Fyssens vej mod (bjerg-) toppen!


HB66
 Share

Recommended Posts

Kigger lidt med på sidelinjen her. Har lidt de/det sammen mål, og samme problemstilling.

Det er mit venstre knæ der er begyndt at værke lidt. Det sidder på indersiden, og kan mærkes fra lige over knæskallen og så ned igennem knæet. Det forværres ved løb, men ikke cykling og styrketræning. Hvordan sidder dit, og hvad forværres det af?

Jeg skal køre La Marmotte 2011, hvis jeg får billetten. Har været lidt sent ude, men har lige fået et tilbud som jeg hopper på. Så nu håber jeg at jeg får billetten i hus. Ser det klart som en kæmpe udfordring, og må nærmest være misundelig på dine stats. Du har ikke noget at klage over. Jeg selv er 192, og 93kg. Skal dog meget gerne ned omkring 85kg, hvis ikke mindre inden race-day. :devil:

Har selv kørt noget log herinde, men blev lidt træt af det konstante opdatering/logning med de samme træningspas.

/Motta

Hej Motta!

Velkommen til :smile:

Jeg har et springerknæ. Skaden sidder i senen, der går fra knæskal til skinneben. Skaden sidder typisk lige under knæskallen, hvor senen sidder fast på knæskallen, hvilket den også gør i mit tilfælde ( som du kan se på billedet nedenunder ).

post-24408-099477100 1291378514_thumb.jp

Det er lidt svært at sige, hvad du fejler og hvorfor, men det er jo oplagt, at du dropper løbetræningen, hvis det er det, der fremprovokerer dine knæsmerter. Skal du køre La Marmotte, skal du alligevel til at fokusere på cyklingen :4thumbup:

God fornøjelse med træningen op til, hvad jeg håber og tror bliver en fantastisk ( hård ) oplevelse :bigsmile:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

@ Fyssen: du har da fået styr på citaterne Det er jeg ikke enig med dig i. Jeg kan godt citere en hel tekst - men jeg kan ikke finde ud af at citere en del af en tekst, hvor det kommer frem i en smart box. Jeg har læst det du skrev forleden med den meget pædagogiske illustration, men jeg kan bl.a. ikke finde den store blå knap du skrev om

det går ikke

Det med at indsætte billede af f. eks. pulsfil tilgår om lidt.

(filmen er grynet den første tid den ligger på youtube men kvaliteten bliver hurtigt normal)

Edited by Gregers TF
Link to comment
Share on other sites

Sådan at indsætte pulskurve:

Hej Gregers :smile:

Tak for dine indlæg og hjælpen med at lære mig, hvordan man citerer, lægger pulskurver mm :bigsmile:

Jeg har lige set dem, men får ikke rigtigt mulighed for at afprøve det før imorgen, da jeg sidder i spillerbussen på vej til Odense. Der er masser af støj fra tv'et, fordi Sylvester Stallone er igang med at slå en masse andre ihjel - alene naturligvis!! Så jeg kan ikke rigtigt høre, hvad du siger på videoen, og venter derfor til imorgen, hvor jeg bedre kan koncentrere mig om det.

Men endnu engang tak - jeg synes det er flot, at du gider producere en hel video, lægge den på youtube osv. fordi du er rendt ind i en "fat-svag" nordjyde :worship:

Jeg skylder dig en ved lejlighed :beerchug:

God weekend.

Fyssen.

Link to comment
Share on other sites

Jeg sidder i bussen på vej til Odense, hvor vi skal spille mod OB. Denne halvsæsons sidste kamp inden juleferien, min sidste efter 15,5 år og mere end 600 kampe!

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at denne kamp bare er en kamp ligesom alle andre. Det er en meget speciel arbejdsplads, med mulighed for nogle helt fantastiske oplevelser, men selvfølgelig også en arbejdsplads med specielle arbejdstider og knap så god stemning, når man taber flere kampe end man vinder!! Men sådan er gamet, og er man indstillet på det, så er det ikke noget reel problem. You winn some - you loose some :wink:

Inden vi tog afsted, nåede jeg lige en tur i FW, hvor den stod på en omgang spinning.

Igen gik det helt fantastisk med knæet :bigsmile: , og jeg havde ingen problemer med at komme op i puls.

Så efter at være startet lidt henholdende, gav jeg den mere og mere gas, for til sidst at nå op på puls 189 ( 2 fra min max. ). Det er ved at være nogle uger siden pulsen har været deroppe at ringe - fedt :superman:

Jeg har filosofieret en del over, hvorfor min oplevelse af hvor hård træningen føles generelt, puls, benene specielt, varmeoplevelse mm. ofte er meget forskellig. Under forhold som skulle være sammenlignelige ( indendørs cykling ) er oplevelsen subjektivt tit meget forskellig.

Senest for 1,5 - 2,5 uger siden, hvor træningen oplevedes væsentligt hårdere end end f.ex. pulsen indikerer. Det jeg oplever er, at benene er begrænsningen, forstået sådan, at ved en relativ lav puls f.ex. 70% af max. puls, og langt under AT, føles lårenen tunge, uoplagte og syrefyldte. En sådan dag kan jeg have nok så mange planer om at lave højintensiv træning, men jeg kan simpelthen ikke gennemføre det.

Jeg tror i ovennævnte eksempel, at den lave puls kombineret med følelsen af hårdt arbejde, er kroppens måde at fortælle, at "nu trænger jeg til en pause". Det overhørte jeg til dels - og måtte betale prisen i form af knæsmerter. Så det kan kun anbefales at lytte til, hvad kroppen siger, den lyver nemlig ikke :wink: - det er som regel først når hjernen får lov at lege med, at usandhederne kommer frem :blush:

Der er ingen tvivl om, at de fem cykel-fridage jeg fik pga. knæsmerterne, fik benene friske igen, så jeg nu har et helt andet overskud, end jeg havde i dagene inden mit knæ begyndte at brokke sig.

Træningsstats for idag:

Tid: 52 min.

"Distance": 26 km.

Max. puls: 189

Gnsn. puls: 159

Mental status: fed træning, gode ben og overskud hele lektionen :smile:

God weekend.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Søndag var så min sidste arbejdsdag i AaB. Der var ikke ligefrem jubelstemning, efter den snitter på 6-0 vi fik i Odense, så ikke lige den afslutning, som jeg havde håbet på, men det kan der ikke gøres noget ved nu.

Det vigtigste idag var, at få sagt ordentlig farvel til alle de mennesker, som jeg har brugt en masse tid sammen med, og det fik jeg gjort, så det er ok.

Jeg fik senere på dagen lavet et godt full-body styrkeprogram, og glæder mig allerede til en dobbelt spinning-lektion mandag, den første dog kun en body-bike quick, som kun varer 25 min tror jeg nok.

Godnat.

Fyssen

Edited by HB66
Link to comment
Share on other sites

JULEFERIE - aahh skønt :4thumbup:

Sidste arbejdsdag var i søndags, så nu skal jeg først møde på mit nye arbejde mandag efter nytår :bigsmile:

Det giver jo masser af tid til julegaveindkøb, huslige gøremål og ikke mindst træning.

Igår glemte jeg simpelthen at blogge min træning, så den kommer lige her:

Dobbelt spinning, den første lektion dog kun en "Body-Bike quick".

Tid: 1.21.07.

"Distance": 40.50km

Gnsn. puls: 146

Max. puls: 165

Som det kan ses på mine pulsværdier, var jeg ikke helt oppe i det røde felt.

Dels havde jeg ikke ligefrem "diamanter" i benene - snarere guldbarer :tongue: . Ja, de var lidt tunge efter den tunge styrketræning dagen forinden.

Dels havde, jeg modsat de forrige spinning-træninger, ikke så let ved at få pulsen op.

Og sidst men ikke mindst, var jeg bevidst om ikke at træde 100% igennem, da al min cykeltræning består af spinning for tiden ( pga vejret/vejforhold ). Og spinning bliver altså meget let udelukkende højintensiv intervaltræning, som måske ikke er lige hensigtsmæssig hver gang, og slet ikke ift. mit knæ, som jeg bare må acceptere er sårbart :mad:

Idag er det styrkedag. Det er min plan, at lave en god omgang full-body af ca. en times varighed ( som er det længste jeg træner styrke - man er vel cykelrytter, og ikke body-builder :wink: ).

So long.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Juleferie??? Din snydepels!

Vi andre må knokle frem til d. 23/12 og tilmed tage til takke med sølle to fridage ml. jul og nytår :devil:

Det lyder fornuftigt at du prøver at holde pulsen en anelse nede på spinningtimerne.

Jeg forsøger selv at gøre det samme, omend det ikke rigtigt er muligt når jeg selv sidder på instruktørcyklen.

Nyd din første feriedag og rigtig god fornøjelse med træningen.

Link to comment
Share on other sites

Juleferie??? Din snydepels!

Vi andre må knokle frem til d. 23/12 og tilmed tage til takke med sølle to fridage ml. jul og nytår :devil:

Det lyder fornuftigt at du prøver at holde pulsen en anelse nede på spinningtimerne.

Jeg forsøger selv at gøre det samme, omend det ikke rigtigt er muligt når jeg selv sidder på instruktørcyklen.

Nyd din første feriedag og rigtig god fornøjelse med træningen.

Snydepels! Vi andre må knokle frem til d. 23/12 og har ingen fridage mellem jul og nytår. Jeg skal endda være på arbejde d. 31/12, og lur mig om jeg ikke også er at finde på arbejde søndag d. 2/1! Ikke underligt at jeg stadig har 4 ugers ferie til gode i dette ferieår :crazy:

Men lyder da dejligt med ferie. Så kan du få trænet, spist, trænet, og klaret alle de gøremål som altid hober sig op i december. Og så er det vel bare op på MTB'en og få kørt nogle gode ture? Vejret var jo helt suverænt i går!!

Link to comment
Share on other sites

Snydepels! Vi andre må knokle frem til d. 23/12 og har ingen fridage mellem jul og nytår. Jeg skal endda være på arbejde d. 31/12, og lur mig om jeg ikke også er at finde på arbejde søndag d. 2/1! Ikke underligt at jeg stadig har 4 ugers ferie til gode i dette ferieår :crazy:

Men lyder da dejligt med ferie. Så kan du få trænet, spist, trænet, og klaret alle de gøremål som altid hober sig op i december. Og så er det vel bare op på MTB'en og få kørt nogle gode ture? Vejret var jo helt suverænt i går!!

- Kermit og Jannie: der er nu ikke meget snyd i det :nonono: .Det arbejde jeg har haft de sidste 15 år,har jeg aldrig haft vinter-, påske- eller efterårsferie. Sommerferien har været tvungen i maj og juni ( mellem to og tre uger ), og stort set alle weekender, har jeg været på arbejde både lørdag og søndag :blink:

Så jeg synes ikke rigtigt man kan snakke om snyd! Men jeg kan godt forstå, at det lyder misundelsesværdigt med juleferie allerede nu.

Nu forstår i så hvorfor, og jeg er sikker på, at i ikke vil bytte alle jeres weekender og ferier for en længere juleferie - "am I right"?

Dagens træning bestod af en god omgang full-body styrketræning.

Jeg gik frem og tilbage til centret ( 30 min. hver vej ) i et fantastisk vej - det var rigtigt dejligt, men om det kan tælles med som træning er nok tvivlsomt.

Indtil videre består min cykeltræning stadig kun af spinning. Jeg vil ikke cykeltræne ude, når vejene er så glatte, som de er nu.

Men jeg er efterhånden ved at være godt trængende, altså ift. at komme ud og cykle i det fri. )

90% af det musik ( eller hvad nu man skal kalde det :blink: ) der bliver cyklet til i spinning-lokalerne er larmende techno uden vokal eller noget andet genkendeligt. Dets eneste mision er tilsyneladende at bringe nogle beats, vi stakler, der stadig kan høre, skal pines med.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor musikken er valgt så ensidigt. Det er jo ikke sådan, at almindelig rock- og popmusik ikke har beats og taktslag som man kan følge i træningen. Og kigger man på , hvem det er der går til spinning, så er op mod halvdelen folk som ikke er helt unge længere og, som bestemt ikke er techno-musikkens målgruppe.

Så jo, jeg håber snart sneen smelter, så jeg kan komme ud og få noget frisk luft i lungerne, og måske høre en enkelt fugl kvidre :smile:

Hold jer munter :wink:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor musikken er valgt så ensidigt. Det er jo ikke sådan, at almindelig rock- og popmusik ikke har beats og taktslag som man kan følge i træningen. Og kigger man på , hvem det er der går til spinning, så er op mod halvdelen folk som ikke er helt unge længere og, som bestemt ikke er techno-musikkens målgruppe.

- men alligevel hører jeg til dem som helt uden forbehold foretrækker techo til spinning. Men så bestemt heller ingen andre steder. Jeg har aldrig haft en spinners high på endet end techo - ved ikke om jeg er mere akustisk sensititv end andre og det er den direkte årsag eller det faktum at det er det eneste der kan "fange" mig nok til at træde ud over kanten.

(Sidder nu og får helt lyst til at tage til spinning - lidt sent på døgnet :blink: )

Link to comment
Share on other sites

90% af det musik ( eller hvad nu man skal kalde det ) der bliver cyklet til i spinning-lokalerne er larmende techno uden vokal eller noget andet genkendeligt. Dets eneste mision er tilsyneladende at bringe nogle beats, vi stakler, der stadig kan høre, skal pines med.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor musikken er valgt så ensidigt. Det er jo ikke sådan, at almindelig rock- og popmusik :4band: ikke har beats og taktslag som man kan følge i træningen. Og kigger man på , hvem det er der går til spinning, så er op mod halvdelen folk som ikke er helt unge længere og, som bestemt ikke er techno-musikkens målgruppe.

Hvad siger du Jannie ( og andre spinning-instruktører for den sags skyld ) til ovenstående betragtning?

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Hvad spinningmusik angår, så er jeg nok mest på Gregers' hold. Der skal være god energi i numrene. Jeg har ofte oplevet, at en god omgang tekno/dance/remix-et-eller-andet har virket bedst, fordi man bare bruger pulsen og energien i nummeret til at få en god energi på bodybiken.

Det er sjældent, jeg vil høre den musik andre steder end i spinninglokalet. Jeg hører det aldrig hjemme, og jeg har sjældent musik på under andre former for træning. Hvis jeg endelig har noget i ørerne på en længere cykel- eller løbetur, så ender jeg som regel med at høre et eller andet langhåret program på P1 4disguise.gif

Men det virker som om, at det er et samlet koncept med spinning og hårdt pumpet musik. Jeg er helt sikker på, at Blank & Jones Ibiza Pumped-Up Remix virker bedre på pulsen end en sang med Tina Dickow.

Når det er sagt, så kan der da godt snige sig andre genrer ind. Mon ikke Pet Shop Boys, Rammstein og andre har bredt repertoiret lidt mere ud? Jeg har kørt med Arne herinde fra, og han bruger – med succes! – en helt vild bred vifte af musik. Han har virkelig tænkt ove rmusikvalget og gør det meget varieret.

Så der er ingen regler uden undtagelse. Nogle gange kan det også være meget rart at høre lidt af det samme igen og igen, fordi selve musikken træder i baggrunden og giver plads til beatet. Det var dog ved at blive for meget for nogle år siden, hvor Chris Macdonald brugte det her nummer i næsten hver time et halvt år i træk - sådan husker jeg det i hvert fald blink.gif

http://www.youtube.com/watch?v=ow86Yl8GxmQ&feature=related

Link to comment
Share on other sites

Jeg var til afslutning med de andre trænere og ledere igår. Det var en hyggelig måde at slutte af på. Det blev til lidt øl, og jeg kom først i seng kl. 02.00. Jeg stod op ved 7-tiden, så det blev ikke til meget søvn.

Hele dagen har jeg været ramt af en smule tømmermænd og træthed, så jeg var tæt på at aflyse den planlagte spinning-time. Der var endda tale om en Body-bike 2 lektion som er de hårdeste, men med La Marmotte i tankerne tog jeg afsted alligevel :superman:

Og hvad skete der så - efter en lidt henholdende start udviklede time sig til et super træningspas :4thumbup:

Mærkeligt som man ind imellem kan tage fejl af kropens ressourcer :blink:

Det var første gang jeg kørte en 2'er. Bortset fra at pauserne var lidt kortere, mindede træningen nu meget om 1'eren.

Jeg kørte mig først helt ud til sidst, ellers lå jeg bare stabilt højt i belastning og puls.

Jeg tangerede faktisk to "puls-rekorder" idag. Gennemsnitspuls på 160 er det højeste jeg har haft til spinning, og så var jeg til sidst oppe på min max-puls 191 :4thumbup: :superman:

Så dagens træningsstats ser således ud:

Tid: 50 min.

"Distance": 25km.

Gnsn. puls: 160

Max. puls: 190

Mental status: stor træningsglæde og selvtillid. Føler mig godt kørende.

Fysisk status: Gode ben idag. Stort overskud på trods af søvnmangel og en smule tømmermænd. Ingen knæ-problemer.

God nat.

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

God morgen :smile:

Dagen idag er en dag, som jeg har set frem til længe. Sagen er den, at to venner og jeg selv for 12-13 år siden lavede en brædtspilds-gruppe, hvor vi mødes en gang om måneden og spiller brædtspil ( Settlers, Risk, Derby, Ticket To Ride, m.fl. ). De sidste par år er vi begyndt at spille poker også.

Hvert år i december fyrer vi de penge af, som vi har spillet ind i løbet af året.

Vi betaler 50kr. hver ved aftenens begyndelse. Derudover kommer der penge i kassen ved, at ham som bliver nr. tre i et spil betaler 25kr. pr. påbegyndt time, og ham der bliver nr. to betaler 15kr. pr. påbegyndt time. Ham der vinder et spil, slipper for at putte penge i "fælleskassen". Så der er jo på ingen måde tale om hasard.

Alligevel ender vi altid op med, at have 3000-3500kr, som skal fyres af.

Hvert år har en af os ansvaret for at sammensætte en "hyggelig dag/aften", som de andre først finder ud af, hvad indeholder på selve dagen.

I år er det så min tur til at være "vært". Jeg har valgt at starte arrangementet med temaet "welcome to my world", med at udfordre Morten og Erik med lidt fysiske aktiviteter. Erik laver ikke nogen former for fysiske aktiviteter, Morten træner lidt badminton og løb, men ikke særligt stabilt.

Vi tager i FW, hvor jeg laver noget mave/ryg/core træning med dem på de store træningsbolde. Det er jeg sikker på, at de aldrig har prøvet før, så det skal nok blive sjovt :tongue:

Derefter har jeg tilmeldt os en spinning-time. Det glæder jeg mig meget til. Min eneste bekymring er, om især Erik kan klare det. Han løb 5km DHL-stafet i sommers, fuldstændigt utrænet, med et kraftigt ildebefindende til følge. Jeg må opfordre ham til ikke at lægge for hårdt ud, og være lidt "nærig" med modstanden.

Efter træningen skal vi ind og spise på en på en udmærket restaurant der hedder Cox Orange. Derefter kommer dagens andet højdepunkt - vi skal ned på Casino Aalborg, hvor jeg har tilmeldt os til en poker-turnering. Der er ikke nogen af os, der har prøvet at spille en rigtig "live" poker-turnering, så det er jeg sikker på bliver stort ( og måske indbringende :wink: - der er et tilmedingsgebyr på 500kr. pr. person, som vores "spillekasse" betaler, akkurat som de andre udgifter i.l.a. aftenen ).

Når vi er færdige med at spille poker, vil der være mulighed for at spille lidt på casinoet, da jeg har bestilt en "casino-menu" på restauranten, hvilket vil sige, at vi ud over mad også får fri entre og 150kr. i jetoner med i prisen.

Det er så min plan, at vi slutter aftenen af med en øl på O'Leary, en ny sports cafe, der lige er kommet til byen.

God dag til alle :smile:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Puha Cykologen, den udgave af A Forest er efter min mening ikke særlig god. Men jeg er heller ikke til dunkende rytmer. Men det kommer jo igen an på hvem man er. Jeg er som sagt meget kritisk omkring min musik, og jeg tror jeg ville blive bims af at sidde i en time og høre på sådan noget, hvorimod en god gang heavy ville være perfekt. Og det behøver ikke engang være heavy. Det kan være Van Halen, Foo Fighters, Red Hot Chili Peppers eller så mange andre ting. Bare noget med lidt substans :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

… den udgave af A Forest er efter min mening ikke særlig god.

Det er vi helt enige om. Det er altså heller ikke en, jeg har investeret i til anlægget herhjemme. Min pointe er bare, at når man hænger med tungen langt ude af halsen og lige skal give den en sidste skalle for at komme i nærheden af en nærdødsoplevelse i en spinningtime, så skal der nogle gange nogle rimeligt hjernedøde rytmer til. Det er i hvert fald min erfaring.

Både Foo Fighters, Red Hot Chili Peppers og Rage Against The Machine kan også sagtens fungere, fordi der er god energi i det, selv om man kan diskutere, om det kan holde en time igennem. Nogle af numrene er måske lige aggressive nok. Pop duer i hvert fald ikke - jeg holder mig i hvert fald langt væk, hvis der er Melodi Grand Prix Special Spinning Event crazy.gif

Link to comment
Share on other sites

OK, al misundelse er væk og erstattet af respekt for de foregående års arbejdsindsats..... :superman:

Din kæreste må da være ovenud begejstret for dit nye job? Jeg antager, at dine arbejdstider falder ud til det bedre???

Yes, kæresten har ikke ligefrem klaget, selv om hun jo kendte til mine specielle arbejds- og ferietider da vi mødtes.

De nye arbejdstider er helt "normale" tider, hvor der er fri hver weekend :4thumbup: og, hvor jeg selv bestemmer, hvornår jeg holder ferie.

Derfor kan jeg nu deltage i alle de konkurrence jeg ønsker :bigsmile:

La Marmotte var f.ex. ikke muligt, hvis jeg var blevet på min nuværende snart gamle arbejdsplads.

Dejligt selv at være herre over sin egen tid igen :4thumbup:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Ja, det må virkeligt være dejligt at kunne planlægge ferier samt weekender efter eget godtbefindende :4thumbup:

Men ok, dine ekstraordinære oplevelser skal selvfølgelig heller ikke glemmes, ligesom det at arbejde med topproffessionelle atleter nok heller ikke er det værste i verdenen.

Under alle omstændigheder vil jeg ønske dig held og lykke med dit nye job :bigsmile:

Sikke da en herretur du skal på i dag. Gutterne bliver da elle vilde når de hører dit program :w00t: Pas nu på med at gamle for meget i aften, jeg har nemlig hørt at ludomani er et kendt fænomen i Aab :laugh::laugh:

Link to comment
Share on other sites

Ligger i sengen og hygger, uden det skal misforståes. Kæresten er taget på arbejde. Jeg kom først i seng kl. 02.00, og vågnede da hun stod op 06.45, så det er afgjort blevet til for få timers søvn - igen :nonono:

Her har jeg virkelig et "udviklingspotentiale" - jeg er ikke altid god nok til at komme tidligt nok i seng. Og da søvnen er utrolig vigtig for kroppens evne til at restituere, er det et erklæret mål i 2011, ja kald det bare et nytårsforsæt, at jeg skal blive bedre til at indarbejde et mere hensigtsmæssig soverytme :blush:

Så kan jeg forhåbentlig ad den vej opnå en forbedring i præstationsevnen, når nu mit knæ ikke tåler ubegrænsede km, og dermed er en stærkt begrænsende faktor mht. min cykel-performance!! :mad:

Apropos knæet, så har jeg desværre fået lidt ondt igen :unhappy::unhappy:

Spinning var jo en del af arrangementet igår. Da det var anden dag i træk, jeg skulle spinne, valgte jeg helt bevidst, at tage den lidt med ro. Så havde jeg også større overskud, til at guide mine to kompaner, der aldrig havde prøvet kræfter med spinning før.

På trods af at jeg ikke kørte mig helt ud, er det alligevel lykkedes mig at få ondt i knæet igen. Ikke meget, men nok til, at jeg kan mærke, at jeg er nødt til at holde en lille cykel-pause igen :unhappy::unhappy:

Jeg tænker selvfølgelig meget over, hvorfor jeg får disse knæproblemer nu, hvor jeg trods alt kun træner halvt så lang tid, som jeg gør uden større problemer om sommeren. Min konklusion er, at det dels er fordi jeg har cyklet to dage i træk, hvilket jeg ikke er vandt til. Dels fordi spinning alt andet lige er interval-træning/højintensiv træning, hvilket man normalt ikke anbefaler mere end to højest tre gange on ugen, dårligt knæ eller ej!!

Når jeg så spinner tre fire gange om ugen er det klart, at jeg ligger i farezonen.

"What to do" - på den korte bane hedder det så cykelpause og tung langsom styrketræning. Jeg har jo en lactat-test på torsdag, så jeg vil se, om ikke jeg kan cykle søndag og så en let tur tirsdag. Efter lactat-testen torsdag kommer der alligevel en træningspause, da jeg skal ud at rejse ( mere om det senere - jeg vil ikke risikere at kæresten tilfældigt render over min blog. Rejsen er nemlig en fødselsdagsgave til hende, og det skulle gerne være en overraskelse ).

På den lidt længere bane vil jeg forsøge at få lidt flere LSD-km, hvilket også passer godt ind i målet om at blive bedre til at cykle lange løb ( noget jeg virkelig manglede i år, hvor jeg var stærk i 3-4 timers cykling, men f.ex. gik helt ned de sidste to timer af Nordjylland Rundt ).

Rent praktisk betyder det, at jeg vil prøve at begrænse min spinning til to gange om ugen, og så supplere med udendørs cykling. Og er vejret og føret ikke til det, må jeg sidde og sejtrække på en spinning-cykel i centret til en gang solo-træning, hvor der ikke er en instruktør, der lokker mig med op i "cykel-rusen" ( har man egentlig et lignende ord for "runners high" i cykling? ).

Ellers havde vi en rigtig fed dag igår. Det var sjovt at spinne med Morten og Erik - vise dem "min verden".

Senere spiste vi god mad, hvorefter vi entrede Casino Aalborg, med store forventninger om den helt store gevinst :wink:

Den pokerturnering vi deltog i, var sådan en turnering, hvor man betaler et beløb for at være med, hvorefter alle starter med lige mange jetoner. Dvs., at man ikke kan midste mere end sit indskud, hvilket er betryggende at vide ( og dermed en god turneringsform, hvis man har ludo-maniske tendenser, hvilket nu ikke gør sig gældende i vores tilfælde ). Det er en helt anden snak, når der er tale om cash-games, hvor man virkelig kan miste mange penge, hvis man sidder med en god hånd, og derfor føler, at man ikke kan folde.

Efter vi alle tre var røget ud ( man kunne godt mærke, at vi var oppe mod nogle fyre som var skarpe, og som spiller RIGTIGT MEGET poker ). Fair nok - det var rigtigt sjovt at prøve, og tabet indenfor det acceptable, når nu vi den ene gang om året, tillader os selv lidt extravagance :wink:

Idag har jeg en styrketræningsaftale med min kæreste og hendes veninde. Det er altid en fornøjelse at træne med dem. Dels er det hyggeligt med lidt selvskab, dels er det tydeligt, at det giver lidt status blandt alle alfa-hannerne i centret, når jeg går frem og tilbage med "mine to dejlige damer" :smile: Og med tanke på, at mandefantasi nummer et iflg. diverse brevkasser er sex med to kvinder på en gang, så kan jeg jo godt forstå de kigger noget - og det lader jeg dem så gøre :tongue::tongue:

Nå, nu må jeg vist heller komme med nogle knas-tørre træningstal fra igår, inden jeg kommer for godt igang :4oops::blush:

Tid: 45 min.

"Distance": 22,50km.

Gnsn. puls: 148

Max. puls: 170

Fysisk status: ok energimæssigt, men begyndende knæsmerter :unhappy:

Mental status: ked af det, pga. det med knæet, men ikke mere end, at jeg stadig har mod på "projekt La Marmotte"

Ha' det bra ( som min norske familie siger ) :wink:

Fyssen

Link to comment
Share on other sites

Det er altså noget øv med det knæ. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på om det måske lige så meget skyldes indstilling af cyklen. Hvis du bare laver et lille vrid i knæet ved hver pedalomdrejning, så kan du jo selv regne ud hvor mange gange du laver det vrid i løbet af en spinningtime. Hvis du ikke allerede har fået lavet et bike-fit, så vil jeg kraftigt anbefale det, da det næsten med garanti vil betyde en ændret position på cyklen, og forhåbentlig en forskånelse af knæet.

Jeg har selv været hos Nicolai Norrid, som jeg synes var alle pengene værd. Jeg havde som sådan ikke de store problemer med knæene i forhold til dig, men for mig betød det alligevel at jeg fik en mere behagelig position på cyklen, og jeg havde betydeligt mere kontrol over cyklen. Før følte jeg at jeg sad ovenpå cyklen, efter hans fit sad jeg på cyklen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share