Gregers TF

Medlemmer
  • Content count

    12,668
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    161

Posts posted by Gregers TF


  1. Fredag 90,8kg efter 2885kcal. Kun næsten en nuldag - i løben af aftenen blev det til 4 sæt kropshævninger og 2 sæt bicep.

    I dag 90,9kg efter 2875kcal. Efter tøjvask og en tur i kompressionsbukserne (jeg havde bly i benene), fik jeg taget mod til at bestige vintergeden. Planen var Amagerrunden.
    Pulsen var væk, da jeg havde taget bluetooth-pulsmåleren på ved en fejl. Wattene virkede lidt høje, så jeg stoppede og tog en handske af, så jeg dels kunne “kalibrere” wattmåleren (til kulden?) og parre pulsmåleren, da den faktisk også kan køre ANT+. Herefter lagde jeg ud med et interval på diget. Jeg fedtsvedte og kort efter jeg lettede gassen begyndte jeg at fryse. Jeg besluttede at korte turen af men tog lige et smut om “Tonseren” med et lille interval mere og et igen hjemover diget og det nev på den fede måde.

    Der er ikke mange watt hjemme på gården i forhold til efteråret men det har jeg jo selv udløst. Der er heller ingen panik over det, for det skal nok komme. Til gengæld var det dejligt med “DEN” følelse i lårene. Jeg skal vel tilbage til september, før jeg sidst var sovset til i syre på samme måde. Det var så til gengæld slet ikke på tale med spurten på Avedøre Havnevej. Jeg skulle bare rulle af og hjem og fylde tarvelige carbs på kroppen, så den måske vil lidt igen i morgen.

    DB9E9589-F978-48F9-991F-1BC3B5B5E31B.jpeg


  2. Jeg sov både før midnat og over 9 timer - det er sgu dejligt. Eneste lille men er, at kroppen så er lidt stiv i det, i min alder men pyt med det.

    91,0kg efter 2925kcal.

    En gang tabata og så lidt styrk:
    Tåhævninger på et ben: max x bw, max x bw
    ss
    Benopv
    Skateboardsquat: 8x45, 8x45, 8x45, 8x45
    Bulgarsk splitsquat: 12x22,5 , 12x22,5
    Mavebøjninger: 30, 30

    Jeg tager en nul-dag i morgen og så må jeg se hvad jeg finder på i min friweekend.

    9EB76367-6238-43F1-B246-137E18DDA859.jpeg


  3. 91,4kg efter 3025kcal.

    Jeg er ikke helt skarp nok når jeg jeg skal op. Jeg vågner før 9 men igen i dag skulle jeg liiige sove en halv time mere og den halve time kunne jeg godt bruge til træning.
    Men jeg fik kørt en halv time og derefter trænet lidt overkrop:
    Kropshævninger. 10,11
    Bicepcurl: 10x18, 10x18
    Dips: max, max
    Skulderpres: 10x16, ? X 16

    Masser af energi i kroppen dag, jeg havde dog også sovet ret meget - igen. Turen på turboen var faktisk for let og overkroppen kunne mere end den plejer.
    Jeg prøver at splitte styrketrængen i over- og underkrop, for ikke at blive så paniksulten som jeg ofte er efter en fullbody. I dag forsøgte jeg også med mere morgenmad end ellers. Nu må vi se om det gør forskel.

    53549B5F-D7FF-47A4-A1CF-67FB4CEF9197.jpeg


  4. Er det den hjemmeside du har haft fingrene i?

    Jeg har godt hørt rygter om, at der mangler noget at sælge. Det er jo næsten Nordkorea light :tongue:

    ....

    Hvor er det dog dejligt allerede at være hjemme her ved 20-tiden og kunne sidde og hygge, uden at vide at man burde være på vej i seng. Jeg har endda været dygtig og undladt at kommentere (IKKE kommentere på :bottom:) de mest elendige træningstips fra HvidovreCKs ene motionstræner, til de få som vil selvtræne. Stemningen er vist stadig mest at mødes og køre sammen.


  5. Den er faktisk for gammel men måske alligevel. Hvis det bliver værre skal det prøves om man vil alligevel. Lige nu er det lidt for tilfældigt og det kan ikke ses på wattkurverne - kun mærkes når man i forvejen er presset :blush:

    Vægt 100 gram ned efter 3500kcal.

    Jeg havde overvejet en kort stille rulletur før arbejde men indkøbsguderne var ikke med mig i dag, så det var der slet ikke tid til.

    Jeg skulle hente astmamedicin på apoteket men deres medicinrobot gik kontant i stå og det kostede mig næsten en halv time.
    Min sodavandspatron ville jeg bytte i Føtex. Nogle gange får man en original fra Sodastream, andre gange en kopi fra et andet mærke. Det betyder intet for selve patronen er den samme. En gang jeg skulle hente en pakke hos den lokale købmand, byttede jeg også sodavandspatron. Ville de tage DEN retur i Føtex? Nixen!
    Kæmpe kø i LIDL og så omkring købmanden.


  6. Helt som ventet er vægten steget. Til 91,7kg efter 2875kcal

    Planen var turbo´en, når jeg havde overstået vasketøjet. Jeg kunne ikke lige samle mig mentalt og ikke overskue at lande i hegnet. Så jeg har fulgt cykelcomputeren og har rettet min Zwift-FTP ned. Men jeg burde måske give den lidt mere, for i SS-området, lå wattsnittet i intervallerne stabilt 4w over målet og det gjorde den ikke for bare nogle uger siden. Tacx´en også begyndt at komme med nogle metalliske klik-lyde og belastningen er ikke så jævn som den har været - selv i ERG-mode lægger den jævnligt 20-ish watt til i nogle sekunder. Dyrt skrammel, åbenbart :dry: Jeg lurer på om direct-drive-trainere ganske enkelt bare ikke kan holde til tunge mennesker (med tanke på at jeg også har ødelagt en Muin). Konstruktionen virker logisk set sårbart mht vægt.

    Efter lidt mad og vand gik jeg videre til styrketræning:
    Bulgarsk splitsquat: 10, 10x32, 10x32, 10x32
    Tåhævninger på et ben: 20x20, 20x20, 100 @ BW på begge
    Kropshævninger: 10, 10
    Bænkpres, DB: 2 sæt @ 25
    Bicepcurl: 2 sæt @ 18
    Skulderpres: 8x16, 8x16
    Mavebøjninger: 40, 40

     

    28978ABE-8EBC-44BC-BA76-ACC0261E7D38.jpeg


  7. Nede på linie fem på under et døgn.... det er dælme længe siden MOL har været så aktivt.:4jumpy:

    91,3kg efter 3325kcal. Jeg har været godt brugt, for jeg sov næsten 10 timer og vågnede så også først ved 10-tiden. Nok også derfor vægten var lav og også fordi jeg vågnede temmelig tørstig.

    Med lidt DOMS i skinkerne hoppede jeg på turboen, bare for sædvanlige den korte sweet spot med et kort boost hvert femte minut. Den var hårdere end jeg huskede men det er også lidt tid siden og cykelcomputeren har for nyligt nedskrevet min FTP igen. Jeg håber dog at det bliver vendepunktet, nu jeg gerne skulle køre lidt mere af den slags.

    Er nu på vej til min sidste 10-timersvagt i år og forhåbentlig også den sidste i år, der slutter efter kl 21. 


  8. 92,7kg efter 3025kcal.
    Jeg vågnede noget ør, kvart over otte. Rutinemæssigt vendte jeg mig for at sove videre men HEY!!!! Det er jo lige akkurat det jeg ikke længere skal. Jeg lå dog og hørte radio i en halv times tid, før jeg fik mig væltet ud af sengen. 

    Et langt tilløb pga kulden, før jeg turde hoppe på cyklen. Kulden var nu ikke SÅ farlig, nu det var næsten vindstille. Nytårsforsætterne ikke kan afholdes i motionscentrene, så folk var ude at gå tur. Jeg måtte i gangtempo et par gange, bare for at komme over Col de Kalveboderne og ude på diget var det næsten vanvittigt. Hverken på en varm sommerdag eller ved reaktionen efter kommunen talte om at bygge på Fælleden, har jeg set så mange.

    På udturen passede det mirakuløst med at jeg kunne køre antrit hvert minut, uden at suse forbi nogen I høj fart men på hjemturen var det lidt tilfældigt, hvornår der var plads. Den lange spurt på Avedøre Havnevej blev også aflyst pga flere der gik på stien. Lidt træls men omvendt også super dejligt, at folk ikke opgiver at røre sig mens vi er lukket ned.

    Styrketræning da jeg kom hjem:
    Skateboardsquats: 4 x 6 x 45
    Tåhævninger på et ben: 3 sæt
    ss
    Kropshævninger: 10, 10
    Dips: 1 x max - så kom jeg i tanke om bænkpres på stepbænken
    Bænkpres: ? x 25, ? x 25
    Bicepcurl: ? X 18, ? X 18
    Skulderpres: ? X 16, ? X 16
    ss
    Mavebøjninger: ?, ?

    Mens jeg skriver dette, bliver jeg for trejde gang på under en time mindet om, hvorfor jeg virkelig HADER vintercykling: Badeforhængs-stangen faldt ned for fåkking tredje gang. Der er intet badeforhæng på den mit cykeltøj dryptørrer efter håndvask. Al det lortede vintertøj er skide tungt og ææææææv, at der er 3-4 måneder tilbage med det elendige cirkus :mad:

    Men det gode... min sprinterkollega vil gerne tabe sig. Igen-igen. Men for første gang, er det lykkedes at lokke ham med på, at vi skal holde hinanden til ilden. Jeg skal have smidt 5 kg når vi når sommertid og han skal smide 5,5 for at ramme 90. Han fortæller pausestuerne om det, når han har nakket mig i en spurt, så jeg må hellere prøve at nå i mål, hvis ikke hele DSB skal vide, at jeg har failet :tongue:
    Så.... 88,4kg :poking:

    6543BFF2-B69A-4B5E-8639-8488919C636F.jpeg


  9. 93,4kg - ingen kalorietælling i går og heller ingen morfar, da jeg fik SMS fra sædvanlige cykelkollega om at komme derover, mere eller mindre med det samme.

    Da jeg kom hjem ved 2-tiden var huset fyldt med fest og høj musik - det er jo fair nok en nytårsaften og ikke ud i det ekstreme. Men flere skænderier hos naboen(s gæster) med smækken med dørene og råben og skrigen, vækkede mig flere gange indtil ud på morgenen.

    Jeg har stadig doms i pecs og en lille smule quads. Kroppen glæder sig til at få sovet.


  10. De kan ikke høre den når jeg Zwifter men jeg vil ikke udelukke at de kunne høre en “støvsugehvinen” i går. Den overdøvede mine 5 ventilatorer og jeg var faktisk overrasket over støjen.
    Jeg HAR btw også besluttet, at jeg ikke gider bruge mere tid på BKOOL-appen. Det tiltalte mig ellers en del, at man i en intervaltræning kunne få vist vist hvor mange watt man skulle lave og hvor mange man reelt laver og endda på en grafisk meget fin måde. Jeg tror man bliver lidt mentalt doven, når man kører for ofte i ERG-mode og “bare” skal træde og altid har den rigtige kadence at arbejde i.

    92,3kg. Det må være sådan, efter for lidt søvn og når der er væske i kroppen efter styrketræningen. Jeg havde også helt glemt hvor stribet man bliver (i hvert fald når man er gammel og huden ikke retter sig ud på 2 sekunder), når man vågner efter at have ligget bumstille og ikke ligget og roteret i den sidste del af søvnen. Eller var det fordi jeg drømte, da vækkeuret ringede??? Heldigvis var min første pause lang, så jeg kunne lægge på trappeafsatsen med min termojakke som hovedpude og frakke som (kort) dyne.

    Nu vil jeg tage en morfar mere og få sovet lidt af det jeg ikke får sovet efter midnat.

    Godt nytår, Mollere :cheer:

     


  11. 91,5kg efter 3250kcal

    Jeg skulle lige og lige, før jeg kom på turboen. En af de ting jeg lige skulle, var at installere BKOOLs app. Jeg brugte lidt over en time på at afprøve de funktioner den har. En ulempe i forhold til Zwift er, at belastningen på en rute ændrer sig knivskarp fra f eks en nedkørsel til stigning. Det er noget bras at køre med, hvis ruten er kuperet. Til gengæld er der nedtælling til næste stigningsprocent og man kan se hvad den er. Stort plus. Man er ikke i tvivl når man ligger på hjul - der kan jeg ikke rigtigt mærke forskel på Zwift. 
    Det er ultimativt latterlig, at man ikke kan indtaste sin FTP manuelt men skal igennem en test. Kører man strukturerede intervaller, er ens FTP som udgangpunkt sat til 150w. Om det er derfor ved jeg ikke men svinghjulet kører med markant flere omdrejninger end på Zwift og så er selv en Tacx Neo ikke lydløs.
    Inden jeg skrotter det igen, skal jeg lige se om man kan bestille specifikke watt når man selv designer sine intervaller. Men man skal så nok lave det om, hvis ens FTP ændrer sig. Google antydede at man kunne køre udskilningsløb på den men var der ikke noget af - det var egentlig det, der lokkede.
    Alt i alt ingen succes!

    Efter lidt mad fik jeg styrketrænet lidt. Benene var visne og kroppen off men stadig gangbart:
    Bulgarsk splitsquat: 10, 10x30, 10x30
    Tåhævninger på et ben: 20x20, 20x20
    Kropshævninger: 10, 7
    “Bænkpres” DB: max x 25, max x 25, max x 25 - jeg har overkroppen på stepskammelen. Ikke optimalt da hovedet hænger udenfor men der er mere ROM end ved floorpres og det er også lettere ikke at bumle vægtene i gulvet. Men det ligner bænkpres.
    Bicepcurl max x 18, max x 18
    Mavebøjninger: ?, ?

    Med dagens eksperimenter på turboen, blev månedsmålet nået. Jeg skal også have et i januar men lidt mindre stift ift om jeg skal på turboen eller landevej, alt efter vejret :blush:

    Mål for januar:
    9 x styrketræning
    9 x sweet spot-ish
    4 x sprint/tabata/lign
    Vægten ikke over 92 men gerne under 91 - men hvis jeg ender ligeså off som i dag pga kalorieunderskud, er det vigtigere med energi til at træne igennem end med vægttab
    Mellem 150 og 200g protein/dag - pt ligger jeg mange dage tæt på 3g/kg og det er slet ikke nødvendigt
    Tidligere op og i seng. Det skulle de nye arbejdstider gerne hjælpe med til, da jeg ind i mellem skal op ved vækkeur

    ... og vækkeuret ringer allerede i morgen, da jeg har byttet til kl 8:33-18:21. Puh, det virker altså MEGET tidligt lige nu :unsure:

     


  12. 91,6kg efter 2900kcal

    Skulle jeg lukke månedsmålet med en Zwift-tur eller udnytte det relativt fine cykelvejr?

    Det blev det sidste og mentalt var det en god ting. Stængerne var legesyge og wattsnittet er måske ikke så prangende men NP er noget højere, for jeg fik både kørt spurter og improviserede intervaller undervejs. Jeg kom alligevel hjem med masser af overskud og efter 5-10 minutter begyndte maven at rumle panisk, så alt gik op i en højere enhed. Eneste minus er, at selv nu efter flere timer,  fryser jeg stadig som en våd hundehvalp i frostvejr.

    Eftersom jeg ikke kommer mere på cyklen i år (satser stadig på at nå turbotræneren) kan jeg afslutte året med 7017km. Det er ret gennemsnitligt for mit vedkommende. Hvor mange timer jeg har lagt i turbotræneren må stå hen i det uvisse; jeg orker ikke at tælle det manuelt sammen. 
     

    1FB7B892-1547-43AF-BBC8-7976E798F806.jpeg


  13. Jeg tror de synes at når man bruger mundbind, visir og håndsprit, så er alt godt.
    Samtidigt har de to undersøgelser de er glade for, hvor man har undersøgt hvor mange der har antistoffer. En fra Deutche Bahn i efteråret, hvor 1,3% af det kørende personale havde antistoffer mod 2,7% af administation. 
    Efter den, fik DSB laver små 1100 antistoftests på det kørende personale. 3,4% var positive mod et landsgennemsnit på 3,7% og 5,5% af Falcks ambulancereddere. Det var før smitten løb løbsk. Om man kan konkludere noget endegyldigt, skal jeg ikke ikke kloge mig på.

    Men det er kun ovre hos os towlige Kjøwenhavnere i S-tog, vi er mere smittede end generelt. Faktisk er der forbud på Hovedbanegården mod at vi holder pauser hos hinanden, for vi ikke skal flintre rundt i bygningen med evt smitte.

    Jeg tror stadig det er pauserne, der gør det. På fjerntrafikken kender man ingen af dem man holder pause med og der sidder en i hvert sit hjørne med en bog eller Ipad. De to år jeg kørte der, var det ikke sjældent, at der ikke engang blev hilst, når der kom folk ind i lokalet.

    På S-tog kører mange altid på samme tid af dagen og holder pause i det samme af de tre pauserum. Vi kender derfor hinanden og tit lyder pauselokalerne nærmest som en konfirmationsfest eller rund fødselsdag. Vores billetkontrollører tager den lige et skridt videre, da de kan planlægge deres pauser i hold, så de kan sidde om rundbordet og fråde kage.

    Vores gange er smalle, toiletterne små. Køkkenet er ok stort men et GIGANTISK spisebord tager al gulvpladsen, så der kun er en smal passage langs væggene. Skal man til håndvasken, køleskabet eller kaffemaskinen, kan man nærmest ikke undgå at skubbe eller blive skubbe til. Selvom vi kun er 10-30 folk i lokalerne ad gangen, så er der flere hundrede i dem hver dag. Det skal næsten gå galt på et tidspunkt, selvom rengøreringen er blevet mere hyppig.

    Men uanset hvad, kan man kan jo ikke gøre andet end at prøve at passe på og så håbe det bedste.


  14. Prisen stiger snart med 20kr, da de har købt 20th century og der kommer ca 1000 flere film i posen.

    91,3kg efter 3375kcal.
    Planen var en lille hurtig fullbody men med det samme i opvarmingen, kunne jeg mærke at lår og baller var slukkede efter i går og de fik en hviledag. Men lægge og overkrop fik to sæt til hver gruppe.

    Er nu på vej på arbejde. Heldigvis er vi nede på at der er 2-3 om dagen der bliver meldt positive. De sidste par dage har det primært været folk der holder pause på den samme pausestue som jeg altid sidder på, så nu er det ekstra dejligt at jeg ikke har været der i de sidste par uger.


  15. Min lillebror har Disney+ og han har været så flink at give mig den ene bruger. Lidt pinligt er det eneste jeg ellers har set, været dokumentarer om opbygningen af Disneyparkerne. Der er ellers flere ting jeg gerne ville se men jeg er gået “lidt” i hundene, hvad angår at få lavet andet end de nødvendige huslige opgaver og træning.  

    Også derfor jeg glæder mig til nye arbejdstider, så jeg får noget struktur i fritiden.


  16. 91,9kg efter 2925kcal.

    Jeg har været praktisk i dag og har ingen hængepartier, andet end at jeg efterhånden burde tage på genbrugsstationen - der er snart til at fylde bagagerummet op. Jeg har endda set en film i dag. Det er nok ret almindeligt men det er vist et par år siden, jeg har set andet end hvad jeg liggende på DVD. På Berlingskes anbefaling fik jeg set “Sjæl”. Den var ok at bruge tid på.

    Inden, var jeg tur på turbo’en og kørte 2x20 minutters sweet spot. For at friholde iPad’en til underholdning, kørte jeg via cykelcomputeren og den lægger stadig lidt ekstra watt oveni. Kun få men når man ligger i toppen af SS-zonen, så føles små ændringer mærkbart. Kalorieunderskud har heller aldrig gjort noget godt for ydeevnen. Med andre ord: Jeg syntes det var hårdt i dag.

    Kun fire lange vagter tilbage, før jeg får nye arbejdstider og shit, jeg glæder mig. I morgen er ok. Så er der desværre de to morgenvagter jeg tog for en kollega, så han kan holde fri omkring nytår og så en ubehagelig sen en, at slutte af på.


  17. 92,1kg efter blot 2325kcal - åbenbart godt at sove længe :tongue:

    Jeg havde puslet med tanken om at køre udenfor men regnen kom før byvejr have forudsagt det og det er for koldt til at jeg gider blive våd - så skal jeg da først bakse med snot og ondt i halsen, bagefter.

    Eftersom jeg aldrig rigtig er vågnet, så blev det blot til en 45 minutters pyramide på Zwift. Benene var ok i betragtning af det lave indtag i går men røven havde det hårdt. Jeg er for fed til at cykle uden intervaller og med al vægten i sadlen og ikke i pedalerne. Jeg fik også sjattrænet en lille smule overkrop bagefter. Jeg havde mest lyst til at træne benene men det må lige vente.

    Hvis jeg får kørt de planlagte 2x20 min i morgen, så mangler jeg kun 45 minutter mere på Zwift, så er målet frem til 4/1 nået. Er vejret så jeg gider køre udenfor, kan jeg måske nå at runde 7000km i år (eksl turbotræneren)

    BB23D281-938A-4233-8814-648FDEF216FD.jpeg

     


  18. DSB er naturligvis sovset ind i det nye signalsystem men det er reelt BaneDanmarks. Med det regelsæt der er fulgt med, tror jeg efterhånden DSB er fri, for BaneDanmark bestemmer efterhånden alt. Selv køreplanen kan de sætte til side, så togene f eks kører fra Hillerød få minutter før lokalbanetogene lander, selvom det ikke står den officielle køreplan.

    Problemet er at polikerne har valgt at S-banen skal være førerløs, når de nye tog kommer. Der er ingen steder i verden, hvor så stor en bybane er førerløs. Signalsystemet er bygget til førerløse tog men til tog det futter rundt i en metro eller en 1500 m enkeltsporet bane mellem en lufthavn og nærmeste station.
    Da problemerne opstod i starten, holdt man det hemmeligt og fejrede f eks stort anlagt i medierne, da prøveperioden var slut og var en kæmpe succes. Virkeligheden var masser af forsinkelser og aflysninger. I dag prøver man at løse de værste problemer ved at ombygge togene og fælde tusindvis af træer langs banen. Træer der har stået der siden man kørte med damp.

    Siemens har (min påstand) alene fokus på ikke at få bøder men ikke at få justeret systemet til, så det virker i den virkelighed det skal køre i. 
    Selve signalsystemet er ikke kun ringe og har bestemt gode ting i sig. Men den del der kører togene automatisk er håbløs. Eftersom togene er for gamle til at kunne blive førerløse, så kunne man lade personalet køre togene med det nye signalsystem - nu vi sidder der alligevel. Det kan vi også i dag men det er lagt blokeringer ind, så vi ikke kan gøre det  hurtigere end hvis systemet kørte automatisk. Det kunne vi det første års tid og kørte markant hurtigere manuelt end på automatik og det så jo ikke så godt ud, så det stoppede.
    Rygterne siger at DSB presser hårdt på for at få blokeringerne fjernet men at Siemens ikke vil, for deres system er jo til førerløse tog og altså automatisk kørsel. Det er formodentlig også det der står i kontrakten og dermed giver det god mening for Siemens. For passagererne er det bare slet ikke optimalt.

    .....

    Jeg tror ikke at fagforeningsfolkene generelt er gamle sure mænd. De ser bare tingene sort/hvidt.
    Lidt ligesom dengang jeg blev uvenner med cykelklubben, hvor jeg påstod at klubbens store helt og frontfigur ikke altid have ret. Btw gør de i dag flere af ting jeg foreslog og som stemplede mig som idiot.

    Jeg er vist bare en klovn, som ikke bukker og klapper, når de store kanoner mener noget, jeg ikke er enig i. Det giver nogle knubs. Under fire øjne oplever jeg ofte at folk giver mig ret. De skete i cykelklubben og der var også en i går der trak mig til side, at han var enig men han turde ikke sige det højt. Der var også en på fjæsen men han klappede i, da de store drenge pustede sig op.

    Det handler vist om at de der står på ølkassen og råber højt, ikke plejer at nogen siger dem imod og de reagerer ved at blive sure. Deres beundrere og tro følgere bliver dermed også sure og så står man i et stormvejr med en masse højtråbende modstandere mens dem man er enig med, går stille med dørene.
    Det kan nogenlunde gå an face to face men det stikker desværre helt af på Facebook.


  19. ... og mens jeg skrev indlægget ovenover, tikkede der endnu en e-mail ind med ID-nummer for en fører der er testet positiv.
    Men det er dog altid noget, de melder det hurtig ud, så man kan reagere, hvis det er en man har været tæt på. Ved de første smittede gik der op til 18 timer, før vi blev informeret og det fik de ikke ligefrem ros for.