Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,860
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    323

Posts posted by Gregers TF

  1. I dag skulle jeg jo til fællestræning og det har stresset. Vågnede flere gange i nat og havde svært ved at falde i søvn. Vækkeuret var sat til 7:10 og var lige faldet i søvn efter at være vågnet lidt over 6. De sidste 20 minutter før jeg kørte, var både mave og blære i panik. Men jeg kom da af sted ikke alt for meget efter planen og var fremme 3-4 minutter før mødetid. Et kvarter senere kørte jeg igen, for der var ikke andre.

    Jeg overvejede at trille en times tid i zone 2 men jeg var både tørstig og træt, så kørte hjem. Jeg ville gerne sove til middag og har været gået i seng to gange men uden at kunne falde i søvn.

    Overvejer om jeg skal trille en tur snart eller bare lade benene få fri - de føles ikke superfriske. Omvendt har jeg spist alt for meget i forhold til den smule jeg har kørt og eftersom det er weekend og roligt ud på Avedøre Holme, kunne jeg måske kørte lidt knæ-forsigtige spurter, derude. Mit hoved mangler også “en afladning” efter den opbyggede spænding - sikkert også derfor jeg ikke kan sove.

    Forkølelse i lille bedring og øjet er næsten helt på toppen.

    Hvordan kunne Sverige dog vinde i går? I det hele taget bliver arrangementet mere og mere underligt for hvert år.

  2. 92,5 kg

    Stadig småsnottet men intet i halsen. Til gengæld sidder der noget og driller i højre øje. En blist på øjenlåget måske? Jeg kan ikke finde ud af at vende vrangen ud på det så jeg selv kan se.

    55 minutter i z 2 på tricyklen. Jeg havde helt glemt hvor åndssvagt man sidder på den og hvor hårdt det er for skulderpartiet. Men ellers dejligt at sidde og nusse rundt med 85-90 RPM.

    Og sikke et vejr. Det er mere end kun lidt ærgerligt, at jeg i skrivende stund er på vej på arbejde.

    God weekend til alle MOLlere 

    Hvis kommentarsporet passer, så var de 68 og 75 da de strikkede dette sammen. Det er jeg fan af.

     

  3. Ej for… piv…
    Jeg skal rasle rundt på Ringbanen hele dagen. AAADDDRRR.

    For et par uger siden på DSB interne kommunikationskanal, var der en større ting om energirigtig kørsel. Det nye signalsystem på S-banen får både togene til at køre langsommere og alligevel bruge en del mere kørestrøm og det kunne jeg ikke dy mig for at kommentere.
    Ham ingeniøren bag artiklen svarede at han ville finde ud af noget og jeg skrev at jeg var glad for respons men også ville blive overrasket, hvis han kunne finde ud af noget, da alt der minder om kritik af det nye signalsystem enten bliver mødt af strudsetaktikken er Komiske Ali.
    I dag jeg så et svar men kun personligt og mere eller mindre en sludder for en sladder. Og altså som jeg ventede er der intet skrevet som de andre kan læse.
    Ole Birks hemmelige “mafia” arbejder stadig :tongue:

  4. 93,1 kg :4slap:
    Jeg skal møde 12:08, så op 7:30 for at nå en tur på rammen. Var i tvivl om jeg skulle køre i kort/kort og fryse fra start men endte med en lodden langærmet svedtrøje. Da jeg var vågen i nat, var jeg småsnottet og en smule øm i halsen, så må hellere være forsigtig.

    Det blev Amagerrunden med stram orm, som Kermit kalder det. Eller…. Der er så mange stier og områder med bykørsel, at det nok nærmere ender ud i noget over/under.
    Men fin tur og med et par venlige bemærkninger. En ung dame på hest, er ved at ride ekvipagen lige ud foran mig, så jeg tager bremserne. Med kulhjul synger det jo, så hun opdagede at jeg var der og sagde pænt undskyld. Jeg trak pytkortet og konstaterede at vi jo alle kommer til den slags og så ønskede vi hinanden god tur. 
    Ham kommunalarbejderen på havetraktoren der slog græs langs cykelstien, vil også lige et vink som han kvitterede. Det ER bare hyggeligere at køre i god stemning.

    IMG_0690.jpeg

  5. 59 minutter siden, Henrik S. skrev:

    Jeg er også monumentalt dårlig til at prutte om priser, ligegyldigt hvad der skal købes. Stod engang og ventede i en rigtig pæn tøjbutik på Østerbrogade, hvor kunden før mig lige fik handlet prisen på tre skjorter gevaldigt ned under den skiltede pris. Så valgte jeg at sige pænt tak for i dag og gå ud igen. Jeg kan ikke finde ud af det og ville være en håbløs købmand på en tyrkisk bazar.

    Der rammer du det som faktisk er det værste, nemlig at man (jeg i hvert fald) føler sig snydt når man igen igen skal betale mere end mange andre.

  6. Nok mest os der er introverte. Jeg har fået flaskeholdere med til to af mine cykler men det er vist også det.

    Vægt uændret efter en rædsom nat, hvor jeg er blevet vækket flere gange, trods dutter i ørene. Men da naboen kom hjem kl 8:55, højt snakkende i telefonen, kunne han sagtens lukke døren lige så forsigtigt.

    Selvom det ikke blæser så meget, så blæser det faktisk ret meget. Jeg kørte omvej ad fælleden i zone 2 ud på diget for at køre intervaller: 40/20´ere. Det udløste næsten 50 i timen i medvinden og det er stien altså for smal til at man kan tillade sig at overhale med. Midterstykket var næsten tomt, så det blev OK men bare ikke med ret mange.

    De kloge påstår at i den slags intervaller, skal man ligge på 130% af FTP. Selv hvis jeg er FPT-optimist og runder op, så var det sgu lidt fesent, så der kom en snas mere på, da jeg skulle retur i modvinden.

    Lidt ind på fælleden i den lille pause og kort efter jeg vender rundt, får jeg en sviner af to fuglekiggere. Jeg fatter nada og kunne have fortsat men vendte rundt for at høre hvad jeg havde gjort forkert. Den ene valgte at fortsætte i hastigt tempo :tongue: og den anden måtte jo indrømme at det ikke var mig men de to der lige havde været forbi og at hun var træt at af hurtige cykelryttere. Stille og roligt viste det sig at hun også cyklede og vi derfor havde “fælles fjender” og hun forstod også godt hvorfor vi kørte rundt derude, da jeg forklare det. Jeg fik også spurgt til fuglene og vi skiltes med et “tak for hyggesnakken”.

    Den sidste blok i medvind var jeg ikke heldig med for jeg mødte for mange.
    Men SUUUUPER dejligt at få lidt syre i skinkerne og mærke de hvide muskelceller blive udtrættet. Det er måneder siden sidst og hvor har jeg savnet det!!! Det er jo DET, der er sjovt på cyklen.
    Jeg vovede også at teste knæet med spurten på Avedøre Havnevej. Jeg kørte med “en pind” i reserve, så det var ret kontrolleret og ingen øffen.

    Nu der er gået et par timer er benene friske og jeg kan slet ikke mærke at jeg har kørt intervaller. Meget modsat når de bliver svidet af i zone 2. Jeg er vist underlig :wink:

    IMG_4317.jpeg

  7. Ingen tvivl om at skivebremser er bedre. Men kører man ikke løb, nedkørsler i bjerge eller er fan af at cykle i pis-regnvejr, så er fælgbremser gode nok. Og meget lettere at have med at gøre.
    Det er især udfordringen med at ændre kørestilling der er især noget skidt. Altså, jeg er aldrig kommet hjem med en ny cykel, hvor jeg siddet godt. Jeg har altid kørt “en del” ture, hvor jeg har hevet spacere af og på og skiftet frempinden når jeg kom hjem og så fiflet med spacerne igen. Og så var det måske alligevel bedre før og forfra. Jeg ved så ikke om tingene er blevet udviklet, så det ikke tager 3-4 timer at trække kabler hver gang.

    Vægten 100g op igen :dry:

    Benene er voldsomt hærgede, hvilket sgu er lidt til grin, når jeg kun har kørt i zone 2. Men det er måske netop det - at det er de samme fibre i lårene er “er på” hele tiden. I hvert fald gav det ingen mening at cykle i dag. Jeg har fridag i morgen og det bliver godt vejr. Og jeg savner SÅ meget at få noget puls på og ikke nusse rundt i zone 2, så jeg håber de når at blive klar.

    I stedet har jeg trænet lidt overkrop herhjemme, inden jeg skal på arbejde. 
    Skulderpres: 3 sæt - jeg er ret sikker på at den nye tilgang begynder at kunne ses. Mine skuldre har altid være lige så små som lægge og underarme, så der skal ikke så meget til.
    Kropshævninger: 2 sæt
    Dips: 2 sæt
    Mave, lige: 2 sæt
    Wipers: 2 sæt

    I nat var første nat i år med åbent ud til altanen. Kun vippet i toppen og med ydervinduerne lukkede men stadig.
    I går prøvede jeg så for tredje gang i år at spise fersken i stedet for nektarin. Jeg er godt nok ikke fan af at få “pels” i munden men hold da op, hvor er smagen meget mere kraftig. Det havde jeg helt glemt. Jeg tror faktisk ikke jeg gider nektariner mere.

  8. Vægten er irriterende 500 gram højere og det ER nok ikke helt uretfærdigt.

    Det kan ske at det ikke regner men hold nu op, det blæser. Det var faktisk over grænsen for hvornår jeg gider cykle men der er ikke meget mere end 6-7 uger til midsommer, så jeg synes alligevel ikke solskinsvejret skulle klattes væk.

    Igen en tur i zone 2. Jeg begyndte med at køre til Glostrup, hvor vi skal mødes til fællestræningen på søndag. Det var let at finde men kunne jeg jo ikke vide. Derefter ville jeg have kørt den korte runde men endte bag en megasløv christianiacykel og hvis jeg skulle overhale den, måtte jeg ud på selve Gl Køge Landevej. I myldretiden er det ikke lige den fedeste reklame for MAMILS, så jeg vendte om i stedet.
    På hjemturen er der et stykke med iskiosk, pizzaria og generelt farlige udkørsler, hvor jeg kørte langsomt og blev overhalet at to der der kørte nogenlunde hurtigt men ikke SÅ hurtigt. For variationens skyld, lagde jeg mig 20-30 meter bagved, så jeg hverken fik læ eller lå i deres “interne område”. De smuttede dog fra mig, da de kørte over for rødt.

    En lille omvej hjem, så jeg akkurat kom op på to timer. Ren bykørsel - ses vist tydeligt på RPM-kurven nederst. Amager er ved at være kedeligt meeeeeen mon ikke det alligevel bliver derude næste gang der skal rulles.

    IMG_4311.jpeg

  9. … og LIGE præcis derfor faldt jeg tilbage til min første plan med at give benene to nuldage, for så at køre i løbet af ugen i stedet.

    Overboen gik tidligt i seng i går og det passede jo fint, nu jeg havde været oppe kl 6, så jeg sov nok omkring 23:15. 92,1 kg på vægten her til morgen.

    Igen lidt tidligt oppe, for at tage til den årlige lungefunktionsundersøgelse. Alle tal er som de plejer men jeg skal turen igennem igen allerede om en måned. Der er kommet ny medicin med mindre steroid, som jo kan give knogleskørhed, så den skal vi prøve om er effektiv nok. Jeg “padlede tid” indtil recepten var gået igennem og fik købt lidt ting. Nye bibs, der er lange nok til at holde på løse ben og knæ. Og så osede jeg cykel, nu kontoen efterhånden rummer halvanden bil, uden jeg har aktuelle planer om at skifte.
    Jeg skal heller ikke skifte cykel!!! Alt er med skivebremser og integreret alting, så det er umuligt at arbejde med. Man risikerer jo at knalde 30-70K (eller 110, for den sags skyld) af på cykel, hvor man sidder elendigt og hvor man ikke kan nørkle sig frem til at sidde godt. Alting skal være åbenbart være så skide besværligt :4pooh:

    På min egen otte år go´e gamle cykel,  blev det til 1t 45m i zone 2. Benene var stadig tunge fra start men efter en times tid, kriblede de for at bestille noget. Alle andre år havde jeg fundet på nogle sjove intervaller men nu blev jeg hængende i zone 2. 
    Det blev hen over fælleden i begge retninger. Med (hidsig) vind fra sydøst, har den været over vand lige siden Polen. Jeg behøvede ikke teste HVOR kold den var ude på diget.

    IMG_4306.jpeg

  10. Er det ikke bare kælkebakkepatruljen på TV2 der har fået solstik? Altså, det ville være RIGTIGT dejligt, for jeg er ærlig talt ved at blive en kende frustreret over stadig cykle rundt i varmt tøj.

    Men

    IMG_4303.jpeg

  11. Bestemt og en fin blanding mellem z2 og intervaller, tror jeg.
    Kan ske jeg kører efter fyraften i morgen, hvis vejrudsigten holder og jeg ikke er alt for kvast af at skulle op klokken 6. Benene er stadig ikke ømme og der er to-tre dages tørvejr i vente inden regn. Jeg er mosjo nok til at vejret får lov at styre indsatsen.

    I dag har jeg været på arbejde har gået rundt uden at mærke det mindste til knæet. Det er første gang længe og fint dagen efter en hård styrketræning og to dage efter årets længste tur (omend kun 2 1/2 time men tendensen i det er jo fin).

    En af de mange lukkede butikker i stueetagen i den blok jeg bor i, har fået sat udstyr ind. Motionsmaskiner. Det er næsten for småt til et motionscenter, så måske bliver det bare en fysioterapi med træningsmuligheder. Men altså hvis…. Tænk hvis bentræning og bænkpres kun er to minutter væk. Uj, uj, uj…

  12. Vægten kun 100 gram op trods 3500 kcal og en halv liter vand da jeg var vågen i nat - regningen kommer nok i morgen, så…

    Det der med nuldage er sikkert godt men det ER altså svært. Især når jeg ikke har ret meget DOMS. Ballerne er ret ømme men bryst og quads kan kun få et “2” på 10-skalaen. Meget overraskende men det er måske nok at styrketræne en gang om ugen, for at holde den værste DOMS væk?

    Nå, men et statisk 90 graders-hold til fail i loftbøjlerne og så brændte jeg læggene af på en ny sjov måde. Først noget opvarming og så (på to ben) til fail med begge håndvægte. Dropssættede til en håndvægt og så uden.  Men uden ekstra vægt, kommer jeg ikke til fail, så stoppede. Et minuts pause - lægge efterfylder energi absurd hurtigt og forfra.

    ….
    Naboen er kun hjemme og vende en halv times tid om dagen og kan derfor ikke smække med hoveddøren om natten.
    I stedet for at kæmpe mod overboens larm, er jeg faldet ind i hans søvnrytme - det er ikke så tosset. Vi går i seng mellem 23:15 og 23-45 og så sover jeg til han eller solen vækker mig omkring kl. 8. Få gange sover jeg lidt længere - som i dag. Det fungerer egentlig OK.  

  13. 92,5 kg

    Virkelig træt i benene men har været inde på arbejde for at træne fullbody og med mest ben - de fik gode tæsk i dag. Hjem i bad og lige samle mig og er nu på vej på arbejde.

    Nu følger to velfortjente nuldage, hvor jeg håber at jeg ikke foræder mig i DOMSpanik men…..

  14. Ingen hveder. Gulerødder, havregryn og skyr, kunne det blive til.
    I stedet er der skrevet frem og tilbage med Vestegnens Cycling Team - den lokale motionsklub, så nu skal jeg prøve at køre med dem på mine nærmeste frisøndage og se hvordan mit hoved håndterer ikke at kunne se fremad. Det var jeg ligeglad med en gang men ved sgu ikke rigtigt om jeg stadig vil synes det er fedt.

    Jeg fik så også udfyldt snippen til Ældresagen, så der er jeg også på vej ind. Håber dog at jeg har fået en tagsten i hovedet, før det kommer dertil at det for alvor bliver brugbart.

  15. 92,6 kg

    Kollegaen ville gerne køre og vi landede på en gang fartleg. Helt som forventet, så begyndte han at køre noget der nærmede sig en enkeltstart på ruten. Jeg fik dog sat tempoet ned i byområder osv, så det gik lidt op og ned i fart. Den første blok var egentlig OK hård. I den næste kunne jeg godt at gassen var ved at gå af ham og jeg frygtede lidt at han bare blev ved at køre sig ned. Det er prøvet før. 

    Vi kørte heldigvis et nogenlunde langt stykke helt stille og roligt og havde modvind hjem.
    Mod sædvane ryger jeg i front da en bil skal overhale og så lægger jeg lidt watt på uden at gå helt i bund, for sidste år røg han af hjulet når jeg lukkede op.
    Han blev hængende, så i blok to kørte jeg som jeg ville have gjort alene. Da vi nærmer os T-krydset, tager jeg stille og roligt gassen af, hvorefter han smutter udenom og kører en skiltepurt.

    Det er selvfølgelig lovligt nok men på en eller andet måde også lidt provo, nu jeg har ligget og lavet al arbejdet i modvinden. Det var nok udslagsgivende for, at jeg kører tre små korte forceringer (en flad og to broer) mere, hvor jeg sætter ham fra hjul på alle tre. Bare lige for at pisse territoriet af :tongue:

    Jeg ville have kørt en time i zone 2 på vejen hjem men dels var jeg løbet tør for vand og dels er jeg ret hærget i måsen af slidte bibs og ingen buksefedt. Så da jeg var ved stien ud til diget, så kørte jeg forbi.

    De 333 km i ferien nåede jeg ikke - kun 246 km. Men jeg var på cyklen alle seks dage.


    Sidste år sprang jeg hvederne over. Dels for ikke at smide dem ud, som jeg ikke ville få spist - og jeg plejer ikke at spise brød der er SÅ hvidt. Smør/Kærgården bruger jeg heller aldrig, så der skulle jeg også smide det meste ud. Det er jo lidt noget griseri.
    Det var også planen at springe over i år men læser jeg lige, at det sikkert er sidste år med hveder. At de skulle forsvinde bare fordi helligdagen gør det, har jeg ikke skænket en tanke, da den slags helligdage jo er helt almindelige arbejdsdage når man er togperson. Så overvejer, om jeg alligevel skulle stikke ned og se om der er flere. De smager vildt hyggeligt men det er godt nok også usle kalorier.

    IMG_4298.jpeg

  16. 92,8 :wink:

    Knæet har ellers været fint de sidste dage men på vej hjem fra LIDL, begyndte det at øffe. Slet ikke oppe i at gøre ondt men stadig øv.
    Kollegaen ville gerne køre kl 12. Der var varmen ikke toppet men vinden er så kold, at det sikkert nok også var ligegyldigt.
    Jeg kørte i bedre tid end normalt, så knæet kunne varme stille og roligt op. Vi kørte den gammelkendte runde. Kollegaens snit siger 24,4 i timen, så det var absolut ikke noget vildt. Kamelbakkerne tog jeg siddende “ret hårdt” uden at gå helt i bund. Det var vist også “dagens indslag”
    Med ind og snakke videre og drikke en koptår kaff’ og derefter 20 minutter hjem i zone 2.

    Jeg får trænet lidt overkrop - ikke meget, bare liiige lidt.

    IMG_4293.jpeg

  17. 93,3

    Jeg kan godt mærke at jeg kom ud af komfortzonen, ved at lægge et ekstra interval på, i går. Puha, jeg er kvast i skinkerne og “indmaden” sikkert også, for pulsen lå 6-8 slag under de sidste mange zone to ture. Jeg kørte kun en lille  restitutionsruller på35 minutter. Pulsmæssigt i den lave ende af zone to men wattmæssigt lidt over den høje. Og en enkelt lille halvspurt på 800-1000 watt.
    Jeg tør ikke træde hårdere aht knæet. Og her i ferien hvor jeg ikke skal gå ret meget (som er det som knæet er mest utilfreds med), så er det absolut NU, jeg ikke skal drille det med andre ting som jeg ved det måske ikke kan lide.

    I morgen er planen at cykle med kollegaen. Det bliver dejligt ikke at rasle rundt alene, til en forandring. Om det så bliver en knævretur med 26 i snit eller han lukker op for posen, må vi se. Han har lige kørt med 32 i snit men han plejer ikke at ville køre sig ud når jeg er med. Andet end spurter men det bliver så uden mig.