Gregers TF

Medlemmer
  • Posts

    13,864
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    323

Posts posted by Gregers TF

  1. Efter 2650 kcal faldt vægten en halvt kg til 96,0 i går.

    Efter 3050 kcal i går, en nuldag og igen vanvittige 10 timers søvn, smed jeg halvandet kg til i dag - 94,5 kg

    50 minutter på skrumlet. Først en halv time i zone to-tre stykker.
    Herefter havde jeg bygget en træning i ERG-mode med spurter. Det lykkedes på den måde at den skrumlet ikke tog belastingen af midt i det hele.
    Men modsat en ægte spurt, hvor man øger kadencen med farten, så kører en ERG-spurt omvendt. Når gassen går af mullerne og kadencen falder, så lægger den mere belastning på og så falder kadencen endnu mere. Omkring 75 rpm har jeg moment nok til at holde den lidt men så går jeg ind i “dødsspiralen” og går i stå. Så det var ikke noget rigtigt godt alternativ til køre udenfor i regn, blæst og kulde :dry:

    Herefter 
    2 x tåhævninger på et ben

    3 x statisk hold i loftbøjlerne
    1  x dips

    Der føles tomt og trist uden julemusikken. Jeg kan også alt for tydeligt høre når naboen smækker med døren og de nye ovenpå taber en kompresser eller gearkasse. Det lyder i hvert fald som om der er indrettet Scania-værksted :tongue:

  2. Jeg sov næsten 10 timer, så kunne ikke nå at træne før arbejde.
    Til trods for den lange søvn, klokkede jeg ind på 96,5 kg - det er altså ti kg mere end da jeg hev armen i udu. Ti kg blæverfedt :unhappy:

    Jeg havde en nogenlunde lang pause og også toilet på sidste endestation før pausen. Så ind og tage træningstøj under uniformen og ind til pause. I DSBs jernkælder og smide de yderste lag og træne en 30-35 minutter. Jeg var nu alene, så af med træningstøjet og i uniformen. Til køleskabet og gribe madkassen og ned til toget. Hektisk men effektivt.

    Udover lidt opvarmningssæt blev det til:
    1 x tåhævninger på et ben - indtil ham der brugte benmaskinen til at strække ud, forsvandt **** er her en klog der kan hjælpe med tegnsætning??? Det ser forkert ud men det er måske fordi det er en halv skrammelsætning :tongue:
    2 x leg extensions
    ss
    2 x siddende lårcurl
    1 sæt benpres - men tænkte på da knæet klynkede og kunne ikke lide at bruge den :chicken:
    3 x bulgarsk split squat
    2 x træk til bryst - ikke tid til at skifte håndtag men den bed bedre i lats en vanligt
    2 x bænkpres DB = fedtet gør godt og giver åbenbart mere styrke i den slags øvelser
    1 x bicepcurl
    1 x tricep pushdown
    2 x hyperextensions

    Lige nu er jeg i gang med vasketøjet. Når jeg skal vente på tumbleren, får jeg klaret udstræk og øvelser for knæet samt skulder og mave.
     

    P5 JUL kører for fulde omdrejninger og jeg nyder de sidste juletoner for denne omgang.
    Jeg håber jeg husker at finde P5 frem tidligere på sæsonen næste år. De har spillet mange herlige numre og versioner som man ikke hører så tit.

  3. Hurtig jul i går. I sidste øjeblik fandt mor på at hun gerne ville spise julemad alligevel. Aftalen var ellers, at jeg og min lillebror kiggede “neutralt” forbi i nogle timer. Han havde været oppe kl 5 for at gå på arbejde og måtte bagefter handle og lave mad, som han havde med på plejehjemmet. Jeg havde heldigvis ikke spist hjemmefra, for jeg anede intet.
    Nå, man brormand var dødtræt og mor faldt i søvn, så jeg tøffede hjem ved 20-tiden.

    Inden, havde jeg været på stueskrumlet. Planen var 2 x 10 min på 270w. Men nu har jeg ikke lavet så meget, så 2 x 8 på 260w burde være til at overkomme. Nope - det blev til 2 x 6 min. Øv.

    På skrumlet igen i dag. Efter i går, ville jeg ikke gå efter mere end 2 x 15 på 240w. Nej, hellere få en succes, så 230w. Niks. 220w kunne det blive til. Det er 40w mindre end for 10 dage siden. Det er jo absurd, så stor forskel. Ingen knas med vejrtrækning men kroppen er bare lige så død, som jeg har været træt i den sidste tid.

    Det er vildt demotiverende men sandheden er jo også, at jeg ikke har lavet meget siden jeg drillede knæet. Og blev syg to gange. Og at manglende motivation de sidste uger er gået over i decideret ulyst til at træne.
    Vægten er steget så meget (95,9 i morges) at nu kan det også bare være lige meget, det hele.

    Det er længe siden sidst men nu får min krybdyrhjerne lov at arbejde med skemaer og systemer. Det hverken en trumf eller ES men i det mindste et billedkort. Ellers ved jeg ikke hvad skal finde på, nu jeg ER fanget i en negativ spiral.

    Store seriøse planer virker ikke på mig, så igen en gammel kending: Små realistiske mål, hvor jeg sikkert laver noget mere hvis jeg ellers bider på krogen.

    På en tredjedel måned skal jeg mindst:
    En fullbody i SATS
    Do eller hjemmetræne eller i DSBs center - ben kan udgå hvis jeg har kørt sprinttræning.
    30/30 intervaller
    8 minutters intervaller
    Sweet spot intervaller
    En “tur” på min 60 minutter 
    Der må indtages 3000 kcal + 100 kcal for hver 10 min cardio. 10 min styrketræning giver 200 kcal (+ 100 kcal dagen efter en fullbody i SATS = lokkeMAD - høhø)

    Jeg har købt en familekalender til væggen og der bliver også plads til at krydse af for lægge og ekstra kropshævninger. Armen er begyndt at brokke sig en smule og det virkede før.

    Resten af året når jeg den træning jeg når. Når bare jeg kommer i gang….

  4. Min midterste tur på arbejde var af en eller anden mystisk årsag byttet ud fra noget på ca tre til to timer, så jeg havde en meget lang pause. Det var uventet, så jeg havde ikke træningstøj med men gik alligevel i træningsrummet. Så måtte det blive stille og rolig og med lange pauser, så jeg ikke kogte op. Det blev ikke til meget bentræning, for der er ikke meget benplads (ej heller til måsen) i uniformsbukserne, så jeg var bange for at flække dem. Prøvede med bulgarsk ss men opgav med samme. Altså ikke det vilde men fint alligevel. Så har jeg nemlig god tid til at handle i morgen før arbejde.
    Jeg var også vanvittig træt igen. Har tyllet to liter vand og det har også hjulpet lidt men stadig…

    Det bliver nok en nuldag i morges, så hvis vil ikke MOLles ved inden, så god jul :nissecool:

  5. For sent i seng i går og sov (for) længe dag. Nåede blot en lille rute på skrumlet på 17-18 minutter. Generelt zone tre men ingen gearskift, så småbakkerne var tit i 1 eller 5. Dejligt at presse lidt men æv, det er sølle.
    Har fået pulsen på. En kæmpe fejl 40, da måleren var forbundet med både skrummel og iPad men kun har en enkelt Bluetooth-kanal. Og når man tænder skrumlet først….

    95,1 kg. Jeg glæder mig julen er overstået, så jeg forhåbentligt kan få et mentalt afsæt til at gøre noget ved det.

  6. Helt sikkert også her. Tør ikke tænke på hvis jeg var ekstrovert og ikke kendte mange. Puha!
    Folkeskolen var dog en nitte. Jeg og to andre på næsten samme alder var skolens tre hedeobjekter. Heldigvis blev jeg ikke tæsket som de to andre ofte blev. På en eller anden underlig vis, kom jeg gennem skoletiden uden eet eneste slagsmål.
    Jeg var tæt en enkelt gang til en byfest men der var jeg heldigvis på cyklen. Ham der ville have fat i mig, også på cykel, gik 2-3 klasser over mig men han blev sat som et træ i Hartzen. Om det var det der “provokerede” ham til senere at køre i klub og licens i B-klassen ved jeg ikke. Er heller ikke helt sikker på om det var en bror…

    Nok anekdoter for nu….

    Lidt mere forkølet i dag men mere frisk.
    25 minutter på skrumlet, primært i den høje ende af z 2. De to blæsere “på kroppen” var slukkede og gad ikke koge over lige før jeg skulle på arbejde.
    Havde masser af lyst til en tur igen da jeg kom hjem, så energien er fin.

    Vægten desværre på 94 kg igen efter et par fine julekøb i LIDL. Deres honningbomber i bakeoff er BARE lækre og deres juleis (4 pindeis i en æske) smager også helt fantastisk.

  7. Fedt, du skrev igen!!!

    December er fuldstændigt håbløs - ellers skal man i hvert fald have en anden slags krybdyrhjerne end min. Der er fristelser alle steder. Og ikke bare fristelser. Men fristelser som man ved ikke kan fås de næste 10 måneder. Det er lidt “tarveligt”.

  8. Han har boet med hende til efter han fyldte 30 og derefter serviceret hende på plejehjemmet, så han har gjort mere end hvad der er rimeligt. Det er kun fair, at stafetten går videre. Det er dog noget mere besværligt når man ikke bor i samme by som de gør.

    Mest af alt virker det bare ret fesent nu hun ellers ikke har gidet glo på mig, bortset fra sidste ti dage, når hun skulle have leveret sodavand og yoghurt. Og så ligger i sengen med “ryggen til” og ser TV men alligevel virker irriteret når man begynder at gøre klar til at tage hjem. Det med at se TV og ikke snakke sammen har varet i vel 20 år, så det er ikke noget nyt.

    Jeg har set min lillebror en eller to gange siden mor røg på plejehjem men vi skriver dog sammen et par gange om ugen. Min lillesøster har jeg ikke set i 20-25 år og min onkel der drak, har heller svaret i over et år.

    Min søster kender ikke et øje IRL (men en del på nettet) og min bror kun Yuki i Tokyo. Mine forældre levede også 100% solo, så vi er ikke skide socialt anlagt :tongue:

  9. Jeg blev ikke mere “syg” men træt. Vanvittigt træt. Og tørstig. Det gik nogenlunde OK, da jeg gik i seng i går men blev vækket en lidt i 2, da kollegaen skrev. Det er ulempen ved at tage grammatikken med i seng, så ipaden ligger ved hovedpuden.

    Så jeg var naturlig søvnig men forkølelsen næsten væk, da jeg rendte ned til fyssen og blev cuppet igen. Ingen nye øvelser, så der blev masseret i stedet for.
    Derefter i Heino og købe ny pulssender.

    Fik den tilsluttet stueskrumlet hvor appen er nede, så man ikke kan logge ind. Jeg kørte en lille tur men gearindstillinger var off og jeg var også off. Det blev til 20 minutter i bunden af zone to. Mere var der ikke energi til. Men jeg er i gang og snotten er 99% væk nu.

    Min lillebror er kommet hjem fra Japan. Tiden havde ikke ødelagt forholdet, for han er sgu blevet gift derovre :omg: De danske myndigheder er ikke glade for hans bedre halvdel da hun har et hørehandikap, så det ender nok med at det bliver ham der flytter. Han er lige så stor fan er japansk hensyn og orden som jeg er, så det er også fint at han kan slippe væk fra den rotterede som DK efterhånden er blevet til.

    Hithouse på P5 mens jeg skrev dette. Mylle kan også godt lide det specielle. Det er genialt og det glade vanvid på samme tid.

     

  10. Tak :smile:
    Fuld skrue på varmen i soveværelse + varmeblæser et par timer før jeg gik i seng. MED termosokkerne på. Det virker nok ikke men det føles rigtigt.
    Sov til næsten klokken 10 :omg: så har i hvert fald været træt.

    Vægten 400 gram ned trods 3400 kcal (og 280g protein :blush:) Stadig DOMS i kroppen i dag - især i ben og baller.

  11. 94,1 kg i går og 93,8 i dag.
    Og en masse DOMS. Sært jeg rammes så hårdt af hjemmetræningen, for det er jo ikke mystiske ting jeg laver.
    Efter nogle dage med en mini-lille antydning af snot i tuden, vågnede jeg ret forkølet og kan også igen hoste en lille klat slim op. Jeg er begyndt at fryse men min temperatur er 36,9, så ingen feber. Har fundet det helt varme udstyr frem til når jeg skal på arbejde. Det er lidt kikset, hvis jeg allerede skal være syg igen, så håber jeg slipper med lidt snottud - især nu frosten slipper.

  12. Sandt og det forklarer jo også de 16-1700 watt som er rutine-peaks for tiden, meeeeen….

    I dag ville jeg i sove længe. Og I SATs og tidligt op til mor, før vejene sandede til. Det er hele tre ting - det går VIRKELIG ikke. I stedet lidt hjemmestyrk og fik så også nappet øvelserne for knæet, nu jeg var i sving. Der hjælper lidt, nu fyssen gik over til at have fokus på IT-båndet. Der er lang vej endnu men jeg mærker små fremskridt, så det er jo fint.

    Tåhævninger på et ben: 25, 25, 25
    Bulgarsk split squat: 12, 12x18, 12x18
    Kropshævninger: 6, 6, 6
    Forkerte Thrusters: 20x9, 20x9 (lavede skulderpres imens jeg rejste mig og ikke i toppen)
    Armstrækkere (fødder på seng og hænder på dips-stativ: 20, 20, max
    Rumænsk DL: 20x18, 20x18
    Fransk pres: 15x9, 15x9
    Bicep curl: 20x11, 20x11 (lortearmen sprang rep 16 og 18 over i sidste sæt)
    Mavebøjninger: 25, 25
    Skrå Mavebøjninger: 15, 15
    var egentlig færdig men
    Dips: max, max
    Skateboard squat: 12x22, 12x22

    Jeg er normalt ikke just fan af Michael Falch men Tænd December, som ofte spilles på P5, er årets julehit på matriklen. Et par fine akkordovergange som jeg ikke hørt andre steder og en herlig el-guitar, som dog gerne måtte have fyldt mere :wub:

     

  13. Lidt “let” hjemmetræning i stedet for ingenting hvis man ikke kommer af sted, er så oplagt men jeg synes alligevel det er svært når det mentale har sporet sig ind på noget andet. Men det er jo fjollet, for som du skriver så er det bedre med overskueligt der bliver gjort, end forkromede planer der ikke bliver til noget. Jeg skal prøve at huske lidt mere på de kloge ord.

    Rigtig god ferie!!!

  14. 22:40 - vasketøjet er klaret. 

    Inden da, kunne jeg nå en halv time på stueskrumlet. 20 min på 260 watt - irriterende hårdt men sådan er det åbenbart lige p.t.

    Første dag på arbejde med den nye køreplan som DSB er åhh så stolt af. Der er klippet 1-2 minutter af køretiden mellem Hovedbanen og endestationerne da citat: “…. det nye signalsystem er mindst lige så hurtigt som det gamle”. At f eks turen til Klampenborg var et minut hurtigere for 10 år siden end i dag og turen til Holte var på 27 minutter i stedet for 30, kommenterer de ikke når man (ja, det var mig :blush:) spørger ind til det. At signalsystemet tvinger en til at bremse fesent til perron 15-20 sekunder før jeg selv ville have gjort og man dermed skal op og køre pisse hurtigt og bruge en helvedes masse strøm, gider jeg slet ikke spørge ind til. Men dagen glider trods alt lettere når vi tit ligger på 120 i timen og hænger med røven i vandskorpen. Det bliver spændende i regnvejr når vi har en masse cykler med eller når der kommer en kørestol…. 

    Nok er jeg ikke motiveret til et stort fokus på vægten men de 94,8 kg i dag…. det gider jeg ikke :mad:

  15. Sidste kursusdag i dag, så jeg kan forhåbentlig sove længe i morgen.
    Jeg er ikke HELT så smadret som de to sidste dage, så i dag kom jeg på stueskrumlet.
    Jeg kunne dog hverken overskue intervaller eller kede mig i zone 2, så det blev en gang leverpostej i 1t 10m. Mest i zone 2 men lidt gas på bakkerne / let tråd ned og et par antrit. 

    Om det er Rouvy eller stueskrumlet eller kombinationen… Når man spurter, så panikker den, når kadencen bliver for høj - eller wattene for høje?. Som regel hakker den voldsomt med belastning på, så man går fra 130 til 80 rpm på ubehageligt kort tid. Det KAN også ske det der er værre, at den fjerner al belastning, så man står og træder i ingenting. En rigtig knædræber, ligesom stående dobbelttakt til spinning. Hvis jeg i stedet for at skifte gear sprinter med bremsen inde (som “alle” på nettet anbefaler), så fjerner den konsekvent belastningen og man skal skifte gear 4-8 gange før den begynder at lægge belastning på igen.
    Prøv at gætte om jeg er træt den?

    Stadig ingen kontakt til Strava, så….

    7A2AF4B3-8668-4160-9D0A-68CD96482365.jpeg

    22B0FF44-04FB-4767-98FA-74DFB9E2734F.jpeg

  16. Sjit, min krop er ringe til at stå tidligt op.

    Jeg tog cykeltøjet af klokken 20:30 og det samme skete ved 21-tiden i går. Altså UDEN af have kørt, da det jo blev alt for sent. Men jeg er bare så træt. Benene er også stadig tunge efter intervallerne i forgårs. Mine hænder er iskolde. Maven, som jeg normalt kan stille uret efter, er gået helt i stå. Godt der kun er en kursusdag tilbage i morgen, så jeg kan komme ind i vanlige rumle igen. Så slipper jeg også for koldsved efter jeg er stået op.

    I øvrigt en underlig stemning. Vores erhverv nedlægges jo fra nytår, da S-togene juridisk bliver degraderet og ikke længere er tog men kan køres af skoleelever, der ikke rigtig skal kunne noget. Vi fik for sjov den fremtidige teknikprøve og det var til grin, så let den var. 

  17. Jeg slipper lige fokus på vægten, for jeg har SLET ingen motivation. Det er snart jul og så ryger der alligevel 2-4 kg på. Og skal på kursus med forplejning de næste tre dage. Må se om det bliver bedre senere….

    For en gangs skyld en omgang intervaller på stueskrumlet. Det mærkes tydeligt, at de fleste ture er henlagt i zone 2. Det var ikke meget at rutte med. Det har bare at virke som fundament til sommerens indsats, så det ikke er forgæves.
    Dejligt sjovt at lege igen. Ikke heeeeelt så sjovt som udenfor i sommervejr men de 90 minutter forsvandt relativt hurtigt.

    A93DF3DF-1387-4024-AB28-5D52D7F4ADB7.jpeg

  18. Vægten et par hundrede gram op men det er fortjent nok.

    En lille time på stueskrumlet men en rute på Rouvy. Fandt en pandekageflad rute. Uden pulsmåleren på, bliver turene ikke optaget på Strava, så i stedet wattkurven fra Garmin.
    Zone 2 i frihånd og tre korte antrit til sidst.

    85A9C8DA-D283-42E3-8664-1A1653D6F843.jpeg

  19. 93,2 kg efter 3700 kcal
    Gal, jeg sover tungt for tiden. Gad vide om det er mørket eller…?
    5 sæt kropshævninger her til formiddag. 


    For et par år siden fandt DSB skimmelsvamp på en af chefgangene. Man mente ikke at det var nødvendigt at undersøge andre steder, før man fik vredet armen om. Det endte jo så med at der var skimmelsvamp virkelig mange steder.

    Forleden blev der fundet asbest på en af chefgangene. Endnu mener man ikke at det er nødvendigt at undersøge andre steder….

  20. Vægt uændret 93 kg

    1 time og 10 min fullbody i SATS. Nogenlunde samme rumle som sidst. Eneste “store” ændring er at KB dødløft blev skiftet med bulgarsk split squat med stor fodafstand for at lægge pres på baller. Synes ikke rigtig de bliver ramt i den anden øvelse. 

  21. 93,5 kg i går og 93,0 i dag.

    Dejligt at se “den gamle” igen. Desværre er der bare et eller andet med mig og kage når jeg der, så der røg alt, alt for mange snøfler ned.

    I går 20 minutter i zone to på stueskrumlet før arbejde og træningstøj med i tasken, så jeg kunne tage i SATS på vej hjem. Jeg var bare for tørstig og træt, så fik styr på vasketøjet i stedet.

    Efter at have sovet som en sten til 9:30 pillede jeg på vintergeden, hvor styr og greb virkelig drillede hænderne. Så begyndte det at sne og DET kører jeg ikke ud i!!!

    I stedet blev det fem kvarter i zone to i frihånd (uden pulsbælte, da det alligevel ikke virker ordentligt) i stuen.

    Efter en periode hvor wattmålere blev “hvermandseje”, er det åbenbart blevet kæmpedille med zone to på cyklen. Det er bare virkeligt kedeligt. Jeg kan sagtens se ideen med det, især når man træner med stor volumen. Og det ER sikkert også fint når man ikke bruger så mange timer. Jeg er ikke sikker på at jeg struktureret nok tik at jeg ikke misser mere højintens kørsel end godt er men jeg prøver i alle fald at få klemt mere af det ind end normalt. (Altså mere end ingenting, så :tongue:)

  22. Jeg sov vist omkring 0:30 og fik for første gang i et par dage en reel nattesøvn. Vægten 1100 gram ned til 92,1 kg.

    Begyndte med et rutineknæk hos kiropraktoren og havde lige tid til et enkelt interval med trætte ben, inden jeg skulle ned til fyssen. Han går nu målrettet efter IT-båndet. Nye øvelser, incl foamroller :omg:, og jeg fik en omgang cupping. Håber det sætter fut i noget fremgang.

    Nu op til mor for første gang i 11 måneder. Nok ikke fordi hun har lyst men har behov for indkøb. Det underligt at vide at det er det som er årsagen.


    Nu slukkede pulssenderen igen :mad:

    486007D6-52F2-427D-BA89-2E9A1105DECC.jpeg

  23. ..men i går fik jeg ikke taget mig sammen. Havde siddet rådighed i 8 timer og ikke rørt en negl. Var træt og maven var sær af for meget kaffe. Og træt!. Jeg ved ikke hvorfor men jo mere jeg mangler søvn, jo mere er jeg tilbøjelig til at gå alt for sent i seng. De sidste par dage har den været over 02, før jeg har sovet. 
    Vægten er derfor også over 93 kg igen.

    I dag lagde jeg alle forventninger på hylden og kørte bare efter humør. Først en rute på Rouvy. Latterligt nok, var jeg ved at indhente en anden og lettede gassen og da jeg fik hentede ham lidt mere og så fulgtes vi ad indtil 100 meter før mål hvor han spurtede. Til grin at jeg ikke nænner at køre fra en figur på skærmen. Nå men jeg var ikke helt off, så jeg slukkede Rouvy og kørte lidt intervaller i frihånd. 40/20 var dagens ret men lagde ud med noget jeg kunne have kørt på diget i sommer men helt urealistisk nu. Holdt fem minutters pause INDEN jeg brændte sammen og tog så en serie der var mere realistisk. 

    Af en eller underlig årsag, så slukker min pulssenderen når jeg kører med Rouvy-appen aktiv. Jeg har prøvet også at tænde cykelcomputeren, så den kunne holde senderen aktiv men den slukker alligevel. I tur to uden app, var den aktiv men sendte ikke rette data. Mine øjne klør ved den slags fejl :tongue:

    Rouvy-tur

    C00EF988-286D-4601-9CDA-371BA2C1B541.jpeg