Både og. Jeg synes nu egentlig der er mange eksempler på strongmen der løfter ok. Leicht er dog et tydeligt eksempel på en løfter der vælger den lette start og den svære afslutning og efterfølgende tror hans lockout er svagt. Der er forskel på at bryde sammen på maxløft og så på generelt at have dårlig teknik. :)
Træning i the gymzorz efter en lang dag på arbejde ryggen havde føltes godt hele dagen og benen føltes også godt sovsede. Desværre begyndte min lænd at føles dum efter overkropssupersættet, men jeg kørte igennem alligevel og det blev ok, men jeg tror det fucker min styrke og bevægelse når min lænd føles pølset. A supersæt kropshævninger på lige minutter, military på ulige A1 - kropshævning, uhg 3x5@mig 1x5@mig+5 1x5@mig+10 1x5@mig+15 1x5@mig+20 1x3@mig+25 5x5@mig+5 A2 - Military press 2x5@40 [email protected] B - Bænkpres - efterbrænder tempo 5050 2x10@60 brændte så meget i mine deltards at mine arme begyndte at sove?? C1 - OL squat - kørt udenfor tid 3x5@50 (pause i bunden) 2x5@80 (pause i bunden) 1x5@90 1x5@100 1x5@110 1x5@120 1x5@130 fuck det var nogle grimme squats.. ramte en dårlig bane hver eneste gang 4x5@100 1x30@80 brændt aw de blev supersættet med nogle C2 - hammer krøl 4x8@21 BB Så følte jeg mig meget gammel og svedig. Ligesom Max Hardcore
Jeg ved ikke hvor meget jeg skal gå i detaljen med, hvad der sker mellem Stine og jeg på ferien. Et eller andet sted så synes jeg det er meget privat og ikke noget jeg vil dele med andre end Stine. På den anden side, så kommer man ikke til at fatte mine store frustrationer i livet, hvis man ikke har en ide om, hvad der sker.
Så jeg prøver at finde kompromis der på samme tid giver essensen af alt relevant og på den anden side ikke udleverer nogen.
Jeg er på ferie med min bedste ven, min bedste veninde (som jeg elsker dybt) og også min gode veninde Pia. På den ene side vil jeg bare have en god ferie med tre mennesker jeg holder meget af. På den anden side er jeg endelig, endelig sammen med Stine hele tiden i 9 dage uafbrudt. Jeg er så splittet. Jeg er sikker på at et eller andet vil ske mellem Stine og jeg på ferien (og jeg venter sygt på det) og på den anden side, så skal intet ske mellem os......for helvede Christian er min bedste ven og jeg kan ikke på den måde gå bag hans ryg.
Jeg lægger blødt ud. Skruer helt ned for "charmen" overfor Stine. Vil bare være en god ven overfor mine tre venner og nyde ferien. Som dagene går, så sker der ingenting mellem Stine og jeg. Christian og Stine har allerede på førstedagen en vild infight og hvor Stine resten af ferien er dybt rystet over, hvor voldsom Christian er i sine angreb og meninger om hende.......langt, langt over grænsen for en normal kæreste-uoverensstemmelse. Stine er berørt af det og en lille-bitte smule læner hun sig op af mig for trøst og forståelse. Trøst og forståelse som jeg mener og som ikke er "manipulation".
Dagene går og det bliver tirsdag. Tirsdag begynder tingene at ændre sig. Men jeg vil ikke forklare det i dybden. Men "båndet" mellem Stine og jeg bliver bekræftet og der ingen tvivl om, at hun ved, at jeg elsker hende over alt på jorden - og hun er på samme tid bekymret, rolig, interesseret, glad og bange for, hvad der dog sker mellem os. Dagene mellem vi tog afsted fredag og nu tirsdag har jo bare været, at vi har opført os civiliseret og været totalt venlige overfor hinanden. Denne tirsdag står det klart, at vi begge ved mere end nogensinde at "noget" sker mellem os....vi er bare begge meget usikre på, hvad der er og hvad fanden vi vil gøre ved det.
Onsdag bliver den vigtigste dag i mit liv. Fordi jeg på den ene side aldrig har oplevet en så stor lykke og kærlighed i mit liv. Aldrig har mit hjerte været så lykkeligt. På den anden side, så ender dagen jo en smule anderledes end jeg drømmer om - og grundet dette så bliver fremtiden meget svær.
Hvordan skal jeg forklare denne onsdag uden at gå i detaljer? OK, jeg prøver. Jeg er så rolig da jeg vågner denne onsdag. Tirsdagen viste med al tydelighed, at Stine 100 % ved, hvad jeg føler og hun har stille accepteret mine følelser. Endelig. Endelig har kvinden jeg elsker over alt på kloden forstået mine følelser fuldt ud og har - uudsagt - accepteret dem på en eller anden måde. Derfor er jeg rolig i løbet af dagen. Men dagen bliver til aften. Og som aftenen skrider frem, da bliver Stine mere og mere kærlig overfor mig. Skjult. Christian, Pia og tre andre venner vi ser på ferien jævnligt og er med til denne aften bemærker ingenting. Men Stine og jeg "flirter" vildt uden nogen andre opdager det. Endelig ser hun på mig på den rigtige måde. Væk er mange ugers evig bekymring i hendes øjne og kropssprog. Endelig ser hun på mig med de mest funklende øjne jeg har set hende have nogensinde i sit liv. Endelig har hun smidt alle forbehold væk og hun "vil mig". Det er så nemt at se. Hun er ikke fuld. Hun er ikke i en lille temporær tilstand af at være charmeret af mig. Nej, hun ved præcist hvad der foregår og denne dag har hun overgivet sig. Hun ønsker mig......hun vil mærke mig. Dette sker mens vi er hjemme i Pias lejlighed og planen er jo, at vi alle skal til Cannes og fyre den af. Vi har alle været så opsatte på det. Da vi skal afsted melder Christian ud, at han altså er for stiv og træt til at tage med. Stine kigger straks på mig og smiler. Hun vil mærke mig denne aften og selvfølgelig er det "perfekt" at hendes kæreste ikke vil med.
Vi havner i Cannes. Stine og jeg er meget tæt. Så tæt at jeg konstant går rundt og tænker, at for helvede vores andre venner kan da ikke undgå at bemærke, at noget helt forkert sker mellem os. Der er ingen tvivl i mit sind om, at både jeg og Stine ønsker at finde et sted, hvor vi kan parkere de andre og vi kan gå være sammen alene et andet sted i denne bar/disco/whatever. Stine og jeg vil tosomhed....nu. Men aftenen bliver underlig. Det er fucking Cannes. I højsæsonen. En fin onsdag omkring kl 24-01 om aftenen. Hvordan kan det ske? Hvordan vi gå gennem Cannes gader (inkl. at Pia har været her masser af gange og ved hvor de fede steder og viser os hen til dem) og ikke finde et eneste sted som har åbent? Det er jo helt sort.
Men sådan er det. Der er åbenbart ikke eneste sted i Cannes der har åbent. Efter en 1½ time vi har gennemsøgt Cannes, da bliver Stine og jeg tilfældigvis endeligt alene for en kort stund. Mit hjerte er fyldt med uendelig kærlighed. Jeg ønsker Stine som jeg har aldrig har oplevet før. Vi står allerede tæt - som vi har været hele aftenen. Men jeg går helt tæt på hende og siger det jeg føler i hele mit hjerte, som Stine godt ved og som jeg endeligt ønsker at sige i ord. Vi står ansigt til ansigt med centimeter imellem. Stine er helt stille og kigger mig stille i øjnene. Smiler. Og jeg siger det: Jeg elsker dig åndssvagt meget. Sagt så ingen i verden kan misforstå tyngden i mine ord. Stine gør ingenting. Er helt rolig. Kigger mig stadig dybt i øjnene og smiler. Jeg er helt ude af den. Så gør dog noget kvinde. Hjælp mig. Vis dog et eller andet. Bliv vred på mig. Gå væk. Sig noget til mig. Et eller andet. Men Stine står bare og smiler til mig. Jeg er forvildet. Jeg har aldrig i mit liv været så tæt på en pige, jeg elsker overalt på kloden. Jeg har ingen erfaring. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre mere. Jeg har lyst til at kysse hende. Jeg har lyst til at tage hende i mine arme og knuse hende i til mig. Men jeg tør ikke. Det er for meget, når hun ingenting gør. Det eneste jeg "tør" og rigtig har lyst til, det er at holde hendes hånd. Jeg tager hendes hånd. Hun modtager den med det samme. Jeg har lyst til at flette fingre med hende. Og prøver. Til min store overraskelse, så tager hun med samme mod min invitation til at flette fingre. Vi fletter fingre og jeg knuger hendes hånd alt jeg kan. Hun er stadig rolig. Kigger mit stadig uafbrudt i øjnene og det er varme øjne jeg ser i. Jeg er endnu mere forvirret end lige før. Hvad laver du Stine. Så afvis mig dog. Eller gør det modsatte. Gør dog bare noget. Jeg har så vildt lyst til at kysse hende. Men tør ikke. Det eneste jeg kan formulere er: Kys mig Stine. Hun bruger ikke et millisekund på at overveje noget. Hun læner sig med det samme frem og kysser mig. Forsigtig og kun semi vådt. Men dog et kys...et så forbudt kys. Lige efter kysset så kommer nogen af vores venner væltende om hjørnet og vi kan ikke gøre mere.....jeg slipper hendes hånd og lader som ingenting. Vi finder ud af, at Cannes underligt nok er død og vi tager alle hjem.
Næste dag er jeg slet ikke så rolig, som jeg var da jeg vågnede om onsdagen. Jeg er nervøs. Hvad fanden skete der egentlig mellem mig og Stine i går? Stine er meget anderledes denne torsdag. Hun er dybt samlet i egne tanker. Hun opsøger sit eget selskab hele tiden. Flere gange gennem dagen, da mødes vores øjne udover normal øjenkontakt i dagens samtaler osv. Og hver eneste gang smiler Stine til mig. Men så snart det er overstået, så holder hun sig for sig selv og er meget stille.
Jeg er naturligvis dybt forvirret. Det tager en del måneder at finde et rimeligt bud, hvad det er der sker Stine denne dag. Mit bud er, at afslutningen på dagen i går simpelthen ikke kunne være mere "uheldig" for mig. På den ene side lykkedes det ikke. Stine var vitterlig så klar til at give efter for alt jeg havde kastet i hovedet på hende i flere uger. Men vi fik aldrig vores tosomhed, alene, bagved, uden forstyrrelser og hvor vi kunne "gå langt over grænsen" uden nogen vidste det. Cannes var ubegribeligt nok lukket, hvad vi begge så meget higede efter kunne ikke lade sig gøre. På den anden side, så er det endeligt gået op for Stine, at dette ikke er noget hun kan styre og noget, hvor hun er langt mere involveret end hun vil være ved. Tingene er løbet hende af hænde. Derfor er hun så bekymret denne dag. Hun kan ikke mere bilde sig ind, at dette er en "leg" og omvendt, så nåede vi ikke så langt, at hun for alvor vil ud i et eventyr med mig.
Fredag bliver en skæbnedag. Jeg er stadig rystet over onsdagen og torsdagen og over, at Stine ikke giver mig nogen små hentydninger til, hvad helvede jeg dog skal gøre. Vi er alle fire meget trætte. Hver dag har vi været sent i seng og hver dag er vi stået ret tidligt op for at få mest muligt ud af dagen. Efter 7 dage er vi mærkede. Alle er dødtrætte. Christian er her over formiddagen gået i seng i drengenes værelse og sover. Pia er faldet i søvn på terassen. Stine slapper af i pigernes værelse. Jeg er meget træt men er hvileløs. Endeligt tager jeg mig sammen. Går ind til Stine. Kigger på hende. Hun kigger på mig og smiler. Jeg spørger hende: Er alt ok, Stine? Hun nikker og siger, at ja alt er OK, Jan.
Jeg går tilbage til stuen og er mere hvileløs end nogensinde. Jeg ved, at jeg må tale med Stine. Og jeg får ikke en bedre mulighed end nu. Jeg går ind til hende. Lægger mig ved siden af hende. Lægger min hånd på hende mave. Stine kigger på mig. Roligt. Bekymret, ja. Varmt, ja. Hun ved præcist, hvad der skal ske nu. Hun ved præcist, at Jan elsker hende overalt på jorden og at nu skal vi tale om os to. Jeg er ude af ord. Jeg ved jo, at alt jeg kan finde på at sige til Stine er noget som vil gøre ondt. Vi er ikke klar. Det er dumt at jeg snakker med hende nu. Men jeg må tale med hende.
Jeg siger intet. Kan intet sige. Stine siger ingenting. Vi ligger bare og kigger hinanden varmt i øjnene. Endelig åbner Stine munden. Hvad hun siger er ligegyldigt. Det er talen-uden-om. Det er sniksnakke rundt om emnet. Da samtalen dør ud, så spørger Stine om noget vigtigt. Hun spørger mig om jeg har sagt noget til Christian? Jeg ser stille på Stine og siger, at nej, det har jeg ikke, men det bliver jeg nok snart nødt til. Jeg forlader rummet og siger til sidst: Undskyld! Stine kigger for sidste gang i livet varmt på mig og siger: Jan, der er intet at undskylde.
Det tager mange måneder for at fatte, hvorfor Stine fra disse momenter denne fredag aldrig mere behandler mig med varme og fortrolighed mere. Det er et chok da jeg de næste dage oplever hende og mærker, hvor voldsomt hun lægger afstand til mig. Hvor meget hun benægter alt. Hvordan hun stå og næsten lyve mig direkte op i hovedet.
Jeg har efter måneder endeligt forstået det. Da hun spørger om jeg har fortalt Christian om os, så håber hun jeg vil vælge det rigtige. At jeg fatter, at jeg skal holde kæft. Stine ønsker ikke at Christian skal blandes ind i dette. Hun tænker på Stine og Christian, og selvom de har dybe problemer, så skal de i hvert fald ikke mere rystes af, at Stine og jeg har været i noget snask som Christian skal fortælles om. Og hun tænker meget på Christian og jeg. Bedste venner. Hun kan slet ikke leve med, at to bedste venner måske går helt i opløsning over hende. Og hun tænker på mig og hende. At hvadend der sker mellem os, så skal jeg fandme holde kæft.....og så må vi finde ud af det langsomt, på sigt......hold kæft Jan, hvis det vi har sammen skal have en chance for at overleve. Men Stine vil ikke fortælle dette til mig. I hendes hjerne, da ligger al skyld på mig. Det er mig der har presset hende ud i noget hun ikke ønsker. Det er mit ansvar det hele. Hvis hun "rådgiver" mig nu og fortæller, hvordan hun mener tingene skal være, så er hun ikke mere uskyldig. Så er hun igang med lave gris overfor sin kæreste. Så hun holder mund. Lader mig bestemme "skæbnen". Og jeg vælger "forkert". Det som Stine bare ikke ønsker. Men jeg kan ikke gøre andet. I 4 uger har jeg ikke været ordentlig overfor mig ven (for at sige det mildt). Jeg kan ikke mere. Jeg kan ikke lyve for ham mere. Jeg må fortælle ham, hvordan verden hænger sammen.
Stine og Pia smutter kort efter på stranden. Jeg pisker ned og køber rigeligt med alkohol og går alene i gang med at drikke mig i hegnet. Jeg skal fortælle min bedste ven det sværeste jeg skal fortælle noget menneske. Jeg har været en lorteven og jeg elsker hans kæreste vildt. Men jeg er ikke bange på den måde de fleste tror. Jeg er ikke bange for at han bliver vred. Eller at vores venskab ryger. Sådan fungerer han bare ikke. Sådan fungerer vi to sammen bare ikke. Hvad jeg er bange for, det er at han griner af mig. At han morer sig over, at tåbelige mig dog kan få den tanke, at dejlige Stine nogensinde kunne føle det mindste for mig. Jeg er bange for hans ubevidste hån (også selvom hånen nok er utilsigtet og uden grimme tanker bagved). Som eftermiddagen skrider frem og jeg har fortalt ham det jeg har på hjertet, så viser det sig, at Christian er meget, meget sød ved mig. Det er i virkeligheden den sidste stund med ham, hvor vi har det rigtigt, rigtigt godt sammen. Han er ikke vred (det vidste jeg). Han er ikke på nogen måde hånende (det jeg frygtede). I stedet er han totalt forstående for, at selvfølgelig har jeg da fået følelser for Stine. Stine og jeg har det jo så godt sammen, og ja, han ved da, at en type son Stine lige er min type. Så han kan godt se konceptet og omvendt er han ked af det på mine vegne, at jeg er havnet i en så svær situation og at jeg har det så hårdt. Jeg laver kun en fejl. Fejlen er ikke en fejl. Det er at prøve at have rygrad og kun fortælle om tingene, som jeg kan stå inde for. På dansk. Jeg fortæller Christian om alle mine følelser for Stine - men jeg undlader med vilje at fortælle ham om, at Stine måske er mere involveret i dette end han nogensinde ville tro muligt. Dette er en "fejl" som de kommende måneder skal styre tingene på en "unfair" måde for mig. For Christian kommer aldrig helt til at fatte, hvor meget Stine faktisk er gået over grænsen og involveret sig med mig. Og Stine opdager også i løbet af aftenen, at jeg totalt har holdt hendes ryg fri. Derfor bliver det også "nemt" for hende fra denne dag at benægte alt.
Hvorom alting er, så vågner vi op næste dag og alle fire er endeligt inde i konceptet om, at jeg elsker Stine vildt og alle fire prøver at opføre sig rimeligt civiliseret og sødt overfor hinanden.
Sådan slutter august og foran står 6 måneder i dyb frustration og sorger, og hvor alt jeg kender til bliver revet fra hinanden.
Selv hvis jeg tager så meget på, er det nok tvivlsomt om jeg jeg kan bænke 150, squatte 170-90 og dødløfte 230-50+, som det lader til at resten af MOL's old boy klub kan. Men jeg har satme tænkt mig at gøre hvad jeg kan.
Det største problem er fødderne. Hvis du kan få dine fødder til at tåle det, alternativt at lære at være ligegæld med dem når de går istykker, er det ikke svært at gå 100 km. Du er nødt til at begynde at gå så lange ture at dine fødder begynder at hæve og té sig, så du kan få gjort dig nogle erfaringer med hensyn til fodtøj, fart, sokker osv. Da jeg var soldat og på sergentskole havde vi ganske meget march træning (hærvejsmarch og dodentocht) og jeg gjorde mig følgende erfaringer: Man skal ud over 25-30 km, før man lærer sine fødder rigtigt at kende lette sømløse løbesokker (uden de populære luftkanaler), indenunder en uldsok på vrangen virkede for mig en åndbar støvle, der passer perfekt - også efter 30 km, er et must. Læder er imho lige så godt som goretex, hvis ikke bedre. Derudover skal man være opmærksom på slidsår andre steder på kroppen og klæde sig derefter. Jeg havde mange problemer med lysken, som jeg dog kom over ved at gå en størrelse ned i bukser.
jeg er så slap. det er så pinligt... men jeg må hellere få skrevet lidt om det så min dårlige samvittighed over at bliver eksponeret som sådan en kælling kan få mig igang Lørdag i the gym A1 - Military press 3x5@30 3x5@40 2x5@50 1x5@55 2x10@40 A1 - kropshævninger (uhg) 3x5@mig 3x5@mig+5 2x5@mig+10 1x5@mig+15 2x8@mig B - Band pullaprts 3x15@blåt band C1 - seated incline curls 4x10@16 C2 - seated overhead tri extensions 4x10@23 I eftermiddag skal jeg til jylland med ungerne i toget, men jeg håber på at kunne klemme en træning ind inden da ;o) PS: jeg hadede det nye MOL layout før det blev moderne
incognito got a reaction from T in Onkel T's muskeleventyr i abeskuret
incognito reacted to Fame Boy in Onkel T's muskeleventyr i abeskuret
incognito got a reaction from TheDagsform in vejen mod at blive taget ud til dopingtest!
incognito got a reaction from Kauf in Nice and clean power building
incognito got a reaction from BLACKICE in Nice and clean power building
incognito got a reaction from Fame Boy in Nice and clean power building
incognito got a reaction from IbZor in Træning til 100 km march i juni...
incognito got a reaction from #PP in vejen mod at blive taget ud til dopingtest!
incognito got a reaction from KarlS in Billige nødder!
incognito got a reaction from teddy in Billige nødder!
incognito got a reaction from Jaaanie in vejen mod at blive taget ud til dopingtest!
incognito got a reaction from Muggz in vejen mod at blive taget ud til dopingtest!