incognito

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Sjov tråd, David
Allerførst så falder det mig for brystet at du er så arrogant og bedrevidende overfor din lærer. Havde jeg siddet i den samme ende af sådan en udveksling, tvivler jeg på at jeg havde svaret lige så pænt. Det er vigtigt at huske på at Sandheden er en flygtig størrelse og jeg har, på trods af at jeg har mødt mange kloge mennesker, aldrig mødt nogen der har haft Den i deres hule hånd. Selv om man selvfølgelig skal have en vis tro på sine egne valg og sin egen viden, så er det meget farligt at tro at man per definition har mere ret end andre, for så bliver det lige pludseligt svært at lære mere, hvilket vel må være det overordnede mål i enormt mange sammenhænge.
jeg er helt klart uenig i lærerens standpunkt om at kosttilskud ikke tilfører noget man ikke kan få fra sin kost, hvis den er varieret. I den konkrete oplistning, har jeg følgende kommentarer
waxymaize - (Se svaret under postulat 3)
BCAA - idet en forholdsvis stor mængde af dit protein alligevel kommer fra mælkeproteiner, som indeholder en del BCAA, vil jeg tro at du fra kosten alene kommer op på 60-80 g BCAA fra kosten. Jeg ville nok forvente at den potentielt gunstige effekt af BCAA'er var mættet ved dette indtag og dermed ikke forvente nogen gavn af yderligere tilførsel.
ZMA - generelt er effekten af ZMA meget dårligt dokumenteret. Jeg personligt betragter det som værende meget usandsynligt at det gør noget godt i tilstedeværelse af en ok kost.
vitaminer/mineraler - De fleste mikronæringsstoffer har et bredt terapeutiskindex og hvor man BØR være dækket ind fra kosten, er det aldrig nogen skade til at suppleremed vitaminer og mineraler
kalk - jeg er skeptisk i forhold til suppleret kalk indtag, da det i forvejen er et af de mikronæringsstoffer med mindst terapeutisk index og jeg vil tro at du i forvejen ligger højt jf. dit indtag af mælkeprodukter. Det kan dog variere en del mellem produkter, så jeg kan tage fejl.. Men det står fast at kalk helt klart er noget af det man kan få for meget af.
CLA - fremstår lidt som et tveægget sværd. Noget tyder på at det styrker metabolismen i mennesker og noget andet tyder på at det svækker den. Det er trods alt ikke for sjov at fødevarestyrelsen har udstedt en offentlig advarsel mod det. Jeg afventer yderligere dokumentation på CLA, før jeg vil sige noget om det.
Beta alanin - dette ser helt klart lovende ud og jeg vil forvente at det er sandsynligt at der er en muskelopbyggende effekt og en vis øgning af udmattelsestolerancen
Generelt om din kost
Nu ved jeg ikke i hvilket omfang den viste dagskost er repræsentativ, men det ser virkeligt ud som om du ikke spiser nok grøntsager. Grøntsager har en række gunstige effekter på sundheden, både i kraft af de mikronæringsstoffer vi kender, men givetvis også en række vi endnu ikke kender. Der er et hav af polyphenoler, alkaloider og whatnot, som gør at grønt er fucking sundt, langt hinsides hvad man kan få i en vitamin-mineral pille. Hver gang man opdager sådan en ny gunstig mikronutrient, opstår der et nyt hypet superfood, om det så er blåbær, kirsebær, spinat eller noget helt fjerde, hvor det måske i virkeligheden er stort set alle grøntsager der er superfoods, på den ene eller anden måde.
Generelt om kostilskud
Kreatin giver gennemsnitligt 20-30 % større fremgang i styrke og muskelmasse i forbindelse med styrkeræning, end placebo, i utrænede. Selvom denne effekt givetvis er mindre i trænede, er selv en 5% større fremgang end uden vigtig. Det vigtige her er at dygtige atleter i regel har en standardafvigelse i deres performance på 1-2% og at selv en fremgang på 1-2% være voldsomt væsentlig. Mange af de studier der undersøger kosttilsskud tager ikke højde for dette og er dermed hvad man kalder for statistisk underpowered. Derfor kan litteraturen være svær at læse, da man både skal tage stilling til forsøgsdesign, og statistisk layout. På almindeligt dansk, så er et negativt fund ikke det samme som fravær af effekt. Omvendt har man selvfølgelig en kosttilskudsindustri som er helt iden anden grøft og misbruger litteratur efter for godt befindende.
Jeg er helt enig i din lærers standpunkt på dette område. Der er lavet mange studier på dette, også på vægttrænede atleter, hvor man ikke finder gunstige effekter ved at indtage over ca. 2 g/kg kropsvægt/dag. Og selvom jeg ser det som en svaghed at man angiver dette mål i forhold til kropsvægt, istedet for muskelmasse (idet muskelmassen givetvis er den største forbruger i denne sammenhæng), hvilket i princippet ville kunne betyde at folk med MEGET stor muskelmasse msåek har lidt større behov, så vil jeg fortsat være meget, meget skeptisk i forhold til så højt proteinindtag som dit.
jeg er ikke enig i at raffineret sukker og maltodextrin er det samme, primært på grund af fruktose indholdet, men eftersom der slet ikke er noget der tyder på at voldsomt store mængder hurtige kulhdyrater er nødvendige, er jeg ret skeptisk i forhold til om maltodextrin skulle være bedre en helt almindelige stivelse fra pasta eller ris. Desuden, med et indtag i en størrelsesorden som din, tvivler jeg på at dit blodsukker nogensinde bliver så lavt at din krop har "behov" for noget sukkerjunk i form af disse virkeligt hurtige kulhydrater.
Desuden, hvad angår estimering af energiforbrug, så kan det i praksis ikke lade sig gøre at estimere den slags med pulsur ved styrketræning, og andet intenst muskelarbejde med højt ekscitationsniveau, da pulsarbejdet ved denne type træning ikke matcher energiforbruget. Næstefter kalorimetermåling er den bedste måde til dette formål kostregistrering i forbindelse med styrketræning.

Du kan da også få det sagt Johnny Bravo
Det er en dårlig ide, at tage steroider. Det hverken kan, eller må ses som en metode til at forbedre din fysik, dit selvværd eller noget som helst andet aspekt af din tilværelse.
Tag hellere noget ecstacy, når nu målet er et kortvarigt buzz. Det er ude af kroppen igen efter få uger og så får du en følelse af lykke, hvis kemiske årsagsbetingethed er helt utvetydig. Med steroiderne lader det til, at et skræmmende flertal af de debativrige brugere konkluderer, at melagomanisk oblæsthed og en hård stærk fysik, er følgevirkningerne af deres selvskabte disciplinerethed. Og at løfteudstyret (krudtet) bare er en hjælp på linje med tunfisk, håndvægte og grimasser.
Det er det bare ikke, for hvis du tager steroiderne ud af ligningen, ryger trykket i den psykiske ballon lige så hurtigt som i den fysiske.
Med al respekt
Heffe

Trish Warren.... fap fap fap fap.

du skal ikke bruge en kanyle. Du skal grave et hul i din pande med en rusten ske og hælde det direkte ind på din hjerne...

hej du
for det første, tillykke med dit valg
Du er sikkert allerede blevet præsenteret for hvor relativt få der reelt bliver kureret efter en klinisk (diagnosticeret) anoreksi og jeg vil i forlængelse af det sige at det er meget få der kan overgå direkte fra at have anoreksi, eller en anden forstyrrelse af kropsbillede, til at have en sund, veltrænet krop og et velafbalanceret syn på den. Mange har en periode hvor de fjerner fokus totalt fra kroppen (lader "stå til" om man vil), mens de normaliserer deres kropsbillede. Jeg vil på ingen måde sige at det er den "rigtige" måde at gøre det på, blot anskueliggøre at det er en meget svær opgave du står foran.
Derudover, så bekymrer dig mig at du fortsat snakker om at det er et mål for dit fremtidige Jeg at være tynd, hvor du giver eksempler af en række kendisser som alle har haft perioder hvor de har været FOR tynde. Jeg tror helt ærligt ikke på at du kan slippe din spiseforstyrrelse, hvis det forsat er en del af din selvopfattelse at du skal styre din vægt til en bestemt "rigtig" størrelse. Jeg tror den eneste måde du kan overgå fra en sygelig til et raskt kropsbillede er ved at nulstille dine forventninger om vægt totalt og slippe din kostkontrol. Men det betyder ikke at du behøves at lade stå til. Du kan vælge at dyrke noget idræt og fokusere på din præstation deri istedet og derudover spise sundt OG EFTER DIN APPETIT (og for the record er det aldrig sundt at spise 1200 kcal om dagen i en længere periode). Efter at have haft en spise forstyrrelse kan det tage meget lang tid at finde sin appetit igen - op til flere år, og nogle finder den aldrig igen.
Mit råd er at du smider alt hvad der minder om vægte ud, og gør en alvorlig indsats for at prøve at finde din appetit igenm, altså virkeligt mærker efter. Og så synes jeg at du skal finde en sportsgren, hvor du kan fokusere på din præstation og at fremgang i den aktuelle sportsgren iøvrigt i et eller andet omfang kræver fremgang i muskelmasse (i virkeligheden er det for at du skal finde noget hvor det ikke kan være en fordel at pine sig ned i vægt)

hej du
for det første, tillykke med dit valg
Du er sikkert allerede blevet præsenteret for hvor relativt få der reelt bliver kureret efter en klinisk (diagnosticeret) anoreksi og jeg vil i forlængelse af det sige at det er meget få der kan overgå direkte fra at have anoreksi, eller en anden forstyrrelse af kropsbillede, til at have en sund, veltrænet krop og et velafbalanceret syn på den. Mange har en periode hvor de fjerner fokus totalt fra kroppen (lader "stå til" om man vil), mens de normaliserer deres kropsbillede. Jeg vil på ingen måde sige at det er den "rigtige" måde at gøre det på, blot anskueliggøre at det er en meget svær opgave du står foran.
Derudover, så bekymrer dig mig at du fortsat snakker om at det er et mål for dit fremtidige Jeg at være tynd, hvor du giver eksempler af en række kendisser som alle har haft perioder hvor de har været FOR tynde. Jeg tror helt ærligt ikke på at du kan slippe din spiseforstyrrelse, hvis det forsat er en del af din selvopfattelse at du skal styre din vægt til en bestemt "rigtig" størrelse. Jeg tror den eneste måde du kan overgå fra en sygelig til et raskt kropsbillede er ved at nulstille dine forventninger om vægt totalt og slippe din kostkontrol. Men det betyder ikke at du behøves at lade stå til. Du kan vælge at dyrke noget idræt og fokusere på din præstation deri istedet og derudover spise sundt OG EFTER DIN APPETIT (og for the record er det aldrig sundt at spise 1200 kcal om dagen i en længere periode). Efter at have haft en spise forstyrrelse kan det tage meget lang tid at finde sin appetit igen - op til flere år, og nogle finder den aldrig igen.
Mit råd er at du smider alt hvad der minder om vægte ud, og gør en alvorlig indsats for at prøve at finde din appetit igenm, altså virkeligt mærker efter. Og så synes jeg at du skal finde en sportsgren, hvor du kan fokusere på din præstation og at fremgang i den aktuelle sportsgren iøvrigt i et eller andet omfang kræver fremgang i muskelmasse (i virkeligheden er det for at du skal finde noget hvor det ikke kan være en fordel at pine sig ned i vægt)

det kræver jo ikke særlig stor viden om biologi på et generelt plan at have en ide om at der nok ikke er een enkelt faktor der bærer hele effekten.
Størrelsen af det mekaniske stræk, graden af akut og subakut udmattelse, volumen, akkumuleret mikrotrauma osv. er alle faktorerder bidrager til det samlede træningsrespons mht. styrke og størrelse. Derfor synes jeg let det bliver lidt fladt at argumentere for at en enkelt ting er den hellige gral og lige præcise den argumentation i trænignskredse er oftest udslag af et bagvedliggende ønske om at tjene penge (det er nemlig altid lettere at sælge en fiks ide end det forkromede overblik, upåagtet at det nok er sidstnævnte folk ville have mest gavn af).
I mine øjne, og det er udelukkende baseret på min egen forståelse at stimulus/respons fænomenologien (jey, fancy ord, ikke?) og altså ikke noget der er evidens for, omend det er i overenstemmelse med evidensen indtil videre, så bør man groft sagt skiftevis satse på de førnævnte faktorer der bidraager til repsonset. Det er baseret på følgende observationer og slutninger
Der findes meget solid evidens for at der findes flere forskellige typer stimulus (f.eks. de ovennævnte) som kan føre til muskelvækst, samt at der generelt er et positivt dosisrespons forhold mellem stimulus og respons
Disse typer stimulus virker ad forskellige veje og bør derfor komplimentere hinanden på en eller anden måde. Man må altså forvente at et program både indeholder nogle elementer med høj intensitet og høj udmattelse, vil udgøre et bedre stimulus end et program hvor der kun satses på den ene type.
der opbygges tolerance overfor en type træningsstimulus forholdsvis hurtigt. Denne type tolerance gør at man får mindre respons per mængde stimulus.
Denne tolerance er forsholdsvis specifik. F.eks. vil træning med tunge singler ikke give tolerance mod 10x10 og vice versa. Det er i princippet det som HST arbejder med, men her arbejdes kun med tolerancen i forhold til vægtens størrelse og ikke med udmattelsesgrad.
Derfor vil tolerance mod høj intensitet, altså høj vægt, ikke "beskytte"/forhindre effekten af træning med høj udmattelsesgrad og vice versa.
Derfor er min pointe at det i mine øjne ikke så meget er programmet der er det vigtige, men at man systematisk kan skifte mellem programmer som satser på forskellige typer konditionering. Efter en omgang GT10x10 vil man være konditionere til stor volumen og udmattelse og have vænnet sig til at træne med lav effort (meget få sæt til reel udmattelse). Her ville et skift til et program baseret på få løft, meget høj intensitet og lavere volumen ganske givet give bedre resultater end at fortsætte med endnu en omgang GT10x10, upåagtet at GT10x10 selvstændigt set måske er et bedre bb-program.
I mine øjne er evnen til at rotere sine programmer og hvilke typer stimulus man "satser" på i en given periode, langt vigtigere end den rotation af øvelser, som man ser mange fokusere meget på. Ved at rotere dem istedet for at satse på en enkelt, kan man derfor fjerne behovet for at dekonitionere, som man ser i HST. EFter to ugers overvejende eccentrisk træning i HST, er ens konditionering overfor udmattelse og volumen ret langt nede og man vil givet vis respondere glimrende på selv ret lave vægte, bare det er noget der er udmattende og med nok volumen. Så kan man bygge dem op over noget tid og bagefter det, kan man vende tilbage til noget med fokus på intensitet igen, eller noget helt tredje.
Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig hvor hurtigt den tolerance opbygges og det svar har jeg ikke. JEg ved ikke om det afhænger mest af tid, antal træning eller om den opbygges med forskellige hastigheder til forskellige typer stimuli. Rent empirisk tyder det dog på at det er i størrelsesordenen 4-8 uger

det kræver jo ikke særlig stor viden om biologi på et generelt plan at have en ide om at der nok ikke er een enkelt faktor der bærer hele effekten.
Størrelsen af det mekaniske stræk, graden af akut og subakut udmattelse, volumen, akkumuleret mikrotrauma osv. er alle faktorerder bidrager til det samlede træningsrespons mht. styrke og størrelse. Derfor synes jeg let det bliver lidt fladt at argumentere for at en enkelt ting er den hellige gral og lige præcise den argumentation i trænignskredse er oftest udslag af et bagvedliggende ønske om at tjene penge (det er nemlig altid lettere at sælge en fiks ide end det forkromede overblik, upåagtet at det nok er sidstnævnte folk ville have mest gavn af).
I mine øjne, og det er udelukkende baseret på min egen forståelse at stimulus/respons fænomenologien (jey, fancy ord, ikke?) og altså ikke noget der er evidens for, omend det er i overenstemmelse med evidensen indtil videre, så bør man groft sagt skiftevis satse på de førnævnte faktorer der bidraager til repsonset. Det er baseret på følgende observationer og slutninger
Der findes meget solid evidens for at der findes flere forskellige typer stimulus (f.eks. de ovennævnte) som kan føre til muskelvækst, samt at der generelt er et positivt dosisrespons forhold mellem stimulus og respons
Disse typer stimulus virker ad forskellige veje og bør derfor komplimentere hinanden på en eller anden måde. Man må altså forvente at et program både indeholder nogle elementer med høj intensitet og høj udmattelse, vil udgøre et bedre stimulus end et program hvor der kun satses på den ene type.
der opbygges tolerance overfor en type træningsstimulus forholdsvis hurtigt. Denne type tolerance gør at man får mindre respons per mængde stimulus.
Denne tolerance er forsholdsvis specifik. F.eks. vil træning med tunge singler ikke give tolerance mod 10x10 og vice versa. Det er i princippet det som HST arbejder med, men her arbejdes kun med tolerancen i forhold til vægtens størrelse og ikke med udmattelsesgrad.
Derfor vil tolerance mod høj intensitet, altså høj vægt, ikke "beskytte"/forhindre effekten af træning med høj udmattelsesgrad og vice versa.
Derfor er min pointe at det i mine øjne ikke så meget er programmet der er det vigtige, men at man systematisk kan skifte mellem programmer som satser på forskellige typer konditionering. Efter en omgang GT10x10 vil man være konditionere til stor volumen og udmattelse og have vænnet sig til at træne med lav effort (meget få sæt til reel udmattelse). Her ville et skift til et program baseret på få løft, meget høj intensitet og lavere volumen ganske givet give bedre resultater end at fortsætte med endnu en omgang GT10x10, upåagtet at GT10x10 selvstændigt set måske er et bedre bb-program.
I mine øjne er evnen til at rotere sine programmer og hvilke typer stimulus man "satser" på i en given periode, langt vigtigere end den rotation af øvelser, som man ser mange fokusere meget på. Ved at rotere dem istedet for at satse på en enkelt, kan man derfor fjerne behovet for at dekonitionere, som man ser i HST. EFter to ugers overvejende eccentrisk træning i HST, er ens konditionering overfor udmattelse og volumen ret langt nede og man vil givet vis respondere glimrende på selv ret lave vægte, bare det er noget der er udmattende og med nok volumen. Så kan man bygge dem op over noget tid og bagefter det, kan man vende tilbage til noget med fokus på intensitet igen, eller noget helt tredje.
Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig hvor hurtigt den tolerance opbygges og det svar har jeg ikke. JEg ved ikke om det afhænger mest af tid, antal træning eller om den opbygges med forskellige hastigheder til forskellige typer stimuli. Rent empirisk tyder det dog på at det er i størrelsesordenen 4-8 uger

det kræver jo ikke særlig stor viden om biologi på et generelt plan at have en ide om at der nok ikke er een enkelt faktor der bærer hele effekten.
Størrelsen af det mekaniske stræk, graden af akut og subakut udmattelse, volumen, akkumuleret mikrotrauma osv. er alle faktorerder bidrager til det samlede træningsrespons mht. styrke og størrelse. Derfor synes jeg let det bliver lidt fladt at argumentere for at en enkelt ting er den hellige gral og lige præcise den argumentation i trænignskredse er oftest udslag af et bagvedliggende ønske om at tjene penge (det er nemlig altid lettere at sælge en fiks ide end det forkromede overblik, upåagtet at det nok er sidstnævnte folk ville have mest gavn af).
I mine øjne, og det er udelukkende baseret på min egen forståelse at stimulus/respons fænomenologien (jey, fancy ord, ikke?) og altså ikke noget der er evidens for, omend det er i overenstemmelse med evidensen indtil videre, så bør man groft sagt skiftevis satse på de førnævnte faktorer der bidraager til repsonset. Det er baseret på følgende observationer og slutninger
Der findes meget solid evidens for at der findes flere forskellige typer stimulus (f.eks. de ovennævnte) som kan føre til muskelvækst, samt at der generelt er et positivt dosisrespons forhold mellem stimulus og respons
Disse typer stimulus virker ad forskellige veje og bør derfor komplimentere hinanden på en eller anden måde. Man må altså forvente at et program både indeholder nogle elementer med høj intensitet og høj udmattelse, vil udgøre et bedre stimulus end et program hvor der kun satses på den ene type.
der opbygges tolerance overfor en type træningsstimulus forholdsvis hurtigt. Denne type tolerance gør at man får mindre respons per mængde stimulus.
Denne tolerance er forsholdsvis specifik. F.eks. vil træning med tunge singler ikke give tolerance mod 10x10 og vice versa. Det er i princippet det som HST arbejder med, men her arbejdes kun med tolerancen i forhold til vægtens størrelse og ikke med udmattelsesgrad.
Derfor vil tolerance mod høj intensitet, altså høj vægt, ikke "beskytte"/forhindre effekten af træning med høj udmattelsesgrad og vice versa.
Derfor er min pointe at det i mine øjne ikke så meget er programmet der er det vigtige, men at man systematisk kan skifte mellem programmer som satser på forskellige typer konditionering. Efter en omgang GT10x10 vil man være konditionere til stor volumen og udmattelse og have vænnet sig til at træne med lav effort (meget få sæt til reel udmattelse). Her ville et skift til et program baseret på få løft, meget høj intensitet og lavere volumen ganske givet give bedre resultater end at fortsætte med endnu en omgang GT10x10, upåagtet at GT10x10 selvstændigt set måske er et bedre bb-program.
I mine øjne er evnen til at rotere sine programmer og hvilke typer stimulus man "satser" på i en given periode, langt vigtigere end den rotation af øvelser, som man ser mange fokusere meget på. Ved at rotere dem istedet for at satse på en enkelt, kan man derfor fjerne behovet for at dekonitionere, som man ser i HST. EFter to ugers overvejende eccentrisk træning i HST, er ens konditionering overfor udmattelse og volumen ret langt nede og man vil givet vis respondere glimrende på selv ret lave vægte, bare det er noget der er udmattende og med nok volumen. Så kan man bygge dem op over noget tid og bagefter det, kan man vende tilbage til noget med fokus på intensitet igen, eller noget helt tredje.
Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig hvor hurtigt den tolerance opbygges og det svar har jeg ikke. JEg ved ikke om det afhænger mest af tid, antal træning eller om den opbygges med forskellige hastigheder til forskellige typer stimuli. Rent empirisk tyder det dog på at det er i størrelsesordenen 4-8 uger

det kræver jo ikke særlig stor viden om biologi på et generelt plan at have en ide om at der nok ikke er een enkelt faktor der bærer hele effekten.
Størrelsen af det mekaniske stræk, graden af akut og subakut udmattelse, volumen, akkumuleret mikrotrauma osv. er alle faktorerder bidrager til det samlede træningsrespons mht. styrke og størrelse. Derfor synes jeg let det bliver lidt fladt at argumentere for at en enkelt ting er den hellige gral og lige præcise den argumentation i trænignskredse er oftest udslag af et bagvedliggende ønske om at tjene penge (det er nemlig altid lettere at sælge en fiks ide end det forkromede overblik, upåagtet at det nok er sidstnævnte folk ville have mest gavn af).
I mine øjne, og det er udelukkende baseret på min egen forståelse at stimulus/respons fænomenologien (jey, fancy ord, ikke?) og altså ikke noget der er evidens for, omend det er i overenstemmelse med evidensen indtil videre, så bør man groft sagt skiftevis satse på de førnævnte faktorer der bidraager til repsonset. Det er baseret på følgende observationer og slutninger
Der findes meget solid evidens for at der findes flere forskellige typer stimulus (f.eks. de ovennævnte) som kan føre til muskelvækst, samt at der generelt er et positivt dosisrespons forhold mellem stimulus og respons
Disse typer stimulus virker ad forskellige veje og bør derfor komplimentere hinanden på en eller anden måde. Man må altså forvente at et program både indeholder nogle elementer med høj intensitet og høj udmattelse, vil udgøre et bedre stimulus end et program hvor der kun satses på den ene type.
der opbygges tolerance overfor en type træningsstimulus forholdsvis hurtigt. Denne type tolerance gør at man får mindre respons per mængde stimulus.
Denne tolerance er forsholdsvis specifik. F.eks. vil træning med tunge singler ikke give tolerance mod 10x10 og vice versa. Det er i princippet det som HST arbejder med, men her arbejdes kun med tolerancen i forhold til vægtens størrelse og ikke med udmattelsesgrad.
Derfor vil tolerance mod høj intensitet, altså høj vægt, ikke "beskytte"/forhindre effekten af træning med høj udmattelsesgrad og vice versa.
Derfor er min pointe at det i mine øjne ikke så meget er programmet der er det vigtige, men at man systematisk kan skifte mellem programmer som satser på forskellige typer konditionering. Efter en omgang GT10x10 vil man være konditionere til stor volumen og udmattelse og have vænnet sig til at træne med lav effort (meget få sæt til reel udmattelse). Her ville et skift til et program baseret på få løft, meget høj intensitet og lavere volumen ganske givet give bedre resultater end at fortsætte med endnu en omgang GT10x10, upåagtet at GT10x10 selvstændigt set måske er et bedre bb-program.
I mine øjne er evnen til at rotere sine programmer og hvilke typer stimulus man "satser" på i en given periode, langt vigtigere end den rotation af øvelser, som man ser mange fokusere meget på. Ved at rotere dem istedet for at satse på en enkelt, kan man derfor fjerne behovet for at dekonitionere, som man ser i HST. EFter to ugers overvejende eccentrisk træning i HST, er ens konditionering overfor udmattelse og volumen ret langt nede og man vil givet vis respondere glimrende på selv ret lave vægte, bare det er noget der er udmattende og med nok volumen. Så kan man bygge dem op over noget tid og bagefter det, kan man vende tilbage til noget med fokus på intensitet igen, eller noget helt tredje.
Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig hvor hurtigt den tolerance opbygges og det svar har jeg ikke. JEg ved ikke om det afhænger mest af tid, antal træning eller om den opbygges med forskellige hastigheder til forskellige typer stimuli. Rent empirisk tyder det dog på at det er i størrelsesordenen 4-8 uger

det kræver jo ikke særlig stor viden om biologi på et generelt plan at have en ide om at der nok ikke er een enkelt faktor der bærer hele effekten.
Størrelsen af det mekaniske stræk, graden af akut og subakut udmattelse, volumen, akkumuleret mikrotrauma osv. er alle faktorerder bidrager til det samlede træningsrespons mht. styrke og størrelse. Derfor synes jeg let det bliver lidt fladt at argumentere for at en enkelt ting er den hellige gral og lige præcise den argumentation i trænignskredse er oftest udslag af et bagvedliggende ønske om at tjene penge (det er nemlig altid lettere at sælge en fiks ide end det forkromede overblik, upåagtet at det nok er sidstnævnte folk ville have mest gavn af).
I mine øjne, og det er udelukkende baseret på min egen forståelse at stimulus/respons fænomenologien (jey, fancy ord, ikke?) og altså ikke noget der er evidens for, omend det er i overenstemmelse med evidensen indtil videre, så bør man groft sagt skiftevis satse på de førnævnte faktorer der bidraager til repsonset. Det er baseret på følgende observationer og slutninger
Der findes meget solid evidens for at der findes flere forskellige typer stimulus (f.eks. de ovennævnte) som kan føre til muskelvækst, samt at der generelt er et positivt dosisrespons forhold mellem stimulus og respons
Disse typer stimulus virker ad forskellige veje og bør derfor komplimentere hinanden på en eller anden måde. Man må altså forvente at et program både indeholder nogle elementer med høj intensitet og høj udmattelse, vil udgøre et bedre stimulus end et program hvor der kun satses på den ene type.
der opbygges tolerance overfor en type træningsstimulus forholdsvis hurtigt. Denne type tolerance gør at man får mindre respons per mængde stimulus.
Denne tolerance er forsholdsvis specifik. F.eks. vil træning med tunge singler ikke give tolerance mod 10x10 og vice versa. Det er i princippet det som HST arbejder med, men her arbejdes kun med tolerancen i forhold til vægtens størrelse og ikke med udmattelsesgrad.
Derfor vil tolerance mod høj intensitet, altså høj vægt, ikke "beskytte"/forhindre effekten af træning med høj udmattelsesgrad og vice versa.
Derfor er min pointe at det i mine øjne ikke så meget er programmet der er det vigtige, men at man systematisk kan skifte mellem programmer som satser på forskellige typer konditionering. Efter en omgang GT10x10 vil man være konditionere til stor volumen og udmattelse og have vænnet sig til at træne med lav effort (meget få sæt til reel udmattelse). Her ville et skift til et program baseret på få løft, meget høj intensitet og lavere volumen ganske givet give bedre resultater end at fortsætte med endnu en omgang GT10x10, upåagtet at GT10x10 selvstændigt set måske er et bedre bb-program.
I mine øjne er evnen til at rotere sine programmer og hvilke typer stimulus man "satser" på i en given periode, langt vigtigere end den rotation af øvelser, som man ser mange fokusere meget på. Ved at rotere dem istedet for at satse på en enkelt, kan man derfor fjerne behovet for at dekonitionere, som man ser i HST. EFter to ugers overvejende eccentrisk træning i HST, er ens konditionering overfor udmattelse og volumen ret langt nede og man vil givet vis respondere glimrende på selv ret lave vægte, bare det er noget der er udmattende og med nok volumen. Så kan man bygge dem op over noget tid og bagefter det, kan man vende tilbage til noget med fokus på intensitet igen, eller noget helt tredje.
Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig hvor hurtigt den tolerance opbygges og det svar har jeg ikke. JEg ved ikke om det afhænger mest af tid, antal træning eller om den opbygges med forskellige hastigheder til forskellige typer stimuli. Rent empirisk tyder det dog på at det er i størrelsesordenen 4-8 uger

det kræver jo ikke særlig stor viden om biologi på et generelt plan at have en ide om at der nok ikke er een enkelt faktor der bærer hele effekten.
Størrelsen af det mekaniske stræk, graden af akut og subakut udmattelse, volumen, akkumuleret mikrotrauma osv. er alle faktorerder bidrager til det samlede træningsrespons mht. styrke og størrelse. Derfor synes jeg let det bliver lidt fladt at argumentere for at en enkelt ting er den hellige gral og lige præcise den argumentation i trænignskredse er oftest udslag af et bagvedliggende ønske om at tjene penge (det er nemlig altid lettere at sælge en fiks ide end det forkromede overblik, upåagtet at det nok er sidstnævnte folk ville have mest gavn af).
I mine øjne, og det er udelukkende baseret på min egen forståelse at stimulus/respons fænomenologien (jey, fancy ord, ikke?) og altså ikke noget der er evidens for, omend det er i overenstemmelse med evidensen indtil videre, så bør man groft sagt skiftevis satse på de førnævnte faktorer der bidraager til repsonset. Det er baseret på følgende observationer og slutninger
Der findes meget solid evidens for at der findes flere forskellige typer stimulus (f.eks. de ovennævnte) som kan føre til muskelvækst, samt at der generelt er et positivt dosisrespons forhold mellem stimulus og respons
Disse typer stimulus virker ad forskellige veje og bør derfor komplimentere hinanden på en eller anden måde. Man må altså forvente at et program både indeholder nogle elementer med høj intensitet og høj udmattelse, vil udgøre et bedre stimulus end et program hvor der kun satses på den ene type.
der opbygges tolerance overfor en type træningsstimulus forholdsvis hurtigt. Denne type tolerance gør at man får mindre respons per mængde stimulus.
Denne tolerance er forsholdsvis specifik. F.eks. vil træning med tunge singler ikke give tolerance mod 10x10 og vice versa. Det er i princippet det som HST arbejder med, men her arbejdes kun med tolerancen i forhold til vægtens størrelse og ikke med udmattelsesgrad.
Derfor vil tolerance mod høj intensitet, altså høj vægt, ikke "beskytte"/forhindre effekten af træning med høj udmattelsesgrad og vice versa.
Derfor er min pointe at det i mine øjne ikke så meget er programmet der er det vigtige, men at man systematisk kan skifte mellem programmer som satser på forskellige typer konditionering. Efter en omgang GT10x10 vil man være konditionere til stor volumen og udmattelse og have vænnet sig til at træne med lav effort (meget få sæt til reel udmattelse). Her ville et skift til et program baseret på få løft, meget høj intensitet og lavere volumen ganske givet give bedre resultater end at fortsætte med endnu en omgang GT10x10, upåagtet at GT10x10 selvstændigt set måske er et bedre bb-program.
I mine øjne er evnen til at rotere sine programmer og hvilke typer stimulus man "satser" på i en given periode, langt vigtigere end den rotation af øvelser, som man ser mange fokusere meget på. Ved at rotere dem istedet for at satse på en enkelt, kan man derfor fjerne behovet for at dekonitionere, som man ser i HST. EFter to ugers overvejende eccentrisk træning i HST, er ens konditionering overfor udmattelse og volumen ret langt nede og man vil givet vis respondere glimrende på selv ret lave vægte, bare det er noget der er udmattende og med nok volumen. Så kan man bygge dem op over noget tid og bagefter det, kan man vende tilbage til noget med fokus på intensitet igen, eller noget helt tredje.
Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig hvor hurtigt den tolerance opbygges og det svar har jeg ikke. JEg ved ikke om det afhænger mest af tid, antal træning eller om den opbygges med forskellige hastigheder til forskellige typer stimuli. Rent empirisk tyder det dog på at det er i størrelsesordenen 4-8 uger