JohnJohnson

Ja det går støt nedaf.
Sidst jeg var dernede var 2010, der vejede jeg 71,7. Det letteste var i 2008 hvor jeg skrabede de 70. De sidste par år der har den været nede på de 75-76 kg men det var uden samme fokus på kost som i 08 (læs: lidt for meget dolce vita :) ) Med den rette kost vil jeg absolut mene at 72 er muligt!

Det var nu mest med henblik på din nuværende form Men fedt at du lige kan få 56 km ind på kontoen relativt let!

Er idag cyklet på job. 28 km på lige knap 54 minutter. Senere står den også på en tur hjem, har dog ikke mulighed for at slå en sløjfe da jeg skal være til møde med kirkekontoret (barnedåb) kl 17. Så når klokken slå 1530 suser jeg afsted.

Det er sådan det helst skal være! Specielt hvis man også kan gøre det i løbene.
Nå, men skal jeg sætte lidt ord på tankerne for tiden, så omhandler det bl.a. sæsonstart og formen. Jeg havde frygtet at min hjernerystelse ville vare længere, men allerede i sidste uge kunne jeg mærke at koncentrationsproblemer o.lign. stille og roligt forsvandt, og hovedpine var nærmest ikke eksisterende. Det er meget positivt for det betyder at jeg reelt kun har undværet 1 uge med træning. Nu håber jeg så bare at der ikke kommer pludselige tilbagefald.
Formen er god, rigtig god faktisk, og det bedste er at jeg lader til at være langt fra at peake. Mit niveau er højt, men jeg har stadig til gode at få de korte intervaller under huden, dvs. intervaller som 30/30, 40/20 o.lign. Her i løbet af marts regner jeg med at fase flere af dem ind, for også at få noget løbsfart i benene. Jeg tror måske det var en af årsagerne til min svingende start sidste sæson, kombineret med en forkølelse i ugen op til sæsonstart. Når jeg begynder på de kortere intervaller skulle det meget gerne resultere i et endnu højere niveau end pt, i hvert fald hvis jeg følger de mest gængse teorier. De lange ture på landevejen kombineret med et kontinuerligt forløb med min hjemmestrikkede træningsplan har uden tvivl bidraget positivt til min udvikling i år, og jeg glæder mig som et lille barn til at få testet det hele af. Om 2,5 uges tid drager vi mod Nice, og det bliver spændende at få kørt i lidt bjerge igen, og forhåbentlig lige banke lidt ekstra form og moral i kroppen.
Igen i år starter jeg sæsonen på Sjælland. Jeg kunne principielt godt tage over og køre løbene i Jylland ugen før, men det trækker ikke helt i mig. Så sæsonen starter i weekenden d. 12/13 april med løb på sydsjælland. Som altid bliver det spændende at se hvordan man står ift. de andre i C klassen, men jeg har som sagt en god mavefornemmelse, og målsætningen er klar nok: Jeg skal i B inden sommerferien. Det er der egentlig 2 årsager til.
1. Jeg føler at jeg burde kunne køre med om sejrene i C klassen hvis heldet er med mig, og kan jeg gøre det burde jeg relativt let kunne skrabe point sammen til at rykke op i B. Det kræver kun 16 point at rykke fra C til B, men jeg vil helst ikke gøre det med 1 og 2 point ad gangen. Der skulle gerne en podieplacering til for at jeg føler mig rigtig klar til B.
2. B klassen kører hurtigere og længere end C klassen, og de ekstra km gør kun godt i benene frem mod La Marmotte.
Under alle omstændigheder bliver det ekstremt spændende for mig i år!

Søndagens tur var igen med Ordrup, og i et fantastisk forårsvejr. Der var da også et pænt fremmøde på en 10 mand da vi kørte ud mod Strandvejen. Jeg havde egentlig følt at mine ben var lidt tunge fra morgenen af, men de blev løsnet godt op undervejs, og jeg endte faktisk med at køre med et pænt overskud.

Jeg fik en lang føring fra Klampenborg og til midten mellem Skodsborg og Vedbæk, hvor der på bakken var en der spurgte om vi ikke kunne køre lidt hurtigere. Det skulle han ikke have sagt, for jeg havde mere i bøssen og endte med at sætte feltet på nær 1 rytter.

Fra Rungsted og ind mod Nivå havde vi vinden i ryggen, og kunne således banke afsted med 42-45 km/t, og da vi ramte bakken i Laveskov forsøgte jeg at holde farten oppe med succes.

Igennem Dageløkke og ind mod Fredensborg fik jeg taget en god føring i sidevinden, og igen da vi nåede Grønholt og ud til Kulsviervej. Her gik den lidt kortvarigt i stå, da der var et par stykker der var ved at være trætte, for dog at stige i tempo igen da vi var kommet forbi Karlebo. Vi kørte igennem Kirkelte, og så igennem Allerød for at komme ud ved Bregnerød. Her fik jeg dirigeret tropperne op til toppen, så vi kunne køre spurten ind mod Farum. Jeg lå i 5 position undervejs, mens tempoet langsomt blev skruet op. Da vi nærmede os de sidste 3-400 meter kom Hasse udenom feltet og jeg kom hurtigt med på hjul. Da jeg følte at skiltet var indenfor rækkevidde hamrede jeg igennem og sprintede forbi og holdt sprinten i godt og vel 20 sekunder. Da der var opsamling efterfølgende var de andre ved at være godt brugte, men jeg følte egentlig at jeg stadig havde lidt at skyde med.

Da vi ramte fiskebakken var det Timo der gav god gas, og jeg forsøgte at holde stand. Da den fladede lidt ud igen blev der skiftet i front, og der var nogle andre der valgte at give den god gas på vej mod AB's baner. Da vi var tæt på den lille kiosk ved Hareskoven valgte jeg at køre afsted og fik Morten med på hjul. Vi kørte nogle enkelte føringer, men åbenbart ikke hurtigt nok for Timo kom op til os. I det lidt spøjse sving kørte jeg væk igen, men kunne ikke holdet presset i pedalerne til at vifte Timo af som slog mig i spurten.

Herfra var det bare hjem.

I alt 77,7 km med 31,1 km/t i snit.

Det lyder som om du ikke er besværet af mellemkødet mere? Det er sgu da vildt positivt for fremtiden.

Selvfølgelig kan du det. Du skal bare have et nyt kranksæt, da det kræves at spideren på kranksættet kan fjernes. For 1100 euro kan du få en med Rotor 3D krank. Jeg har købt hos Power2Max da man jo lige så godt kan købe det direkte hos dem.
Nu har jeg jo selv kranksættet så jeg ender med at smide ca. 7000,- for wattmåleren alene. En pæn sjat, men stadig billigere ift. Quarq, Rotor og SRM når vi snakker krankbaserede wattmålere. Den gamle wattmåler regner jeg så med at kunne sælge for omkring 4000,- så reelt set er udgiften 3000,- for mig. På et år vil det koste mig 250,- om måneden. Min nuværende wattmåler har jeg brugt i ca. 2,5 år og så bliver udgiften endnu lavere
Der går lidt rygter på at SRM skal til at tage sig lidt sammen hvis de skal overleve. Der er ingen der betvivler SRM's kvalitet, men deres løsning er minimum dobbelt så dyr som deres konkurrenters, men kvaliteten er ikke nødvendigvis dobbelt så god. Senest har både SKY og Movistar valgt SRM fra(SRM mener selv at det er omvendt?) til fordel for billigere wattmålere. Måske det er SRM's måde at få kigget på deres processer, og enten få gjort deres wattmålere meget bedre end konkurrenternes, eller kigget på hvordan de kan reducere priserne. Spændende bliver det i hvert fald.
Jeg har dog også hørt mange der har valgt Garmin Vector pedalerne fordi det er nemt at skifte fra cykel til cykel. Til dels korrekt, men jeg vil skyde på at jeg måske skulle bruge 1-2 minutter mere på at skifte kranken fra cykel til cykel - og med Power2Max behøver jeg ikke en momentnøgle til at montere med

Altid godt at høre at der er andre der har haft gode oplevelser med det.
Jeg ved sgu ikke hvor meget der sker med hovedet i øjeblikket. Jeg synes ikke lige jeg kan finde ud af om det går i den ene eller anden retning, men jeg må jo bare se tiden an.
I mellemtiden har jeg så valgt at bestille en ny wattmåler. Oprindeligt var planen at sende min nuværende til Tyskland og få den opgraderet, men det ville i sidste ende koste i nærheden af 1000,- inkl. fragt og det hele. Så kunne jeg lige så godt fremtidssikre mig lidt, spare lidt vægt, få et renere design og lettere adgang til batteriet, og så ryger den gamle til salg når det nye kommer hjem.

Vi starter i den lidt ulækre afdeling
Efter af have pudset næse, løber der nogle gange neongul væske ud af tuden bagefter
Men da det falder sammen med at min "tandpine" er nedadgående (nu kan jeg igen tygge mandler), håber jeg at det er kæbehulebetændelse der er render af. Generelt er snotten ikke helt så sej og grøn mere og ej heller med blod i.
Kunne jeg være heldig og måske se en lysning
Dejlig at skulle i Netto og konstarere, at vejret ikke bare er sol og grønt græs, som det lignede oppe fra lejligheden. Nuij, hvor har jeg været træt af ikke at skulle ud på rammen. Og jeg har heller ikke været til banecykling - er ret stolt af mig selv.
Lysten til at komme ud blev blev desværre genstartet, da der kom lidt youtube-stemning fra dagens træningstur. Vi har p.t. tit gæstebesøg af en A-rytter, der åbenbart kan lide vores træning og han havde kameraet på i dag (telemetrien har dog en del udfald)

Tidskorrigeret vægt: 88,6 (samme)
Fedt%: 13,0 (samme)
Indtaget: 2730 kcal
Motion: 0kcal
Hvilepuls: 58
Temperatur: 37,4
Nu håber jeg ikke, jeg smider det helbredsmæssige fremskridt på gulvet, ved at gå på arbejde i morgen. Vægten kommer jo nok til at lide under det
Vildt så meget tiden for solnedgangen rykker på sig i disse dage. Forrige torsdag var det mørkt på denne tid. I dag er det næsten lyst. Sommeren ER altså så småt ved at vise tegn på at banke på.

Tak. Det er nu vidst bare noget "massage" agtig halløjsa af kraniet. Lyder mystisk ikke?
Anyhow, var forbi lægen i dag, og ingen indre blødninger, normalt blodtryk og alt virkede som det skulle. Hun mener at jeg måske har fået revet lidt op i den gamle hjernerystelse, og kan ikke gøre andet end bare at vente på at det går over igen.

Så landede der en ny Cannondale på adressen. Sikke en dejlig overraskelse at komme hjem til
Den ser således ud:

Sadlen - en SLR Tekno flow på sølle 110 gram - mangler forsat, men den skulle ankomme i løbet af de næste par uger. Indtil da bruger jeg den gamle SLR Flow.
Vægten inkl. SRM, Zipp FC 404 og flaskeholder lyder på 6,4 kg.

Stravas Heatmap viser, hvor der bliver motioneret mest og præcis på hvilke strækninger. Jeg bruger ikke den slags, men det er nok ikke så forskelligt fra Endomondo. Ikke desto mindre er det meget sjovt at se variationerne. Der bliver registreret tider på bestemte strækninger, og så kan man dyste mod hinanden. Man sikkert finde Alpe d'Huez og Stelvio m.fl. Jeg fandt i hvert fald Fuchsröhre på Nürburgring, hvor der er registreret tider på nedkørslen. Det lyder ikke så "sundt" at skulle konkurrere om nedkørsler ...

God bedring ;-)

Eddy-approved

Der er ikke blevet logget meget her de sidste dage, men har heller ikke kørt. Har generelt følt mig en smule træt og tænker at det er min diæt samt en "hård" (alt er jo relativt) opstart. Så jeg har slappet af og lagt kræfterne andetsteds men regner med at køre en god HT session i morgen. Så har jeg også kørt en hårdt til de to første uger af januar, hvilet lidt i den tredje efterfulgt af to hårde pas og hvilet ud i uge fire så fra i morgen af tager vi hul på endnu en blok :4flex:

Lørdagstræning i pivende modvind

Efter 5 hviledage hvor det kun er blevet til lidt lette ture på hjemmetræneren hvor der har været fokus på kadanceøvelser, var det tiltrængt at komme ud på landevejen igen. Temperaturen lå på -4,5 i morges, og i snit har den vel ligget omkring de -4 og -3,5 grad.

For en gangs skyld var jeg tids nok ude af døren, så jeg ikke behøvede sprinte hele vejen. Jeg var endda også heldig nok til at ramme en grøn bølge på turen ned til klubhuset. Jeg tror vi var 10 i dag, og kulden har helt sikkert haft noget at skulle have sagt ift. fremmødet.

Turen gik op til Stumpedyssen, og undervejs var vi over Søllerød Slotsbakke. Uden egentlig at køre for den, fik jeg den helt for mig selv. Der blev snakket godt i gelederne og oppe ved Stumpedyssen blev vi så delt op i grupper af 2, som bare skulle køre et opvarmningsinterval. Det endte med at vare ca. 12 minutter.

Så gik turen op af Stumpedyssen mod Kongevejen, her skulle vi køre et 2 minutters all-out interval, fortsætte ned til Kongevejen, retur og så køre endnu et 2 minutters all-out interval. Ham jeg kørte med havde åbenbart kørt til i løbet af ugen, så allerede efter 45 sekunder var han sat. Så kunne jeg så få lov til at køre solo ud mod Kongevejen.

Opsamling og så retur. Igen kørte vi intervallet, og her gik der ikke mere end 20 sekunder, så gav han op. Her kan man så indsætte en note om formålet med at komme til træning hvis man ikke er frisk nok til at fuldføre intervallerne, eller som minimum bare ligge på hjul?
Anyhow, nede ved forsamlingshuset var der opsamling for os alle, og vi blev delt i grupper af 5 der skulle køre et sub-AT rulleskiftinterval ind mod Karlebo. Det fungerede egentlig fint nok, men ham jeg havde kørt med i all-out intervallerne, er en klaphat til rulleskift. Han får det ALTID at vide at han ikke bakker nok af når han slår ud, og så laver han hele tiden huller.

Nå, oppe ved Karlebo kørte vi så endnu et interval, i alt på 30 minutter, rulleskift. Op af Kulsviervej og for enden til højre, ind mod Fredensborg, og så dreje ind mod Grønholt, og retur til Karlebo. Med andre ord et område jeg kender særdeles godt. Det gik også ganske fortrinligt.

Tilbage ved Karlebo skulle vi køre en omgang Keirin hvor turlederen agerede motorpace, og så med en 4 spurter undervejs når han sagde til. Jeg fik tildelt et handicap så jeg skulle hele tiden ligge som bagerste mand. Første sprint var ind mod Avderød hvor jeg kunne udnytte vejens bredde til at komme forbi dem alle og snuppe spurten. Næste var i modvinden på den smalle vej ind mod Fredtoften. Her måtte jeg zigzagge mig igennem dem der lå foran mig, og nåede aldrig at eksplodere fuldstændig igennem. Derimod fik jeg god træning i at komme forbi de andre. Jeg endte alligevel med at snuppe en 2. plads.

3. gang var op af bakken mod Gunderød. Jeg lå desværre helt skidt, og kunne ikke komme ordentligt forbi de andre. Sidste sprint var ind mod Karlebo efter Gunderød bakken. Jeg lå egentlig ganske fint da sprinten blev givet fri, men havde en mand foran mig der lå så jeg hverken kunne komme venstre eller højre om. Han havde ok fart på, men slet ikke nok. Heldigvis kom jeg på mystisk vis forbi, men havde ikke distance nok til at kunne hente Timo der tog sprinten.

Herfra kørte vi så rundt en gang til, men bare i et roligere tempo. Da vi nåede rundkørslen ved Hørsholm kørte de andre over Høsterkøb hjem, og jeg valgte at give den lidt ekstra gas. Så jeg kørte igennem Hørsholm og ned til Rungsted, opad Strandvejen og så kørte jeg af Folehaven. Et sæt intervaller hvor der blev kørt max i 10 sekunder på de 3 bakker der er.

Ved Hørsholm igen ud til Strandvejen og så ellers bare i den pivende modvind hjem. Jeg valgte at se det som en god måde at få trænet lidt "bjergkørsel", og satte mig derfor oprejst, og fandt bare ind i min egen rytme. Det fungerede ganske fint, og jeg endte med at fortsætte hele vejen op til Café Jorden Rundt, retur af vejen der kører parallelt med Strandvejen, og så ind til Klampenborgvej og hjem.

I alt en tur på 121 km og 4 timer og 21 minutter i sadlen.


Det kolde vejr var også den perfekte test af min Castelli Espresso Due jakke, og jeg må sige at jeg fortsat er imponeret. På trods af en pivende modvind, og koldt vejr på turen hjem, så var min krop ganske varm. Indenunder havde jeg en langærmet svedundertrøje på samt vores trikot. Jeg bliver mere og mere begejstret for den jakke!

FTP test
I dag fik jeg kørt min første FTP test nogensinde. Jeg skulle egentligt have kørt den igår men kom hjem fra arbejde og var drænet for energi og havde en smule hovedpine, så jeg gjorde op med mig selv at jeg måske skulle slappe af og det gjorde jeg så, med en times søvn på sofaen!

Idag der skulle testen så stå sin prøve. Jeg kom hjem fra arbejde og var betydeligt friskere end i går, så det var nok meget klogt at vente en dag.
Jeg lagde ud med at køre ti minutter i roligt tempo hvor jeg fokuserede på at få det gode tråd frem. så kørte jeg 5 minutter med 250 watt, rullede og dernæst 5 minutter med 280 watt. så var der gået 25 minutter og jeg var nogenlunde varm. Jeg rullede 6 minutter mere og så startede testen.
De første minutter tog jeg den i nogenlunde tempo, lå på 280-290 watt og derefter da jeg følte jeg havde benene med mig, skruede jeg op og så lå jeg på 330-340 watt. Her oksede jeg afsted indtil der var gået ca 7-8 minutter. Men jeg havde det sværere end jeg havde regnet med og var måske lidt for optimistisk, og det måtte jeg betale for. Tempoet måtte ned og det kom det. Jeg gearede ned og fik benene med mig igen så jeg lå med 270 watt. Det gjorde jeg i et par minutter indtil ca 12 min inde, og herefter kunne jeg roligt skrue op for poweren. Jeg lukkede mig ind i mig selv og holdt kraften og havde meget fokus på mit tråd. Jeg kiggede på computeren som lå omkring de 300 watt, og det var ikke motiverende så skiftede over til de teoretiske km/t. Det hjalp gevaldigt og pludselig var der gået et par minutter. Nu kunne jeg se enden på det, 5 minutter tilbage og der var fuldt fokus. Fokus på trådet, min kadence og mit åndedræt. Langsomt men sikkert skruede jeg op så "hastigheden steg", og da der var tre minutter tilbage kiggede jeg på wattene og jeg lå lige over de 310 watt. Herefter øgede jeg og med et minut tilbage ydede jeg 345 watt og så fik den et nøk mere og så gik det sidste minut med omkring 365 watt. Efter tyve minutter skyndte jeg mig at slå over på wattsnittet og den sagde 301! 301 watt over de tyve minutter giver en FTP på 286 watt hvilket jeg absolut syntes er godkendt med den træningsmængde jeg har bag mig.

Jeg må sige at jeg er ganske overrasket, over at den endte så højt, men det må vel betyde at jeg har grebet min opstartsperiode nogenlunde rigtigt an og fået trænet effektivt de gange jeg har været på cyklen. Men vigtigst af alt så har jeg et vigtigt pejlepunkt fremadrettet!

Nu er det jo ikke os alle, der nøjes med at drømme

Super fedt værksted, her ville jeg kunne få mange timer til at gå. Drømmer selv engang om at få en garage hvor jeg kan have noget tilsvarende (gør alle mænd ikke det?)

FTP test
I dag fik jeg kørt min første FTP test nogensinde. Jeg skulle egentligt have kørt den igår men kom hjem fra arbejde og var drænet for energi og havde en smule hovedpine, så jeg gjorde op med mig selv at jeg måske skulle slappe af og det gjorde jeg så, med en times søvn på sofaen!

Idag der skulle testen så stå sin prøve. Jeg kom hjem fra arbejde og var betydeligt friskere end i går, så det var nok meget klogt at vente en dag.
Jeg lagde ud med at køre ti minutter i roligt tempo hvor jeg fokuserede på at få det gode tråd frem. så kørte jeg 5 minutter med 250 watt, rullede og dernæst 5 minutter med 280 watt. så var der gået 25 minutter og jeg var nogenlunde varm. Jeg rullede 6 minutter mere og så startede testen.
De første minutter tog jeg den i nogenlunde tempo, lå på 280-290 watt og derefter da jeg følte jeg havde benene med mig, skruede jeg op og så lå jeg på 330-340 watt. Her oksede jeg afsted indtil der var gået ca 7-8 minutter. Men jeg havde det sværere end jeg havde regnet med og var måske lidt for optimistisk, og det måtte jeg betale for. Tempoet måtte ned og det kom det. Jeg gearede ned og fik benene med mig igen så jeg lå med 270 watt. Det gjorde jeg i et par minutter indtil ca 12 min inde, og herefter kunne jeg roligt skrue op for poweren. Jeg lukkede mig ind i mig selv og holdt kraften og havde meget fokus på mit tråd. Jeg kiggede på computeren som lå omkring de 300 watt, og det var ikke motiverende så skiftede over til de teoretiske km/t. Det hjalp gevaldigt og pludselig var der gået et par minutter. Nu kunne jeg se enden på det, 5 minutter tilbage og der var fuldt fokus. Fokus på trådet, min kadence og mit åndedræt. Langsomt men sikkert skruede jeg op så "hastigheden steg", og da der var tre minutter tilbage kiggede jeg på wattene og jeg lå lige over de 310 watt. Herefter øgede jeg og med et minut tilbage ydede jeg 345 watt og så fik den et nøk mere og så gik det sidste minut med omkring 365 watt. Efter tyve minutter skyndte jeg mig at slå over på wattsnittet og den sagde 301! 301 watt over de tyve minutter giver en FTP på 286 watt hvilket jeg absolut syntes er godkendt med den træningsmængde jeg har bag mig.

Jeg må sige at jeg er ganske overrasket, over at den endte så højt, men det må vel betyde at jeg har grebet min opstartsperiode nogenlunde rigtigt an og fået trænet effektivt de gange jeg har været på cyklen. Men vigtigst af alt så har jeg et vigtigt pejlepunkt fremadrettet!

Hatten af for at du var ude i møgvejr i lørdags!

Muscle memory, hvad det så hedder i cardioverden, er ikke så tosset.
Kunne alligevel være, man burde dyrke det dersens hvile-noget i lidt større omfang

Ellers er bogen Training and Racing with a Powermeter næsten et must

Men nu hvor jeg med stor sandsynlighed også står klar til La Marmotte, så kunne det jo være vi skulle arrangere lidt sammen? Jeg tænker i hvert fald på at leje noget hytte værk på Alpen, og bruge det som base, og så bliver det nok noget med fly til Geneve, og så leje en bil.

Det er lidt sjovt. Når man ligesom har taget første skridt ud i at skulle køre et løb som La Marmotte, så begynder tankerne straks at melde sig. For det er jo i virkeligheden et fuldstændig vanvittigt projekt at kaste sig ud i. Der er mange der hvert år beviser at det kan lade sig gøre, men der er også mange der knækker nakken undervejs og må opgive inden de står på toppen af Alpe D'huez. Det er nok den største "frygt" hos de fleste inden de triller over startlinien i Bourg D'Oissans, og det til trods for at de fleste vil have forståelse for at man er udgået.

Men for mig giver det reelt ikke mening at forsøge at køre det løb, andet end at jeg elsker at køre på cykel, og der er noget mytisk ved at køre i bjerge. Jeg er ikke bygget til de der bjerge. Jeg er med mine 178 cm godt nok ikke særlig høj af statur, men jeg er ret kraftigt bygget med brede skuldre, og har en del muskelmasse på kroppen, der i sidste ende giver mig en vægt omkring de 76-77 kg. Det er selvfølgelig ikke noget ift. mange af de andre der kører La Marmotte, og jeg har da kendskab til et par stykker der har en vægt på den anden side af 85 kg, der har gennemført.

Jeg er i øvrigt også mere en sprintertype, og ikke en dieselhakker der kan blive ved og ved og ved i flere timer. Jeg er vant til at køre løb som godt nok har en længde på omkring de 100 km, men som sjældent tager mere end 3 timer at gennemføre - igen langt fra de 8-9-10-11-12 timer som andre sidder i sadlen for at gennemføre.

Men når man så får tygget det hele igennem, får tvivlet på sig selv, og tænkt at det jo er et fuldstændig håbløst projekt, så når man også lige at tænke at man trods alt er en dygtig cykelrytter, har en stor mængde træning i baggagen, og trods alt vejer under 80 kg, og pludselig ser det hele jo ikke så håbløst ud igen. Der er nogle der gennemfører på 10 timer, med minimal træning, og med 10 kg overvægt.

Essensen er nok at man som sportsudøver hele tiden presser sig selv, og dermed også har nogle forventninger. Jeg ved godt at jeg ikke er verdens bedste, men det afholder mig ikke fra at ønske at jeg var det. Jeg vil være bedre end de andre. Så La Marmotte for mig bliver nok mere en turisttur mere end et forsøg på at slå nogle rekorder, også fordi jeg ikke ønsker at stå for foden af Alpe D'huez og bare ikke have mere at køre med. Når det så er sagt, så ved jeg også godt at alle mine planer, alle mine gode tanker, som oftest forsvinder når jeg får et nummer på ryggen, og triller over startlinien. Jeg må bare håbe på at mit hoved er med på at vi skal nyde udsigten det meste af vejen, og så kan vi give den gas på den sidste bakke

Fedt at du er tilmeldt La Marmotte:-)
Jeg glæder mig til at følge din træning frem mod løbet, som Henrik og jeg jo så ikke bliver de eneste MOL´ere der deltager i.
Jeg er i øvrigt enig med Kermit. FTP er nøgleordret for din watt træning:-)