Spinderella

Medlemmer
  • Posts

    3,557
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    76

Everything posted by Spinderella

  1. Ja igen en uge, hvor det var svært at få tid til træning. Fredag dog lidt cykling inkl. bakken op af Grenåvej. Fuldt program her i weekenden, men tog mig sammen til en tidlig start i dag til en kort tur: Søndag d. 12. november Løb 2,2 km @6:19 Fik presset mig selv godt - og fik fortrudt at jeg ikke fik taget min astmamedicin inden jeg kom hjemmefra - det må jeg huske til næste gang. Til gengæld rigtig godt tilfreds med at nå hjem inden ordentlig byge!
  2. Det blev en travl uge, hvor det var svært at pusle træningspas ind - men fik da 15 km transportcykling onsdag. Ikke så spændende at logge, men gav da aktivitetspoint på kontoen. Lørdag d. 4. november 5,8 km @7:24 Virkelig dejlig morgentur i Aalbæk Klitplantage i lidt troldeagtig stemning - det der skær af mystik der kommer af at løbe i noget, der ikke helt er tåge, men nærmest inde i en sky, og i ukendt natur, som er meget anderledes end derhjemme. Havde lidt trail elementer med skiftende underlag, smalle stier, en enkelt træstamme, som var i vejen og en omvej rundt om oversvømmelse fra åen. Mandag d. 6. november svøm 2x500 m crawl Ikke så meget at sige om selve svømningen. Men kæmpeoptur at have Bjergfidusen hjemme igen, og høre om alle de spændende eventyr på et fjernt bjerg. Tirsdag d. 7. november Løb 5 km @7:00 Fin tur, men kom lidt for sent af sted, så det begyndte at blive svært at se stien, og jeg valgte at løbe op fra stranden lidt tidligere end vanligt, for at få lidt gadebelysning til hjælp. Føler der er ved at være noget, der ligner en basisform, så jeg nogen lunde kan holde tempo med pulsen under kontrol. Begyndte at mærke lidt trækken på begge baglår ca. 500 m hjemmefra, så sluttede turen tidligt, og gik det sidste stykke hjem. Morgenvægt 74,7 kg
  3. Det er undergangsalderen, Gregers. Jeg synes også det værker allemulige steder. Håber det ikke er så slemt med din arm, som du frygter, og at du snart har styr på skavankerne igen.
  4. Nu ved jeg ikke hvordan vejret var hos jer - men her ville jeg have overvejet våddragt, hvis jeg skulle have løbet i går! Så tænker egentlig det er godt klaret med 6,5 km.
  5. Lige i denne sammenhæng er tanker ikke nok til at det tæller - og mit simple mål har ved flere lejligheder været det afgørende puf til at få mig op af sofaen. Lige nu er det mere vedligeholdelse end forbedring, men det er også langt bedre end at forfalde til... ja, forfald. Dejligt med hep - det tæller helt sikkert! Torsdag d. 26. oktober Svøm ca 1200 m Mit ur fejlede da jeg skulle stoppe det, og jeg havde ikke fuldt overblik over at tælle baner. Men jeg ved at jeg svømmede det hele i uden pauser, og at jeg både startede og sluttede med 100 m bryst. Derimellem var 1000-1100 m crawl. Kæmpede lidt med en anden svømmer, som hellere ville læse sit ur end banen, og derfor gang på gang satte fra efter pause samtidig med at jeg skulle vende. Synes ellers jeg for det meste oplever medsvømmere med god banepli. Lørdag d. 28. oktober Løb 4,7 km @ 7:08 Rolig tur ud omkring slusen, hvor beredskabet var ved at gøre klar til at der kom mere regn. Var vist for langt oppe af formiddagen til rigtig at tælle som en morgentur, men synes det fungerer godt at starte dagen med løb (i weekenderne, så det ikke bliver om natten!). Mandag d. 30. oktober Løb 3,9 km @ 6:53 Eftermiddagstur med en anelse mere tempo. Kunne klart mærke tilskyndelsen til at løbe for hurtigt, specielt først på turen, så fokus på at holde igen, så jeg ikke gik kold. Mod slutningen kunne jeg sætte tempoet lidt op inkl. lille spurt mod mål.
  6. Forhåbentlig også bedre naboer.
  7. Kan godt mærke at jeg skal overvinde mig selv lidt mere for at komme ud, når der er blæst, regn og lave temperaturer på spil. Også fortsat travlt og ikke så stort mentalt overskud. Så alle mine gode tanker fra et par uger siden om at sætte konkrete målsætninger er lagt på hylden. Tænker at året ud styrer jeg efter et enkelt mål: 150 ugentlige "aktivitetsminutter". Det er en defaultsetting på min Garmin, og for at være ærlig ved jeg ikke hvad grænserne er. Men princippet er, at den tæller høj puls. Over én tærskel tæller den almindeligt, og over en anden tærskel tæller den dobbelt. Indtil videre har jeg holdt mit mål siden vi var på vandretur i sommers, med undtagelsen af den ene uge, hvor jeg var syg. Tirsdag d. 17. oktober Løb 4,9 km @ 7:17 God, men lidt for hurtig start, og endte med at have en tur, hvor jeg hele tiden kom til at løbe for hurtigt, og måtte ned og gå igen. Så reelt løbet som intervaller, selv om det egentlig ikke var planen. Har en oplevelse af, at det er ret typisk, når jeg har meget stress i kroppen. Søndag d. 22. oktober Løb 4,8 km @ 6:55 Stabilt og let stigende tempo og med spurt til sidst. Løbet på stort set tom mave, hvilket gik langt over forventning. Dejlig tur, hvor der var overskud til en lille spurt de sidste 100 m mod mål. Har på begge ture haft træls murren fra mit venstre knæ. I tirsdags tog jeg i vinterbaderklub om aftenen, og fik i den forbindelse prøvet den infrarøde sauna dernede. Ved ikke om det giver en langvarig effekt, men havde klar fornemmelse af lindring i knæet. Tænker at gøre det samme i dag - klubben har været meget medtaget af stormen, men de har været hurtige til at få ryddet op, så det kun er én sauna der stadig er lukket.
  8. Virkelig hektisk uge med meget travlt på arbejde, mange overarbejdstimer og et fyldt hoved, når jeg endelig kom hjem. Så har været lidt svært at få puslet træning ind - men et par løbepas er det da blevet til. Tirsdag d. 10. oktober Løb 2,9 km @ 6:41 Frokosttur i fint vejr. Ikke så meget at berette om. Søndag d. 15. oktober Løb 5,4 km, gennemsnit 7:09. Det meste af turen løbet som intervaller: løb op til puls 170, derefter gå til puls 150. Helt færdig da jeg kom hjem - men føler det hjælper til at rykke min form.
  9. Morgentåge lyder eventyrligt.
  10. Torsdag d. 5. oktober Svøm på kortbane 500 fri 1500 fri 50 fri (vejrtrækning på hver 5.) JA TAK!!! Plejer altid at starte med lidt brystsvømning for lige at få vandføling, men havde sat mig for at se hvordan det gik uden. Det gik faktisk ok - og efter et par baner var jeg kørende. Bøvlede lidt med brillerne, så pause efter 500 m. Havde sat mig for at svømme 1000 mere, men der gik ged i tællingerne (ulempen ved at have præcis banelængde ), så da jeg troede jeg var færdig, var jeg kommet forbi - så da besluttede jeg mig for at fortsætte til 1500. Det går stadig ikke specielt hurtigt, men jeg havde en god rytme hele vejen. Havde mere overskud til sidst, så sluttede lige af med et par baner, hvor jeg kun trak luft ved hver 5. rotation - begyndte først at føle det anstrengende ved sidste halvdel af 2. bane. Alt i alt totalt opturspas (på trods af at jeg manglede min makker). Søndag d. 8. oktober Løb 4,1 @ 7:27 Havde sat mig for at løbe den gule rute i Risskov, men kunne ikke finde parkering oppe ved ishuset. Hoppede så på ruten på midten (der hvor man krydser Salonvejen) - det skulle jeg aldrig have gjort! Startede med ret stejlt nedad og ramte Djævlebakken inden jeg var blevet varm. Jeg har ikke nogen illusioner om at jeg ville kunne tage den i løb på nuværende tidspunkt, men det fuckede mig helt op, og jeg fandt aldrig ind i et flow. Var desuden meget generet af min astma - tænker det må være fordi der er så meget fugt i luften for tiden, og det er mere udtalt i skoven, end når jeg løber nede ved stranden. Efterfølgende et par ture i baljen + sauna.
  11. Havde egentlig tænkt at jeg skulle gentage succesen med skovløb og vinterbadning i dag, men synes det blev lidt for presset for tid, da jeg endelig kom hjem fra arbejde. Fandt så også ud til at badevandskvaliteten stadig ikke er kommet i orden efter alt det vand, der kom i går. Så valgte en af mine sædvanlige ture ved vandet i stedet for. Onsdag d. 4. oktober Løb 4,7 km @ 7:22 Havde virkelig tunge ben, og endte også med lige at være nede og gå lidt efter ca. 3 km. Har en følelse af at jeg ikke rigtig rykker mig, men når jeg ser tilbage i loggen, kan jeg godt se at det alligevel går fremad - bare ikke så hurtigt. Kan godt genkende et mønster med at jeg gerne vil have at hver tur er længere eller hurtigere end de foregående, og det er bare ikke altid dagsformen lige er til det. Så tror jeg skal have sat mig et distancemål, så jeg kan fokusere på at uanset hvordan det går på turen, så tæller hver kilometer frem mod det samlede mål. Det har i hvert fald fungeret godt for mig før.
  12. Tak smukke - som i disse dage lever mere op til dit MOL-navn end på de fleste dage. Nåede ikke at komme ud at løbe i går, og synes ikke ryggen er bedre i dag. Men henlagde dagens aktivitet til Risskov: Mandag d. 2. oktober Løb 2,5 km @ 7:29 Jeg følte mig ærligt talt slået meget tilbage til start, selv om det kun er en god uge, jeg har holdt pause - men det er nok mere at det føltes hårdt end at det gik dårligere. Men derudover virkelig dejligt at løbe i skoven igen, i mange år var det jo der jeg løb mest. Selv om det er hårdere, kan jeg faktisk også godt lide at der er bare en lille smule kuperet (i dag holdt jeg god afstand til Djævlebakken ). Efter løb, var det direkte ud i bølgen og et par dejlige saunature. Det er klart en vinderkombination! Logistikken kan dog godt forbedres lidt - havde ikke lige fået taget skiftetøj med, og der var ikke meget fornøjelse i at skulle have halvvådt løbetøj på igen.
  13. Tak, Vestjyden! Nå men hvis det ikke er det ene, der er galt, så er det det andet. Efter løbeturen i søndags røg jeg i haven, hvor jeg fik lavet en masse. Om det var en forkert bevægelse eller for meget på for kort tid, ved jeg ikke, men det gik helt galt med min lænd. Den har drillet mig hele ugen, så jeg har undladt både løb og svømning. Til gengæld har jeg haft 3 pas med blid yoga, og har også fået lidt mere transportcykling på programmet (15 km tirsdag, 10 km fredag og 15 km i går). Har nogle praktiske ting der skal ordnes i dag, men vil se om jeg kan nå en lille luntetur, og se hvad ryggen siger til det. Edit: har også fået taget hul på vinterbadersæsonen med et dejligt (ikke ret vinteragtigt) dyp i torsdags.
  14. Søndag d. 24. september Løb 1,9 km @ 6:17 Besluttede at gentage succesen fra i går, men med en kort tempotur. Kan godt se at det på ingen måde kan betegnes som hurtigt (heller ikke i sammenligning med hvad jeg tidligere har løbet), men svært tilfreds med endelig at være et sted, hvor jeg kan presse mig selv lidt. Havde planer om yoga med fokus på core, men endte med i stedet at lave 15 min vinyasa
  15. Man fornemmer rejsefeberen lige så stille sniger sig ind i loggen. Er sikker på at du når alt det vigtige inden take-off.
  16. Det tog noget tid at komme over sidste weekends udskejelser - så ingen træning før svømmepas torsdag. Torsdag d. 21. september Svøm på kortbane 100 bryst + 450 fri 500 fri 500 fri 100 bryst Følte jeg havde en fin rytme, og kunne godt være fortsat - men blev irritereret over 3. mand på banen, som kom til de sidste par 100 meter, så besluttede at stige op inden det påvirkede mit humør. Bortset fra det, så er der gået lidt nørd i mig mht. målinger på mit ur. Svømmestadion er jo et 50 m bassin, og med en "bro" på omkring en meter, der går fra distancen på den ende af bassinet der er til offentlig svømning. Jeg har længe haft sat mit ur til at måle i yards frem for meter, fordi jeg ikke vil "snyde". For nylig kom vi så til at snakke herhjemme om ikke jeg snød mig selv i den anden retning på den måde - så nu har jeg ændret til "custom" og med en banelængde på 24 m. Dvs. ovenstående, som ellers vil tælle som 1650 m reelt kun er 1584 m (ville kun være 1500 m, hvis jeg målte som yards). Det gør det lidt sværere at følge med på uret, men så er der orden i universet igen. Lørdag d. 23. september Løb 5,4 km @ 7:33 Dejlig morgentur med fugt i luften. Holdt stabilt tempo det meste af vejen - lidt langsommere på 4. kilometer (mere sand, mere modvind), men satte spurt på de sidste 100 m. Selv om det stadig går meget langsomt, kan jeg glæde mig over, at der er mindre lidelse i at komme af sted. Derefter: 3x8 inverse rows Har lidt svært ved at få hul på mere styrke, men tænker da på det... Morgenvægt 76 kg.
  17. Lyder som en spændende film - og sikkert med et helt andet perspektiv, når du har kendt ham. Jeg går stort set aldrig i biografen længere, men den der kunne godt komme på listen. Coverbilledet mindede mig i øvrigt om den scenografisk klart smukkeste film jeg nogen sinde har set, nemlig Kim Ki Duk's "forår, sommer, efterår, vinter... og forår" en filosofisk og moralsk lille perle om en munk der bor helt alene på en tømmerflåde i en sø - indtil han får en lille dreng som lærling. Ved gensyn med trailer kan jeg godt se at det er fra en tid før HD, men klar anbefaling herfra!
  18. Det er bestemt mig, der takker, smukke. Inklusiv for den fantastiske tale!
  19. Lørdag d. 16. september Løb 2,2 km @ 6:33 Superfin tur, hvor det lykkedes at presse mig selv, men ikke mere end at jeg nogenlunde kunne holde tempoet hele turen (undtagen midten, hvor det går opad i løst sand), og endda kunne sætte ekstra tempo på de sidste 100 meter. Derefter 3x6 inverse rows Resten af dagen gik med at fejre at jeg for nylig kunne markere halvvejen til 100 - superdejlig dag, som blev lige som jeg havde ønsket. Søndagen forsvundet i tømmermændståger, der dog inkluderede en dejlig lang gåtur ved vandet. I dag er jeg godt tilfreds med at have taget fri, og dermed givet mig selv lidt ekstra tid til at komme mig - samt kigge nærmere på alle de gode gaver.
  20. Torsdag d. 14. september Svøm på kortbane 2x(100 bryst + 100 fri) 2x(200 fri + 100 bryst) - i alt 1000 Hoster stadig så meget, at jeg er vågen hver nat, så havde ikke forventet det store af dagens pas. Lagde mere brystsvømning ind end jeg plejer, da jeg der ikke bøvler så meget med vejrtrækning - men bortset fra det, gik det over al forventning. Selskabet var selvfølgelig også helt i top! Vægten kom i øvrigt ned på 75,3 kg i weekenden - og har her midt på ugen været ca. 76. Det går langsomt, men stadig den rette vej.
  21. Forsinket tillykke med fødselsdagen, Gregers.
  22. Onsdag d. 13. september Løb 4,6 km @ 7:30 Helt rolig tur, hvor jeg gjorde mig umage for at kunne holde hele turen uden at skulle ned at gå -hvilket også lykkedes. Dejlig varmt i solen, med en snert af kulde i brisen. Den rytmiske lyd af grus under fødderne og den svage fornemmelse af salt i luften særligt tydeligt der, hvor kitesurferne var på vej ud. Vel hjemme skulle jeg lige hoste godt igennem, og derefter 3x10 inverse rows
  23. Nu kom jeg pludselig længe væk fra loggen igen. Må se om jeg kan huske det hele... Torsdag d. 17. august Svøm, kortbane 100 m bryst + 400 fri 500 fri Derefter hyggeligt sushipas. Feriebarnet insisterede på at skulle have is, og det må man jo føje. Jeg var sløj hele weekenden, og endte også med at måtte melde mig syg om mandagen. De næste par dage var også uden energi, men jeg mandede mig op til at holde fast i min aftale om DHL torsdag. I en kombination af realistisk vurdering af trafik- og parkeringsforhold og urealistisk vurdering af hvor lidt jeg har tilbage af min cykelform, nu hvor jeg er blevet pendler, valgte jeg at cykle frem og tilbage. Torsdag d. 24. august Transportcykling 2x 9,5 km Løb (DHL) 5,1 km @ 6:55 Var selvfølgelig slet ikke i form til bakkerne derude, så det blev en rædselsfuld tur, hvor jeg hele tiden blev overhalet af en fra LEGO. Aftenen blev dog reddet af at mange kolleger led lige så meget som mig - stemningen var god, og pølserne var sprøde. Lørdag d. 26. august 20 min morgenyoga Dejlig start på dagen med roligt program til modne kvinder. Var i København resten af weekenden - fik så rigeligt mine daglige 10000 skridt, men derudover ingen træning. Derefter travl uge med en del møder, herunder også i København og sent hjemme, så først fredag fik jeg udnyttet hjemmearbejde til en løbetur midt på dagen. Fredag d. 1. september Løb 4,7 km @ 7:26 God start, men min udholdenhed er stadig ikke opbygget (får lyst til at skrive surprise pikachu med den træningsmængde jeg lægger for dagen!), så ret død den sidste tredjedel. Lørdag aften begyndte jeg at føle mig skidt tilpas igen, og søndag vågnede jeg med snot, feber og knaldende hovedpine. Har været ramt hele ugen (heldigvis minus hovedpine), hvor feberen først var helt væk tirsdag eller onsdag. Ikke den bedste forberedelse til weekendens tri-planer med Lone. Herunder at jeg på ingen måde havde overskud til at støve min racer af, og se om den stadig kan køre. Det var først fredag at jeg endelig besluttede at stille til start - og også her at jeg fik efterprøvet hvad jeg reelt godt vidste: Jeg kan ikke længere passe min våddragt. Lørdag d. 9. september Mini-tri: Svøm ca 10 min Cykling ca. 30 min Løb ca. 19 min Nok et tilfælde af "blissful ignorance". Da jeg købte startnummer, havde jeg et mentalt billede af motionstri stævner for 10-12 år siden, hvor masser af glade motionister kastede sig ud i sporten på gamle havelåger og uden nærmere forudsætninger - så jeg havde lidt en forestilling om at kunne gemme mig i mængderne. Allerede da vi kom ned på Tangkrogen kunne jeg se at det ikke var en specielt stor skiftezone, og budskab om "uanset udstyr" til trods, var det primært fine racercykler, der stod opmarcheret. Vi var også kun 20 der stillede til start til motionsdelen (ved samme stævne blev afviklet mesterskaber for unge etc.). Er ikke i tvivl om at Lone kunne have taget turen mindst et kvarter hurtigere uden mig på slæb, men det søde tålmodige menneske fulgte mig hele vejen rundt. Og dét, mine venner, er opskriften på at gå fra at føle sig totalt malplaceret til at have sin helt egen fest uden at skamme sig over at stille til start i dårlig form. Vi hyggede og grinede hele vejen (godt blandet med mine beklagelser over hvor hårdt det var, selvfølgelig ) - og så var det i øvrigt en sand fornøjelse at genopleve den gejst som tri-officials lægger for dagen. Alt i alt en dejlig dag i solen. Søndag d. 10. september Var blevet noget overrasket over hvor dårlig jeg er blevet til at sidde på en cykel, så tog en lille tur i nabolaget: cykling 9,7 km @ 19,2 km/t. Et par trafiklys, rundkørsler og strækninger med løst underlag - men også nogle lange, flade stræk. Ud over det selvfølgelig er tungere på citybike, kunne jeg fornemme at det kun er forsiden af lår, der arbejder, når man ikke har kliksko på - så må se om ikke jeg kan tage mig sammen til at kigge på min racer inden efteråret for alvor sætter ind.
  24. Var så megafedt at du ville lave din tri sammen med mig. Dejligt også at snakke om alt det spændende, der lige er sket, og som kommer om lidt.
  25. Onsdag d. 16. august: Løb 5,4 km @ 7:24 Startede roligt, og holdt plan om først at komme ned og gå efter 2½ km. Derefter gik det ned af bakke med udholdenheden, så besluttede at lægge nogle lidt hurtigere intervaller ind i slutningen af passet. Er egentlig ikke så overrasket, da det er længere end jeg har løbet i over et år, men tænkte at hvis jeg skulle nå at ramme distancen inden DHL i næste uge, så skulle det nok være nu. Men perfekt løbevejr - solskin og lunt med en god brise. Yoga app kom frem igen, men stadig i indkøringsfase, så bare 13 min begyndervinyasa