Jaaanie

You Rock!!!

Jeg ELSKER din nye logtitel! Og jeg er fuld af beundring for dit seneste indlæg - jeg synes virkelig du er klog, sej, stærk og modig.
For tiden har jeg desværre ikke det store overskud til at deltage aktivt, spørge ind, diskutere osv. - men jeg læser med fra sidelinien, og hepper som ind i helvede!

Ææælsker den nye log titel... Der sidder et godt hoved på dig unge dame ;)

Kære Log,
Hej og velkommen. Nyt navn, til en ny periode ja.
Ja jeg har gang i et nyt projekt og jeg kan slet ikke forklare jer det hele i et indlæg, så forklaringen må komme spredt ud. Jeg kalder mit nye projekt equilibrium fordi det er ved det handler om, at opretholde ligevægtstilstanden. Det handler ikke om styrke, udholdenhed, sund kost eller vægttab. Det handler om balance. Det handler om at lære at holde min vægt, ved at holde ligevægt i mit indre. At udvikle nye copingstrategier til at tage pladsen som mad har udfyldt i mit liv, om at føle, mærke og alt det der bløde psykologilort som vi elsker at hade. Det handler om at tage sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen.
Dagens indlæg vil være langt og rodet og nok slet ikke give forklaring nok. Men jeg vil tage de forskellige emner op efterhånden.
SPISEFORSTYRRELSE
Sådan, der nu er det sagt. I har jo nok haft gættet det før og jeg har jo nok også sagt det uden at bruge dette frygteligt tabuiserede ord. Men nu kryber jeg altså til korset og erkender at jeg siden jeg var… erhm tidlig teenager har haft en spiseforstyrrelse.
SPISEFORSTYRRELSE - Lorte ord.
Nå men. Lad mig få gjort rent bord. Og lægge resten af kortene på bordet. Så kan vi tage den der fra når jeg har fortalt færdig.
Jeg gider ikke at sætte en diagnose på mig selv, det er efterhånden lang tid siden jeg har kvalificeret til en, men hvis nogle er interesserede kan vi godt snakke om spiseforstyrrelser mere indgående.
Spiseforstyrrelser er ikke det samme for alle og nu skal jeg fortælle i korte træk had det har været for mig, hvad det er nu og hvor jeg skal hen.
Da jeg var tidlig teenager begyndte jeg at spise en masse crap i skjul, is slik osv. Men alt mad kunne egentlig fungere. Jeg var ensom, trist og kunne ikke helt finde ud af det med venner og drenge, mad var vel trøst men det var også dæmpende for en tilstand af utilpashed som jeg nu kender det rigtige navn for, angst.
Mens jeg spiste kunne jeg dulme den uro jeg havde i kroppen og når jeg var færdig så var utilpasheden så overvældende at den dulmede. Efterhånden begyndte jeg at kaste op, fordi jeg spise så meget at jeg tog på og at det gjorde ondt.
Jeg var flov, både over min spisning og over mine opkastninger, og skjulte det så godt jeg kunne. Til aftensmad spiste jeg alligevel selv om maven var fyldt til renden af kvalmende mænger regnbueis og matadormix så ingen skulle finde ud af noget. Og lige så stille vænnede min krop sig til at kunne spise rigtig rigtig meget.
Bekymringen for overvægt var aldrig det primære for mig som det er for mange spiseforstyrrede, maden var en aktiv copintstrategi, og på et tidspunkt holdt det op med at blive et bevidst valg. Jeg ved ikke hvornår jeg mistede fornemmelsen for at skelne mellem ægte og emotionel sult, men efterhånden blev det ødelagt.
Årsagssammenhængen blev også ødelagt eller nærmere sprunget over, maden var en måde at handle i stuationer som jeg følte jeg ikke kunne håndtere eller løse. Maden var en måde at undgå at tænke og føle det, så ganske hurtigt, blev processen ubevidst. Tilstand i kroppen --> spise. Hvorfor var tabt, præcis som det skulle blive... Jeg følte ingen dårlige og håndterlige følelser længere, blot en trang til at spise jeg havde kendt så længe jeg kunne huske der kom og gik. Jeg troede jeg var et grådigt menneske, et svagt menneske, jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne styre mig selv. Men trangen til at spise var en tilstand så ubehagelig at jeg ikke kunne holde ud at lade være.
Senere kom fikseringen på vægten, jeg var blevet overvægtig og pludselig så kunne jeg gøre min overvægt til skylden for alt og forløberen for alt. Hvis jeg kunne bekymre mig om min kost, og min vægt, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om de ting som virkelig var galt. Det er i hvert fald min opfattelse i bakspejlet nu. En overspisning og en opkastning, et nyt slankekursprojekt eller lign. Kunne være det som jeg kunne fiksere alle mine tanker og energi på så jeg ikke behøvede at forholde mig til andet.
Nogen gange var min kost også restriktiv at bare kosten i sig selv også skabte trang til overspisninger.
I mange år følte jeg mig aldrig vred, aldrig noget som helst dårligt. Bare trang til at spise. Mad var den måde som jeg undgik at forholde mig til mig selv og mit liv. Og jeg forstod ikke hvad jeg gjorde, troede det bare var sådan jeg var.
For nogle år siden, oplevede jeg en periode af så meget fred og ro at det gik op for mig at jeg hele mit liv havde levet i en konstant storm af stress og kaotiske følelser. Jeg havde aldrig forstået at der var en anden tilstand en den skramlende uro som jeg konstant følte, den konstante trang til at spise osv. I den periode af fred og ro opdagede jeg at min appetit var normal, min trang til at spise ud over min sult (en fornemmelse som jeg dårligt kendte) var væk. Det blev startskuddet til at jeg tog mit liv op til revision. Jeg har lavet meget arbejde siden da. Og jeg er et andet sted i dag.
Meget af det arbejde har gået på at identificere hvad fanden der sker når jeg lige pludselig står ude ved køkkenbordet og er ved at smøre en leverpostejsmad…. At få stoppet processen, der normalt går STØJ à MAD…. Så i stedet få en proces der er STØJ à TÆNKE à IDENTIFICER PROBLEM/FØLELSE. At få støjen oversat til følelser, så jeg kan begynde at finde ud af om de ting jeg føler er reelle eller udtryk for dumme tankemønstre? I starten var det en helt mærkelig proces hvor jeg måtte kigge min dag igenne med lup for at finde en hændelse der kunne have gjort mig utilpas, og selv når hændelsen var på størrelse med en elefant forstod jeg det dårligt. For jeg havde for lang tid siden besluttet mig for at sådan noget sårede da ikke mig? Eller det var da helt okay. Eller SELVFØLGELIG KUNNE JEG DET! En masse beslutninger jeg havde taget helt uden at konsultere… Mine følelser, mit indre, eller hvad man skal sige. Beslutninger taget af en hård perfektionistisk kerne, som ikke tolererede noget slinger i valsen.
Min arbejde har også gået på at lære min krop at kende igen, at rydde op i det kaos af følelser der larmede så meget jeg ikke kunne høre mig selv tænke. Finde ud af hvem jeg egentlig er, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til. Hvad der gør mig ked af det og hvad der gør mig utilpas. Hvad mit liv er værd og hvad jeg på ingen måde kan bruge min tid på.
Up to date.
Jeg ved godt hvem jeg er nu, hvad jeg vil, kan og ikke kan. Det er okay jeg ikke er en superstar, sådan da. Men lidt ambitioner er også okay at have. Jeg ved hvad pris jeg er villig til at betale for dem nu.
Identificeringsprocessen går bedre og bedre, det går hurtigere og hurtigere med at få identificeret støjen, og dens ophav. Og efterhånden er jeg også blevet dygtig til at teste min tanker og smide de dumme irrationelle selvdestruktive tanker ud, til at blivevred og sige ”fuck dig” og ikke vende vreden ind i stedet.
Men nogle gange så har mit problem været at enten så er følelsen ikke en der kan afvikles, den er ikke udtryk for et dysfunktionelt tankemønster men helt reel. Fx stress, sorg, vrede, angst eller ydmygelse. I disse tilfælde har jeg følt mig magtesløs. Jeg har vidst hvad problemet var, men har ikke kunne afvikle det. Så valget har været imellem at udholde det kaos eller falde tilbage til at spise, acceptere at det er det bedste jeg kan for nu, og aktivt vælge at bruge den strategi.
Mit projekt er nu at tage det sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen og få fasttømret nogle andre strategier til ALLE situationer. At aldrig mere bruge mad som en strategi til at regulere eller undgå følelser eller tanker.
At kunne fastholde et indre equlibrium.
At kunne imødekomme mine egen følelsesmæssige behov adækvat og på en hensigtsmæssig måde.
Min udfordring for mig selv er at ikke længere spise som en reaktion på en følelsesmæssig tilstand. Men hver gang jeg oplever støjfølelsen så identificere og analysere og foretage den hensigtsmæssige handlen, og når ingen handlen som sådan er mulig, så udvikle og bruge adækvate coping strategier.
Jeg vil regelmæssigt tjekke ind og registrere fremskridt og nederlag og så får vi se om jeg kan holde min vægt i en helt måned.
I går vejede jeg 88.1kg
Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven
DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.
I velkommen til at spørge til det hele, hvis jeg ikke vil svare så siger jeg det bare, no worries.

Kære Log,
Hej og velkommen. Nyt navn, til en ny periode ja.
Ja jeg har gang i et nyt projekt og jeg kan slet ikke forklare jer det hele i et indlæg, så forklaringen må komme spredt ud. Jeg kalder mit nye projekt equilibrium fordi det er ved det handler om, at opretholde ligevægtstilstanden. Det handler ikke om styrke, udholdenhed, sund kost eller vægttab. Det handler om balance. Det handler om at lære at holde min vægt, ved at holde ligevægt i mit indre. At udvikle nye copingstrategier til at tage pladsen som mad har udfyldt i mit liv, om at føle, mærke og alt det der bløde psykologilort som vi elsker at hade. Det handler om at tage sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen.
Dagens indlæg vil være langt og rodet og nok slet ikke give forklaring nok. Men jeg vil tage de forskellige emner op efterhånden.
SPISEFORSTYRRELSE
Sådan, der nu er det sagt. I har jo nok haft gættet det før og jeg har jo nok også sagt det uden at bruge dette frygteligt tabuiserede ord. Men nu kryber jeg altså til korset og erkender at jeg siden jeg var… erhm tidlig teenager har haft en spiseforstyrrelse.
SPISEFORSTYRRELSE - Lorte ord.
Nå men. Lad mig få gjort rent bord. Og lægge resten af kortene på bordet. Så kan vi tage den der fra når jeg har fortalt færdig.
Jeg gider ikke at sætte en diagnose på mig selv, det er efterhånden lang tid siden jeg har kvalificeret til en, men hvis nogle er interesserede kan vi godt snakke om spiseforstyrrelser mere indgående.
Spiseforstyrrelser er ikke det samme for alle og nu skal jeg fortælle i korte træk had det har været for mig, hvad det er nu og hvor jeg skal hen.
Da jeg var tidlig teenager begyndte jeg at spise en masse crap i skjul, is slik osv. Men alt mad kunne egentlig fungere. Jeg var ensom, trist og kunne ikke helt finde ud af det med venner og drenge, mad var vel trøst men det var også dæmpende for en tilstand af utilpashed som jeg nu kender det rigtige navn for, angst.
Mens jeg spiste kunne jeg dulme den uro jeg havde i kroppen og når jeg var færdig så var utilpasheden så overvældende at den dulmede. Efterhånden begyndte jeg at kaste op, fordi jeg spise så meget at jeg tog på og at det gjorde ondt.
Jeg var flov, både over min spisning og over mine opkastninger, og skjulte det så godt jeg kunne. Til aftensmad spiste jeg alligevel selv om maven var fyldt til renden af kvalmende mænger regnbueis og matadormix så ingen skulle finde ud af noget. Og lige så stille vænnede min krop sig til at kunne spise rigtig rigtig meget.
Bekymringen for overvægt var aldrig det primære for mig som det er for mange spiseforstyrrede, maden var en aktiv copintstrategi, og på et tidspunkt holdt det op med at blive et bevidst valg. Jeg ved ikke hvornår jeg mistede fornemmelsen for at skelne mellem ægte og emotionel sult, men efterhånden blev det ødelagt.
Årsagssammenhængen blev også ødelagt eller nærmere sprunget over, maden var en måde at handle i stuationer som jeg følte jeg ikke kunne håndtere eller løse. Maden var en måde at undgå at tænke og føle det, så ganske hurtigt, blev processen ubevidst. Tilstand i kroppen --> spise. Hvorfor var tabt, præcis som det skulle blive... Jeg følte ingen dårlige og håndterlige følelser længere, blot en trang til at spise jeg havde kendt så længe jeg kunne huske der kom og gik. Jeg troede jeg var et grådigt menneske, et svagt menneske, jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne styre mig selv. Men trangen til at spise var en tilstand så ubehagelig at jeg ikke kunne holde ud at lade være.
Senere kom fikseringen på vægten, jeg var blevet overvægtig og pludselig så kunne jeg gøre min overvægt til skylden for alt og forløberen for alt. Hvis jeg kunne bekymre mig om min kost, og min vægt, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om de ting som virkelig var galt. Det er i hvert fald min opfattelse i bakspejlet nu. En overspisning og en opkastning, et nyt slankekursprojekt eller lign. Kunne være det som jeg kunne fiksere alle mine tanker og energi på så jeg ikke behøvede at forholde mig til andet.
Nogen gange var min kost også restriktiv at bare kosten i sig selv også skabte trang til overspisninger.
I mange år følte jeg mig aldrig vred, aldrig noget som helst dårligt. Bare trang til at spise. Mad var den måde som jeg undgik at forholde mig til mig selv og mit liv. Og jeg forstod ikke hvad jeg gjorde, troede det bare var sådan jeg var.
For nogle år siden, oplevede jeg en periode af så meget fred og ro at det gik op for mig at jeg hele mit liv havde levet i en konstant storm af stress og kaotiske følelser. Jeg havde aldrig forstået at der var en anden tilstand en den skramlende uro som jeg konstant følte, den konstante trang til at spise osv. I den periode af fred og ro opdagede jeg at min appetit var normal, min trang til at spise ud over min sult (en fornemmelse som jeg dårligt kendte) var væk. Det blev startskuddet til at jeg tog mit liv op til revision. Jeg har lavet meget arbejde siden da. Og jeg er et andet sted i dag.
Meget af det arbejde har gået på at identificere hvad fanden der sker når jeg lige pludselig står ude ved køkkenbordet og er ved at smøre en leverpostejsmad…. At få stoppet processen, der normalt går STØJ à MAD…. Så i stedet få en proces der er STØJ à TÆNKE à IDENTIFICER PROBLEM/FØLELSE. At få støjen oversat til følelser, så jeg kan begynde at finde ud af om de ting jeg føler er reelle eller udtryk for dumme tankemønstre? I starten var det en helt mærkelig proces hvor jeg måtte kigge min dag igenne med lup for at finde en hændelse der kunne have gjort mig utilpas, og selv når hændelsen var på størrelse med en elefant forstod jeg det dårligt. For jeg havde for lang tid siden besluttet mig for at sådan noget sårede da ikke mig? Eller det var da helt okay. Eller SELVFØLGELIG KUNNE JEG DET! En masse beslutninger jeg havde taget helt uden at konsultere… Mine følelser, mit indre, eller hvad man skal sige. Beslutninger taget af en hård perfektionistisk kerne, som ikke tolererede noget slinger i valsen.
Min arbejde har også gået på at lære min krop at kende igen, at rydde op i det kaos af følelser der larmede så meget jeg ikke kunne høre mig selv tænke. Finde ud af hvem jeg egentlig er, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til. Hvad der gør mig ked af det og hvad der gør mig utilpas. Hvad mit liv er værd og hvad jeg på ingen måde kan bruge min tid på.
Up to date.
Jeg ved godt hvem jeg er nu, hvad jeg vil, kan og ikke kan. Det er okay jeg ikke er en superstar, sådan da. Men lidt ambitioner er også okay at have. Jeg ved hvad pris jeg er villig til at betale for dem nu.
Identificeringsprocessen går bedre og bedre, det går hurtigere og hurtigere med at få identificeret støjen, og dens ophav. Og efterhånden er jeg også blevet dygtig til at teste min tanker og smide de dumme irrationelle selvdestruktive tanker ud, til at blivevred og sige ”fuck dig” og ikke vende vreden ind i stedet.
Men nogle gange så har mit problem været at enten så er følelsen ikke en der kan afvikles, den er ikke udtryk for et dysfunktionelt tankemønster men helt reel. Fx stress, sorg, vrede, angst eller ydmygelse. I disse tilfælde har jeg følt mig magtesløs. Jeg har vidst hvad problemet var, men har ikke kunne afvikle det. Så valget har været imellem at udholde det kaos eller falde tilbage til at spise, acceptere at det er det bedste jeg kan for nu, og aktivt vælge at bruge den strategi.
Mit projekt er nu at tage det sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen og få fasttømret nogle andre strategier til ALLE situationer. At aldrig mere bruge mad som en strategi til at regulere eller undgå følelser eller tanker.
At kunne fastholde et indre equlibrium.
At kunne imødekomme mine egen følelsesmæssige behov adækvat og på en hensigtsmæssig måde.
Min udfordring for mig selv er at ikke længere spise som en reaktion på en følelsesmæssig tilstand. Men hver gang jeg oplever støjfølelsen så identificere og analysere og foretage den hensigtsmæssige handlen, og når ingen handlen som sådan er mulig, så udvikle og bruge adækvate coping strategier.
Jeg vil regelmæssigt tjekke ind og registrere fremskridt og nederlag og så får vi se om jeg kan holde min vægt i en helt måned.
I går vejede jeg 88.1kg
Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven
DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.
I velkommen til at spørge til det hele, hvis jeg ikke vil svare så siger jeg det bare, no worries.

Kære Log,
Hej og velkommen. Nyt navn, til en ny periode ja.
Ja jeg har gang i et nyt projekt og jeg kan slet ikke forklare jer det hele i et indlæg, så forklaringen må komme spredt ud. Jeg kalder mit nye projekt equilibrium fordi det er ved det handler om, at opretholde ligevægtstilstanden. Det handler ikke om styrke, udholdenhed, sund kost eller vægttab. Det handler om balance. Det handler om at lære at holde min vægt, ved at holde ligevægt i mit indre. At udvikle nye copingstrategier til at tage pladsen som mad har udfyldt i mit liv, om at føle, mærke og alt det der bløde psykologilort som vi elsker at hade. Det handler om at tage sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen.
Dagens indlæg vil være langt og rodet og nok slet ikke give forklaring nok. Men jeg vil tage de forskellige emner op efterhånden.
SPISEFORSTYRRELSE
Sådan, der nu er det sagt. I har jo nok haft gættet det før og jeg har jo nok også sagt det uden at bruge dette frygteligt tabuiserede ord. Men nu kryber jeg altså til korset og erkender at jeg siden jeg var… erhm tidlig teenager har haft en spiseforstyrrelse.
SPISEFORSTYRRELSE - Lorte ord.
Nå men. Lad mig få gjort rent bord. Og lægge resten af kortene på bordet. Så kan vi tage den der fra når jeg har fortalt færdig.
Jeg gider ikke at sætte en diagnose på mig selv, det er efterhånden lang tid siden jeg har kvalificeret til en, men hvis nogle er interesserede kan vi godt snakke om spiseforstyrrelser mere indgående.
Spiseforstyrrelser er ikke det samme for alle og nu skal jeg fortælle i korte træk had det har været for mig, hvad det er nu og hvor jeg skal hen.
Da jeg var tidlig teenager begyndte jeg at spise en masse crap i skjul, is slik osv. Men alt mad kunne egentlig fungere. Jeg var ensom, trist og kunne ikke helt finde ud af det med venner og drenge, mad var vel trøst men det var også dæmpende for en tilstand af utilpashed som jeg nu kender det rigtige navn for, angst.
Mens jeg spiste kunne jeg dulme den uro jeg havde i kroppen og når jeg var færdig så var utilpasheden så overvældende at den dulmede. Efterhånden begyndte jeg at kaste op, fordi jeg spise så meget at jeg tog på og at det gjorde ondt.
Jeg var flov, både over min spisning og over mine opkastninger, og skjulte det så godt jeg kunne. Til aftensmad spiste jeg alligevel selv om maven var fyldt til renden af kvalmende mænger regnbueis og matadormix så ingen skulle finde ud af noget. Og lige så stille vænnede min krop sig til at kunne spise rigtig rigtig meget.
Bekymringen for overvægt var aldrig det primære for mig som det er for mange spiseforstyrrede, maden var en aktiv copintstrategi, og på et tidspunkt holdt det op med at blive et bevidst valg. Jeg ved ikke hvornår jeg mistede fornemmelsen for at skelne mellem ægte og emotionel sult, men efterhånden blev det ødelagt.
Årsagssammenhængen blev også ødelagt eller nærmere sprunget over, maden var en måde at handle i stuationer som jeg følte jeg ikke kunne håndtere eller løse. Maden var en måde at undgå at tænke og føle det, så ganske hurtigt, blev processen ubevidst. Tilstand i kroppen --> spise. Hvorfor var tabt, præcis som det skulle blive... Jeg følte ingen dårlige og håndterlige følelser længere, blot en trang til at spise jeg havde kendt så længe jeg kunne huske der kom og gik. Jeg troede jeg var et grådigt menneske, et svagt menneske, jeg forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne styre mig selv. Men trangen til at spise var en tilstand så ubehagelig at jeg ikke kunne holde ud at lade være.
Senere kom fikseringen på vægten, jeg var blevet overvægtig og pludselig så kunne jeg gøre min overvægt til skylden for alt og forløberen for alt. Hvis jeg kunne bekymre mig om min kost, og min vægt, så behøvede jeg ikke at bekymre mig om de ting som virkelig var galt. Det er i hvert fald min opfattelse i bakspejlet nu. En overspisning og en opkastning, et nyt slankekursprojekt eller lign. Kunne være det som jeg kunne fiksere alle mine tanker og energi på så jeg ikke behøvede at forholde mig til andet.
Nogen gange var min kost også restriktiv at bare kosten i sig selv også skabte trang til overspisninger.
I mange år følte jeg mig aldrig vred, aldrig noget som helst dårligt. Bare trang til at spise. Mad var den måde som jeg undgik at forholde mig til mig selv og mit liv. Og jeg forstod ikke hvad jeg gjorde, troede det bare var sådan jeg var.
For nogle år siden, oplevede jeg en periode af så meget fred og ro at det gik op for mig at jeg hele mit liv havde levet i en konstant storm af stress og kaotiske følelser. Jeg havde aldrig forstået at der var en anden tilstand en den skramlende uro som jeg konstant følte, den konstante trang til at spise osv. I den periode af fred og ro opdagede jeg at min appetit var normal, min trang til at spise ud over min sult (en fornemmelse som jeg dårligt kendte) var væk. Det blev startskuddet til at jeg tog mit liv op til revision. Jeg har lavet meget arbejde siden da. Og jeg er et andet sted i dag.
Meget af det arbejde har gået på at identificere hvad fanden der sker når jeg lige pludselig står ude ved køkkenbordet og er ved at smøre en leverpostejsmad…. At få stoppet processen, der normalt går STØJ à MAD…. Så i stedet få en proces der er STØJ à TÆNKE à IDENTIFICER PROBLEM/FØLELSE. At få støjen oversat til følelser, så jeg kan begynde at finde ud af om de ting jeg føler er reelle eller udtryk for dumme tankemønstre? I starten var det en helt mærkelig proces hvor jeg måtte kigge min dag igenne med lup for at finde en hændelse der kunne have gjort mig utilpas, og selv når hændelsen var på størrelse med en elefant forstod jeg det dårligt. For jeg havde for lang tid siden besluttet mig for at sådan noget sårede da ikke mig? Eller det var da helt okay. Eller SELVFØLGELIG KUNNE JEG DET! En masse beslutninger jeg havde taget helt uden at konsultere… Mine følelser, mit indre, eller hvad man skal sige. Beslutninger taget af en hård perfektionistisk kerne, som ikke tolererede noget slinger i valsen.
Min arbejde har også gået på at lære min krop at kende igen, at rydde op i det kaos af følelser der larmede så meget jeg ikke kunne høre mig selv tænke. Finde ud af hvem jeg egentlig er, hvad jeg har lyst til og ikke har lyst til. Hvad der gør mig ked af det og hvad der gør mig utilpas. Hvad mit liv er værd og hvad jeg på ingen måde kan bruge min tid på.
Up to date.
Jeg ved godt hvem jeg er nu, hvad jeg vil, kan og ikke kan. Det er okay jeg ikke er en superstar, sådan da. Men lidt ambitioner er også okay at have. Jeg ved hvad pris jeg er villig til at betale for dem nu.
Identificeringsprocessen går bedre og bedre, det går hurtigere og hurtigere med at få identificeret støjen, og dens ophav. Og efterhånden er jeg også blevet dygtig til at teste min tanker og smide de dumme irrationelle selvdestruktive tanker ud, til at blivevred og sige ”fuck dig” og ikke vende vreden ind i stedet.
Men nogle gange så har mit problem været at enten så er følelsen ikke en der kan afvikles, den er ikke udtryk for et dysfunktionelt tankemønster men helt reel. Fx stress, sorg, vrede, angst eller ydmygelse. I disse tilfælde har jeg følt mig magtesløs. Jeg har vidst hvad problemet var, men har ikke kunne afvikle det. Så valget har været imellem at udholde det kaos eller falde tilbage til at spise, acceptere at det er det bedste jeg kan for nu, og aktivt vælge at bruge den strategi.
Mit projekt er nu at tage det sidste skridt ud af spiseforstyrrelsen og få fasttømret nogle andre strategier til ALLE situationer. At aldrig mere bruge mad som en strategi til at regulere eller undgå følelser eller tanker.
At kunne fastholde et indre equlibrium.
At kunne imødekomme mine egen følelsesmæssige behov adækvat og på en hensigtsmæssig måde.
Min udfordring for mig selv er at ikke længere spise som en reaktion på en følelsesmæssig tilstand. Men hver gang jeg oplever støjfølelsen så identificere og analysere og foretage den hensigtsmæssige handlen, og når ingen handlen som sådan er mulig, så udvikle og bruge adækvate coping strategier.
Jeg vil regelmæssigt tjekke ind og registrere fremskridt og nederlag og så får vi se om jeg kan holde min vægt i en helt måned.
I går vejede jeg 88.1kg
Dag 1: Deadline dag, masser af stress, perfekt håndtering, verbaliseringscoping, snak med en ven
DAG 2: perfekt, en kortvarig forstyrrelse blot bevist og fravalg, god stressfridag.
I velkommen til at spørge til det hele, hvis jeg ikke vil svare så siger jeg det bare, no worries.

Jeg ville ønske, jeg havde tid (og ikke mindst tålmodighed ) til at læse med hver eneste dag i din blog. Hver gang jeg klikker ind, har jeg misset alt for mange, lange indlæg og at læse dem igennem virker simpelthen som et for stort projekt. Dog bliver jeg alligevel fanget, og sidder i forholdsvis lang tid og læser igennem alligevel. Hvad jeg prøver at sige, er vel at jeg følger med og nyder det

Hej Log
massage og udstræk
Pull downs (ny maskine)
3x15x25kg
benpress
3x12x25kg
Satte den 10 kg ned i forhold til sidste uge, da jeg måtte behandle med is og massage samme dag som jeg havde trænet samt den efterfølgende. Mit mål er at finde en belastning som ikke skaber irritation i knæ som strækker ud over samme dag. Det er vist umiddelbart lykkes nu. Så jeg vil holde denne vægt resten af denne uge og minimum næste uge med og så langsomt øge.
Jeg synes også jeg især i sidste sæt havde en god fornemmelse for bevægelsen. Skubbe igennem hælene, god aktivation af inderlår og glutes og god vinkling af knæ i forhold til tæer. Jeg tror virkelig jeg skal være super opmærksom her, for det føltes meget bedre. Det er irriterende jeg er så dårlig til at bruge min krop. Men jeg må jo bare øve.
Ingen doms idag, øv. Efter sidste træning havde jeg masser af doms. Men ikke nu. Måske er vægten for lav faktisk, men better safe than sorry.
Hofte øvelser
3x15kg (bagud, fremad, til siden, og pr ben selvfølgelig)
Heller ikke noget at mærke til mine hofter i dag, så denne kommer til at følges med min benpress og jeg øger langsomt både intensitet og volumen
BOSU BOLD
nix - fokus på benpress ville ikke risikere at overbelaste.
skulder rotatorcuff rehab
3x20x2,5kg (intern, ekstern og pr arm)
skal til at have lagt et mere direkte genoptræningsprogram til mine skuldre. Jeg er dog så usikker på min teknik at jeg tror jeg får brug for hjælp i selve udførelsen af det.
Kerne
Hyper ekstentions
3x12
var svært at aktivere i dag, ved ikke helt hvorfor. Prøvede at strække ud i bagkæden undervejs og jeg var lidt stram, måske det var det som gjorde det svært at gøre det ordentligt. Men jeg bliver bestemt stærkere.
kerneleg på måtte
cykelben
svæveben
hjerteslag
alt muligt
Jeg fortalte jo sidst jeg skrev at jeg var ved at finde ud af nogle ting omkring hvad jeg vil og ikke vil, og det er jeg også stadig, mit fokus har været lidt uklart på det seneste og det er ved at udkrystallisere sig nu. Jeg har i løbet af de sidste uger læst en masse om forskellige ting relateret til alvorlig overvægt. F.eks. hvorfor man bliver overvægtig, hvorfor man har svært ved at holde vægten, og hvordan man behandler det. Det jeg har læst har handlet om alt muligt fra kropsbillede, binge-eating, appetit regulering, afhængighed, affektregulering osv. Jeg skal læse rigtig meget endnu, men jeg føler egentlig at det jeg læser nu er sidste trin i rækken af ting jeg behøver at vide for at færdiggøre mit projekt.
De sidste par uger har også gået med at vågne op igen efter sidste stressede period med aflevering, fatte hvad der gik galt hvorfor jeg var faldet tilbage i gamle dysfunktionelle mønstre, ikke blot op til afleveringen, men også mens jeg var i praktik, og gøre noget ved det.
Det er lidt spændende nu, at få de sidste ting på plads, finde de sidste ting som jeg skal have arbejdet igennem, så jeg har de resterende værktøjer jeg har behov for til at kunne holde en stabilvægt og ikke blive panisk ved ideen om en tynd krop. Jeg ved godt det lyder dumt men tanken om at blive slank skræmmer mig faktisk ikke så lidt. JEg har en del irrationelle tanker lidt "ala jamen hvis jeg vælter så går jeg jo i stykker når jeg er tynd!" (jaja, det er okay at grine, jeg er en idiot jeg ved det godt), eller tanken om at folk bare frit kan gå hen og røre direkte ved min mave (altså hvis der ikke var noget fedt), giver mig lyst til at iklæde mig middelalderinspireret panser, men så er det jo nemmere at være tyk, så skal man ikke bekymre sig om at tage panser på og af, og få det rengjort osv.
Det er også begyndt at gå op for mig at min overvægt også er meget handy at have. Ud over at jeg føler mig mere sikker, at den er mit eget bløde og komfertable panser, så er den også et godt skjold som jeg kan holde op imod alle de ubehageligheder som folk kunne rette imod mig. Siden jeg blev teenager og blev overvægtigt har jeg givet min overvægt skylden for alt interpersonelt dikkedak. Hvis en fyr afviste mig, så behøvede jeg ikke tage det så personligt, det var jo tydeligvis fordi jeg var tyk. Så skulle jeg ikke forholde mig til om det måske var fordi jeg havde opført mig som en idiot, eller mere sandsynligt, som en kloge åge.
Alt kritik af mig, kunne jeg fint bare gribe i mit skjold.
Folk kunne ikke lide mig fordi jeg var tyk og grim. Og nogen gange var det jo ikke løgn. Som overvægtig udsættes man for ganske mange fordomme. Folk tror man er doven, ulækker, mindre intelligent, grådig, ikke har nogen viljestyrke osv.
Jeg har aldrig set begreber der på nogen måde føles mere fjerne fra min forståelse af mig selv og mit eget liv. Men det var alligevel sådan jeg som udgangspunkt blev opfattet.
Nå men det var et sidespor. Min pointe var blot, at et eller andet sted så har jeg taget et valg om at blive overvægtig, fordi overvægten har en funktion. Og det må jeg hellere få kigget på.
Et eller andet sted kunne jeg egentlig godt tænke mig at diskutere der her med overvægt og spiseforstyrrelser med jer, men jeg ved ikke helt hvor jeg skal starte, så hvis der er nogen der er nysgerrige, eller havde erfaringer at dele, så ville det da være fedt hvis i turde skrive, så skal jeg svare så godt jeg kan, og prøve at sætte min belærende kloge åge tendens lidt på hold.
Fordomme vil faktisk også være velkomne, kunne også være meget spændende at få snakket om dem.

Onsdag 20. Juni
Heysaaaaaaan Jeg har fået en parkeringsbøde i dag for at parkere på fortovet, hi hi. Min sædvanlige plads var optaget, så jeg parkerede hvor næsten alle andre parkerede. Åbenbart forbudt. 510 kr., som jeg vil skynde mig at betale, så jeg hurtigt kan glemme det. Burde måske ikke have skrevet det her så... Moving onnnnnnn
Endnu en trænings, men fokus på at tage mig lidt sammen med squatz, og få mere end 45 kgz på. Jeg tænkte tilbage på, at Fame Boy engang har kommenteret, at man ikke kan squatte det samme som man kører lunges med - så er der noget galt. Sooooo, startede med 50 og det var jo no problem. Så blev det 55, og det var også no problem. Satser på at jeg inden længe er oppe på de 70, som jeg mener er hvad jeg "plejer", når jeg ellers ikke er skadet, og render rundt og laver ligegyldige ikke-trænings-ting.
Bliver nød til at kommentere lidt på venstre skulder igen, den er lettere irriteret. Altså, jeg har ingen problemer med øvelserne i dag, men der er bare noget, som jeg lige skal holde øje med. Måske jeg bare har overbelastet den lidt på det senere. Fik ellers endelig taget mig sammen til at køre op på 14 kgz DB Press. Det har jeg tænkt på længe, og det var helt ok. Men jeg er helt sikkert stadig rimeliiiig presset på den military, så der tror jeg ikke jeg rykker mig det næste stykke tid. Min nuværende kost er heller ikke særlig styrke-venlig.
På vej hjem, så jeg tilfældigvis en P-vagt. Pudsigt, da jeg netop lige selv havde fået en bøde ved centeret, men ville lige spørge ham omkring reglerne hvor jeg bor. Han er grønlænder-kinesisk af udseende, og tæt på de 60 år. Samtalen forløb således....
PP: Hej, må jeg spørge dig om parkeringsreglerne her i området, særligt der hvor jeg bor (peger over på min bygning)
P-vagt: Ja, ja (smiler meget)
PP: Kan man parkere omme i gården uden at få en bøde?
P-vagt: Ni shi jauw privat område, bing cho det må man godt
PP: Nåååå ok, det er bare fordi nogen gange er der blevet uddelt bøder
P-vagt: Hvor kommer du fra? (smiler ekstra meget)
PP: Mmmhhh (strejfer den nougat-farvede kind med hånden) altså hvilket land sådan?
P-vagt: Yahhh dine forældre (smiler ekstra meget)
PP: Min far var fra Nigeria, og min mor er fra Polen, jeg er født i DK.
P-vagt: Du er meget smuk.
PP: O_O
P-vagt: Du er min drømmepige.
PP: ........................ (ÅMG now what)
P-vagt: Er du gift, eller familie? (smiler ekstra meget)
PP: Mmhh nej, jeg er ikke gift. Øhh, hi hi hi, ha ha ha ha, nå, ok, altså tak for hjælpen.
P-vagt: Du er min drømmepige (smiler ekstra meget)
PP: (Skynder mig væk, og kigger ikke tilbage)
BEN / SKULDER
BB Squat
2x8x50
2x8x55
Hack Squat
4x8x +30
Calf Raise (S)
4x8x +50
Leg Extension
4x8x45
Military
4x8x30
DB Press (St.)
1x8x12
3x8x14
Side Raise ©
4x8x5
BB Front Raise
4x8x15
CARDIO
5K Power Walk 7,1 km/t 1.0 %

Mange tak, Henrik. Steffen som lå foran mig er også FDK'er, så det var en bitch, jeg ikke kunne nå ham.
Racet startede rigtig godt ud. Superfin morgen, god stemning, sol og intet at sætte en finger på.
Der var lidt bølger på svømmeruten, men jeg kommer godt igennem. Jeg havde en målsætning på svømmedelen som hed 37 min, og jeg svømmede 36:44, hvilket må være godkendt. Til næste gang skal jeg være bedre til at navigere rigtigt, det mistede jeg nok lidt på.
T1 forløb fint. Jeg var lige ved at få krampe i det ene baglår da jeg kom op af vandet, men det mærkede jeg heldigvis ikke noget til efterfølgende.
I T1 var skyerne begyndt at kigge frem, men jeg var positiv og tog bare en vest på, og hoppede på cyklen. Det fortrød jeg efter 10 km, hvor regnen brød løs. Jeg frøs og banede som aldrig før. Det var så slemt, man ikke kunne køre med briller, da regnen gjorde, du ikke kunne se noget. Til gengæld kunne du heller ikke køre uden, for så fik du regn i øjnene. Heldigvis regnede det ikke hele turen, og ifølge min mellemtid kørte jeg også anden del hurtigere. Om det er ruten eller tørvejret, skal jeg ikke kunne sige.
På vej op af Skanderborgbakken bliver jeg påkaldt af en Racemarshal som mener at jeg ligger og drafter, så jeg bliver idømt 4 min tidsstraf. Jeg synes ikke straffen var fair (surprise), da jeg som sådan ikke lå, hvor jeg lå pga vinden. Lige da han kommer kørende, er jeg ved at overhale, og jeg kigger mig derfor over skulderen. Set fra hans perspektiv kan det måske ligne, jeg har ligget på hjul, set mig tilbage og fået øje på ham og derefter overhalet. Oh well, det kan ikke laves om. Jeg kørte de 90 km på 2:42, hvilket svarer til omkring 33,1 i snit. Det kan der vel godt arbejdes med...
I T2 tilbringer jeg jo så 4 min i penaltyboksen, hvor jeg kan se mine nærmeste kammerater komme ind, og starte på løbet.
Da jeg endelig bliver sluppet løs, er jeg dog flyvende. Jeg havde en målsætning som hed 4:35/km. Den første løber jeg på 4:10, og skruer derefter langsom ned. Vi løb et loop af tre omgange, og stemningen var i top. Jeg så mange velkendte mennesker, som bar mig rundt. Efter 13-14 km kan jeg mærke en begynde krampe, og jeg frygter det værste. Heldigvis blev det ikke værre end som så, og jeg kommer ind lige under 1:33.
Totaltiden hedder 05:02:26. Jeg er både super glad og lidt skuffet. Hvis jeg ikke havde fået tidsstraffen, var jeg kommet under de 5 timer. Til gengæld er jeg superglad for tiden, det var, bortset fra vejret og straf, et perfekt race. Jeg er dybt taknemmelig til alle som heppede og det her har bare givet mig endnu mere blod på tanden!
Swim: 0:36:44
T1: 0:03:53
Bike: 2:42:45
T2: 0:06:14
Run: 1:32:53
Finish: 05:02:26

Vægt: 105,4kg (-1,2/-5,6)
Arm: -0,5cm/+0,5cm
Bryst: -1cm/-5cm
Mave: samme/-12,2cm
Hofter: -1,5cm/-8cm
Bagdel: -1,5cm/-5,2cm
Lår: samme/-4cm
Så har jeg tabt de første 5 kg

Træning søndag d. 17/6-2012
Det er en god pointe oksen, og det var da også en af grundende til jeg sagde nej.
Når det er sagt forstår jeg virkelig ikke hvorfor du omgiver dig med sådanne kvindemennesker, jeg synes de er strenge og ubehagelige.
Har været oppe og træne i dag
jeg har ondt i maven nu jeg er blevet bedre til at aktivere mine mavemuskler, så nu gør de virkelig avs..!
Massage og udstrækning som sædvanligt
benpress
3x12x35kg
fokus på opspænd og knæstilling
Pulldowns (gl. maskine)
2x15x26kg
1x10x33kg
1x15x26kg
hofte træk
3x15kg (frem, tilbage, til siden)
Rotator cuff
3x15 (intern og ekstern, pr arm)
Bosu bold vippe og lateral raises med 10x1,5kg (og lidt med 10x2kg)
tror det var for meget med de 2kg.
Hyper extentions. God aktivering! jubii! Snart så bliver jeg møgstærk og kan lave alt muligt sjovt. Dødløft maybe.
10
10
12
cykelben
3x50
revesercrunces
15
svæveben
dunno
topcrunches med ben strakt lige op.
dunno
udstrækning og massage

Ja det er en vane...
8 dage siden sidste opdatering. Kom ikke og sig at der ikke sker noget. Jeg har også pisse travlt med alting, så forsømmer jeg det vigtige... Såsom at logge. Nåh men til det vigtige, nemlig træningen... Arj først så skal jeg lige have sagt at jeg fik 10 i mundtlig matematik. Kom op i modellering (differentialligninger) og beviste bl.a. den generelle løsningsformel til den lineære differentialligning. Uha uha.
Fuck jeg skriver som en idiot. Måske det har noget at gøre med at jeg ikke har sovet den sidste uge og har svært ved at komme ned fra mit eksamensstress over min matematikeksamen igår???
Nåh det var den træning jeg kom fra...
Mandag 4. juni
Squat op til 2x118,5
OHP op til 5x45
Chins 5x5
Tirsdag 5. juni
Løb 6km 34min 54sek gns puls 153 max puls 174
Onsdag 6. juni
Bænk op til 5x77,5
Dumbell rows op til 5x32
Torsdag 7. juni
Løb 5,3km 32min 35sek gns puls 152 max puls 184
Fredag 8. juni
Deads op til 3x1x140 PR og milepælen 3 skiver på hver side! :D
Chins 5x5
Dips 5x8
Søndag 10. juni
1km barefoot running på 5min 26sek max puls 163
Tirsdag 13. juni
Løb 5,42km 33min 13sek gns puls 153 max puls 174

Jeg vidste det!
Der er forøvrigt en som har forklaret mig at edderkopper ikke kan komme med bananerne på grund af hvordan bananerne bliver opbevaret under turen herop. Noget med noget gas. Så nu kan det altså ikke være farlige Afrikanske edderkopper længere.
Faktisk så skal jeg måske ind og kigge på edderkopper i næste uge!

Hej Jannie
Jeg tænkte straks på dig, da jeg fik denne tilsendt:
http://rokokoposten.dk/2012/06/01/kvinde-lemlaestet-af-lillebitte-edderkop/

Hovsasa så gik der sgu lige 10 dage siden sidste logging... Hmmm...
Nåh men lortet det gik ned således:
Grundet knæproblemer af den helt undseelige slags droppede jeg at løbe i hele uge 21, for at give dem lidt ro... bortset fra at jeg alligevel løb om lørdagen for liiiiiige at bekræfte mig selv i at jeg faktisk havde undseelige knæproblemer.
Mandag 28. maj
Opvarmning
Squat op til 3x116
OHP op til 2x50
Chins 3x5
Onsdag 30. maj
Opvarmning
Bænk op til 6x76
Pendlay op til 8x66
Fredag 1. juni
Opvarmning
Dødløft op til 1x138,5 (PR)
Chins 3x5 + 4,3,2 kun i fingerspidserne
Dips 5x8
Lørdag 2. juni
Løb 3km 16min 23sek gns puls 160 max 174
Mandag 4. juni
Squat op til 2x118,5 (PR)
Chins 3x5 fra fingerspidserne
OHP op til 5x45
-----
SÅDAN!
Og så et par dagsform billeder

Hej Log
Jeg ville have været oppe og træne i dag, men var til fys. Hun hev og trak i mig, så jeg har fået noget opblusen og jeg tog derfor ikke af sted.
Men det er vidst også lang tid siden jeg holdt op med at synes jeg skal have været oppe og træne, for at give mig til at skrive i min log.
Men så fandt jeg en edderkop.
Jeg nåede dog at kyllinge ud inden jeg fik lortet op i hånden. Jeg tror jeg har brug for nogen til at holde mig fast i mit projekt. Jeg får virkelig stukket mig selv overordentligt mange undskyldninger når jeg sidder der og nærstuderer sådan en klamrian.
Sidste gang jeg fandt en edderkop var det stadig meget koldt, og derfor synes jeg det var realistisk at det kunne være den var kommet sammen med bananerne fra Afrika og derfor giftig, så det nok ikke var så godt at træne min edderkoppefobi med lige præcis den edderkop. Fordi normale edderkopper de var da i dvale eller noget? Right?
Nå men ud over edderkoppen udsatte jeg også mig selv for endnu et fint skinnende blad i dag. Jeg fandt det på vores sofabord, der var bikinier i, så jeg kiggede selvfølgelig.
Men friends, så blev jeg sur.
Inde i bladet var der den evigt typiske QUIZ! Som er i alle dameblade. Vi kender dem alle sammen, også fyrene. Det er de der evindelige quizzer der forsøger at fortælle os hvilken type vi er i vores ”parforhold” og hvordan vi ændrer det. Fyrene vil jeg gå ud fra mest kender de der quizzer ud fra sætninger der kunne ligne denne: ”Hey skat, nu har jeg fundet ud af hvorfor du er så dårlig til at vise følelser, det er fordi bla bla, og hvis du bare ændrer dig og gør bla bla så bliver vi lykkelige”. Disse sætninger bliver ofte nogle dage senere fulgt op af gråd og utilfredshed når fyren nu IGEN ikke har bevist sin kærlighed ved at ændre sig fuldstændig som dette smukt knitrende blad nu siger man skal for at opnå ægte kærlighedslykke (eller også skal man bare blive tynd, men så er det jo nemmere at køre skyld trip på sin kæreste som jo bare gerne vil sidde og spille D3 og som derfor har være mindre opmærksom på det seneste(!?), og få ham til at ændre sig i KÆRLIGHEDENS navn).
Nå men i kan jo sikkert godt udlede af det ovenstående hvad jeg mener om sådanne quizzer, men jeg skal for min egen tilfredsstillelse alligevel sætte en hel masse flere bogstaver, ord og tegn på.
Denne præcise quiz tog sit udgangspunkt i det man kalder en tilknytningsstil som er noget alle har.
Kort fortalt er en tilknytningsstil vores måde at være over for hinanden i de få helt nære relationer vi har. Bliver vi jaloux? Kolde? Råbende? Bange for at miste? osv.
I vores interaktioner med vores mor (eller hvem der nu er den primære omsorgsgiver) i vores helt tidlige barndom, lærer vi kort sagt hvordan vi skal opføre os for at overleve. Dette danner grundlaget for vores senere interaktion i intime relationer og bliver det adfærdsmønster der bliver typisk for os.
Man snakker om at der inden for normalområdet er tre typiske mønstre:
Trygt: Hvis vores behov bliver mødt adækvat noget ala
sult --> gråd = Mor+Mad, så får vi en trygt tilknytingsmønster, vi stoler på at få hvad vi har behov får når vi giver udtryg for det.
Utrygt, ambivalent: Nå men hvis vores behov bliver mødt mindre adækvat, som jeg forsøger at illustrere her:
Sult --> Gråd = ?
Sult --> GRÅD GRÅD GRÅD = Mor+Mad
Så indlærer man et mønster hvor hvis man ikke får hvad man behøver første gang, så må man græde lidt højere. Hvilket man så oversætter i sit voksenliv til at råbe lidt højere, være lidt mere clingy eller what not.
Utrygt, afvigende: Det sidste store mønster man kan få er det der kaldes afvigende. Her har man basalt set lært at gråd ikke fører til mad (men måske endda til straf), så har man et behov, så må man selv dække det. Man lukker følelsesmæssigt af.
Nå men i denne quiz kunne man så teste sig selv og se hvilket mønster man havde, alene det blev jeg sur over, at man på to blanke sidder lover folk en sådan indsigt i dette er uforskammet. Store tests er udformet, som er videnskabeligt verficeret på alle punkter og leder og som stadig bliver kritiseret i dag for at sikre at de resultater man få er i orden.
HELT ÆRLIGT!
Nå men det næste trin i testen var selvfølgelig at man fik redskaberne til hvordan man kunne bryde sit mønster hvis man havde landet i et af de to utryge mønstre. Der blev fremstillet et eksempel på hvorfor dette kunne være nødvendigt, f.eks. en pige af type to, og en fyr af type tre er sammen og så kommer problemet fordi, hun bliver clingy og han lukker af, så hun råber højere og han isolerer sig meget.
Fair nok men så er det jo godt at fem linjer kan give udførlig instruktion omkring hvordan man ændrer et af de tidligst indlærte handlingsmønstre, en af grundpillerne i ens personlighed.
Eller hvad?
HELT ÆRLIGT!
Hvad fanden er det for noget at bilde folk ind at det bare lige er noget man ændrer? Det er fucking disgusting. Jeg siger ikke hermed at man ikke kan ændre sit mønster, det kan man. Men enhver grundlæggende forandring er ikke let, og jeg har meget svært ved at tro at det skulle ske på denne måde. Jeg har til gengæld lettere ved at tro på at denne latterlige test giver personen der tager den og forsøger at bruge den, en følelse af nederlag og endnu værre implicerer hendes kæreste til at være ubehjælpsom. Det der bliver beskrevet som en hjælp for parforholdet er altså i dette format en u-hjælp.
Hvilket vel bringer mig hen til det der gør mig virkelig vred så jeg skriver lange ubehjælpelige indlæg i min log med tastefejl og manglende kommaer nok til at gøre Karl Æg både gul og grøn.
Hvordan kan man forsvare at sælge sådan noget? Et produkt som på overfladen hævder at gøre en ting, men som faktisk på grund af dets formidlingsform gør noget andet, faktisk gør det modsatte. Hvordan kan det være okay at skrive og udgive sådan noget lort?
Er det bare okay at smide mirakelkure i hovedet på folk fordi det er det de vil have? Jeg giver da heller ikke børnene i børnehaven chokolade morgen middag og aften? Man har vel et ansvar som forfatter, skribent, diætist, eller psykoterapeut (ja selv dem, som det jo nu var i dette tilfælde!!!), eller hvad?
Jeg forstår det ikke og jeg bliver sur som en citron. Hvis det var mit blad havde jeg smidt det ud, men det er slet ikke logisk muligt det var mit.
Lorteblad.

Vægt: 107,0kg (-0,9/-4)
Arm: -0,5cm/+1,5cm
Bryst: samme/-3cm
Mave: -3cm/-10,2cm
Hofter: -3,5cm/-9,5cm
Bagdel: -0,5cm/-3,2cm
Lår: samme/-4cm

Mandag 28. Maj - Drama Update
Jeg har valgt ikke længere at samarbejde med min træner, af flere årsager. Jeg har gennem det sidste stykke tid, virkelig tænkt meget over tingene. Det største problem for mig, er alt det drama omkring the juice. Alle i mit team inkl. træner, var på, eller havde tænkt sig, at være on. For ca. en mdr. siden, tog jeg mig selv i, at sidde og google bivirkninger på noget juice, som jeg havde fået at vide, var noget som "alle tager" og det skulle være "noget af det mildeste på markedet". Jeg havde virkelig svært ved at sove den nat, fordi jeg hele tiden tænkte på, hvordan jeg skulle kunne se folk i øjnene, hvis jeg tog det? Jeg er aldrig blevet presset til noget som helst, men jeg har fundet ud af, at jeg har en meget stærk holdning overfor juice, og jeg kan på ingen måde forene mit liv eller min livsstil med det. Uanset, hvordan jeg gerne vil se ud.
Jeg vidste godt fra starten af, at jeg ikke rigtig passede ind i det miljø, og min Mor har hele tiden været stor modstander af det. Jeg ser ikke migselv som værende bedre end andre, men jeg har ikke kunne skabe en følelse af samhørighed, hos folk der er på A-kasse og langtidssygemeldte, og hvis største motivation er at omgå systemet, så man kan undgå at komme i arbejde, og dermed få mere tid til at træne. Folk, der ikke kan forstå, at man tager telefonen hvis de ringer fra arbejde, selvom man er midt i et sæt...
Som så mange andre ting, er det et spørgsmål om prioritering, og jeg prioriterer til enhver tid, mit arbejde højest. Jeg elsker at træne, og vil gøre det resten af mit liv, men jeg vil aldrig, og har pligt til, ikke at gøre noget, som kan give min arbejdsplads et dårligt omdømme. Så for at der aldrig skal blive tvivl om noget somhelst, så valgte jeg at droppe det samarbejde. Så, lige nu, ved jeg ikke rigtig mht. det at stille op i år...
Nu skrev jeg det som det var, og forhåbentlig på den mest Google tolerante måde ;-))
Cardio
7,5K with friends <3

Tillykke med fin flotte eksamen!!!!

DOMS-update: ikke noget invaliderende, men glutes og abs har givet lidt lyd fra sig gennem hele dagen. Dejligt:-)
Ellers ik det store at mærke...
Træningen idag foregik udenfor i det dejlige solskin...tæske lækkert at ligge og bænke med solbriller på og kigge op i den blå himmel:-)
Ja og så gjorde det jo selvf heller ikke noget at udsigten bød på svedige muskuløse mænd i bar overkrop..lol
Bænk:
Opv + 7x5@75. Med stop på brystet. Lidt udfordrende at lave opspænd på brostenene og lidt svært at balancere stangen pga vinden...men klager ikke... Det var skønt!
Herefter lidt DL og en masse rows for lige at få ryggen igang efter igår og afslutningsvis noget biceps/triceps.
Nåhr ja, så blev det også lige til en tur med prowleren - åhhhhhh mine glutes døde...!
Fed, FED træning...:-D

Hej Log
Jeg ville have været oppe og træne i dag, men var til fys. Hun hev og trak i mig, så jeg har fået noget opblusen og jeg tog derfor ikke af sted.
Men det er vidst også lang tid siden jeg holdt op med at synes jeg skal have været oppe og træne, for at give mig til at skrive i min log.
Men så fandt jeg en edderkop.
Jeg nåede dog at kyllinge ud inden jeg fik lortet op i hånden. Jeg tror jeg har brug for nogen til at holde mig fast i mit projekt. Jeg får virkelig stukket mig selv overordentligt mange undskyldninger når jeg sidder der og nærstuderer sådan en klamrian.
Sidste gang jeg fandt en edderkop var det stadig meget koldt, og derfor synes jeg det var realistisk at det kunne være den var kommet sammen med bananerne fra Afrika og derfor giftig, så det nok ikke var så godt at træne min edderkoppefobi med lige præcis den edderkop. Fordi normale edderkopper de var da i dvale eller noget? Right?
Nå men ud over edderkoppen udsatte jeg også mig selv for endnu et fint skinnende blad i dag. Jeg fandt det på vores sofabord, der var bikinier i, så jeg kiggede selvfølgelig.
Men friends, så blev jeg sur.
Inde i bladet var der den evigt typiske QUIZ! Som er i alle dameblade. Vi kender dem alle sammen, også fyrene. Det er de der evindelige quizzer der forsøger at fortælle os hvilken type vi er i vores ”parforhold” og hvordan vi ændrer det. Fyrene vil jeg gå ud fra mest kender de der quizzer ud fra sætninger der kunne ligne denne: ”Hey skat, nu har jeg fundet ud af hvorfor du er så dårlig til at vise følelser, det er fordi bla bla, og hvis du bare ændrer dig og gør bla bla så bliver vi lykkelige”. Disse sætninger bliver ofte nogle dage senere fulgt op af gråd og utilfredshed når fyren nu IGEN ikke har bevist sin kærlighed ved at ændre sig fuldstændig som dette smukt knitrende blad nu siger man skal for at opnå ægte kærlighedslykke (eller også skal man bare blive tynd, men så er det jo nemmere at køre skyld trip på sin kæreste som jo bare gerne vil sidde og spille D3 og som derfor har være mindre opmærksom på det seneste(!?), og få ham til at ændre sig i KÆRLIGHEDENS navn).
Nå men i kan jo sikkert godt udlede af det ovenstående hvad jeg mener om sådanne quizzer, men jeg skal for min egen tilfredsstillelse alligevel sætte en hel masse flere bogstaver, ord og tegn på.
Denne præcise quiz tog sit udgangspunkt i det man kalder en tilknytningsstil som er noget alle har.
Kort fortalt er en tilknytningsstil vores måde at være over for hinanden i de få helt nære relationer vi har. Bliver vi jaloux? Kolde? Råbende? Bange for at miste? osv.
I vores interaktioner med vores mor (eller hvem der nu er den primære omsorgsgiver) i vores helt tidlige barndom, lærer vi kort sagt hvordan vi skal opføre os for at overleve. Dette danner grundlaget for vores senere interaktion i intime relationer og bliver det adfærdsmønster der bliver typisk for os.
Man snakker om at der inden for normalområdet er tre typiske mønstre:
Trygt: Hvis vores behov bliver mødt adækvat noget ala
sult --> gråd = Mor+Mad, så får vi en trygt tilknytingsmønster, vi stoler på at få hvad vi har behov får når vi giver udtryg for det.
Utrygt, ambivalent: Nå men hvis vores behov bliver mødt mindre adækvat, som jeg forsøger at illustrere her:
Sult --> Gråd = ?
Sult --> GRÅD GRÅD GRÅD = Mor+Mad
Så indlærer man et mønster hvor hvis man ikke får hvad man behøver første gang, så må man græde lidt højere. Hvilket man så oversætter i sit voksenliv til at råbe lidt højere, være lidt mere clingy eller what not.
Utrygt, afvigende: Det sidste store mønster man kan få er det der kaldes afvigende. Her har man basalt set lært at gråd ikke fører til mad (men måske endda til straf), så har man et behov, så må man selv dække det. Man lukker følelsesmæssigt af.
Nå men i denne quiz kunne man så teste sig selv og se hvilket mønster man havde, alene det blev jeg sur over, at man på to blanke sidder lover folk en sådan indsigt i dette er uforskammet. Store tests er udformet, som er videnskabeligt verficeret på alle punkter og leder og som stadig bliver kritiseret i dag for at sikre at de resultater man få er i orden.
HELT ÆRLIGT!
Nå men det næste trin i testen var selvfølgelig at man fik redskaberne til hvordan man kunne bryde sit mønster hvis man havde landet i et af de to utryge mønstre. Der blev fremstillet et eksempel på hvorfor dette kunne være nødvendigt, f.eks. en pige af type to, og en fyr af type tre er sammen og så kommer problemet fordi, hun bliver clingy og han lukker af, så hun råber højere og han isolerer sig meget.
Fair nok men så er det jo godt at fem linjer kan give udførlig instruktion omkring hvordan man ændrer et af de tidligst indlærte handlingsmønstre, en af grundpillerne i ens personlighed.
Eller hvad?
HELT ÆRLIGT!
Hvad fanden er det for noget at bilde folk ind at det bare lige er noget man ændrer? Det er fucking disgusting. Jeg siger ikke hermed at man ikke kan ændre sit mønster, det kan man. Men enhver grundlæggende forandring er ikke let, og jeg har meget svært ved at tro at det skulle ske på denne måde. Jeg har til gengæld lettere ved at tro på at denne latterlige test giver personen der tager den og forsøger at bruge den, en følelse af nederlag og endnu værre implicerer hendes kæreste til at være ubehjælpsom. Det der bliver beskrevet som en hjælp for parforholdet er altså i dette format en u-hjælp.
Hvilket vel bringer mig hen til det der gør mig virkelig vred så jeg skriver lange ubehjælpelige indlæg i min log med tastefejl og manglende kommaer nok til at gøre Karl Æg både gul og grøn.
Hvordan kan man forsvare at sælge sådan noget? Et produkt som på overfladen hævder at gøre en ting, men som faktisk på grund af dets formidlingsform gør noget andet, faktisk gør det modsatte. Hvordan kan det være okay at skrive og udgive sådan noget lort?
Er det bare okay at smide mirakelkure i hovedet på folk fordi det er det de vil have? Jeg giver da heller ikke børnene i børnehaven chokolade morgen middag og aften? Man har vel et ansvar som forfatter, skribent, diætist, eller psykoterapeut (ja selv dem, som det jo nu var i dette tilfælde!!!), eller hvad?
Jeg forstår det ikke og jeg bliver sur som en citron. Hvis det var mit blad havde jeg smidt det ud, men det er slet ikke logisk muligt det var mit.
Lorteblad.

Amager
Det minder mig om, vi skal have booket dagen til Challenge CPH, så vi kan sidde og fråde over tri snacks.

Det er nok også meget sandsynligt med svinghjul og hvad der ellers er proppet ind i den og pakket ind bag plasticskærmen mellem pedalerne!?! Synes også der er stor forskel fra kondicykel til kondicykel hvordan man sidder! Der er også noget forskel på pedaler på cykler irl har jeg erfaret denne uge hvor jeg har kigget på cykler. Naivt har jeg altid troet at pedaler sad ens i forhold til sadlen på alle cykler, det gør de så pænt meget ikk
Elsker alle dine små spekulationer og betragtninger og den måde du skriver om dem på

I går hyggede jeg med en masse rare mennesker i AK Gotha. Derefter gode bøffer, bearnaise og rosé-/rødvin. Ja!
Pres:
5x12x47,5kg
Pullups:
5
6
7
Gad ikke rigtig.
Flies:
5x10x11kg
Cable rows:
op til en 5er med stakken (120) - den sad godt.
DB rows:
10x41kg
37x41kg
Afslutningsvis masser af bromantisk stræk. Det var lækkert og s blandt andet sådan her ud:

Vi lavede også triggerpunktbehandling af Rods lægge. Det forgik ved at jeg sad på ham, så han ikke kunne flygte, mens Lærke og Højlund påførte smerte. Oceanman slap væk inden jeg fik sat mig på ham, så han slap for den behandling.