Henrik S.

Helt enig. På den anden side af Roskilde kører jeg faktisk på nogle af de landeveje, der med i Skjoldenæsholmløbet, når jeg skal ned til fritidshuset. Det er et rigtig fint område med gode veje, marker, så lang øjet rækker, og endda et par små bakker. Det er slet ikke værst. Så må man enten tage Roskildevejen som ren transport eller alternativt køre 'ved siden af den' (Sengeløse, Vasby, Soderup) og få lidt ekstra kilometer på bogen.

Vores lokale, lille Silvan på Nordens Plads (ved Domus Vista) har masser af p-pladser lige ude foran døren, og de har da en del lamper og den slags. Men husk at stille p-skiven.

Apropos astma og den slags, så ville jeg have lagt hovedet på blokken på, at græspollen var helt oppe at ringe i går, men jeg kan se, at tallet er relativt lavt for tiden (selv om det dog er der). Mine øjne har kløet som gale, men det må være noget andet, der driller. Birk er ved at være væk igen.

Ja, det er sgu meget sjovt. Verden er lille. Kender stadig nogen, der bor i ejendommen Silkeborg Plads 4-6, og det er nu stadig et hyggeligt lille hjørne af Østerbro, som det var engang. Men ja, alt er blevet saneret og sat i stand. Da jeg boede i ejendommen (som er en andelsforening) havde vi toiletter på bagtrappen og et fælles bad i stueetagen. I 1984-87 boede jeg der sammen med min daværende kæreste, som kom fra Australien, og hun fik sine værste fordomme bekræftet mht. nordisk vinter. Det var bidende koldt, og man kunne hver vinter spadsere tværs over Søerne, når man skulle ind i byen. På den i dag meget ryddelige Melchiors Plads var den holde- og vendeplads for dieselstinkende busser.

Det er for øvrigt sjovt, som geografien kan spille én et puds. Oppe i mit hoved ligger vores hus - som er beliggende umiddelbart nord for Sorø - et pænt stykke sydpå. Men hvis jeg kigger på ruten, når jeg kører 'bagom' på cykel og ikke følger motorvejen, så går turen nærmest stik vestpå - ganske vist med en lille 'hældning', men alligevel. Det har jeg virkelig svært ved at få ind i hovedet, men man skal nok ikke argumentere med løbeuret.

Nå, men det har jo været et helt lille sideprojekt for mig at cykle frem og tilbage til fritidshuset, inden maj måned var omme, og det er lykkedes. Fredag gik turen til Munke Bjergby og i dag hjem igen, små 70 km hver vej. Vejret har været fantastisk, selv om fredagens tur blev i en side-/modvind hele vejen, der godt kunne mærkes. Tilvænningskurven har været rimelig stejl, for jeg har vel kun haft en fem, seks, syv ture reelle ture inden turen fredag. Det er derfor som sådan ikke formen eller udholdenheden, der er udfordringen, men arbejdsstillingen og aktiveringen af nogle nye muskler nede over lænden, oppe i skuldrene og - naturligvis - i lårene. Turen derned tog vel 2:45 cirka og turen hjem, hvor vinden var bedre, omkring 2:35-2:40 eller noget i den stil. Uden nogen som helst form for forcering, bare stille og rolig turistkørsel. Jeg skulle ikke risikere at miste pusten undervejs. Læg dertil 10-15 minutter derned med lige at finde vej. Men nu sidder ruten der allerede - ud til Roskilde, dernæst Ledreborg, Lejre, Kisserup, Hvalsø, Store Merløse og Stenlille, derfra er der bare 5 km til huset. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så tager det bare tid at få snoet sig ud af byen hele vejen til Roskilde. Der er meget stop and go ved lyskryds, så først ude på Ledreborg Allé kan man begynde at køre mere frit på landevejene. Men det er godt nok en fin tur, og jeg har ikke været særlig medtaget af dem bagefter. Lige p.t. går det faktisk nemmere med at cykle end med at løbe, som føles lidt tungt i det. Nu er det jo ikke nogen voldsom distance, men jeg fundet ud af, at den lige præcis er så lang, at jeg skal have noget væske og måske en banan med næste gang. Tanken bliver lidt tom, når vejret er varmt, og solen skinner. Ellers er alt OK, og det fungerede fint nok at tage den tunge Focus, som er ret komfortabel til turen.

De knap to år jeg havde her i 2019 og 2020 i ABC Motion, fungerede det som regel fint. Vi havde mange gode ture, hvor der var lagt rulleskift ind som en del af træningen. Det var både på rundstrækninger på landevejen og ude på flyvestationen, hvor man kan nørde igennem med skifteteknikken uden at tænke på andre trafikanter. Og det er helt rigtigt, når det virkelig ruller, er det en 'flyvende' fornemmelse.

Det er jo også langt det sjoveste! Hvis jeg i de kommende år kommer til at cykle mere, kan jeg jo nok heller ikke styre det, men lige nu er det ikke en af de aspekter ved gruppecykling, jeg savner. Det hører så med i billedet, at jeg også var 'den bekymrede type', da jeg kørte løb back in the day. Når feltet blev barberet tilstrækkeligt ned, og slutspillet gik i gang med en 5-10 ryttere, var jeg mere i mit es. I mit første år som senior i 1979 havde de lige sløjfet D-klassen (på grund af for få licensryttere), så alle startede i C, hvad der gav felter på op mod 100 mand. Det var eddersparkeme lige lovlig dramatisk. EDIT: Tjekkede lige op i min gamle træningsdagbog, og den er god nok. I april var der C-felter på 85 og 98 ryttere i hhv. Herning og Fredericia. Der var jo styrt til højre, venstre, foran og bagved. Der var kun én ting at gøre: at køre sig i så god form, at man kunne holde sig blandt de 10-12 første hele tiden. Det var frygteligt.

Apropos tidligere snak om priser, der stikker helt af på cykler - især på topmodellerne - så har ham her regnet lidt på, at de færdigsamlede cykler koster meget mere end at købe delene hver for sig - inklusive arbejdsløn til en mekaniker, der samler cyklen.

Uha, det er så lige præcis en af grundene til, at jeg ikke kommer til at køre i en stor motionsgruppe igen lige med det samme, lige meget hvor meget jeg kommer til at cykle. I de knap to år, jeg kørte med ABC Motion, kørte folk faktisk rigtig pænt, men der var sgu også et par styrt, herunder et seriøst knækket kraveben. Det var som regel uopmærksomhed, der gjorde det. Av, av ...

Hvilket drama. Og så endda i et kvarter, der også var mit nabolag fra 1984-87, hvor jeg boede på Silkeborg Plads. Det var dengang, hvor der stadig var lidt forfaldent i Nordhavnskvarteret med sodsværtede facader og åbne opgange uden dørtelefoner

Jamen, jeg er jo strengt taget også vokset op i Østjylland - bare nede i Sønderjylland :) Jeg boede i Haderslev, og det er et fjordlandskab ligesom længere nordpå, og der er rigeligt med bakker. Mit terræn til træning strakte sig typisk fra Kolding i nord til Åbenrå i syd, og ude fra kysten og ind til Vamdrup, Vojens, Rødekro inde i landet. Det giver sådan en aflang firkant med bakker og varieret terræn. Der er glimrende veje oppe omkring Skamlingsbanken, og Løjt Land nordøst for Åbenrå er også udfordrende. På de længste træningsture om sommeren, kom vi helt op omkring Bredsten, Randbøl, Vejle og Egtved. Hvis der skulle trænes side-/modvind og lange intervaller og lign., kunne turen også gå ud midt i Sønderjylland til Agerskov, Gabøl, Toftlund, hvor der var pivfladt, og man kunne køre intervaller efter kilometerstenene (det var mange år før cykelcomputerne). Længere vestpå kom vi sjældent, for hele den midterste og vestlige del af Sønderjylland er flad som en pandekage, og der er vinden langt den største modstander. Husker tydeligt ruten til Tønders åbne løb, hvor der kun ét sted var et lillebitte bump af en bakke. Til gengæld var den et udskilningsløb fra helvede, hvis der stod en kuling ind fra vest. Så du har - delvist - ret. Men kun for den midterste og vestligste del af landsdelen. Omkring Åbenrå og Haderslev er der glimrende cykelterræn, men alt efter hvor langt du skal køre, og hvor du bor, kan det jo blive nødvendigt at tage bilen derover.

Kim Kix fra Power Solo har faktisk været begejstret motionscyklist gennem mange år. Det skulle man måske ikke tro, men den er god nok.

Det kan man sikkert også med mobilen eller på en tablet, men da jeg sidder bænket foran min pc hele dagen (mere eller mindre), så er det ved skærmen, jeg foretager langt de fleste operationer.

Nu jeg er i gang: Søndagen bød på ugens anden cykeltur! Chok!! Denne gang på hele 62 km. Chok!!! Jeg tog denne gang den tunge, komfortable Focus og kan egentlig godt lide den lidt mere oprette stilling. Jeg tøffer jo bare ud på de velkendte landeveje og freestyler lidt. Det er virkelig rart at kende hele omegnen fra tidligere og så bare køre løs. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg kan tage turen til fritidshuset og retur. I øvrigt bød søndagen på årets vel nok hidtil mest perfekte vejr til en cykeltur. Næsten ingen vind, varmt, men ikke uudholdeligt, det hele var lige tilpas. Og det kunne man se på landevejene nordvest for byen. Hold nu kæft, der var mange grupper af motionscyklister ude på tur. Nogle af dem var nærmest mellemstore cykelfelter. Tror, jeg mødt en 10-15 store grupper. Det var godt nok vildt. Og hvilken kontrast til de unge år, da jeg lå og kørte de sønderjyske landeveje tynde. Dem havde man for sig selv. Helt bogstaveligt: Man mødte aldrig et øje ud over de bilister og lastbilchauffører, der kom blæsende forbi. @Gregers: Det her billede fylder 183 KB.

Ja, de må højst fylde 250 KB. Nu sidder jeg i dagligdagen altid ved en pc, hvor jeg bare åbner dem og gemmer dem i en anden billedstørrelse som fx 800 pixel eller deromkring i bredden. Så skalerer de ned, så man kan klippe dem ind.

Nå, så svært er det så heller ikke at komme i gang med at cykle igen. Det er jo lidt som at trække en kær gammel sweater over hovedet, og efter endnu en justering (den fjerde!) af højre Keo-klampe sad højre fod endelig i den rette position, og jeg kunne rulle endnu en tur på Storck'en - denne gang på stolte 55 km I dag kan jeg da godt mærke det lidt i lårene, men så er det heller ikke værre. Skønt at komme ud til gule rapsmarker og lærkesang. Og nu er jeg sikker på, at jeg kan rulle de knap 70 km til fritidshuset, når det bliver aktuelt. Indtil videre har det bare været én cykeltur om ugen, og sådan bliver det nok også en rum tid. Sideløbende prøver jeg stadig at løbe lidt kortere, men hurtigere. Det holder til gengæld hårdt, men lad os nu se, om ikke det går fremad. Har meldt mig til Sorø Sø Rundt nede ved fritidshuset her i starten af september. Storck'en ruller i øvrigt stadig aldeles fremragende. Der var en irriterende knirkelyd sidst, men det viste sig at være sadlen og er fikset.

Der er birkepollen lige for tiden, men ikke i overvældende mængder. Det er en af de ting - sammen med græspollen, hest og kat - jeg er allergisk over for, men jeg kan ikke mærke så meget i år. Der er lige snerten af noget kløe og løbende øjne, men ikke noget, jeg skal tage antihistaminer for. Sidste eller forrige år gik det fuldstændig balalajka med birk. Der kan i øvrigt være stor forskel på, hvordan jeg reagerer over for det, så det er ikke umuligt, at det af en eller anden grund fremkalder en reaktion hos dig. Prøv medicinen, og mærke efter, om der er en forskal.

Fedt, det kan du roligt gøre. Det er virkelig en interessant bog med en hel aha-momenter undervejs. Jeg vil sætte den højt på min liste over spændende 'motionslitteratur' sammen med en anden bog, jeg læste for efterhånden mange år siden, og som jeg fandt frem igen på min Kindle den anden dag: 'Zen and the art of running' af Larry Shapiro. Han sætter de forskellige aspekter at løb, kontinuerlig træning, præstationer og meget mere ind i en buddhistisk ramme og hele den livsfilosofi og-tilgang, man benævner 'at være i zen'. Den har også en del aha-momenter. https://www.amazon.com/Zen-Art-Running-Making-Peace/dp/1598699601

Ja, absolut. Jeg havde jo et lidt hasarderet projekt i form af et maraton i marts, og jeg - hånden på hjertet - aldrig været så mørbanket allerede halvvejs i et motionsløb, og jeg har aldrig været så tæt på at opgive uden rent faktisk at opgive. Alligevel var de sidste 1-2 km en fornøjelse, hvor jeg faktisk kunne løbe nogenlunde og havde overskud til lidt sproglig pingpong med nogle danske medløbere. Matt Fitzgeralds 'Brain Training for Runners' bliver ved med at spøge i mit hoved, for han leverer overbevisende svar på, hvorfor det er sådan. Jeg husker det samme til mit bjergmaraton i 2014, hvor alle er HELT færdige, når man når det højeste punkt omkring km 39. Herefter går det nedad, og det dæmrer for en - sådan for alvor! - at man kommer igennem. Derfor løber de fleste som unge vårharer de sidste 2-3 km. Fitzgeralds svar er, at det er hjernen - og ikke brændstofdepoterne - der er begrænsningen. Hjernen registrerer, at man er på vej ud i noget snavs, som man kan risikere at dø af. Så den lukker ned for systemerne for at sikre kroppen. Det store kommandocenter mellem ørerne tænker længere frem, end man selv gør. Det forklarer den ellers uforklarlige slutspurt hos fladmaste motionister den sidste km af et maraton eller halvmaraton. Et af hans andre eksempler er også slående: Alle var overbeviste, at det var kropumuligt at løbe en mile under 4 minutter. Så gjorde Roger Bannister det, og inden for et år havde flere andre løbere præsteret det samme. Det blev bevist, at det var muligt, og så er der åbnet en dør for den grå klump på øverste etage Ikke at jeg lige ved, hvad du kan bruge det til, men kan du løbe 15-16 km, kan du naturligvis også løbe 21 km. Måske kan det hjælpe at visualisere de sidste 500-1000 meter, hvor målstregen er inden for syns- og rækkevidde.

Wtf?! Det der med at være spændt lige lovlig meget op til noget nyt, kender jeg nu kun alt for godt. Da jeg for år tilbage skulle op at træne med dem i Birkerød BC for første gang, kom jeg først af sted med dem i tredje forsøg. De to første gange havde jeg enten glemt cykelsko, eller også dukkede jeg op på det forkerte mødested.

DET tror jeg altså virkelig ikke bliver noget problem. Tag en kilometer ad gangen. Tag 500 meter ad gangen. Selvfølgelig kommer du flot i mål. Tænk undervejs på, hvor privilegeret det er at kunne gøre det, du gør. Det er et privilegium, ikke en pine. PS: Lyder som nogle kraftige dage, hold da op.

Jeg er også monumentalt dårlig til at prutte om priser, ligegyldigt hvad der skal købes. Stod engang og ventede i en rigtig pæn tøjbutik på Østerbrogade, hvor kunden før mig lige fik handlet prisen på tre skjorter gevaldigt ned under den skiltede pris. Så valgte jeg at sige pænt tak for i dag og gå ud igen. Jeg kan ikke finde ud af det og ville være en håbløs købmand på en tyrkisk bazar.

Ahaaa, jamen, hans DBA-shop er jo også meget transparent, så det ville undre mig, hvis der var ugler i mosen. Har købt noget hos ham tidligere, og det er gået fint hver gang med hurtig forsendelse osv. Det er rigtigt, at mange af hans komponenter er en generation eller to bagud, men det er perfekt til mine cykelprojekter :) Der er folk rundt omkring, der ligger inde med små lagre af ting og sager, som de på den eller anden måde har fået fat på. Sidste efterår fandt jeg en Red-forskifter hos en tidligere cykelmekaniker i Søborg(?), som havde alt inden for SRAM inkl. mærkelige bolte og spændskiver mv., som ellers kan være svære og tidskrævende at opdrive.

Har også været af sted på to hjul i dag - denne gang stolte 36 km på den tunge Fætter Focus. Har lavet en lille opgradering ved at skifte frempinden ud på den. Der sad en 110 mm FSA med rustne bolte på, og de bolte var bare for deprimerende at sidde og se på. Så jeg fandt en 120 mm New Ultimate spritny frempind til en flad 100-mand og har sat den på i stedet. Kunne tage en spacer af, så den kom lidt længere ned, samtidig med at den rækker lidt længere frem. Det gjorde lige stillingen helt perfekt, og nu er der ingen rustne bolte. Frempinden er fra ham her i Mørkøv, jeg har brugt tidligere. Han har meget godt til en billig penge, og han sender med det samme. Om det er varmt, ved jeg ikke, men mon dog? Hans DBA-profil er i hvert fald meget åben: https://www.dba.dk/saelger/privat/dba/5054133