Henrik S.

Egentlig sjovt, at du bruger Matt Fitzgeralds principper. Brugte engang hans Brain Training for Runners, som havde nogle glimrende pointer og god træningsprogrammer. Han er generelt ret fornuftig at høre på, synes jeg.

Jeg kunne ikke træde en bule i en blød hat, om så jeg prøvede. Men jeg glæder mig da til at tage nogle trilletur, gammelmands-style :)

Ja tak. Jeg har åbenbart behov for at kaste mig ud i de projekter fra tid til anden

Jeg har ikke de helt store principper for mig selv, hvad angår mad og slik og den slags - bortset fra, at jeg prøver at spise lidt kolesterolvenligt. Alligevel har jeg de senere år stort set aldrig spist egentlig slik. Kager, javel, chokolade og chips fra tid til anden, jo jo, men uhyre sjældent, for ikke at sige aldrig, decideret slik. Søndag aften var jeg så for en gangs skyld i biffen med mine to drenge, og der tog jeg pr. refleks en cola og en pose blandselvslik fra kiosken. Ikke nogen voldsomt stor pose, men alligevel. Det var John Wick 4, og sådan en smadrefilm krævede på en eller anden måde bare den traditionelle menu. Dér kunne jeg altså godt mærke, at jeg fik det jævnt dårligt af skidtet. Så jeg er helt med på, at ikke kun er sukkeret, men også hele 'kemien' i slikket, der er noget skidt for kroppen. Men man skal nok have haft en pause fra det for virkelig at mærke det. Det smager jo godt, men det er ikke godt. Hvis der landede nogle aliens på jorden, ville de nok også undre sig over, at der bliver brugt tid, kræfter og penge på at producere noget, der er så modproduktivt og giftigt. Ikke at jeg med ét har indført nogle principper, jeg ikke havde før, men jeg fortsætter nok bare linjen med meget sjældent at købe det.

Jo, for pokker da. Huset ligger nogenlunde midt i denne firkant.

Nu da værktøjet var fremme, fik jeg for øvrigt færdiggjort Storck'en, så den også er klar til indsats. Det viste sig at være ret nemt at montere kabler i de gamle SRAM Red-skiftegreb, så mine bange anelser blev ikke opfyldt. Den lander på 7,65 inkl. kabler, styrbånd, indlæg og hele molevitten.

Det har været meget tæt på en ideel træningsuge med to gange pitstop i Fitness World - Puregym! - og to træningspas med hhv.- tempointervaller og bakketræning i Søndermarken/Frederiksberg Have. Det eneste, der i sidste ende kom til at mangle, var en testtur søndag formiddag på den nye, gamle Focus, der er landet her på matriklen ved et tilfælde. Søndag formiddag regnede det ret kraftigt, så det blev løbetræning i stedet for. Men ellers kunne jeg forestille mig, at ugerne her i foråret og til sommer forløber: 2 x styrke, 2 x tempotræning, 1 x cykling og så ellers stille og rolige løbeture de andre dage, som det passer. Så vil jeg nok efterhånden nogle af de lidt kortere motionsløb - Park Run, RAC-Milen og den slags for at få en smule fart i stængerne igen. Så må den ugentlige cykeltur stå for det mere lange, seje træk. Det bliver sjovt at prøve den Focus, som lader til at fungere meget godt. Har sat mine andre Mavic-hjul på den, nyt styrbånd og nogle billige Keo-pedaler. Og så har jeg justeret den ind, så den passer. Det må være første generation Cayo, så den er noget af en tung fætter. Indtil videre cykeltræner jeg jo overhovedet ikke, så det er ren overkill lige pludselig at have to cykler, men nu får vi se. Den kan måske udstationeres i fritidshuset, så jeg kan udforske Midt- og Vestsjælland lidt mere på cykel?

Ha, haaa, when it rains, it pours. Har haft en mobiltelefon til salg med rundt regnet 0 henvendelser. Så meldte der sig pludselig en gut fra Sydsjælland, der ville høre, om jeg var interesseret i at bytte med en racercykel str. XL. Jeg mener: What are the odds? Jeg vil da hellere have en cykel for meget end en mobil, der ligger og glor. Så nu er jeg den stolte ejer af en Focus Cayo carbonracer med et ganske pænt udstyrsniveau. Den er klar til rulleture her og nu, og derfor haster det knap så meget med at panikke over at få sat kabler på Storck'en. Det kan jeg gøre i god ro og orden og alligevel få gang i cykleriet igen. Ordner nogle småting på den i morgen, og så burde den være good to go.

Tak. Tror faktisk, jeg er stødt på hans navn tidligere. Det er altså fuldstændig gakkelak i mine øjne at tage på tur med sin drone, men jeg er jo også af den gamle skole

Dronen med?! Hvad i alverden ... Dét kunne jeg altså godt tænke mig at se resultatet af. Hvem er det? Jeg er simpelthen nysgerrig efter at se, hvad det går ud på.

Det er om 7,5 uger? Det tror jeg nu ikke bliver noget problem med din disciplin. Hvis man føler sig lidt presset tidligt i forløbet, er det vigtigt at huske på, at man jo egentlig først skal være rigtig klar til race day. Jeg kunne godt tidligere gå lidt i panik over tidspres (som om, at man skulle præstere sit bedste lige nu og her - og ikke om x uger). Men der tror jeg altså, det er vigtigt at huske på, at man har alle dage til sin rådighed helt frem til dagen før løbet. Når det er sagt, så er et halvmaraton ikke sådan easy-peasy, bare fordi det er den halve distance. Det er stadigvæk en god, lang løbetur, man skal have respekt for, så det er fint nok. Men du er jo on-track og kommer fint til at gennemføre, det er bare et spørgsmål om at finde et sweet spot til tempoet.

Ja, det er en god iagttagelse, at han er SÅ suveræn i SÅ forskellige løb. At han så fik lidt ufrivillig pace af løbsdirektørens bil i final i går i Amstel, kan man så ikke laste ham. Der fik jeg faktisk lidt ondt af ham, for det var da helt i skoven. Han kan jo ikke gøre andet end at give den fuld gas, men det har nok ikke skadet, at den store løbsbil ligger så tæt på foran. Underligt amatøragtigt af løbslederen.

Jeg følger ikke så frygtelig meget med mere, men altså ... jeg har da også tænkt tanken. Der har været nogle lidt 'rodede år', hvor alle kunne vinde alt muligt, og hvor der var noget wild west over det hele. Men det sidste år eller to har der modsat været nogle fuldstændig outstanding præstationer, der har krævet nærmest overmenneskelige kræfter. Det er måske bare en hel gruppe af 'århundredtalenter', vi ser. Eller også sker der ting og sager i laboratorier rundt omkring, som man helst ikke vil vide noget om.

Jeg tror ikke, man skal tælle sammen, hvor meget tid der egentlig går med 'bare lige at se noget på telefonen'. Det er vist en pæn bid af et gennemsnitsdøgn.

Hov, jeg har sgu da fået vendt den Tune-stikaksel, der sidder på forhjulet, til den forkerte side :)

By the way: Tog et ryk en af påskedagene og fik klikket alle de mange ting, der er kommer fra alle verdenshjørner sammen til en cykel. Langfredag sneg temperaturen sig endelig op, så jeg lige præcis kunne stå udenfor uden at fryse fingrene af. Det viste sig at være lettere end forventet(!). Det hele sagde klik, klak, og så var det samlet. Har prøvet at skifte Mavic Ksyrium-hjulene ud med kinøjser-hjulene med den høje profil, og klæder den egentlig meget godt. Den tidligere ejer har bare sat slanger i med for korte ventiler, så der er lige bestilt nogle nye , så jeg rent faktisk også kan pumpe dækkene op. Har også bestilt ventilforlængere, så jeg kan bruge de slanger, jeg har liggende. Når tiden - og temperaturen - tillader det, tager jeg et en dyb indånding og går i gang med sidste etape, som er kablerne. Det glæder jeg mig ikke så meget til. Men det er ambitionen, at jeg i løbet af maj måned får kørt nogle ture frem og tilbage til fritidshuset i nærheden af Sorø. Vægten er foreløbig landet på 7,35 kg. Når man tager de tunge hjul og klinger i betragtning er det faktisk et godt bevis på, hvor latterlig let Storck-stellet var, da det blev introduceret for næsten 20 år siden.

Tak for det. Nu er den sidste rest vist ved at være væk. Det har også taget en lille uge, hvor der indimellem stadig var lidt let kvalme. Minder meget om en ... ja, 'forgiftning' nærmest. Højst besynderligt. Nu er tingene imidlertid tilbage ved normalen, og jeg har fået løbet et par gode ture.

Så ser man lige mig: Jeg skulle endelig løbe lidt længere i weekenden, men ud af det blå får jeg kvalme en hel dag, før jeg endelig får ofret mig og kommer nogenlunde oven på igen. Det er umindelige tider siden (6, 8, 10 år?), jeg har haft sådan en maveomgang, men jeg blev da lige mindet om, at det ikke er min spidskompetence, men snarere en nærdødsoplevelse for mig at have kvalme. Den forsvandt heldigvis sammen med opkastningen, men jeg har da lige haft et enkelt døgn bagefter, hvor jeg har følt mig banket helt gul og blå udvendig og indvendig. I dag er jeg så ved at være oven på igen og har løbet en bette tur i solskinnet, så det var nok det. Godt nok mystisk, hvor man lige kan samle det. Hele familien var til frokost lørdag, og ingen andre har fået det, så det var ikke maden. Oh well, nu må der godt gå lige så lang tid - eller længere! - før jeg oplever det igen.

Lige nu er der faktisk lovet en 10-11 grader i de nærmeste dage. Til gengæld drukner vi åbenbart i regn. Oh, happy day. Godt man bare skal pleje sine maratontrætte ben og ikke løbe alt for meget ude i den fri luft.

Har i øvrigt genoptaget styrketræningen allerede i dag i frokostpausen med en tur til den lokale Fitness World. Den har åbenbart skiftet navn til PUREGYM i mellemtiden og har fået lollipopfarver, det er lige til at få kvalme af. Som om det ikke var nok at jogge de 1,5 km derhen og tilbage igen med stive stænger.

Det er jo vildt! Så bliver man sateme noget indebrændt.

Tak begge. Ja, jeg tænker også, at den 32 km-tur måske - trods alt - lå lige tæt nok på selve løbet, når man nu ikke ligefrem er 22 år og ikke længere bare kan restituere som ved at trylleslag over night. Men desto mere tilfreds er jeg over at have slæbt mig igennem, og ja, det ER interessant at hænge der omkring 32-33 km og have bly i benene. Man har nogle diskussioner med sig selv, som man simpelthen ikke kan tænke sig til, men bliver nødt til at erfare ved at bringe sig selv derud. Så selv om man ikke sætter rekorder, får man alligevel det med hjem, at man vandt diskussionen ;) De sidste par uger har jeg sjoflet styrketræningen (den smule styrketræning, jeg laver), så fra og med i dag bliver der igen to ugentlige løbedage med stop i FW. Derudover bliver nok løbet lidt kortere ture, og så prøver jeg at lægge lidt mere bakke- og intervaltræning ind. Det er slut med de super lange ture for et godt stykke tid, MEN det ville da være dumt at smide hele løbeformen væk, så jeg vil bruge den til at løbe lidt hurtigere og måske løbe nogle Park Runs. På et tidspunkt vil jeg så lægge nogle cykelture ind, men jeg skal altså lige have samlet min racer først. Jeg er henvist til at stå udenfor og ordne cykel, og lige nu ville jeg simpelthen fryse fingrene af. Min Schrøder bycykel er stort set færdig, men raceren lader vente på sig. Pyha, jeg sender en tanke til de cykelryttere, der skal start sæsonen herhjemme i det her vejr. Jeg har prøvet at starte sæsonen back in the day med et landevejsløb en af de første dage i april med blæst og slud. Der havde jeg nok også lidt diskussioner med mig selv undervejs.

I øvrigt fik jeg lige røven med ud af Tyskland i går aftes. I dag er hele landet lammet af en strejke, der stopper både tog, busser og fly. Havde egentlig booket hotelværelset to nætter, men så var der en direkte SAS-returrejse i går aftes, og den er jeg godt nok glad for, at jeg valgte.

Tak for hep Det hjalp åbenbart, for med det yderste af neglene fik jeg faktisk slæbt mig gennem hele distancen i går. Men det holdt godt nok hårdt, for allerede ved 20-21 km var lårene som telefonpæle, og så er der altså laaaang vej hjem. Alt rundt om arrangementet har ellers klappet perfekt. Fløj derned lørdag morgen og hjem søndag aften. Ingen forsinkelser og et hotel booket bare 200 meter fra start/mål. Alt fungerede, og selve løbet kører altid som det skal med nummerudlevering, depoter osv. ADAC MARATHON HANNOVER, som er det officielle navn, er jo en veritabel løbefest med børneløb om lørdagen og alle mulige distancer og stafetløb om søndagen. Og så er starten på de forskellige distancer forskudt, så man som maratonløber løber den sidste del af ruten sammen med mange andre løbere fra de andre distancer. Jeg kunne simpelthen gå fra hotelværelset klokken 8:55 og snildt nå over i startboksen til klokken 9. Ruten er sådan en 'blomsterrute', hvor man løber ud i nogle 'blade', hvor man hver gang er inde omkring centrum igen. Det gør det altså ikke mindre fristende at stå af undervejs Nuvel, første halvdel gik egentlig OK, og jeg lå vel længe til en sluttid omkring 3:45-3:50, men halvvejs begyndte det at knibe, og jeg slog helt over i slæbegear, gik lidt indimellem, lavede lidt strækøvelser og havde en længere, indre dialog med mit bedre jeg. Jeg havde på forhånd en strategi om at drikke lidt ved samtlige depoter, og det fungerede fint. Måtte tisse tre gange undervejs og var ikke super tørstig bagefter, så jeg har fået væske nok. Det gav også et lille stop hver gang, for jeg har aldrig lært at drikke og løbe samtidig. Den kedeligste del af ruten er også dér, hvor muren er højest - omkring 32-34 km - og da var jeg godt nok i krise, men jeg ved sgu ikke, så gik den ene kilometer efter den anden, og så stod der 39 km. Med mindre jeg har to brækkede ben, kan jeg altid slæbe mig hjem fra 39-42, så jeg kom over stregen på 4:07. Det er jo ikke ligefrem noget at være stolt over, MEN det har nu alligevel været super fint at gennemføre planen, selv om den set i bakspejlet også har været en kende hasarderet. Til gengæld kan jeg notere mig, at det hverken har givet skader eller problemer undervejs, og jeg kunne da også cykle hjem fra lufthavne i et pænt tempo i går aftes, så selv om lårene blev ømme undervejs, så har jeg nået målet med at få løftet formen og den grundlæggende konstitution. Meeeen jeg gør det ikke igen lige med det samme. Det er eddersparkeme en lang løbetur, og hvordan ultraløbere løber 75, 100 km eller længere er mig stadig en gåde.

Nå, samtlige danske, norske og tyske vejrtjenester melder indtil videre om kolde temperaturer og masser af regn på søndag i Hannover. Hmmmm, jeg pakker nok bare alt mit løbetøj ned, og så må vi se. Selv om Hannover ikke ligger ret meget sydligere end Hamburg, så er det min erfaring, at det sagtens og meget pludseligt kan blive en del varmere end i Danmark, hvis vejret slår om. Turen til Boston i april 17 var den ekstreme eksempel. Temperaturen steg til over 25 grader på løbsdagen, og der var jo ikke noget løv i træerne til at skygge. Dagen efter slog vinden om, og det blev bitterkoldt og regnfuldt.