Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,891
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    302

Everything posted by Henrik S.

  1. Absolut. Lige denne her bliver virkelig vellykket.
  2. Jeg kan altså godt lide Andy, der restaurerer cykler på YouTube. Det er jo en sympatisk tanke at genbruge tingene, og han restaurerer ikke kun de mest kostbare cykler, men også nogle helt almindelige, tilgængelige racere. Denne her Saracen bliver virkelig vellykket, synes jeg.
  3. Denne uge bliver i øvrigt lidt spøjs og anderledes. Næste weekend byder forhåbentlig på langtur(e) igen, men mandag til torsdag har jeg flere (video)møder, et fysisk møde og aftaler hos både lægen og tandlægen, så jeg kan simpelthen ikke nå at træne midt på dagen som sædvanligt. Derfor holder jeg for en gangs skyld benene i gang med en morgenløbetur. Og da jeg nu er i gang med mærkelige dage, prøver jeg at springe morgenmaden over, så jeg ikke spiser noget mellem aftensmad og frokost. Det er jo ikke nogen lang faste, men alligevel ... I dag har det indtil videre være meget udramatisk, men på længere sigt går det nok ikke, da jeg næsten altid træner i frokostpausen. Det bliver formodentlig svært på tom mave helt fra aftenen i forvejen.
  4. Er i gang med planen om at løfte 'ugens lange tur' i februar. Det blev til 23,1 km i går lørdag med 5:27 i snit. Det gik sådan set fint nok, men det kan godt mærkes i stængerne her til morgen. Jeg skal i løbet af måneden op på ture, der er 28-30 km, før det rent mentalt kan lykkes at prøve kræfter med hele distancen ultimo marts. Det hele er kende hasarderet, men lad os nu se. Måske kan det lige nå at falde på plads, så løbet ikke bliver ren overlevelse. Det handler jo slet ikke om tiden, så i værste fald kan jeg prøve at tøffe igennem og tage det som en (lang) udflugt :)
  5. Nemmerlig! Og tænk, i går eftermiddags sad der sgu en solsort på en gavl her i kvarteret og sang! Det var eddersparkeme godt nok en mærkelig lyd, men samtidig også et godt tegn. I dag har det også været mærkbart lysere, og jeg småsvedte i solen på joggingturen i frokostpausen Jeg må da tilstå, at det indimellem kribler lidt i fingrene for snart at få lavet mine to cykelprojekter færdige. Jeg har fået købt smådele til Schrøder bycyklen - bl.a. pedaler, de er jo svære at undvære. Så når det er lunt nok til at stå udenfor og skrue, får den friske dæk, slanger og indlæg, pedaler og et fladt styr med nyt styrbånd. Derefter bliver det tid til at samle Storck-projektet. Jeg har fået fingre i et par højprofil-carbonhjul billigt - det er kinesiske Novatec-nav - og jeg tror, at de vil klæde den rigtig godt. Den kan sagtens bære sådan et sæt, for selve stellet er rimeligt oversize. Mon ikke den kommer ud at rulle til marts, om alt går vel? Løbetræningen er stadig tilbage på sporet. Hvis jeg skal holde min skumle plan om - måske! - at løbe et maraton den sidste weekend i marts, så skal ugens lange tur løftes fra 20 til omkring 18-30 km i løbet af februar. Vi får se.
  6. Holland er et virkelig nemt land at rejse til og være i. Vi besøgte i tidernes morgen Duinrell ved Wassenaar et par gange, da ungerne var små, og derfra kunne man besøge Delft, Haag og Amsterdam. Det tog kun en lille dag - uden stress - at køre derned, og vi har siden været nogle gange i Amsterdam, som også er en super hyggelig by bare at være i. Hollænderne minder meget om danskere, og de er ganske rare folk, synes jeg. Og de er lige så kapable til engelsk som danskerne, så når dit hollandske ordforråd slipper op, slår du bare over i engelsk
  7. Første nogenlunde normale træningsuge efter influenzaen (eller hvad det nu var for en virus). Løb alle dage på nær én. To besøg i FW med lidt styrketræning, en enkelt dag med lidt tempo og en lidt længere tur i dag - ganske vist kun 18 km, men med fint flow og overskud. Så hele sygdomsforløbet har taget små tre uger med fem dage helt ude af loopet. Ud over de fem dage har det været guld værd, at jeg trods alt har fået bevæget benene lidt i perioden. Der er ikke meget muskelømhed at registrere, så jeg er back on track. Og så bilder jeg mig oven i købet ind, at man godt kan registrere, at dagene er blevet en lille bitte smule længere. Det er vist ikke engang en time, men lidt har også ret.
  8. Her på matriklen har vi været igennem en omgang influenza, der kommer snigende hen over en 3-4 dage, før den for alvor melder sin ankomst. Hvis det er den samme, går du ikke 100 procent i brædderne, men det tager desværre lidt tid at komme helt ovenpå igen. Jeg krydser fingre for, at du bare oplever et strejf i denne omgang. Der er godt nok mange, der har været syge de seneste uger/måneder. Vi er tilbage ved gamle dage, hvor få spritter af, og vi hoster og harker på hinanden overalt
  9. Ja, musik kan noget. U2 er faktisk i gang med at 'genbesøge' deres gamle sange og udsender snart et album med en stribe nyfortolkninger af dem. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det er en god idé. Den første lyder lidt doven:
  10. Er kommet nogenlunde godt i gang med at løbe igen og selve løberiet går fint. De fem dage har ikke gjort et afgørende indhug i selve løbemekanikken. Jeg skal bare igennem denne her lange 'hale' efter virussen, hvor kroppen ikke kører 100 procent på alle seks cylindre. Jeg tror, det her har været en influenza, men det kan godt minde lidt om ugerne efter den omgang omikron, jeg havde for præcis et år siden. Da tog det også et par uger, før lunger og alting var helt på toppen.
  11. En god Rema1000 kan noget. En del af deres egne mærker er ikke så tossede, og prismæssigt kan jeg også godt forstå, at de ligger lunt i svinget. Ikke så underligt, at de har medvind. Du kan jo holde øje med, om der måske er en Aldi tæt på, der bliver konverteret. Rema1000 overtager broderparten af deres butikslejemål, når Aldi drejer nøglen om inden længe.
  12. Er Rema1000 ikke ret gode til det med mad/grønt/salater i små portioner til overskuelige priser? Udfordringen med grønt er jo, at det kan være svært at lave portioner, man kan spise over flere dage eller fryse ned. Det gør vi generelt meget her på matriklen, det med at lave mad, der kan strækkes over flere dage. Har lige spist minestrone tre dage i streg, det begyndte så at blive en smule kedeligt til sidst
  13. Tak for det, jamen, det gør det heldigvis. Onsdag og torsdag toppede det. Og lørdag havde jeg endelig lyst til at skubbe kroppen i den rigtige retning ved at løbe en tur. Så jeg har været ude at løbe både i går og i dag. Facit er derfor, at der i alt er røget fem dage ud af kalenderen, men det overlever jeg nu nok. Med virus når jeg altid et punkt - typisk når feberen er væk - at nu gør det mere gavn end skade at tage sig en løbetur, og så er det bare med at komme af sted. Det river stadig en smule i luftvejene, og jeg hoster stadig lidt, men det går afgjort den rigtige vej. Rusten skal bankes af, men ellers går det fint. EDIT: En sjov bonus ved denne omgang har været, at jeg fuldstændig har mistet lysten til sodavand, øl, vin, søde sager og kager. Jeg har simpelthen spist så fornuftigt og kun drukket vand. Så selv om jeg ikke har rørt mig, er vægten faktisk faldet en smule. Spøjst. Appetitten som sådan har ellers ikke fejlet noget. Tror, jeg lige bliver i det asketiske spor et stykke tid længere.
  14. Det lyder da meget fornuftigt. Har du egentlig været oppe på et niveau i styrketræning og deraf følgende muskelmasse, hvor du vil begynde at tabe dig ved at skrue ned? På mit gamle gymnasium havde vi en del tunge roere og ishockeyspillere, og modsat cykelryttere, så blev de faktisk mindre, når de skruede ned for sporten.
  15. Tak for det! Der er ikke meget super over det lige nu, MEN - good news! - jeg tror, det er vendt med sygdommen. De seneste to dage har ikke været for børn, men i dag går det nogenlunde, så jeg håber, at det var det. Det hører ikke til mine spidskompetencer at være sløj ...
  16. Tak for det :) I går og i dag rammer jeg - forhåbentlig! - bunden. Det er godt nok sjældent, jeg er sløj i så lang tid. Oveni er det januar, årets værste måned. Vorherre bevares.
  17. I wish! Den har desværre taget kraftigt til i går og i dag og er ikke længere til at spøge med. For dævlen da, hvor det river i luftvejene ved host. Har sjældent været så glad for, at jeg bare skal slæbe mig de tre meter ind på hjemmekontoret for at arbejde, og at der ikke er planlagt Teams-møder eller lignende. Det kommer vist til at trække lidt længere ud, end jeg troede.
  18. Gad vide, om det egentlig er corona, jeg har? Mødte lige - på afstand - en anden hundeejer her i området, som lige har haft en omgang af den aktuelle corona, og det var med præcis de samme symptomer med ru hals og host med krasbørstig riven i luftvejene. Hmmm, jeg skal jo alligevel ikke møde nogen i disse dage, så jeg lader det fare. Og skal min kone have det, så har hun sikkert fået det allerede :/
  19. Efter oktober og november med løse rammer har jeg i december taget mig en smule sammen og skruet lidt op for distance og tempo. Det er blevet til nogle uger med 55-60 km på programmet, lidt længere ture på op til 21-23 km og en enkelt 14 km-tur med stram kæde på under 5:00/min. Så formen er egentlig ikke så ringe endda. Min luftige plan om et hel- eller halvmaraton til foråret lever stadig. Lige nu har jeg så lige et setback i form af en gevaldig omgang ondt i halsen og lidt hoste, der river umanerligt ondt i luftvejene. Det har jeg overtaget fra min yngste søn og hans kæreste, der har døjet med det samme. MEN altså, der er så meget i luften lige nu, at det er svært helt at undgå at blive ramt, tror jeg. Der er åbenbart både coronavirus, RS-virus og influenza i omløb, så deeet ... Lige nu er prioriteten derfor at komme ovenpå igen med helbredet. Besynderligt nok har jeg egentlig haft det fint med at løbe nogle ture, men lige i dag skal jeg ingen steder, for halsen er godt snøret til. Har en uforklarlig fornemmelse af, at det ikke bliver så langvarigt, men nu skal jeg lige passe på ikke at jinxe det.
  20. Velkommen i klubben. Den er ond ved halsen, men jeg satser hele butikken på, at den ikke er langvarig.
  21. Jeg er helt ude af trit med anbefalinger og mærker, da jeg cykler mindre end ingenting. Men det er sgu da mærkeligt med alle de punkteringer. Vinteren 19-20 cyklede jeg ganske meget, men erindrer ikke, at jeg punkterede så ofte. Kan desværre ikke huske dækkene, men det kunne godt have været noget Durano Plus. Jeg kørte i øvrigt altid med meget kraftige indlæg i dækkene, men det gør du vel også på vintergeden?
  22. Husk: Nuldage kalder man bare restitution og periodiseret træning. Så er det en slags træning alligevel