Henrik S.

Det hviler indtil videre. Var ude at trille i går, og jeg må tilstå, at den Cervélo gør det udmærket. Med en ugentlig tur, er der vist ingen grund til at opgradere lige nu, så jeg holder mig i skindet og nøjes med budgetraceren indtil videre.

Om alt ellers går vel, har vi i øvrigt købt en lille bitte knaldhytte af et fritidshus i det sjællandske, nord for Sorø. Det er jo win-win på flere måder, rent motionsmæssigt. Dels er der en 70-75 km derned, så jeg kan klare en del af træningen ved simpelthen at hoppe på den nyerhvervede racercykel derned - den distance burde jeg kunne klare om nogle uger, og det er altså en fin rute. Dels er området virkelig godt til løbeture i det kuperede terræn. Jeg er ret glad for naturen midt på Sjælland og skal nok finde nogle gode ruter.

Du tænker, jeg skal bruge det gode, gamle argument: Livet er kort, og jeg vil fortryde det, hvis jeg ikke gør det?

Uha, det er farligt at lukke lidt op for cykelposen, for nu dukkede der lige et Storck-alustel på eBay i min størrelse, men jeg binder hænderne på ryggen og holder mig til mit lavprisprojekt. Aluminium var jo det 'oprindelige materiale' for Storck, som de specialiserede sig i. De importerede i starten amerikanske Klein til Europa, startede selv ud med alu og laver i øvrigt stadig nogle eminente stel i aluminium.

Har holdt benene i gang hele ugen med små løbeture og et enkelt besøg i Fitness World. I dag stod den så på ugens enlige tur på raceren, og det var allerede en helt anderledes oplevelse end sidste weekend uden øm bagdel og med let øget distance og hastighed. Jeg mødte også en lille gruppe motionister, som jeg lå bagved på et stykke med modvind. Det var ret hyggeligt. På billedet er de dog trukket fra ude på Edelgavevej.

Flot! Keep it up!

Mindre end intet nyt herfra. Er lagt ned af arbejde, så det bliver bare til små, daglige og symbolske løbeture for at holde bentøjet i gang på et minimum. Det passer i virkeligheden fint med at være tilbage i de flade, så stilen bliver kørt stille og roligt ind. Sjovt med en 9 km-tur mandag efter at have været tilbage på cyklen i weekenden. Det havde ingen indflydelse på løberiet overhovedet.

Fik cyklet både lørdag og søndag. Hhv. 30 og 36 km Bagdelen var ubeskrivelig øm søndag morgen, men det gik nu hurtigt over. Og i morges var lårene godt stegte, men det tilskriver jeg de enorme distancer På trods af disse udfordringer kan jeg nu godt mærke, at cykelfornemmelsen ikke er langt væk. Så det kan fint blive et supplement fx en gang om ugen. Og jeg kan notere mig med tilfredshed, at jeg stadig kan indstille cyklen pr. øjemål. Hverken styr, saddel eller andet skal ændres.

Mission accomplished. Første lille testtur overstået, og alt fungerer, som det skal. Stellet er ikke helt håbløst og har nogle vinkler, så det virker levende, selv om det i sagens natur er 'hårdt' at sidde på som alustel typisk er. I højre skiftegreb skal den lille vippearm, hvor man skifter ned bagpå, lige overtales, før det griber fat og skifter. Der er vist eneste lille anke. Sådan et sæt 10-speed Shimano-greb kan sikkert fås til små penge på DBA. Men jeg venter, indtil jeg en dag vil skifte kabler også. Indtil videre kører jeg på den, som den er. Det fungerer fint nok.

Programmet ser da stadig godt og varieret ud :)

Jeg kan i øvrigt gøre regnestykket op mit budgetprojekt med Cervélo'en. Oven i de 3500 kroner for cyklen kommer der to gange 19 kroner til krankbolte (venstre pedalarm). Plus et nyt sæt spacere til forgaflen, så frempinden kan strammes forsvarligt, samt et sæt Look Keo-klamper, som jeg sjovt nok ikke havde nogen liggende af. Pumpe, reserveslanger, cykelsko og -tøj har jeg jo i forvejen, så jeg bliver billigt kørende. Den skal prøves i weekenden, og det bliver med mobilen i baglommen, så jeg kan ringe hjem, hvis der knækker kæde og kabler Med 8,7-8,8 kg er den i øvrigt langt fra en letvægter. Komponenterne er ikke fra øverste hylde, og jeg er lidt usikker på, hvor meget de der Cane Creek-hjul vejer. Der var friske Vredestein-dæk med, som jeg har sat på, men de er vist heller ikke på niveau med GP-dækkene. Har endnu ikke fundet en vægt på selve rammen, men den lå vist relativt lavt (alt taget i betragtning).

Det er rigtigt. Det er der mange, der glemmer, når de taler om hans principper. Træningsprogrammet blev godt spidset til efterhånden, men hans indledende træningsuge (til langdistanceløbere, fra hans bog 'Løb med Lydiard') bød på 9-10 timers løb om ugen, hvor det meste er aerob træning kombineret med 'let fartleg'. Den uge skulle man gentage (med hans egne ord) 'Så længe som muligt'. Senere kommer der alle mulige intervaller, fartleg, 'vindsprint', testløb og konkurrencer oven i, så man skal ikke fortolke det som udelukkende endeløse lange, langsomme ture, slet ikke. Der gik bare lidt gøgl og gejl i at blære sig med voldsomme træningsmængder back in the day. Det gav respekt med 180-200 km-uger

Ja, enig. Jeg tror aldrig vi kommer til at kunne hamle 100 procent med den talentmasse og den ubegribeligt hårde udskillelse, der foregår i løbemiljøerne i de afrikanske lande. Man tør slet ikke tænke på, hvor mange kenyanere eller etiopiere, der kan løbe 2:14 på et maraton ...

Godt spørgsmål, og jeg ved det faktisk ikke. Så meget følger jeg slet ikke med mere. Men jeg kan se, at flere af løberne er med i Team Hechmann Sport, hvor de træner efter Claus Hechmanns principper. De er så vidt jeg ved noget med 80 procent lavintensitet og så til gengæld en hel del pas, hvor der virkelig er smæk på. Det lyder ikke umiddelbart så forskelligt fra 'gamle dage'. Min løbebaggrund er jo heller ikke specielt omfattende, men da jeg løb meget i 81-82 var det stadig Lydiards principper fra 60'erne og 70'erne, der var 'the shit'. Og de indebar så mange kilometer, man orkede, før man begyndte at tænke på intervaller, bakkeløb, fartleg og leg-speed og den slags. Zachariassen, Lauenborg og Jørgensen høvlede nogle seriøse distancer igennem. Det ændrede sig vist en del i 80'erne og navnlig 90'erne, men hvor det er landet i dag, det ved jeg ikke. I øvrigt var det ikke kun maratonløberne, der kørte voldsomme distancer og træningsmængder igennem i de meget gamle dage. En mellemdistanceløber som Niels Kim Hjorth fik også tilbagelagt seriøst mange kilometer. Der gik muligvis lidt lir i, hvem der kunne fremvise størst træningsmængde

Hov, vi har jo næsten en ny. gylden generation i maraton. Sidder og nørder resultater fra dette års maratonløb i Hannover (som var den 3. april) og kan se, at Martin Olesen løb 2:14 og blev nummer 3. Det er altså flot i et løb, der er sådan lidt halv-internationalt. file:///C:/Users/henri/Downloads/Marathon.pdf Når jeg nørder videre kan jeg se, at vi med Olesen, Bækgaard, Ulad og Nijhuis er ved at have en ny, gylden generation. De løber lige knap så hurtigt som i de glade dage i 1980'erne, men det er sgu da ved at være tæt på. Meget imponerende: http://dansk-atletik.dk/nyheder/nyheder-2022/2022/04-11-olesen-og-baekgaard-blot-5-sekunder-fra-em-krav-paa-maraton.aspx

Jeg kan også mærke en 'almindelig' cykeltur i bagdelen. Holder stort set kun Teams-møder, er meget hjemme med hunden og køber ind i gåafstand, så det er faktisk også sjældent, at jeg bruger min hverdagscykel. Er der småture to dage i træk, kan det mærkes på andendagen. Det er ikke kønt

En 'fodnote': Inspireret af, at MOL er oppe at køre igen, er jeg faktisk hoppet tilbage i de flade sko. Pausen fra dem har ikke været længere, end at det er sket meget udramatisk. Tager lige et par tilvænningsuger, men så er det heller ikke værre. Ganske rart at få jordforbindelsen tilbage. Måske kommer jeg bare altid til at svinge lidt frem og tilbage mellem polstring og ikke-polstring. Har i øvrigt fået rettet et par småting på den 'nye' Cervélo. Nye bremseklodser. Nye dæk (som fulgte med). Nye bolte i venstre pedalarm (hvor der sad en uroriginal i, der var lidt for lang). Nye klamper til skoene. Det er vist også det hele. Jeg lurer på at tage en prøvetur i weekenden og ser frem til at få gedigent ondt i røven. Det er 100 år siden, jeg har været af sted på en hård saddel.

55 km = skønt lille eventyr? Jeg ville ligge brak i 14 dage efter sådan et eventyr Har for øvrigt lige fulgt en bekendt (på FB) på vandretur i Nepal. Det så godt nok fantastisk ud.

Går ud fra, at du har fået lader ved huset? Kan det ikke mærkes med de stigende elpriser? PS: Tillykke med jobbet!

Sådan en gammel aerofætter er faktisk en af de få cykler, som det virkelig ville klæde med højprofilhjul. Det er vel strengt taget det, den er bygget til. Pladehjul er dog nok at tage den en tand for langt :)

Ja, man bliver jo kastet 15-18-20 år tilbage i tiden til dengang, aerocykler var det hotteste hotte :D

Præcis - eller noget i den stil :)

Blandingsmisbrug forude Sidste sommer fik jeg ganske enkelt ikke brugt den gamle Banani nok, da den stort set kun stod på løb og ikke cykling, så jeg afhændede den til en entusiast og slap fra eventyret uden at sætte ret meget til. Siden har det været 100 procent løb, men med forårets komme har det alligevel trukket lidt i de gamle cykelben i retning af en tur - bare en gang imellem. Jeg tror dog, at det endegyldigt er slut med at have en cykel til mange penge stående. Så hvad gør man så? Tja, jeg gik på Facebook Marketplace for at se, hvor billigt man kunne få et eller andet fornuftigt, som man trods alt kunne træde igennem på uden at have dårlig samvittighed i perioder, hvor den ikke bliver brugt. Sælgerne på DBA har enten kun skrammel til overs, eller også er deres prisforventninger for høje. Men af en eller anden grund kan man på Marketplace finde noget fornuftigt på cykelfronten. Så i går hentede jeg en Cervélo Soloist (alu) med Cane Creek hjul og lidt blandet Shimano i fuldt køreklar stand til sølle 3500 kroner i det hele oppe i Kokkedal. Endda med to nye Vredestein dæk ved siden af og i virkelig fin stand. Det er et throwback til for 12-15 år siden (eller mere), hvor aerocykler pludselig var The Shit. Den er ikke super let (og frempinden skal naturligvis lige vendes rundt, så der kommer en fornuftig kørestilling ud af det), men helt ærligt, hvad kan man forvente til de penge? Har bestilt friske bremseklodser til den, men det er også umiddelbart det eneste, der skal fikses. Derefter venter der lidt blandingsmisbrug, hvor løbetræningen bliver suppleret af nogle korte forårsture på det strømlinede vidunder

Tak, ja, min læge havde forberedt mig på, at dosis lige skal justeres, når man hopper over på et andet middel, men nu er den heldigvis i vinkel igen. Blodtryk er jo super nemt at følge selv, så der er styr på det. Det er i øvrigt vildt, som medicinpriser svinger. Mit hidtidige middel har ligget mellem 50 kr. og over 200 kr., og nu er det lige smuttet over 300 kr. Det alternative middel, jeg har fået nu, kostede under 40 kr. til flere måneders forbrug. Det er godt nok nogle vilde forskelle og udsving. Medicinpriserne bliver vist løbende forhandlet efter et 'auktionsprincip', og så kan det give noget bølgegang. Det betyder ikke alverden for mig, men nogle mennesker må blive pressede indimellem, hvis de ikke har det store overskud og måske bruger flere slags medicin.

Det er da hyggeligt, at MOL er oppe at køre igen i en mere toptunet udgave, rent teknisk. Rent træningsmæssigt er der ikke sket så meget her på matriklen siden sidst, og det har nærmest været zigzag i stedet for en mere fremadgående bevægelse :) Efteråret gik med lidt fladfodsløb, men så blev det en overgang så bidende koldt, at jeg var nødt til at klæde fødderne lidt varmt på igen i nogle tykkere sko. Fladfodssko er ikke alene forsynet med flade såler, men også med supertyndt 'overlæder', så jeg gik på kompromis og løber stadig i lidt tykkere fodtøj. Det var det første zig. Næste zag blev så en omgang corona i januar, og det tog en små 3-4 uger, før lungerne var nogenlunde tilbage på niveau. Det var de så ikke alligevel, for så kom der et zig, der hed ny blodtryksmedicin. Det gamle middel steg til uanede højder i pris, så i forbindelse med min årskontrol (super tal over hele linjen) fik jeg et nyt middel, hvor den indledende dosis var for lav. Det betød, at blodtrykket steg lidt, og så kom åndenøden tilbage, så jeg ikke kunne få luft nok. Nu er dosis sat lidt op, og så passer pengene igen. Så mit nuværende zag er egentlig, at jeg er kommet nogenlunde tilbage på sporet, løber en 45-50 km/uge og prøver både at have en lang tur over 20 km om ugen plus to dage med noget mere intensiv træning. Har løbet to gange RAC Milen (7,5 km rundt om Damhussøen og -engen), og de har været præget af manglende luft. Indimellem var der så sidste afdeling af Frost Cup, som faktisk gik rigtig godt. Her var lungerne fine, og jeg løb de 10 km med 4:23 i snit. Det var jeg meget tilfreds med. Som sagt har jeg nu sporet medicinen ind, så blodtrykket er fint, så nu får jeg ikke længere den der irriterende, akutte åndenød under løb. Det betyder, at jeg egentlig er tilbage ved at prøve at sætte lidt fart i benene. Jeg kan løbe ture på 20-21 km på lige omkring 5:00 i tempo, så grundformen er ikke så ringe. Traditionen tro prøver jeg derfor at bevæge benene lidt hurtigere på de intensive dage. Er begyndt at tage på stadion igen og løber intervaller og bakkeløb mv. Ikke så meget nyt, men med uforandret ved at komme ud at røre sig :)