Oksen fra Århus N

Tak, #PP.
Det er heller ikke, fordi jeg hænger så meget med næbbet over det, for det var det sidste, han ville have ønsket.
Selv om jeg jo bare skal være alene i aften, så vil jeg drikke et stille glas, og høre lidt god musik, imens jeg mindes alt det skæg og ballade, vi havde sammen.

Jeg vil lige tillade mig at kaste et billed ind af dagsformen, just for the lolz.
Det er er hvad der pt. er at arbejde med nu, og de næste 7 mdr. frem.
79 kg. OMG.

Årets første måneder er altid et helvede af løftede pegefingre pga det åndssvage lorteferie.
Hvor ville det være meget lettere hvis man kunne få det udbetalt i stedet for.

Tænk, at nogen så basalt som en snak om et årtusinder gammelt islandsk mælkeprodukt er nok til at forøge aktiviteten i min log!

Og det er SÅ vigtigt med gode wheels <3

I går cyklede jeg 18 km.
Snittet lå på ganske fine 30,5 km/t.
Jeg cutter fortsat efter bedste evne, og jeg er ikke i tvivl om, at det kan ses. Takkede nej til brød til formiddagskaffen på arbejdet i dag, men tog et ganske beskedent nip af en julesnaps, som en kollega havde med.
I går fik jeg mig en griner. Modtog en SMS:
Hej. Kommer du til demo i morgen? Hvor mange tror du, der kommer?
Jeg tænkte: Øøøøh, demo??
Havde ikke hørt om nogen demo, og jeg plejer dog at være velorienteret om den slags ting. Desuden mente jeg ikke, at mit nuværende mobilnummer indgik i de SMS-kæder, der ofte bruges, når man indkalder til demo.
Altså måtte jeg forsøge at spore nummeret.
Og så var det dæleme fra en dame, der laver TUPPERWARE-DEMONSTRATIONER!! :laugh:
Så det var der jo ikke meget venstrefløjs-halløj i!

Vi plejer jo at have en nytårs-update hvert år, når den tid nærmer sig.
Og hvad skal jeg så skrive om 2012?
På en del områder blev 2012 bedre end så mange andre år. Dette skyldtes bl.a. at jeg fik den nye crosser, hvilket ikke alene forøgede min mobilitet (og dermed også min evne til at passe mit job), men også gav mig et større mentalt/alment menneskeligt overskud.
Naturligvis er der stadig perioder, hvor jeg spekulerer alt for meget. Men det er vist nærmest en del af min personlighed. Dog er der blevet længere mellem de virkelig slemme nedture.
På trænings-fronten har jeg også holdt den kørende, til trods for, at arbejdet til tider har taget en stor del af min energi. Der er, ganske som vanligt, blevet cyklet omkring 3000 km i løbet af året. Selv efter meget lange arbejdsdage har jeg forsøgt at få mig en cykel-etape. Jeg vil tro, at de fleste etaper har ligget omkring 20 km, med nogle længere ind imellem.
Som noget positivt kan det nævnes, at jeg nu igen kan passe jeans i str. 34. Det er godt nok mange år siden, at jeg har kunnet det.
Der er også blevet løftet en del jern.
Efter en smule stilstand i første halvdel af 2012 synes jeg, der har været godt fremgang gennem de seneste 4-5 mdr.
Hvad skal jeg så i 2013?
Fortsat skal der køres hårdt på, for at holde vægten (min egen) på det rette niveau.
Endvidere er det mit håb, at jeg fortsat vil kunne have mine 3 ugentlige styrke-pas, og evt. komme til at køre med stadig tungere vægte.
Job-mæssigt skulle jeg gerne fortsætte min positive udvikling. Håber, at der vil blive mere `rigtigt´ kontorarbejde, og knap så meget forefaldende kids stuff (selv om jeg er nødt til at tage det med, når der ikke er andet at lave).
Som altid vil jeg slutte af med at takke mine log-læsere for deres interesse og støtte.
GODT NYT HÅR (når vi kommer så vidt)!

Vi plejer jo at have en nytårs-update hvert år, når den tid nærmer sig.
Og hvad skal jeg så skrive om 2012?
På en del områder blev 2012 bedre end så mange andre år. Dette skyldtes bl.a. at jeg fik den nye crosser, hvilket ikke alene forøgede min mobilitet (og dermed også min evne til at passe mit job), men også gav mig et større mentalt/alment menneskeligt overskud.
Naturligvis er der stadig perioder, hvor jeg spekulerer alt for meget. Men det er vist nærmest en del af min personlighed. Dog er der blevet længere mellem de virkelig slemme nedture.
På trænings-fronten har jeg også holdt den kørende, til trods for, at arbejdet til tider har taget en stor del af min energi. Der er, ganske som vanligt, blevet cyklet omkring 3000 km i løbet af året. Selv efter meget lange arbejdsdage har jeg forsøgt at få mig en cykel-etape. Jeg vil tro, at de fleste etaper har ligget omkring 20 km, med nogle længere ind imellem.
Som noget positivt kan det nævnes, at jeg nu igen kan passe jeans i str. 34. Det er godt nok mange år siden, at jeg har kunnet det.
Der er også blevet løftet en del jern.
Efter en smule stilstand i første halvdel af 2012 synes jeg, der har været godt fremgang gennem de seneste 4-5 mdr.
Hvad skal jeg så i 2013?
Fortsat skal der køres hårdt på, for at holde vægten (min egen) på det rette niveau.
Endvidere er det mit håb, at jeg fortsat vil kunne have mine 3 ugentlige styrke-pas, og evt. komme til at køre med stadig tungere vægte.
Job-mæssigt skulle jeg gerne fortsætte min positive udvikling. Håber, at der vil blive mere `rigtigt´ kontorarbejde, og knap så meget forefaldende kids stuff (selv om jeg er nødt til at tage det med, når der ikke er andet at lave).
Som altid vil jeg slutte af med at takke mine log-læsere for deres interesse og støtte.
GODT NYT HÅR (når vi kommer så vidt)!

Vi plejer jo at have en nytårs-update hvert år, når den tid nærmer sig.
Og hvad skal jeg så skrive om 2012?
På en del områder blev 2012 bedre end så mange andre år. Dette skyldtes bl.a. at jeg fik den nye crosser, hvilket ikke alene forøgede min mobilitet (og dermed også min evne til at passe mit job), men også gav mig et større mentalt/alment menneskeligt overskud.
Naturligvis er der stadig perioder, hvor jeg spekulerer alt for meget. Men det er vist nærmest en del af min personlighed. Dog er der blevet længere mellem de virkelig slemme nedture.
På trænings-fronten har jeg også holdt den kørende, til trods for, at arbejdet til tider har taget en stor del af min energi. Der er, ganske som vanligt, blevet cyklet omkring 3000 km i løbet af året. Selv efter meget lange arbejdsdage har jeg forsøgt at få mig en cykel-etape. Jeg vil tro, at de fleste etaper har ligget omkring 20 km, med nogle længere ind imellem.
Som noget positivt kan det nævnes, at jeg nu igen kan passe jeans i str. 34. Det er godt nok mange år siden, at jeg har kunnet det.
Der er også blevet løftet en del jern.
Efter en smule stilstand i første halvdel af 2012 synes jeg, der har været godt fremgang gennem de seneste 4-5 mdr.
Hvad skal jeg så i 2013?
Fortsat skal der køres hårdt på, for at holde vægten (min egen) på det rette niveau.
Endvidere er det mit håb, at jeg fortsat vil kunne have mine 3 ugentlige styrke-pas, og evt. komme til at køre med stadig tungere vægte.
Job-mæssigt skulle jeg gerne fortsætte min positive udvikling. Håber, at der vil blive mere `rigtigt´ kontorarbejde, og knap så meget forefaldende kids stuff (selv om jeg er nødt til at tage det med, når der ikke er andet at lave).
Som altid vil jeg slutte af med at takke mine log-læsere for deres interesse og støtte.
GODT NYT HÅR (når vi kommer så vidt)!

Rart at se dig være log-aktiv igen, Cat.
Good luck!

Hvordan er en logebroder klædt?
I Order Terra hed påklædningen:
Smoking: Sort.
Butterfly: Sort.
Skjorte: Hvid.
Strømper og sko: Sorte.
Frimurere bruger, i nogle tilfælde, kjolesæt og høj hat.
Formålet med denne uniformering er dels at udviske sociale skel mellem brødrene, og dels at fremhæve, at en loge-aften er noget særligt.
Hvad laver man så i logen?
Her bliver jeg knapt så meddelsom, idet disse forhold er omfattet af tavshedspligten. Men kort fortalt er en loge-aften opdelt i to dele: En rituel del, som foregår i selve logen, og derefter det såkaldte brodermåltid i efterlogen, hvor man spiser sammen, imens snakken går. Til tider afsluttes aftenen med et foredrag eller lign.
Den rituelle del styres af en embedsmandsgruppe bestående af:
Overmester.
Mester (som desuden er vært i efterlogen)
Ceremonimester
Skatmester
Skriver
Loge-vagt.
I en periode sad jeg selv som skriver.
I totalitære stater er loge-aktivitet forbudt, og det var også tilfældet under Besættelsen her i DK.
Når mit medlemskab af logen til sidst ophørte, skyldtes det nogle interne splittelser, som jeg skal undlade at komme nærmere ind på. Jeg vil godt understrege, at jeg ALDRIG har oplevet uhyggelige, okkulte tiltag, som man ser på film, og læser om i bøger. Hvis man tror, at loge-liv handler om sex, okkultisme og konspiration, så bliver man skuffet. En del journalister var ved at komme i bukserne, da de så nogle brandmænd redde en ligkiste ud af det brændende Odd Fellow Palæ i Kbh. i 1992. Alt er imidlertid ikke, som det ser ud til. Kister, kranier og lign,. kan, ganske enkelt, tjene til at minde os om alle menneskers dødelighed og/eller til at symbolisere døden som overgang til et andet stadium. Men teorier om okkultisme sælger jo nok flere aviser. En skandale, hvor medlemmer af den romerske frimurerloge P2 viste sig at være inde med Cosa Nostra har heller ikke giver logerne et bedre rygte.
Jeg håber, at nogen fandt ovenstående værd at læse!

Hvordan er en logebroder klædt?
I Order Terra hed påklædningen:
Smoking: Sort.
Butterfly: Sort.
Skjorte: Hvid.
Strømper og sko: Sorte.
Frimurere bruger, i nogle tilfælde, kjolesæt og høj hat.
Formålet med denne uniformering er dels at udviske sociale skel mellem brødrene, og dels at fremhæve, at en loge-aften er noget særligt.
Hvad laver man så i logen?
Her bliver jeg knapt så meddelsom, idet disse forhold er omfattet af tavshedspligten. Men kort fortalt er en loge-aften opdelt i to dele: En rituel del, som foregår i selve logen, og derefter det såkaldte brodermåltid i efterlogen, hvor man spiser sammen, imens snakken går. Til tider afsluttes aftenen med et foredrag eller lign.
Den rituelle del styres af en embedsmandsgruppe bestående af:
Overmester.
Mester (som desuden er vært i efterlogen)
Ceremonimester
Skatmester
Skriver
Loge-vagt.
I en periode sad jeg selv som skriver.
I totalitære stater er loge-aktivitet forbudt, og det var også tilfældet under Besættelsen her i DK.
Når mit medlemskab af logen til sidst ophørte, skyldtes det nogle interne splittelser, som jeg skal undlade at komme nærmere ind på. Jeg vil godt understrege, at jeg ALDRIG har oplevet uhyggelige, okkulte tiltag, som man ser på film, og læser om i bøger. Hvis man tror, at loge-liv handler om sex, okkultisme og konspiration, så bliver man skuffet. En del journalister var ved at komme i bukserne, da de så nogle brandmænd redde en ligkiste ud af det brændende Odd Fellow Palæ i Kbh. i 1992. Alt er imidlertid ikke, som det ser ud til. Kister, kranier og lign,. kan, ganske enkelt, tjene til at minde os om alle menneskers dødelighed og/eller til at symbolisere døden som overgang til et andet stadium. Men teorier om okkultisme sælger jo nok flere aviser. En skandale, hvor medlemmer af den romerske frimurerloge P2 viste sig at være inde med Cosa Nostra har heller ikke giver logerne et bedre rygte.
Jeg håber, at nogen fandt ovenstående værd at læse!

Hvordan er en logebroder klædt?
I Order Terra hed påklædningen:
Smoking: Sort.
Butterfly: Sort.
Skjorte: Hvid.
Strømper og sko: Sorte.
Frimurere bruger, i nogle tilfælde, kjolesæt og høj hat.
Formålet med denne uniformering er dels at udviske sociale skel mellem brødrene, og dels at fremhæve, at en loge-aften er noget særligt.
Hvad laver man så i logen?
Her bliver jeg knapt så meddelsom, idet disse forhold er omfattet af tavshedspligten. Men kort fortalt er en loge-aften opdelt i to dele: En rituel del, som foregår i selve logen, og derefter det såkaldte brodermåltid i efterlogen, hvor man spiser sammen, imens snakken går. Til tider afsluttes aftenen med et foredrag eller lign.
Den rituelle del styres af en embedsmandsgruppe bestående af:
Overmester.
Mester (som desuden er vært i efterlogen)
Ceremonimester
Skatmester
Skriver
Loge-vagt.
I en periode sad jeg selv som skriver.
I totalitære stater er loge-aktivitet forbudt, og det var også tilfældet under Besættelsen her i DK.
Når mit medlemskab af logen til sidst ophørte, skyldtes det nogle interne splittelser, som jeg skal undlade at komme nærmere ind på. Jeg vil godt understrege, at jeg ALDRIG har oplevet uhyggelige, okkulte tiltag, som man ser på film, og læser om i bøger. Hvis man tror, at loge-liv handler om sex, okkultisme og konspiration, så bliver man skuffet. En del journalister var ved at komme i bukserne, da de så nogle brandmænd redde en ligkiste ud af det brændende Odd Fellow Palæ i Kbh. i 1992. Alt er imidlertid ikke, som det ser ud til. Kister, kranier og lign,. kan, ganske enkelt, tjene til at minde os om alle menneskers dødelighed og/eller til at symbolisere døden som overgang til et andet stadium. Men teorier om okkultisme sælger jo nok flere aviser. En skandale, hvor medlemmer af den romerske frimurerloge P2 viste sig at være inde med Cosa Nostra har heller ikke giver logerne et bedre rygte.
Jeg håber, at nogen fandt ovenstående værd at læse!

Hvordan er en logebroder klædt?
I Order Terra hed påklædningen:
Smoking: Sort.
Butterfly: Sort.
Skjorte: Hvid.
Strømper og sko: Sorte.
Frimurere bruger, i nogle tilfælde, kjolesæt og høj hat.
Formålet med denne uniformering er dels at udviske sociale skel mellem brødrene, og dels at fremhæve, at en loge-aften er noget særligt.
Hvad laver man så i logen?
Her bliver jeg knapt så meddelsom, idet disse forhold er omfattet af tavshedspligten. Men kort fortalt er en loge-aften opdelt i to dele: En rituel del, som foregår i selve logen, og derefter det såkaldte brodermåltid i efterlogen, hvor man spiser sammen, imens snakken går. Til tider afsluttes aftenen med et foredrag eller lign.
Den rituelle del styres af en embedsmandsgruppe bestående af:
Overmester.
Mester (som desuden er vært i efterlogen)
Ceremonimester
Skatmester
Skriver
Loge-vagt.
I en periode sad jeg selv som skriver.
I totalitære stater er loge-aktivitet forbudt, og det var også tilfældet under Besættelsen her i DK.
Når mit medlemskab af logen til sidst ophørte, skyldtes det nogle interne splittelser, som jeg skal undlade at komme nærmere ind på. Jeg vil godt understrege, at jeg ALDRIG har oplevet uhyggelige, okkulte tiltag, som man ser på film, og læser om i bøger. Hvis man tror, at loge-liv handler om sex, okkultisme og konspiration, så bliver man skuffet. En del journalister var ved at komme i bukserne, da de så nogle brandmænd redde en ligkiste ud af det brændende Odd Fellow Palæ i Kbh. i 1992. Alt er imidlertid ikke, som det ser ud til. Kister, kranier og lign,. kan, ganske enkelt, tjene til at minde os om alle menneskers dødelighed og/eller til at symbolisere døden som overgang til et andet stadium. Men teorier om okkultisme sælger jo nok flere aviser. En skandale, hvor medlemmer af den romerske frimurerloge P2 viste sig at være inde med Cosa Nostra har heller ikke giver logerne et bedre rygte.
Jeg håber, at nogen fandt ovenstående værd at læse!

I øvrigt er det overvejende sandsynligt, at jeg vil kunne nå at holde 6000 km´s jubilæum på kondicyklen i god tid inden jul.

Super fin form.
I betragtning af din højde, så ville jeg have vurderet dig til at veje mindre end 80 kg.

Har lige siddet og kigget på denne her video:

Det er vist godt, at det er ment som en joke, for ham klaphatten Jonas Schmidt aner da ikke ret meget om klassiske shotguns.
Ham Felix spørger: Hvad gør den der?
Jonas Schmidt: Den vælger, hvilket rør....!
Nej, Jonas klaphat. Det gør den så IKKE!
Den dims, du peger på, er toplukkenøglen, og den presser man til siden, når man skal åbne geværet, ved ladning/afladning.
I øvrigt er det tydeligt, at den viste bøsse er udstyret med double-trigger (en aftrækker til hvert løb). Der kan således IKKE være løbsvælger på våbnet. Det ville da også undre mig meget, hvis der var løbsvælger på et ældre S/S våben.
Den Mossberg pumper, han viser, minder meget om min. Jeg har bare ikke den der extension på magasinet.
`Og så saver de håndtaget af!´
Du mener BAGSKÆFTET, din klokker!
Nå, men i går cyklede jeg en god halvmarathon. Så vidt, jeg lige kan huske, endte snittet på 29,7 km/t. Det var sådan set ok.
På jobbet går det ganske udmærket. En brasiliansk lektor (ham, der har en rimeligt ond grip strength, som nævnt i et tidligere indlæg) har lige givet mig en pose kaffebønner fra hans families egen plantage. DAMN, det er gode og stærke varer! Jeg har seriøst aldrig prøvet en kaffe med en så kraftig aroma. Ikke sært, at brasilianerne synes, at sofa-danskernes BKI kaffe er det rene kloakvand!
Jeg siger også til folk, at de ikke behøver give mig ting/naturalier. Jeg får jo min hyre. Og jeg gør jo bare min pligt. Men naturligvis er jeg glad for påskønnelser.

Kære Log
Så skete det endelig. Efter meget utålmodig morgenvejen sagde vægten i går morges 79,7kg
Jeg er så stolt og glad at jeg er helt ligeglad med om det var officiel vejedag eller ej.
Så i dag tog jeg nogle billeder inden jeg smuttede op og træne (Jeg har også fået fikset Catwoman).
For nyere læsere af min log, eller dem der blot ikke gider at bladre, så vedlægger jeg også det oprindelige billede som var fra før jeg startede. I kan nok godt selv regne ud hvad der er hvad.
3/11-2012: 80kg, 164cm



ca. 100kg

Da jeg i nat lå søvnløs, kom jeg til at tænke på en historie, som jeg synes, skal med i loggen.
Så hvis man er en hater overfor mine historier, så kan man med fordel klikke væk nu!
Al den snak om orkan i Amerika leder tankerne tilbage til Decemberorkanen i 1999. Jeg oplevede den ikke så slemt, idet det værste af den hverken ramte her i Århus eller på min nordvestjyske hjemegn. Imidlertid kan jeg huske, hvor jeg var et par dage senere:
Jeg var dengang hangaround i Rød Ungdom, og var med til at gøre klar til et kombineret seminar og julefrokost, som blev holdt i nogle lejede lokaler nede i Mejlgade.
Folk fra Nørrebro og andre lokationer i den ende af landet var forsinkede, fordi væltede træer irriterede DSB. Men endelig fik vi da gang i seminaret. Da den politiske snak var overståede, skulle vi fyre den af med mad, øl, shots og Cuba-rom. Og jeg må sige, at jeg husker det som en fortrinlig fest.
På et tidspunkt dukkede en mand på omkring 40 op i lokalet. Iført jeans og læderjakke passede han dårligt ind i det tilstedeværende klientel af diverse venstrefløjs-freaks.
`Civil-panser!´, hviskede nogle af Nørrebro-rødderne.
Jeg begyndte at frygte ballade, så jeg luskede over og snakkede lidt med nogle af de gutter, jeg kendte bedst, om hvad der skulle gøres. Jeg troede ikke på, at han var strømer, og det tror jeg stadig ikke, at han var. Men ud skulle han, for han hørte ikke til selskabet, og havde intet at gøre der. Det endte med, at en gevaldig flok bros (og et par af de mest seje damer) fik gelejdet ham ud.
Senere på aftenen var der ved at blive ballade fra en anden kant:
Det hyrede punk-band var noget SÅ ekstremt ringe, at selv de folk, der var vant til at høre på den slags larm, følte, at det var under al kritik. Så det blev til, at deres spil blev afbrudt halvvejs gennem settet. Det var de ikke så glade for, så de kastede sig i stedet over baren. Især én musiker blev STANGHAMRENDE stiv, og totalt åndssvag at høre på.
Festen ebbede ud, og folk lagde soveposer ud på gulvet. Musikeren var gået kold, og sov, liggende hen over baren.
V (det hedder han ikke, men jeg har valgt at anonymisere ham mest muligt), prikkede til den fordrukne musiker: Hør, kammerat, festen er slut, så du må hellere se at komme videre!
Musikeren hidsede sig op: Jamen, hvaaaaa´ er dit problem, der, mand?
V: Der er bestemt ikke noget problem. Jeg fortæller dig bare, at festen er slut. Folk skal sove, så du kan ikke blive her.
Dette afstedkom en længere diskussion, hvor musikeren fremturede med beskyldninger og ukvemsord mod V. V var utroligt tålmodig. Jeg ventede hvert øjeblik, at han ville tage boksehandskerne på.
Efterhånden fik V dog drevet provokatøren mod udgangen, og ud på Mejlgade.
Jeg var blevet sulten, så jeg fandt noget tiloversblevent rugbrød og leverpostej, som jeg skyllede ned med en sidste pils.
Pludselig lod der rabalder ude i entreen. Musikeren kom tumlende ind igen, endnu mere hjerneblæst grønlænder-stiv end før. Inden nogle vidste et ord af det, var han i gang med at hælde øl ud over en sovepose, der lå på gulvet.
V bad ham indstille denne adfærd. Svaret var en øl-flaske, der blev kastet gennem luften, og ramte lige forbi hovedet på M fra Aalborg-afdelingen.
DU SKAL KRAFTEDEME IKKE SMIDE FLASKER EFTER MINE KAMMERATER!, brølede V. Nu er det UD, og det er omgående!
Ellers ringer du måske efter panserne?, vrængede drukkenbolten provokerende.
Ja, det gør jeg. Men jeg smadrer dig sateme først! Så kan panserne samle dig op bagefter!, snerrede V, og greb fat i slynglen. Det skal siges til V´s ros, at han på intet tidspunkt uddelte slag. Og det var nok godt det samme, for sådan en tøsedreng som ham musikeren ville helt sikkert rende hen og whine til polisen, selv om han selv nærmest havde tigget om tæsk.
Idet V skubbede modstanderen ud i gangen, skete uheldet: Uden for døren havde vi opstillet Rød Ungdoms fane, med logoet `bandit-stjernen´. Fanen stod lidt på skrå, idet loftshøjden var begrænset. Da musikeren blev trængt baglæns, snublede han over stangen på fanen.
GONGK!
Det gav en meget ubehagelig lyd, da slynglens hoved kom i nærkontakt med flisegulvet.
De følgende lange øjeblikke glemmer jeg aldrig:
Musikeren gik TOTALT til tælling, og vendte det hvide ud af øjnene. Et par lange sekunder var vi lamslåede. Jeg er overbevist om, at ordet DØD fór gennem hovederne på os alle. Lige da jeg skulle til at foreslå et opkald til 112, puffede V lidt til den faldne, der heldigvis kom til sig selv.
Da han så endegyldig blev smidt ud, kom han ikke tilbage.

Da jeg i nat lå søvnløs, kom jeg til at tænke på en historie, som jeg synes, skal med i loggen.
Så hvis man er en hater overfor mine historier, så kan man med fordel klikke væk nu!
Al den snak om orkan i Amerika leder tankerne tilbage til Decemberorkanen i 1999. Jeg oplevede den ikke så slemt, idet det værste af den hverken ramte her i Århus eller på min nordvestjyske hjemegn. Imidlertid kan jeg huske, hvor jeg var et par dage senere:
Jeg var dengang hangaround i Rød Ungdom, og var med til at gøre klar til et kombineret seminar og julefrokost, som blev holdt i nogle lejede lokaler nede i Mejlgade.
Folk fra Nørrebro og andre lokationer i den ende af landet var forsinkede, fordi væltede træer irriterede DSB. Men endelig fik vi da gang i seminaret. Da den politiske snak var overståede, skulle vi fyre den af med mad, øl, shots og Cuba-rom. Og jeg må sige, at jeg husker det som en fortrinlig fest.
På et tidspunkt dukkede en mand på omkring 40 op i lokalet. Iført jeans og læderjakke passede han dårligt ind i det tilstedeværende klientel af diverse venstrefløjs-freaks.
`Civil-panser!´, hviskede nogle af Nørrebro-rødderne.
Jeg begyndte at frygte ballade, så jeg luskede over og snakkede lidt med nogle af de gutter, jeg kendte bedst, om hvad der skulle gøres. Jeg troede ikke på, at han var strømer, og det tror jeg stadig ikke, at han var. Men ud skulle han, for han hørte ikke til selskabet, og havde intet at gøre der. Det endte med, at en gevaldig flok bros (og et par af de mest seje damer) fik gelejdet ham ud.
Senere på aftenen var der ved at blive ballade fra en anden kant:
Det hyrede punk-band var noget SÅ ekstremt ringe, at selv de folk, der var vant til at høre på den slags larm, følte, at det var under al kritik. Så det blev til, at deres spil blev afbrudt halvvejs gennem settet. Det var de ikke så glade for, så de kastede sig i stedet over baren. Især én musiker blev STANGHAMRENDE stiv, og totalt åndssvag at høre på.
Festen ebbede ud, og folk lagde soveposer ud på gulvet. Musikeren var gået kold, og sov, liggende hen over baren.
V (det hedder han ikke, men jeg har valgt at anonymisere ham mest muligt), prikkede til den fordrukne musiker: Hør, kammerat, festen er slut, så du må hellere se at komme videre!
Musikeren hidsede sig op: Jamen, hvaaaaa´ er dit problem, der, mand?
V: Der er bestemt ikke noget problem. Jeg fortæller dig bare, at festen er slut. Folk skal sove, så du kan ikke blive her.
Dette afstedkom en længere diskussion, hvor musikeren fremturede med beskyldninger og ukvemsord mod V. V var utroligt tålmodig. Jeg ventede hvert øjeblik, at han ville tage boksehandskerne på.
Efterhånden fik V dog drevet provokatøren mod udgangen, og ud på Mejlgade.
Jeg var blevet sulten, så jeg fandt noget tiloversblevent rugbrød og leverpostej, som jeg skyllede ned med en sidste pils.
Pludselig lod der rabalder ude i entreen. Musikeren kom tumlende ind igen, endnu mere hjerneblæst grønlænder-stiv end før. Inden nogle vidste et ord af det, var han i gang med at hælde øl ud over en sovepose, der lå på gulvet.
V bad ham indstille denne adfærd. Svaret var en øl-flaske, der blev kastet gennem luften, og ramte lige forbi hovedet på M fra Aalborg-afdelingen.
DU SKAL KRAFTEDEME IKKE SMIDE FLASKER EFTER MINE KAMMERATER!, brølede V. Nu er det UD, og det er omgående!
Ellers ringer du måske efter panserne?, vrængede drukkenbolten provokerende.
Ja, det gør jeg. Men jeg smadrer dig sateme først! Så kan panserne samle dig op bagefter!, snerrede V, og greb fat i slynglen. Det skal siges til V´s ros, at han på intet tidspunkt uddelte slag. Og det var nok godt det samme, for sådan en tøsedreng som ham musikeren ville helt sikkert rende hen og whine til polisen, selv om han selv nærmest havde tigget om tæsk.
Idet V skubbede modstanderen ud i gangen, skete uheldet: Uden for døren havde vi opstillet Rød Ungdoms fane, med logoet `bandit-stjernen´. Fanen stod lidt på skrå, idet loftshøjden var begrænset. Da musikeren blev trængt baglæns, snublede han over stangen på fanen.
GONGK!
Det gav en meget ubehagelig lyd, da slynglens hoved kom i nærkontakt med flisegulvet.
De følgende lange øjeblikke glemmer jeg aldrig:
Musikeren gik TOTALT til tælling, og vendte det hvide ud af øjnene. Et par lange sekunder var vi lamslåede. Jeg er overbevist om, at ordet DØD fór gennem hovederne på os alle. Lige da jeg skulle til at foreslå et opkald til 112, puffede V lidt til den faldne, der heldigvis kom til sig selv.
Da han så endegyldig blev smidt ud, kom han ikke tilbage.

Så var der én eller anden idiot, der absolut skulle ringe på min dørtelefon, lige da jeg havde fået cykelbukserne af.
Jeg ventede ikke besøg, og jeg lukker IKKE nogen ind, der påstår at skulle besøge andre beboere. For en sikkerhedsnåls skyld smækkede jeg lige et par 32-grams Gyttorp Wetland No. 1 stålhagl i kanonen, og holdt øje gennem dørspionen i nogle min. Der skete ikke mere. Men folk burde nu lade være med at ringe på hos andre end dem, de skal besøge. Det andet er jo utryghedsskabende.
Nå, men gudskelov blev der hverken stjålet noget eller skudt nogen i dag!
I dag cyklede jeg igen en halvmarathon. Snittet lå på 29,6 km/t. Det er faktisk fint.
COC´er har jeg også brugt en del i dag.
Nu må vi se, om jeg kommer ned og pumpe i morgen. Der loves kraftig regn.
NU: Bad, mad og søvn.

Dagens cykling blev til 21 km, og snittet kom op på 29,2 km/t, takket være et par solide spurter.
I aften var jeg en lille tur downtown, men vendte hurtigt hjem igen, pga. at det dels er koldt ude, og dels fordi der var batalje, snart sagt alle vegne.
Værst var det i Mejlgade, hvor strømerne havde lukket den smalle gade totalt af, i håb om at få styr på sagerne. Kunne ikke rigtig se, hvad det drejede sig om, men jeg tror, at det bare var alm. værtshus-batalje, og ikke noget politisk.
På Nørregade havde et par æggeskaller fat i en prol-tatoveret disko-pumper. Han var godt nok en ordentlig mofo.
Vi tager lige en lørdags-sang, og det bliver med gode gamle Buck Owens (der er en rimeligt god passage med banjo i sangen. Jeg ved jo, at en banjo-entusiast af og til læser med her).

yeeeahh! Jeg afleverede avis til dem hver eneste dag i et par år, da jeg var lille.
Æ spritte' ture var for vilde og fede i gymnasiet.... indtil de blev lukket

Jeg skriver det her i min egen log, idet jeg ikke vil have skyld for at spamme tråden med optursmomenter:
Hvor VAR det bare godt, at jeg fik den nye crosser! Det er næppe for meget sagt, at den har gjort mig til et lidt bedre menneske, forstået på den måde, at jeg har færre slemme nedture, og dermed flere og bedre mentale og menneskelige ressourcer. De personer, der er tæt på mig, kan også sagtens mærke det.
I dag skal jeg have omsat noget af weekendens flaske-høst. Det bliver nede i Rema1000.
En gang cykling skal jeg nok også få mig i dag.
I morgen skal jeg huske at ringe til min fys. Det er ikke længere nødvendigt med ugentlige behandlinger (og det er nok bl.a. takket være min træning), men der er visse ting, der skal holdes ved lige. Jeg vil jo gerne fortsat kunne give den max gas, både på arbejde og til træning.

Jeg skriver det her i min egen log, idet jeg ikke vil have skyld for at spamme tråden med optursmomenter:
Hvor VAR det bare godt, at jeg fik den nye crosser! Det er næppe for meget sagt, at den har gjort mig til et lidt bedre menneske, forstået på den måde, at jeg har færre slemme nedture, og dermed flere og bedre mentale og menneskelige ressourcer. De personer, der er tæt på mig, kan også sagtens mærke det.
I dag skal jeg have omsat noget af weekendens flaske-høst. Det bliver nede i Rema1000.
En gang cykling skal jeg nok også få mig i dag.
I morgen skal jeg huske at ringe til min fys. Det er ikke længere nødvendigt med ugentlige behandlinger (og det er nok bl.a. takket være min træning), men der er visse ting, der skal holdes ved lige. Jeg vil jo gerne fortsat kunne give den max gas, både på arbejde og til træning.