Onkel Troels

Haha jeg ku også skyde carbs i kilometervis.. INTET problem at ramme 100kg ... INTET!..

Ved godt dette er en gammel gammel tråd, men syntes lige jeg vil dele min personlige erfaring på området.
Min egen søn som er fra 2003 har trænet sammen med mig nu gennem 2½ år.
Vi træner efter en 3-split der hedder Bryst+Biceps, Ryg+Triceps og Skuldre+Ben hvor vi holder pause hver anden dag.

Min søn er spinkel af bygning, pt. er han 9½ år gammel, måler 135cm og vejer ca. 25kg.

Det startede med han på legepladsen i SFO'en ikke kunne gå i armgang i de monkeybars der er der, han kunne end ikke hænge i sine hænder mere end 2-3 sek. før end han måtte slippe.

Jeg byggede nogle monkeybars hjemme i haven på godt 3,5m distance og lovede min søn, at startede han med at træne sammen med mig, så ville han inden sommer (det var i februar måned) kunne gå i armgang hele vejen over uden problemer.

Vi startede træningen og da vi nåede til d. 3/7 samme år, der gik han vitterligt i armgang hele vejen over de monkeybars jeg havde lavet til ham.

Det gav ham blod på tanden og han ville nu gerne træne mere og det har vi så gjort siden.

Foruden den direkte effekt af selve styrketræningen, så har det givet ham en masse disciplinær træning også, det starter allerede i omklædningsrummet hvor han har lært at lægge sine ting så de fylder mindst muligt og derved efterlader plads til andre.

I træningsrummet lærte jeg ham vigtigheden i at rydde op/lægge ting på plads straks han er færdig med dem og ikke rende og pille ved de ting han ikke benytter; Tillige at holde øje med hvad der sker omkring ham, er der nogle som skal til og står han i vejen m.v.

Selve løftene går rigtig godt, vi startede med at finde hans grænser med vægtene og i begyndelsen kørte han med "for små" vægte indtil motorik og teknik var på plads, nogle øvelser kørte han dog med passende tunge vægte, men så støttede jeg ham hvis han kom "for langt ud".

Han har aldrig fået/haft skader og/eller ondt i led el. lign., til gengæld har han lært løfteteknikker og vigtigheden af at løfte rigtigt og acceptere sine begrænsninger.

Ikke mindst som noget af det første, der lærte jeg ham at alt hvad der står af tal på træningsudstyret, udelukkende er til for at han kan huske hvad han kører og tillige måle sin fremgang; Således IKKE til at blære sig overfor andre med hvor mange kg han kan løfte på den ene eller den anden måde.

Det hele virker 100% efter hensigten, nul problemer og rene fordele på alle fronter.....og så er det kanon god tid vi tilbringer sammen som far og søn, vi er begge lige aktive omkring det samme, på samme tid og sted. :-)


Der har været og er dog meget arbejde i det, for man skal holde konstant opsyn og være der for barnet hele tiden, nogen vil naturligvis være mere selvkørende end andre, men uanset så er det i sidste ende det hele værd.

Røv fed simpel træning Troels. Altid super inspirerede a kigge forbi loggen..

Det er de bedste :)

D. 31/5
TRS: så sandt :)
I dag var dagsformen fx ikke strålende. Var ellers carbet godt op på en kæmpeburger på Jettes Diner i Svendborg. Dobbelt strudsebøf m ekstra skinke, bacon og ost plus et spejlæg. Den slags mad mætter længe. Men i modsætning til Onkel Troels bliver jeg ikke stærkere (eller slankere, men ligesom Troels bestemt gladere) af at skylle det ned m rigeligt m fadøl ;)
Kørte nogle timer senere som sædvanligt power cirkeltræning:
Hip-thrusts 60x6, 80x6, 100x6, 110x6, 120x6, 130x6, 140x6
RDL 60x6, 80x6, 100x6, -10x6, 120x6, 130x6, 140x6
D. Low incl. Bænkpres 28x6, 32x6, 36x6, 40x6, 44x6, 48x6, 52 @ EPIC FAIL - ind imellem må man prøve at løfte tungere end man tror man kan, men den var der bare ikke :D Så blev det til back-off med
44x8.
Så var jeg helt færdig :P Ville have haft noget disco, inkl chins, det bliver i morgen :)
Dejlig træning. Jeg har bedre af at køre en session m hip-thrust+RDL imellem mine dødløftspas. Det er meget bedre end konventionel DL hver gang.

En tur ud på landevejen med en trailer efter bilen - mange landmænd samler sten fra markerne i store bunker. Har da selv hentet flere læs sten på den facon.

Fed artikel om løb:
http://rkcblog.com/run-for-your-life/

Tak for dén . Der var nogle gode pointers - jeg tror især jeg kunne få glæde af at arbejde mere med at skyde hoften frem tidligere i løftet og dermed få brugt mine glutes noget mere, end jeg gør nu.
Tirsdag d. 28/5
Varm og hurtig omgang. Sved + tape = lort!
Bænk
5@50
Herfra m. 4 (nok nærmere 6) sek. pause på brystet
7x5@62,5
Nærmest uoverskueligt let. Det brændte i fingrene efter at sætte flere kg på.
Træk til bryst
10@13 plader
3x7@15 plader
Igen rigtigt godt træk fra ryggen, fremfor biceps.
Rows m. trækgreb
4x7@80
Laterals
3x10@8
Strakte arme. Jeg bliver aldrig stærkere i denne. But why?
Biceps curls
2x8@16
1x8@15
Triceps ext, kabel
3x10@40
Situps
3x20
Sidste uges stress har fået mig ud af vanen med at lave smidigheds/mobilitetstræning. Glemte det også denne gang. Det skal indføres igen fra i morgen. Basta. Glemte også tabata
Nu mad og så på job.
29/5
Sidste uge lavede jeg en ny aftale med min kostvejleder om at være i lidt oftere kontakt - dvs. opfølgning hver uge, at jeg kun vejer mig én gang i ugen og at jeg kontakter ham hver gang jeg har en krise, så jeg forhåbentlig kan nå at afværge den/begrænse skaderne. Det er gået pissegodt, jeg troede næsten ikke mine egne øjne, da jeg hoppede på vægten i morges, og den sagde 90,0 - det er laveste vægt i år. 1½ kg på 1½ uge er der røget (i forhold til vægten sidste mandag - og det var også uden carbs i kroppen). 6,0 kg to go...I'm back on track!

Igennem et stykke tid, har jeg haft nogle problemer med min højre lægmuskel. Jeg arbejder en del med at komme mig helt over denne skade, men det er svært for op til flere fagpersoner at diagnosticere helt præcis, hvad det er som er galt med min læg. Så min lille skavank gør, at jeg ikke kan have så høj en volumen på min træning, ligeledes kan jeg heller ikke løbe med høj intensitet. Hvad jeg kan holde til er ture omkring 20 - 30 km hver anden dag, så det har været min træning de seneste 2 mdr, hvilket er frustrerende lidt, men det er også bare det der er virkeligheden i denne tid og således forholder jeg mig til dette uden de helt store frustrationer. Istedet har jeg haft tid til at bygge mit fotostudio færdigt, og jeg har sagt mit job op med det sigte at kunne løbe mere og integrere løb mere i mit liv, hvilket i den sidste ende gerne skulle bringe mit at at indfri målet for mit lille løbeprojekt med at løbe Spartathlon sub 30 timer senest i 2016.
Da jeg begyndte at løbe, lå al min motivation på at løbe Spartathlon i 2016, men jeg havde også delmål et af delmålene var at vinde DM i 100 km for min alderskategori.
I weekenden løb jeg så mit første DM på 100 km og vandt min alderskategori, så det er da et indfriet succeskriterie, hvilket altid giver en god følelse for en stund.
At løbe ultraløb er for mig en mindsport forstået således, at jeg hygger mig med at optimere mit potentiale, sådan jeg med den beskedne form og motor som jeg har når længst muligt på kortest mulig tid.
Frem til nu har jeg gjort den erfaring, at jeg har problemer med at blande energi og væske på en måde så jeg får nok af begge dele især er væsken vigtig. I weekendens løb brugte jeg for første gang Zerostick fra Highfive i al mit vand, og det var godt, det gav en syrlig smag og jeg viste ikke symptomer på at mangle elektrolytter. Jeg havde et væskeindtag på præcis 6,6 dl på time, hvilket fungerede perfekt frem til 75 km, hvor jeg følte det som havde jeg feber. At jeg blev overophedet ude ved 75 km tolker jeg som et tegn på, at jeg nok lige skal hæve mit væskeindtag til 8 dl i timen på mit næste lange løb.
Weekendens løb viste mig også, at jeg nok skal nøjes med en gel i timen istedet for som hidtil 2 stk, jeg vil så langt heller have lidt fast føde af en art ved siden af. Især havde rå agurk en positiv indvirkning på min kvalme lige som salt chips og peanuts var godt 1 gang i timen. Jeg oplever ikke, at det er et problem for mig at løbe med lavt energiniveau, og jeg mener nu og ha fundet ud af hvilke intensiteter jeg kan håndtere på et langt løb.
Jeg havde til weekendens løb Asics gel lyte 33-2 på en relativ let sko uden stabilisering og med 6 mm hældrop, fusions tights og trøje. Både sko og tøj stod distancen og fungerede fint.
Ude på ruten, som er en 10 km rundstrækning, lå jeg sidst i ganske lang tid vel på de første 5 km, hvor jeg fik følgeskab af Jens som jeg har løbet med ved andre lejligheder. Jens og jeg løb sammen frem til 70 km, hvor min dårlige form og Jens lidt bedre form krydsede hinanden og Jens fortsatte det tempo vi havde holdt hidtil, og jeg trappede tempoet ned fordi, jeg opfattede, at jeg var ved at være overophedet og sænkede intensiteten 10%. Ved 75 km blev jeg enig med mig selv om, at jeg kunne løbe hjem til en første plads i min kategori, hvis jeg satte min krise i system, så jeg vedtog en krisestrategi med mig selv om at gå 100 meter for hvert km skilt og således stadig have noget at skyde med, hvis jeg skulle blive angrebet bagfra. Mit krisehåndtering funkede fint, og jeg fik igen helt styr på min krop, men kunne dog godt mærke lidt ømme fødder og ankler, men intet alarmerende.
Det lidt sjove med min skadede lægmuskel er, at jeg når et løb bliver langt nok over hoved slet ikke kan mærke den før end næste dag, og næste dag er idag, men jeg mærker ikke mere smerte derfra end jeg gør efter en 30 km træning.
Men et godt løb, jeg er bare vild med de lange løb. 22. juni er jeg tilmeldt 100 km i Salzburg, hvilket jeg dog afstår fra at løbe og istedet tager derned og oplever det hele fra sidelinien. Resten af måneden er der intet løb til mig, og jeg håber, at det kan give det sidste til, at mit ben heler helt op. Ellers så er der nu tilbage at begynde forberedelse frem til Mors Rundt medio september, og det glæder jeg mig ustyrligt meget til.

en lidt rodet løbe beretning. Mest til mig selv.
København Maraton 2013.
Dagen op til Maraton var gået med at hente startnummer, kigge lidt expo, og købe en Single, da det så ud som om der ville blive varmt dagen efter.
Dernæst var det afsted til brunch på Frederiksberg, for at carboloade op til den store guld medalje.
Gels, bælte osv. var der kommet styr på om aftenen, hvor der også blev tid til en lille løbetur for at løsne benene op.
Løbemorgenen stod jeg op 6.15 og spiste en stor skål havregryn, med rosiner, mælk og sukker. Dertil et par kopper kaffe, og en salt tablet.
Vejret blev tjekket endnu engang på TV2 vejrapp. Den meldte overskyet og 14 grader ved start, men solskind senere, og ingen regn.
Jeg valgte at der skulle løbes i.
Blå Adidas Tætsiddende T-Shirt
Enjin Tåsokker
Merrell Road Glove (0 drop)
Korte sorte tight
Læg kompression sleeves.
Garmin 410HR og Pulsbælte
Desuden havde jeg mit lille løbebælte med, hvor jeg havde sat 8 SiS Iso Gels fast med husholdnings elsastikker, i den lille taske havde jeg 2x8 druesukker med i zip lock, 4 salt tabletter og 3 Guarana tabletter med.
Fra Gentofte var det nemt at komme ud til bryggen og starten. Da jeg ankom til området var det første jeg gjorde at finde et toilet, og få kommet af med det der nu skulle kommes af med, og få eftersmurt med vaseline de steder solen ikke skinner.
Kæresten var med, og det var rigtigt dejligt at have en i ringhjørnet at dele sin spænding med.
Vejret var små køligt og overskyet, men stadigt tørvejr.
Kæresten og jeg defilerede roligt igennem start området, og fik set på de forskellige ting. Jeg fandt placeringen for 3:30 fartholderne og fandt en plads i feltet. Vendte tiden gik med at små snakke med nogle af de andre løber, hvor af der også var et par Maraton Jomfruer som mig selv.
For at tage den værste kulde havde jeg en en gangs regnjakke på, som jeg droppede ved starten.
Starten forløb egentligt meget roligt. Men der var mange løber der lige fik mast sig ind foran da vi gik frem mod start, i min spænding og nervøsitet kæmpede jeg ikke nok for at holde min plads.
Huskede dog at tjekke at mit garmin ur ikke var gået på spare mode.
Starten gik og vi lagde roligt igang. Der var tæt pakket, og de sædvanlige skulle lige spurte forbi for at få en marginalt bedre placering. Jeg valgte at stole på de råd jeg havde fået om at holde den roligt i starten, og så hente efter nogle kilometer, frem for at brænde alle carbs af i starten.
De første 5-10 kilometer af løbet kan jeg ikke huske meget af omgivelserne, men mest en mur af løbere. Folk var dog gode til at give tegn og råbe når der var heller eller der var kantsten.
På grund af menneskel mylderet fik jeg heller ikke set de første 4 kilometer mærker, og kunne ikke lappe min tid. Havde dog gennemsnits tid på uret, og det så godt ud, selvom jeg ikke tydeligt kunne se ballonerne.
En tjek af kroppen sagde også at alt var godt.
Rent mentalt var jeg dog i tvivl om jeg havde energi nok osv, da jeg syntes jeg var lidt små sulten. Jeg valgte den sikre løsning og tog en Gel ved 5 km mærket. Den første vandpost var et ret kaos. Folk løb ind i hinanden osv. Nok fordi der var så mange, og den kom bag på nogle af os at den var lige der. Det lykkedes dog at få væske uden de store problemer eller tab af fart.
På det her tidspunkt var det begyndt at regne, men jeg tror de fleste af os troede det blot var den lille byge som der var snak om.
Regnen fortsatte dog gennem hele løbet, og gjorde det til en noget våd fornemmelse.
Ved 10 km mærket var jeg stadigt godt løbende, og min gennemsnits tid på urte sagde omkring de 5 min/km så alt var efter planen. Jeg var ved at planlægge at sætte lidt mere tempo på når vi rundede halvvejen hvis energien stadigt føltes som om den var rigtig. Min eneste bekymring var dog at min puls var omkring de 80% hvilket jeg syntes var lidt højt så tidligt i løbet. Jeg valgte dog at stole på min krops fornemmelse, og holde tempoet.
Omkring de 15 kilometer begyndte jeg at kunne mærke mit baglår, noget der føltes som en krampe eller begyndende fiber springning. I første omgang satte jeg farten ned, og mærkede efter om det var noget der var alvorligt. Der næst freakede jeg lidt ud, og blev pisse ærgerlig. Men jeg huskede mig selv på at mit mål var at gennemføre, og at det næppe kunne lade sig gøre hvis jeg fik en fiber og måtte ned og gå. Jeg valgte at fokuser på løbestilen, og få hævet knæene, samtidigt valgte jeg at holde tempoet. Det virkede efter hensigten og det gik i sig selv igen. Da vi kom omkring 20 kilometer mærket og halmtorvet husker jeg det som en meget våd omgang. Samtidigt kunne man på dette stykke se de andre løber der var på vej mod 22 km mærket. Det var lidt som at være på motor vejen. 22 til 27 kilometer var lidt røv med røv på syntes jeg. Underlaget var trælst, med forskelligt vej arbejde, og brosten. Hvilket gjorde det en smule udfordrende i det våde vejt. Samtidigt kunne jeg høre mange løbere beklage sig over våde sko og vabler. Jeg havde ingen problemer med min fødder, selvom jeg godt kunne mærke at jeg havde løbet igennem de første mange vandpytter. Men der var ikke antræk til vabler eller andet.
Ved 27 kilometer mærket fik jeg en god overraskelse. Min Bror stod og heppede på mig, Jeg havde set efter ham da min kæreste og en kammerat havde stået og heppet omkring 13 kilometer, men havde ikke set ham.
Det gav en god omgang energi.
Mit lår kunne godt mærkes omkring de 28, så jeg var nød til at fokusere på at slappe af og ikke spænde i benene. Mit tempo var nede omkring de 5.03 min/km hvor det føltes godt. Gav jeg den lidt mere gas en det kunne jeg mærke mit lår meget, og var sikker på at det ikke ville gå godt.
Da jeg kom til de 32 kilometer var jeg rigtigt glad. Nu var der ikke længe igen.
Ved de 35 stod min bror igen og heppede, det var en stor overraskelse denne gang, og virkeligt optur. Energien var stadigt god på dette tidspunkt, jeg havde taget gels og nogle druetabletter fast undevejs, og væske ved alle stationer. 2 steder tog jeg også lidt energidrik sammen med vand.
ved 37 kilometer stod kæresten igen og heppede, og det gav energi til det sidste stykke. Jeg var godt våd på det her tidspunkt, men mærkede det egentligt ikke så meget.
Tiden på mit ur så ganske okay ud, og jeg fokuserede nu bare på at tilbagelægge det sidste stykke.
Samtidigt havde jeg på de sidste par kilometer overhalet rigtigt mange løbere der enten var nede at gå, ude og strække eller bare gået kolde.
Det gav en vis selvtillid at mærke at jeg havde lagt en god strategi og havde energi til at holde tempoet, også selvom mit lår brokkede sig.
Ved 41 stod min bror der sgu igen. Han heppede godt og løb med lidt vej. Det var sgu fedt.
Da jeg kunne se mål stregen gav jeg den lidt mere gas. Men som en spurt der er startet for tidligt kunne jeg ikke holde dampen oppe, og var nød til at gå på maraton pace de sidste 100 meter.
Over målstregen fik jeg givet et ordenligt Yeahh brøl fra mig, og V tegnet.
Jeg var fandeme godt tilfreds med at have løbet og gennemført København Maraton 2013 i 3.33:41
Dagen efter løbet står meget af det stadigt i et stort sammen surium. Meget af ruten gennemløber man flere gang, hvilket nok også gør at det er svært at huske, hvis man ikke kender københavn.
Brosten og chasse sten er noget fanden har skabt. Specielt i regnevejr.
Ruten har mange sving, og det er ikke nemt at passere eller undgå at komme ned i hastighed nogle steder, men det er fedt at løbe på kørebanen.
Der var også god opbakning fra tilskuerne der var mødt frem på trods af det dårlig vejr.
Jeg ved ikke hvorfor mit lår skabte sig som det gjorde. jeg har løbet halvmaraton hurtiger uden at få problemer med kramper osv. Tænker det har haft noget med den pludselige kulde og regn at gøre.
Jeg havde trods alt drukket og spist fornuftigt, og supplerede med salt tabs.
Måske regnen også har gjort at jeg har spændt mere i musklerne en normalt, og dermed fået en assymetri i min løbe stil.
Fokus på den rigtige forfods landing og at slappe af i overkroppen, hjalp under alle omstændigheder rigtigt meget.
Jeg er rigtigt tilfreds med at jeg på trods af problemer kom ind på under 3:35 hvilket var et mål jeg havde sat mig. Det svare til det jeg ideelt skulle kunne løbe en maraton i +10 minutter.
For dagen var mit tøjvalg nsæten perfekt. Mine Enjin tåsokker preformede perfekt. Selvom jeg havde drivvåde fødder i flere timer, fik jeg ingen vabler overhoved. Mine fødder var som rusiner, men jeg havde ingen smerter eller ømme fødder. Det på trods af at jeg løb i helt flade sko, uden antydningen af støddæmpning eller pronations støtte. Energi startegien virkede også som den skulle. Jeg følte ikke selv jeg ramte nogen mur på noget tidspunkt. Nu løb jeg selvfølgeligt heller ikke mig selv helt ud. Havde jeg gjort det ville det nok have set anderledes ud.
Den tætsiddende trøje gav god beskyttelse mod vind, og god varme på trods af regnen. Der var heller ikke nogel trælse mærker fra gnavende tøj. Dog et lille mærke efter puls remmen.
En anden gang skal jeg huske at tage kasket med, hvis der er overskyet. Og noget varmere pre race tøj. Men.. jeg smiler stadigt, og tænker husker på at igår løb jeg et Maraton...
Nu skal jeg slappe lidt af de næste dage, men er allerede ved at tænke over hvad næst mål mon skal være?
Jeg har meldt mig til Eremitage løbet med min bror. Han vil gerne igang med at løbe igen, så det virker som en god distance.
Jeg vil se om der er nogle gode danske Maratons mod slutningen af seasonen, eller nogle halve. Hvis jeg undgår skader og andre kriser, satser jeg på at københavn også bliver løbet næste år. Så må jeg jo sætte målet senere. Men under 3:20 burde kunne gøres med et år til at forberede sig.
Når jeg kommer til min egen PC vil jeg uploade puls info osv.
Lå med 152 bmp i snit under løbet.
Jeg skal have lavet en ordenligt max test for jeg tror min max puls er en smule højere end 182

Så er jeg efterhånden ved at komme til mig selv igen efter gårsdagens løb.
Da vi gik til start på Islands Brygge, var det perfekte forhold: overskyet, 17-18 grader og vindstille. Jeg var så klar. Vi får afleveret bagage, ønsker hinanden god tur, og jeg stiller til start. Jeg spotter min kæreste allerede lige efter jeg har krydset startlinjen, så det tegnede til et godt løb.

Efter tre km begynder det at regne - og jeg mener regne! Da jeg havde løbet fem, var mine sko drivvåde, og jeg begyndte at blive nervøs for at få vabler. Det gik dog fint, og jeg havde stort overskud. To af mine kammerater løb for første gang. Det sidste jeg sagde til dem var, de skulle passe på med at give for meget gas. Det er det dummeste man kan gøre. For de skal jo gøre som far siger, ikke som far gør.

Jeg rundede 1/2 i 1:31, så med et mål der hed 3:05, var jeg lidt foran min plan, men jeg havde jo gode ben(!)
Da jeg ramte 25 skulle jeg kæmpe for at holde pace, og ved 32-33 begyndte det velkendte helvede. Jeg nedjusterede ambitionerne, og lavede hele tiden beregninger for, hvad jeg skulle løbe for at komme ind på 3:10.

De planlagte 4:20 blev nedjusteret til først 4:35, derefter 4:50 og til sidst 5:00. Da jeg var kommet op over stigningen på Langebro, kunne jeg pludselig høre en stemme bag mig "Kom nu, det er pisse godt det her, der er ikke langt igen!". Jeg bliver irriteret over der er en med så meget overskud, kigger mig tilbage og ser 3:10 ballonen komme lige imod. "Fuck no", tænker jeg og så får den fuld gas. Heldigvis går det ned ad bakke det sidste stykke op mod målstrækningen, så jeg fik presset den ind på 3:09:41.

Jeg var mega rørt da jeg kom ind, og det hele kulminerer efter badet, da jeg mødes med min kæreste, som havde stået flere steder i silende regn ude på ruten. Jeg nåede ikke mit mål, men jeg er stolt, glad og fuldt ud tilfreds. Jeg sætter PR med 7 min i noget som var langt fra optimale forhold. Vigtigere endnu, fik jeg nok endnu en lektie om et roligt udlæg. Nu skal jeg slappe af et godt stykke tid, og så ser det ud til, jeg skifter klub. Triathlon klubben, som jeg træner i nu, giver bare ikke nok på løbefronten, så jeg vil skifte til en decideret løbeklub når jeg kan gå nogenlunde normalt igen.

Splits er som følger:

Fredagstræning:
Kb snatch - 20/20, 20/20, 20/20, 20/20, 20/20 med 20kgs kb
Kb press - 12/12 med 20eren
Ville ha' kørt nogle flere press men min datter ville ha' svingturer så lavde nogle squat, press og swings med hende. Vægt ca 12kg:-)

Men venner...Får jeres Caput Longum triceps ikke rigtigt mange dejlige tæsk af pullovers?
Jeg bliver ihvertfald pænt DOMS'et der når jeg laver øvelsen. Den slår dog ikke Frenchpress med lidt flex/ext i over skulderleddet.

Tak, Kauf.
Jeg kan rende langt med store patter. Tilgengæld varmer du op med mit udstyrsmax i dødløft og squat.
Men der skal være plads til mangfoldighed. Ja, især skal der være plads til sådan nogle flotte mandfoldige nogle som os. :-)

Vil bare lige ønske dig held og lykke med dit første Marathon. Du virker meget forberedt i alt hvad du foretager dig så er helt sikker på at det nok skal gå godt.

Søndag:
Roligt løb.
18.73 km @ 5.19 (gnsn puls 135)
Sidste test af udstyr osv, før CM2013.
Pulsen ligger ret godt som den skal, endda på en bakket rute. Jeg er ret sikker på at jeg kan ligge ud i 5 min/km på næste søndag.
Men husker også mig selv på at tiden er sekundær. Formålet er i første omgang at nyde løbet.
I betragtning af at jeg på dette tidspunkt sidste år syntes 10 km var meget, er jeg ret godt tilfreds med fremgangen på kondi fronten.
Vedholdenhed og planlægning betyder trods alt en lille smule
Og på det punkt er jeg sgu ret tilfreds med min indsats so far...

Tirsdagstræning:
Løb - 5km
Havde næsten lige spist aftensmad så pulsen røg lynhurtigt op selvom jeg ikke løb særligt stærkt. Men godt at komme igang igen efter halvmaraton:-)

Tirsdag d. 30. april 2013
Dagen for operationen.
Nu har jeg i 3 år haft problemer i hoften, startende ved Copenhagen Challenge i 2010.
Det endte op med en operation tirsdag.
Kom i narkose kl 07.15 og de holdt mig i narkose over 5 timer, da de fandt alt muligt ragelse der var galt inde i hoften.
Da de åbnede viste det sig at ledlæben var helt løs og svuppede rundt.
Den blev fikseret med nogle kroge og sat på plads igen.
Derefter var der "godartet svulst" på lårbensknoglen. Med andre ord dannedes der mere knogle, så lårbensknoglen var blevet for tyk og ikke havde plads nok - hvilket gav mig mine symptomer på inflammation konstant.
Så blev 3 års arvævsdannelse omkring leddet fjernet, og nogle cyster oppe i hofteleddet fjernet.
Det hele tog som sagt 5 timer, og da jeg vågnede var jeg helt totalt groggy.
Kom hjem om aftenen, og har ligget på sofaen siden da, bevæbnet med morfin i lange baner.
Jeg var så lettet over at de fandt så meget der var galt da de åbnede til hofte, at jeg bare stortudede da kirurgen fortalt mig om det bagefter.
3 års fortvivlelse over ikke at vide hvad der var galt, ikke at kunne få en diagnose stillet.. så meget at visse folk mente det måske var psykosomatisk... det værste label man kan få på sig.
Jeg var så lettet at jeg i det øjeblik var verdens lykkeligste mand. Så jeg tudede og tudede så det var helt pinligt.. men det var bare lettelse...
Ingen tegn på slidgigt i leddet, så hoften skulle være som ny når jeg engang får genoptrænet.
3 uger med krykker, 4-6 måneders genoptræning og så skulle jeg være klar.
Det er så dejligt!! så fedt!!!

Lillebælt Halvmarathon:
Løb - 21,1km (Tid: 1time og 47min og 36sek)
Mit første løb siden 2007. Jeg vejede 94kg inden løbet og 91,5kg efter løbet selvom jeg havde fyldt godt på undervejs med vand.
Mit mål var at komme under 1.50 og det blev opfyldt. Så er alt ialt super tilfreds :walking:
Dog må jeg også konstatere at det igen er min manglende udholdenhed der var min achilleshæl, for efter ca. 16km begyndte benene at løbe tør for energi. Jeg var derfor nede og gå flere gange de sidste 3-4km De første 12-14km havde jeg 1.40 tidsholderne i sigte og synes jo ikke jeg løb for hurtigt. Men efterhånden begyndte min venstre storetå at gøre pisse naller og en vabel på højre fod begyndte også at drille. Sammenholdt med den begyndende manglende energi gjorde at farten faldt lidt og skulle kæmpe noget for at hænge på dem jeg ellers havde fulgtes med undervejs.
Så flere lange turer i benene og måske en lidt anderledes disponering så er jeg sikker på at jeg var kommet tættere på 1.40 end 1.50.

Lillebælt Halvmarathon:
Løb - 21,1km (Tid: 1time og 47min og 36sek)
Mit første løb siden 2007. Jeg vejede 94kg inden løbet og 91,5kg efter løbet selvom jeg havde fyldt godt på undervejs med vand.
Mit mål var at komme under 1.50 og det blev opfyldt. Så er alt ialt super tilfreds :walking:
Dog må jeg også konstatere at det igen er min manglende udholdenhed der var min achilleshæl, for efter ca. 16km begyndte benene at løbe tør for energi. Jeg var derfor nede og gå flere gange de sidste 3-4km De første 12-14km havde jeg 1.40 tidsholderne i sigte og synes jo ikke jeg løb for hurtigt. Men efterhånden begyndte min venstre storetå at gøre pisse naller og en vabel på højre fod begyndte også at drille. Sammenholdt med den begyndende manglende energi gjorde at farten faldt lidt og skulle kæmpe noget for at hænge på dem jeg ellers havde fulgtes med undervejs.
Så flere lange turer i benene og måske en lidt anderledes disponering så er jeg sikker på at jeg var kommet tættere på 1.40 end 1.50.

Lillebælt Halvmarathon:
Løb - 21,1km (Tid: 1time og 47min og 36sek)
Mit første løb siden 2007. Jeg vejede 94kg inden løbet og 91,5kg efter løbet selvom jeg havde fyldt godt på undervejs med vand.
Mit mål var at komme under 1.50 og det blev opfyldt. Så er alt ialt super tilfreds :walking:
Dog må jeg også konstatere at det igen er min manglende udholdenhed der var min achilleshæl, for efter ca. 16km begyndte benene at løbe tør for energi. Jeg var derfor nede og gå flere gange de sidste 3-4km De første 12-14km havde jeg 1.40 tidsholderne i sigte og synes jo ikke jeg løb for hurtigt. Men efterhånden begyndte min venstre storetå at gøre pisse naller og en vabel på højre fod begyndte også at drille. Sammenholdt med den begyndende manglende energi gjorde at farten faldt lidt og skulle kæmpe noget for at hænge på dem jeg ellers havde fulgtes med undervejs.
Så flere lange turer i benene og måske en lidt anderledes disponering så er jeg sikker på at jeg var kommet tættere på 1.40 end 1.50.

Kunne være du skulle se at få styr på dine knæ og hofte først og fremmest? Evt. udredning ved fys eller lign. Ændre løbestil til mere forfods/fladsfods orienteret vil også fordele stresset på ankler, hofter og knæ til fordel for hofter og knæ.

Kunne være du skulle se at få styr på dine knæ og hofte først og fremmest? Evt. udredning ved fys eller lign. Ændre løbestil til mere forfods/fladsfods orienteret vil også fordele stresset på ankler, hofter og knæ til fordel for hofter og knæ.

Dagens 'træning':
Transportcykling - 7km
Holdtræning - 45 (Holdt mig fra at kører hårdt på men satte istedet holdet til at lave noget cirkeltræningsværk)
Udstrækning / Z-health / mobilitetsværk - 30min (Havde tiden til det og så er det bare den slags jeg al for sjældent bruger tid på)
Transportcykling hjem - 20km (Valgte at cykle ud for at hente mit startnummer i Fredericia.)
Arcus<< Tak, for linket og dine erfaringer :-)
Jeg har druesukker tabletter derhjemme så tager sådan en pakke med. Vand tager jeg bare på ved vandposterne.
Ja, selvom jeg nok ikke er en særlig energieffektiv løber så burde det heller ikke gå helt galt på en halvmarathon sammenlignet med en marathon hvor kosten optil er endnu vigtigere.
Jeg sørger dog for at drikke godt og holder mig ikke tilbage med dejlige CARBS

Spændende tråd. Jeg vil gerne give mit indspark med, da det er noget jeg arbejdet med ofte.
Der snakkes lidt ved siden af hinanden, når der ikke er en mere klar skildring imellem udstrækning af muskelfibre og mobilitet generelt. Udstrækning er typisk defineret som forlængelse af musklens længde ind i en barriere af modstand til et stop, hvor mobilitet er et større begren omkring bevægelighed omkring leddene. Når det er sagt, så er mobilitet selvfølgelig voldsomt afhængig af udstrækning af de omkringliggende muskler sammen med de statiske strukturer (Ledkonstruktion, ligamenter, ledkapsler etc. (Selvom, så vidt jeg har forstået det, mener man også at muskelfibre har overgang til ledkapslerne, som eksempel rotatormanchetten, hvorfor det indbyrdes forhold bliver langt mere kompliceret og interessant. Jeg formodet at det kan være en af årsagerne til at manipulationer og mobilisering af led kan resulterer i afspænding af muskelvæv, på samme måde som afspænding af muskelvæv kan påvirke leddynamik, men jeg har ikke rigtigt fået læst op på det endnu, så det er bare en tanke-prut)) Hvor udstrækning af en muskel og den øgede evne til at udstrække hos en sund, rask person, primært er et spørgsmål om øget stræktolerance, så er tissue creep klart en faktor, man skal tage med hos nogle mennesker (Læs; følgende kroniske skader, mange års fejlbelastning, efter operationer, etc.) og det er klart, at det er svært at lave studier på det, da studier indenfor fysioterapi ofte er fyldt med fejlkilder (Desværre, men det er en udfordring, som man i faget er opmærksom på og arbejde meget med).
Når det kommer til mobilitet er det ofte netop et samspil mellem musklerne, der afgør præcis hvilken strategi, man vælger, når man lærer en ny bevægelse. Her er det vigtigt at understrege, at for en nybegynder, der aldrig har squattet og skal lære øvelsen ER SQUAT EN MOBILITETSØVELSE (Capslock, fuck yeah). Der sker så mange tilpasninger i kroppen i forhold til at ramme de rigtige forhold mellem aktivitetsniveau i musklerne, at selve styrkeudviklingen slet ikke er den primære adaptation. Dette følger også styrkeløftere, hvor bevægelserne har en tendens til at resultere i styrkemæssige ubalancer i baggrundstonus og derigennem også bevægemønstre. Det vil sige, det gør det ofte rent praktisk. Teoretisk set burde det være muligt at programmere sig ud af det, men rent praktisk er det rigtigt svært, både på grund af individuelle forskelle i biomekanik og valg af aktiveringsmønstre, løftestil, kropskontrol, dagligdagens indflydelse og endda den mentale indflydelse (Man kan endda teoretisere at det er en nødvendighed at kroppen adapterer på en "uhensigtsmæssig" facon, lig hvorledes baseballspilleres skuldre adapterer for at opnå øget udafrotation i et kast og derved større potentiale for kraftudvikling. Det er efter min mening fuldstændigt tåbeligt at foreslå at Tonni skulle kunne undgå skader ved at have lavet mobilitetstræning, fordi han løfter på så højt et niveau, at hans krop uden tvivl er så højt adapteret til at præstere så ultra specifikt. Det er bare hårdt for kroppen at løfte så mange kg uge efter uge, år efter år. Mobilitetstræning, og en måske nedsat skadesrisiko ville være kommet på bekostning af en præstationsnedsættelse og jeg er overbevist om at man ikke når et niveau så højt som Tonnis uden at være klar over sådan nogle ting).
Når mobilitetstræning så kan være gavnligt (Bemærk; kan) hænger det sammen med en række faktorer. Dels hænger det sammen med hvordan det udføres (Et simpelt eksempel er den gamle traver omkring statisk udstrækning til at sænke mængden af signaler til musklen, hvor dynamisk udstrækning øger mængden fyringen fra nervesystemet gennem påvirkning af muskel/senetens-refleksen) Effekten af denne er kortvarig, men kan være med til at optimere præstationen her og nu, hvilket med tiden kan bidrage til at de resterende tilpasninger finder sted). Et andet eksempel, hvis man følger Janda ( http://www.jandaapproach.com/ ), der er en af de helt store navne indenfor fysioterapi, er antagonisthæmning en af de helt store faktorer i forhold til udviklingen af fejlagtige bevægemønstre (Stramhed i musklen på den ene side af et led resulterer i svaghed på modsatte side, der fører videre til en række dårlige adaptationer og fejlagtigt bevægemønster og fejlbelastning. Et eksempel er stramme hoftebøjere, der leder til nedsat styrke/aktivering af baller). Han har i en række studier påvist akut øget styrke i en muskel ved at udspænde antagonisten og advokerer derfor en behandlingsmæssige strategi, der hedder at stramt væv ALTID skal udstrækkes forud for decideret styrketræning. Der findes selvfølgelig også studier og teoretikere, der modsiger ham, men jeg har personligt set nogle rigtigt gode resultater i min praksis med denne approach, og det er enormt let at implementere. Efter min mening er en kombination af mobilitet og aktiveringsøvelser forud for styrketræning en god investering, men det skal ikke tage overhånd og det skal netop være specifikt for at have en overførselsværdi.
Man kan sige at dette måske ikke bør være nødvendigt for sunde og velfungerende mennesker, hvor deres bevægestrategier er velfungerende, men som jeg ser det i denne diskussion, er det netop pointen. Styrkeløftere har en bestemt bevægestrategi, desto højere niveau desto mere specifik, og ændres denne kan det lede til drastisk nedgang i præstation. Omvendt, er den tilpas i strid med de krav til belastning, som personens biomekanik kan håndtere, kan det være nødvendigt at arbejde med for at undgå skade og optimere præstation, men det er slet, slet ikke så sort på hvidt, som det fremgår i denne tråd.
Det blev lidt omfattende, noget mere specifikt end andet, men det er i hvert fald mine umiddelbare tanker omkring emnet...