Bedst hypertrofirespons?

[jsc]

Jeg tænkte på, hvad I tror giver det bedste hypertrofirespons: At specialisere sig i et løft, eller at lave flere øvelser? Jeg taler ikke om et træningspas, isoleret set, men den overordnede programstruktur.

Fx et program, hvor man træner bryst to til tre dage om ugen med bænk, eller et program, hvor man laver en ny øvelser hver gang, fx bænkpres, dips og inklines henholdsvist?

Jeg tror personligt, at det sidste er det der giver bedst respons mhp masse (ikke styrke) og mener helt klart det har mindst skadespotentiale. Tror også man kan træne en muskel lidt oftere med høj intensitet hvis man skifter mellem øvelser, hvilket jo igen giver et større hypertrofipotentiale. Men det er jo selvfølgeligt mit eget synspunkt, og der gives ingen referencer andre end min log :)

Hvad synes I?

Edited February 14, 2004 by jsc

[Tr0lle]

Det kunne da også være en smule interessant at høre om, hvorfor du tror at flere øvelser giver et bedre hypertrofirespons. F.eks. om det bunder i at flere forskellige motoriske enheder kan aktiveres, eller om det er fordi kun udvalgte øvelser giver mulighed for ren eccentrisk træning, eller om det hænger sammen med, at man i visse øvelser kan løfte tungere end i andre - eller hvad ved jeg.

Jeg tror personligt, at hvis man i forvejen har valgt nogle kvalitetsøvelser, så er der ikke meget at hente ved at udskifte sine øvelser (i snæver hypertrofimæssig forstand). Til gengæld er der sikkert nogle mentale og skadesforbyggende fordele forbundet hermed, som du også selv er inde på. Desuden kan man vha. øvelsesskift fokusere på specifikke muskelgrupper og nedprioritere andre. Som eksempel kan nævnes det efterhånden klassiske numsesyndrom, hvor flere klager over for meget røvhypertrofi pga. squat og dødløft - dette kan delvist undgås vha. partiel dødløft og front squat. Ydermere kunne en person, som synes at triceps var blevet rigelig stor i forhold til brystmuskulaturen, vælge at køre flyers i stedet for bænkpres.

[Ugh Togoth]

Jeg kan heller ikke se det smarte i at skifte mellem øvelser. Jeg tror endda, at det kan gå lidt ud over hypertrofiresponset, da det jo er langt sværere at sikre sig, at loaden fra gang til gang er "ens".

Man kunne tænke sig, at den ene øvelse vil belaste musklen eller musklerne mere end den anden, og derfor vil man måske ikke få lige så meget ud af den anden øvelse, da loaden eller spændingen på musklen vil være lavere end normalt med den anden øvelse. Det vil i praksis nok være marginaler vi taler om, men ikke desto mindre kunne man forestille sig at hypertrofiresponset kun vil være "max" en af dagene, da loaden på den anden dag er lavere, end hvis man havde holdt sig til en enkelt øvelse. Altså lidt som eksempelvis at bænke 100 kg den ene dag og så 90 kg den anden.

Det vil i hvert fald være nemmere at styre progressionen med samme øvelse hver gang, selvom man selvfølgelig vil forsømme nogle af vinklerne på musklen :lol:

Temmeligt rodet formuleret, men så kan I lære det

Edited February 14, 2004 by Ugh Togoth

[BrainRoid]

Jeg har samme erfaring som jsc.. det føles også lidt som om at et konditionerings niveau, til en vis grænse selvf., følger en specifik øvelse...

Ex. Står du stille på din 5RM i skrå pres, så skift til 5RM i flyes og kør en uges tid.. vend tilbage til skrå pres, og så kan der hive liiidt mere igen.. Langt fra optimalt, men pudsigt alligevel...

Det er vel nogenlunde samme princip wsb gutterne bruger, når de roterer de øvelser, for hvilken gruppe, de maxer i en gang om ugen... roterer for ikke at brænde 'ud' i øvelsen..

[sas]

JSC: jeg synes du mangler en mulighed mere. Det at køre i længere perioder af gangen (f.eks. 1-2-3-? måneder) og så udskifte nogle af øvelserne. F.eks efter 2 måneder kunne man vælge at skifte fra at have kørt dumbell chest press til enten at køre bænkpress, incline press, decline press som primære presseøvelse. Specielt hvad angår skulderen mener jeg der er et sundhedsmæssigt perspektiv i ikke kun at bruge skulderen ensidigt ved f.eks at lave den lige bænkpress 20 år i træk. Ikke dermed sagt at man skal begynde på at inkludere alle mulige og især umulige øvelser.

Specielt hvis man bruger maskiner i sin træning bør man nok over tid skifte imellem øvelserne for at undgå "pattern overload"

[clorius]

Hvad er "pattern overload" ?

[Thomas J]

Hvad er "pattern overload" ?

Pattern overload er overbelastningsskader som opstår fordi man laver den samme øvelse igen og igen. Oftest er man langt mere udsat for pattern overload i maskiner og smith-maskiner, da man her er 100 % fastlåst. Når man kører med frie vægte, er kroppen nemlig så smart indrettet at der den aldrig vil udføre den næste rep 100 % som den sidste. Der vil være små udførselsvariationer fra den enkelte rep til den næste. Det i sig selv kan holde pattern overload skader for døren. Endnu en grund til at undgå maskiner. Der ligger en glimrende artikel omkring pattern overload på T-mag. Skrevet af Paul Check så vidt jeg husker.

Jeg er 100 % overbevist om at man får et bedre hypertrofi respons ved at lave flere øvelser. Jeg snakker ikke om at skifte mellem skrå bænkpres og alm. bænkpres hver 4. uge, men om at lave et hold øvelse på regelmæssig basis (typisk hver uge). Rationalet er at man for det første har mulighed for at ramme en muskel fra et antal begrænset vinkler. Dette kan man ligeså godt benytte sig af. Bænkpres aktiverer den øverste portion af brystet, men slet ikke så godt som bænkpres i kombination med skrå bænkpres med håndvægte. Derudover har man med flere øvelser mulighed for at trække en større mængde motoriske enheder. Motoriske enheder aktiveres specifikt efter en given øvelse, og der vil derfor være MU rekrutteringsforskelle selv ved øvelser som ligner hinanden. Jeg ved godt at vælger man store basisøvelser, så er man allerede her dækket godt ind.

Når det er sagt, så afhænger det også meget af programmet. Træner man full-body, så kan man ihvertilfælde ikke lave mange øvelser for den samme muskelgruppe i samme træningspas. Så skal man som jsc foreslår, lave bænkpres mandag, incline bænkpres med håndvægte onsdag og incline bænkpres med stang fredag. Dette kan fungere ganske udemærket i hypertrofimæssig øjemed, da man også her har mulighed for at få fat på lidt flere MU´s.

Men som sagt, der er mange måder at træne på. Og det hele afhænger af hvad man forsøger at opnå med det pågældende træningspas. Der er jo helt klart også fordele i at bruge hele sin volumen på et løft. Hvor nogen træner 3 øvelser med 3 sæt i hver, så træner andre 10 sæt i samme basisøvelse. Dette giver mulighed for at hamre den samme klynge af motoriske enheder igen og igen. I sidste ende betyder det at en langt større portion af de aktiverede MU´s bliver stimuleret til vækst.

Jeg er bare af den holdning, at vil man udfylde sit genetiske potentiale for muskelvækst 100 %, så opnår man det ikke med kun 1 øvelse til hver muskelgruppe, ligegyldigt hvor velvalgt den er. Omvendt behøver man heller ikke 4-5 øvelser til hver muskelgruppe.

Thomas

[Ugh Togoth]

Nu kører jeg fullbody tre gange ugentligt og træner 2-3 sæt bench, incline bench og dips hver gang.

Vil I så mene, at jeg vil have nogen som helst fordel ud af at variere mine ovenstående tre bryst/skulder/triceps øvelser med andre?

Derudover træner jeg squat, som den eneste øvelse til quadriceps. Ville I så også foreslå, at jeg nogen gange skiftede den ud med benpres, og at disse programændringer vil resultere i mere hypertrofi?

Tvivler meget på det

Edited February 14, 2004 by Ugh Togoth

[Thomas J]

Vil I så mene, at jeg vil have nogen som helst fordel ud af at variere mine ovenstående tre bryst/skulder/triceps øvelser med andre?

Nej. Med ovenstående skulle brystet være dækket ind.

Derudover træner jeg squat, som den eneste øvelse til quadriceps. Ville I så også foreslå, at jeg nogen gange skiftede den ud med benpres, og at disse programændringer vil resultere i mere hypertrofi?

Nej, ikke hvis du skifter squat ud med benpres. Men det kunne resultere i bedre hypertrofi af benene, hvis du supplerede med benpres. Men det er selvfølgelig grænser for hvor meget man kan proppe i et full-body program.

Thomas

[Ugh Togoth]

TJ:

Ok

Nu synes jeg bare, at der bliver snakket om to forskellige ting i denne tråd:

1. Giver det mere hypertrofi, hvis man benytter mere end én øvelse til at ramme en muskel(gruppe)?

2. Giver det mere hypertrofi, hvis man til tider varierer sine øvelser og derved skifter dem ud med andre?

1.

Her er jeg selvfølgelig enig i, at det kan være fordelagtigt, at benytte mere end en øvelse, for at ramme en muskel(gruppe) bedst, dog ikke altid. Eksempelvis kan det, som TJ siger, være fordelagtigt både at køre bench og incline bench til brystet, men hvorimod det ikke nødvendigvis vil give nogen mening eksempelvis at have mere end lateral raise til lateral deltoid. Så dette spørgsmål afhænger vel af, om hvor mange øvelser, der skal til for at ramme den pågældende muskel(gruppe) optimalt.

Jeg kan dog ikke helt se, hvorfor det ville være fordelagtigt at skifte mellem squat og legpress til quadriceps, så det er meget gerne en, der må fortælle mig.

Altså hvorfor det vil give mere hypertrofi i quadriceps, hvis jeg eksempelvis kører 2 sæt squat og 2 sæt legpress, eller skiftede mellem dem hveranden gang, i stedet for bare 4 sæt squat hver gang?

2.

I dette spørgsmål giver det vel som sagt ingen mening at skifte mellem øvelser. Eksempelvis vil jeg da nok tvivlsomt få noget som helst ud af, at gå væk fra mine 3 bryst/skulder/triceps øvelser i håb om mere hypertrofi.

Edited February 15, 2004 by Ugh Togoth

[clorius]

Jeg er uenig i, at man kan aktivere andre MUs ved at skifte øvelse. En muskel virker 2 dimensionelt. Den kan kun to ting: forkortes og forlænges i en lige linie mellem det sted den udspringer og hæfter. Om du laver flad bænk med håndvægte eller vægtstang det aner musklen simpelthen ikke. Den trækker sig bare sammen. Forsøg med Interpolated Twitch Technique bakker dette op, idet der med denne teknik er blevet påvist fuld aktivation af forskellige muskler ved udførslen af kun en øvelse.

Det er dog rigtigt at skrå bænk og flad bænk rammer brystet forskelligt, men det skyldes udelukkende at lavere aktivering af den nedre del af brystet ved skrå bænk (det skulle være indlysende for enhver, da en opadgående bane ville være umulig hvis den sternale del af brystet trak nedad). Ved flad bænk er musklen maksimalt aktiveret (forudsat en vægt på minimum 80-85% af 1RM) Ligeledes kræver muskler, hvor forskellige dele virker som antagonister til hinanden, selvfølgelig også flere øvelser. F.eks. delts.

Hvis du kun satser på en øvelse til udvikling af quads, så er squats et skidt valg. Fuld udvikling kræver en øvelse med roterende modstand - for sådan virker leddene. Både squat og benpres påfører kraft i en lige linie. Desuden ville det være gavnligt, at denne øvelse også opfyldte kravet om direkte modstand.

Hvad angår pattern overload så er jeg dybt uenig i dette princips validitet. Jeg har bare i øjeblikket ikke tiden til en længere analyse af Checks artikel i T-mag. Maskiner er ikke farlige. De er (og her tales ikke om skodmaskiner fra technogym) forbedrede vægtstænger. Hverken mere eller mindre.

[jsc]

Hvad angår pattern overload så er jeg dybt uenig i dette princips validitet. Jeg har bare i øjeblikket ikke tiden til en længere analyse af Checks artikel i T-mag. Maskiner er ikke farlige. De er (og her tales ikke om skodmaskiner fra technogym) forbedrede vægtstænger. Hverken mere eller mindre.

Jamen så venter jeg spændt på din analyse, for det udsagn kræver godt nok en forklaring. Forbedrede vægtstænger??!! Bah humbug.

I alle de EMG-målings undersøgelser jeg har læst, er der aldrig en maskine der scorer højest. Det er altid frie vægte.

Godt nok er musklen ligeglad med vinkler, DB kontra BB etc, men det er dit CNS ikke. Hvis det ikke betydede noget, hvorfor bliver man så øm efter at have skiftet øvelser måske??

[cilius]

Super indlæg Clorius :)

[Kim S]

Om du laver flad bænk med håndvægte eller vægtstang det aner musklen simpelthen ikke. Den trækker sig bare sammen.

Det er jo et udsagn der ligger godt i munden men må ikke din tilgang er en smule teoretisk ?

Enhver der har trænet med henholdsvis BB og DB ved at der er forskel - herunder muligheden for den større ROM med DB samt det faktum, at der ikke kan køres med samme load som ved brug af BB.

Ovenstående hænger bl.a sammen med at stabilisering og balance er forskellig i disse øvelser, selvom der kun er tale om et bænkpres, hvor musklen "bare" trækker sig sammen.

Disse forskelle alene giver også forskellige resultater IMO.

Kim S

Edited February 15, 2004 by Kim S

[clorius]

Kim S:

Enig i at forskellige øvelser kan have forskellig effekt. F.eks. vil det i hypertrofiøjemed være smart at benytte øvelser med stor ROM for at få stræk over musklen. Det var bare ikke det argumentationen gik på. Det handlede om rekrutering af forskellige MUs ved forskellige øvelser. Bemærk iøvrigt, at du fremfører et udemærket argument for makintræning i hypertrofiøjemed: Jo mindre stabil bevægelsen er, jo mindre vægt kan der benyttes. ;)

Jsc:

Jeg kan ikke forstå, hvorfor der altid henvises til EMG målinger som udtryk for hvor effektiv en øvelse er. Hvis man løfter x antal kg med frie vægte producerer musklen præcis lige så stor en kraft, som hvis man træner i en maskine med samme antal kg (Her har jeg endda været meget flink mod de frie vægte, fordi der også er friktion i maskiner) Når EMG målinger så viser, at musklen producerer større kraft ved træning med frie vægte, er det vist på tide at evaluere relevansen af disse målinger.

Der er ikke noget humbug over maskiner. Hvis du tror det, så bør du læse om styrkekurver og værdien af balanceret variabel modstand. For at gentage mig selv, så kan vægtstænger kun påføre kraft i en retning - tyngdekraftens retning. Tag for eksempel bicep curls med en vægtstang. Her vil der kun være meningsfuld belastning midt i bevægelsen og slet ikke nogen belastning i starten og slutningen af bevægelsen. Især det totale fravær af modstand i begyndelsen er et problem, hvis man ser på det med HST brillerne på.

Edited February 15, 2004 by clorius

[Tr0lle]

Clorious:

Hvis du kun satser på en øvelse til udvikling af quads, så er squats et skidt valg. Fuld udvikling kræver en øvelse med roterende modstand - for sådan virker leddene. Både squat og benpres påfører kraft i en lige linie. Desuden ville det være gavnligt, at denne øvelse også opfyldte kravet om direkte modstand.

Hvilken øvelse foreslår du i stedet?

...Og hvad mener du i øvrigt med at leddene er designet til "roterende modstand"? Leddene er ikke lige stabile i alle positioner, og dagligdags bevægelser udføres ikke med "roterende modstand".

[BrainRoid]

clorius -> Det er godtnok nogle dogme brydende postulater du kommer med der! Der er flere af dine udsagn som fortjener en kommentar, exempelvis :

" Tag for eksempel bicep curls med en vægtstang. Her vil der kun være meningsfuld belastning midt i bevægelsen og slet ikke nogen belastning i starten og slutningen af bevægelsen. Især det totale fravær af modstand i begyndelsen er et problem, hvis man ser på det med HST brillerne på. "

Rent mekanisk(det er jo lang tid siden jeg har haft mekanik, men jeg var ikke helt håbløs til det.. i al beskedenhed!) har du ret hvis det er albueledet der leverer den resulterende kraft til armen.. Men det er det ikke vel ? I og med kraften leveres gennem... !bindevæv!.. er kraftkurven vel nærmest linær over biceps... ?

Rent praktisk, egen erfaring, så har jeg legcurlet i en evighed, men jeg oplevede intet rigtigt hypertrofi respons før jeg begyndte at squatte!

Og hvorfor er det at 'de store brød' aldrig er dem der kabel-curler-bænker ? Det er næsten en darwinistisk betragtning... i mere end en forstand..

[Thomas J]

Jeg kan ikke forstå, hvorfor der altid henvises til EMG målinger som udtryk for hvor effektiv en øvelse er. Hvis man løfter x antal kg med frie vægte producerer musklen præcis lige så stor en kraft, som hvis man træner i en maskine med samme antal kg

For mig lyder det som om du har misforstået hvad EMG målinger går ud på. EMG målinger har intet at gøre med kraftudviklingsmålinger. EMG eller elektromyografiske målinger måler på den elektriske aktivitet i en muskel.

Når en muskel stimuleres til kontraktion, så gør den det fordi den modtager det som kaldes et aktionspotentiale fra nervesystemet. Disse elektriske ladninger vandre med lynets hast i de motoriske nervebaner, og spreder sig ud over membranen af muskelfibrene. De ændringer der sker i det elektriske potentiale når en muskel trækker sig sammen, spreder sig til huden, hvor man kan måle på det med et eletromyogram. Det man opnår ved at måle på denne elektriske aktivitet, er en kvantificering af antallet af aktive motoriske enheder. Lige netop derfor kan man vha. EMG målinger bevise at der er store forskelle i rekrutteringsmønstret af motoriske enheder, ved forskellige øvelser.

Thomas

[clorius]

TrOlle:

Al bevægelse sker som rotation omkring en akse (aksen er leddene). Når du f.eks. bruger biceps roterer du din underarm omkring albuen. Prøv at lave den gode gammeldags opvarmningsøvelse armsving. Så vil du se, at din hånd bevæger sig i en cirkel omkring skulderleddet. Legextensions er den eneste øvelse som kan træne quads i hele ROM.

BrainRoid:

Du har ret i at det ikke er albueleddet, der genererer den kraft, der forårsager bevægelsen, men du har ikke ret, når du siger, at det er bindevævet. Det er selve biceps som genererer kraften, og denne kan kun producere en kraft, der er ortogonal på underarmen. Det er et problem, fordi tyngdekraften på vægtstangen i bunden af bevægelsen er nedadrettet (du skal tænke i kraftmomenter og cirkelbevægelser)

clorius -> Det er godtnok nogle dogme brydende postulater du kommer med der!

Faktisk har Arthur Jones sagt alt det her siden 1970. Genial mand med stor underholdningsværdi.

Thomas:

Du kan ikke bruge EMG som udtryk for aktivering af motoriske enheder. Der er også andre faktorer der spiller ind. F.eks. rate coding. Det eneste, det ville være fornuftigt at bruge EMG til, var at antage at der er en proportionalitet mellem den elektriske aktivitet og størrelsen af den kraft, som musklen genererer. Det er der med meget stor sandsynlighed også, men det kan bare ikke måles med EMG; jævnfør mit første eksempel. Værktøjet er i stykker.

Edited February 15, 2004 by clorius

[Kim S]

Bemærk iøvrigt, at du fremfører et udemærket argument for makintræning i hypertrofiøjemed: Jo mindre stabil bevægelsen er, jo mindre vægt kan der benyttes. ;)

Det er jo omvendt bevisførelse :lol:

Jeg ser det sådan : Fordi der benyttes en frivægt behøver bevægelsen ikke at blive mindre stabil men der skal bruges flere kræfter til stabilisering og balance, hvilket er gunstigt i netop hypertrofiøjemed.

Mht. maskinsnakken mener jeg ikke at de er et onde - det afhænger af hvilke briller man ser på det : Hellere træne f.eks benmuskulatur i maskinparken end squate med frivægt i dårlig stil.

Omvendt vil jeg sige at jeg aldrig har set nogle opnå de resultater jeg søger ved brug af maskinparken, hvilket bestyrker mig i at min træning skal foregå med frivægte. Derfor behøves det ikke at være en dårlig løsning for andre, det afhænger af den enkeltes mål med sin træning. De fleste hobby-motionister kan med fordel bruge maskinparken, da muligheden for skader her er minimal.

Kim S

Edited February 15, 2004 by Kim S

[Thomas J]

Du kan ikke bruge EMG som udtryk for aktivering af motoriske enheder.

Det var lige godt satans. Så har Tudor Bompa da fuldstændig misforstået hvad EMG analyser går ud på. Her er hvad Tudor Bompa skriver om EMG undersøgelser:

Thus, the essence of EMG research lies in the ability of the researcher to quantify the amount of motor unit activity in the muscle being studied. As a practical application of EMG research, scientists have sought to measure which exercises cause the greatest amount of stimulation within each muscle group.

Thomas

[clorius]

Det var lige godt satans. Så har Tudor Bompa da fuldstændig misforstået hvad EMG analyser går ud på

Gode gamle bompa. Han er, i stærk konkurrence med Hatfield, min største aversion indenfor styrketræning. Du har helt ret i, at han ikke aner hvad han taler om.

Jeg var engang så uheldig at købe hans bog Periodization of Strength: The New Wave in Strength Training. Da jeg tyggede mig gennem hans første kapitler, syntes jeg, at hans små stupiditeter var meget underholdende, men det blev være og være jo længere hen man kom i bogen. Til sidst endte han med at komme med udsagn som "Work is nothing else but the application of force, the contraction of muscles to apply force against a resistance" og "Power is simply the product of muscle force (F) and the velocity of movement. Therefore P = F x V".

Det er ganske enkelt pinligt forkert, og det burde han vide som forfatter til en bog om styrketræning. Det er bare et par eksempler, som jeg lige hurtigt kunne finde i bogen.

Her er lidt fra HST FAQen om ITT, som jeg omtalte i et tidligere indlæg:

This is a method of measuring motor unit activity called "Interpolated Twitch Technique", or ITT. ITT is used to determine the extent of activation of the entire muscle. Merton (Merton, 1954) was the first to use this technique to describe whole muscle activation. He showed full activation of the adductor pollicis with fatigue in untrained subjects. Several other studies have since shown a similar ability of untrained subjects to voluntarily fully activate various muscle groups (Bellemare 1983, Chapman 1985, Gandevia 1988, Belanger 1981). This directly contradicts the theory of strength increases due to the ability to activate more motor units.

[BrainRoid]

Du har ret i at det ikke er albueleddet, der genererer den kraft, der forårsager bevægelsen, men du har ikke ret, når du siger, at det er bindevævet. Det er selve biceps som genererer kraften, og denne kan kun producere en kraft, der er ortogonal på underarmen. Det er et problem, fordi tyngdekraften på vægtstangen i bunden af bevægelsen er nedadrettet (du skal tænke i kraftmomenter og cirkelbevægelser)

Det var ikke det jeg sagde.. eller skrev.. Jeg skrev at kraften leveres gennem bindevævet(med udråbstegn, for jeg kender ikke der korrekte betgnelse for dette ... organ...) ... en MEGET simpel mekanisk betragtning (du siger jeg skal tænke i krafmomenter og cirkelbevæglser, jeg siger DU skal tænke i kraftmomenter, resulterende kraft og harmoniske svingninger) : Du betragter en mekanisk indretning som armen, under curlet, betragter den udstrakte form, forestiller dig nu biceps, bindevæv, og hvor bindevæv er fastsat på underarm.. i udstrakt lodret form burde du i det kliniske eksempel IKKE være istand til at bevæge underarmen UANSET hvor stor kraft du påvirkede bindevævet med/spændte biceps... måske derfor de fleste igangsætter øvelsen med skulderne og et lille spjæt i lænden..

Jeg er ikke ekspert i homo sapiens biomekaniske indretning, og der er sikkert de første 100 hjælpe muskler, eller andre smådetaljer, så derfor skriver jeg "klinisk" .. Men i princippet, nej, så er spænding i bunden af løftet, når du curler, ikke lig 0 (jo, hvis du lader lortet hænge slapt! men så curler du ikke!)

[clorius]

BrainRoid: Jeg har en mistanke om, at vi mener det samme, men taler fuldstændigt forbi hinanden.

Selvfølgelig leveres kraften gennem bindevævet og selvfølgelig påvirkes biceps stadig af en "snorkraft" fra senerne i nedadgående retning i bunden af et bicepcurl (selvom ledbåndene sandsynligvis tager den største del af slæbet), men hvad har det med den elektriske aktivitet i musklen at gøre (i den situation påvirkes traps også af en kraft, men bicep curls udvikler jo ikke denne muskel). Hele kraftmomentet i bunden af bevægelsen går jo til at accelerere vægten op i horisontal retning.

Jeg er heller ikke helt med på hvad du mener med at biceps ikke kan bevæge underarmen i den vertikale position. Bindevævet hæfter jo altså foran på underarmsknoglen og ikke ovenpå den. Hvis dit eksempel var korrekt ville al bevægelse omkring et led være umulig.

Din sidste sætning er egentlig meget beskrivende: Man curler nemlig ikke i bunden af et bicepcurl med vægtstang.

Edited February 15, 2004 by clorius

[BrainRoid]

"Bindevævet hæfter jo altså foran på underarmsknoglen og ikke ovenpå den. Hvis dit eksempel var korrekt ville al bevægelse omkring et led være umulig. "

- Yep, så meget har fattet af at glo på div anatomiske tegninger, og også derfor jeg skrev 'klinisk' .. men der immervæk under disse isolerede omsændigheder at en pointe formidles bedst.. Nej man curler iman lader den hænge i bunden af et curl, men i det øjeblik du vender den 1 grad, så er spændingen der ... får næsten lyst til at fremsætte en generel formel for krafmomentet afhængig af bøjningen ... men jeg er ret sikker på at den resulterende kraft påvirkning på biceps er konstant under hele curlet (du skal jo tænke i to harmoniske bevægelser, der så at sige udligner hindanden .. eller hva'?).