Hardcore

[Henning Friis]

Efter at læst lidt i tråden "Endnu en skræk historie" har jeg spekuleret på hvad der ligger i begrebet hardcore mht. vægttræning...

Og dertil spørger jeg så jer? Hvor hardcore vil I betragte jer selv?

Andre vil måske ikke betragte mig som hardcore fordi jeg:

- som regel træner i lilla shorts/røde Everlast bukser

- render rundt i mine 8 år gamle kondisko

- ikke har nogen tatoveringer/guldkæder/motherfucker skæg

- ikke benytter mig af "kosttilskud" ;)

- ikke træner biceps/triceps

Men jeg betragter mig selv som hardcore fordi jeg:

- bænker, dødløfter og squatter konstant

- træner tungt

- stort ikke bruger maskiner

- ikke bruger hjælpmidler såsom(straps, nakkepude/brædt til squat)

- Bruger alt for meget tid på min træning, heraf MOL :)

[Henning Friis]

"Hvor er hardcore I egentlig?"

Og min dansklærer ville vende sig i graven... :)

[Thomas J]

Jeg synes ikke hardcore ligger i om man går i baggy-pants eller om man køber bodybuilder blade og den slags. Jeg mener hardcore ligger i 2 ting.

1. Evnen til at træne hårdt og presse sig selv. De fleste folk er ikke glade for at presse sig selv hårdt. Når jeg har set Jouko Ahola´s Event Training Video, og set ham fighte med 360 kg x 2, næsten 3 reps, mens blodet løber ud af næsen, så er jeg ikke i tvivl om hvad hardcore er. Jeg siger ikke at man skal efterstræbe næseblod, når man træner. Det er ligeså kliche-agtigt, som dem der siger at man ikke har træner hårdt, hvis man ikke har kastet op. Det jeg mener er, at de fleste ville stoppe deres sæt, hvis de kunne mærke, at de fik næseblod. Folk som er seriøse med deres træning, folk som virkelig er opsat på at vinde over den fucking vægt, de sanser ikke den slags ting. De er der for at vinde en kamp. De er der for at nå et mål. Nemlig at blive så stor og stærk som muligt. Det er folk som har den attitude, som når langt. Folk som ikke giver op pga. en smule næseblod. Dem som ikke kan klare mosten kan gå hjem og få tørret næsen af mor :) Det er hvad jeg forbinder med hardcore. Attituden til træningen. Kampgejsten.

2. En anden ting som også har betydning for om man er hardcore eller ej, er ens priortering. Selvfølgelig skal træning ikke være hele ens liv, men man skal også priortere. Vil man være stor og stærk, så nytter det ikke man går i byen hver weekend. Jeg har før taget ned og træne dagen efter nytårsaften, med tømmermænd og det hele, fordi mit program sagde at det var træningsdag. Sådan er det bare. Hvis mandag er squat dag for mig, så squatter jeg mandag uanset hvad. Kommer jeg sent hjem, så squatter jeg klokken 23 om aftenen.

Dem som mener de er hardcore fordi de tager proteinpulver, eller går i baggy-pants, eller køber bodybuilder blade, eller for den sags skyld tilbringer flere timer dagligt på MO, må indse at de er wanna-be´s, hvis de ikke kan se sig selv bare en lille smule i ovenstående.

Thats my point of view. Ikke nødvendigvis den rigtige, men ikke desto mindre mit syn på sagen :)

Thomas

[Crawdaddy]

Enig med Thomas J!

Hardcore er en mental tilstand, ikke et spørgsmål om tøj og andre remedier.

Det er et spørgsmål om at sætte sig et mål og så gøre ALT hvad der står i ens magt for at nå det.

Man kan næsten tale om at det er et kald. Det er noget man bare skal gøre, ellers mister man noget af sig selv. Man taber over sig selv og når først man gør det er det nedtur.

Hardcore er den måde man træner på og den måde man træner på afspejler ens personlighed.

Man kan sige at man kæmper mod vægten, men det man kæmper mod er lige så meget én selv. Det er én selv der afgør om det lykkes eller ej og hvis det ikke lykkes er der kun én at bebrejde.

Man forsager den moderne bevemmelige levevis, for at udsætte sig selv for ting, der vil få de flestes tæer til at krølle sammen og finder glæde i det.

Det kræver sin mand eller kvinde at være hardcore, og de færreste har hvad der skal til for at indgå i broderskabet af Hardcore Jernmunke.

[Henning Friis]

110% enig med jer...

Man forsager den moderne bevemmelige levevis, for at udsætte sig selv for ting, der vil få de flestes tæer til at krølle sammen og finder glæde i det.

Hmmm... minder mig om min squatdag i tirsdags

kørte min 10-2-1 system(læs anden tråd) da jeg skulle squatte. I de sidste sæt begynder trætheden at melde sig, og frygten for at kollapse midt i sættet melder sig.

og jeg er da også ganske tæt på et par gange... men kæmper heroisk for at få den vægt op, og det lykkedes!

Bagefter da jeg er færdig og begynder at pille skiverne af, tænker jeg over at jeg samtidig var lidt bange, men også at det var en fascinerede oplevelse at gå så tæt på sine grænser, og at det tiltalede mig så voldsomt meget.

Det er ihvertfald ikke sidste gang at jeg kører så tungt.

Kørte også næsten 10-2-1 i  bænkpres i dag, til og med uden spotter...

[BLACKICE]

jep jeg tror også jeg er enig i at det må være ens holdning, og vedholdenhed. Det må være en mental tilstand.

Dog kan jeg også finde på at omtale en persons trænings resultater som hardcore. Feks en klippe stor gut, han kan godt se lidt hardcore ud. OG folk som er rigtig store er jo også gerne hardcore mentalt.

[atomnissen]

Jeg er sku enig med jer!

Men samtidig vil jeg sige, at jeg ikke er hardcore!!

Først og fremmest pga. at vi har forskellige mål. Mit mål er primært udseende, og ikke styrke. Jeg vil forme min krop, så jeg er tilfreds med den, og så er jeg egntelig mindre bekymret for hvor meget jeg løfter (selvom det er lækkert at være stærk). Jeg har altid været spinkel, og derfor har jeg ikke noget behov for at veje 120Kg.

Men omvendt er jeg hellerikke useriøs! Jeg kan sagtens ladevære med at tage ibyen i weekenden, pga at det vil ødelægge min træning. Jeg har ikke været fuld i 4 mdr. pga jeg kan mærke hvor meget jeg skal træne ekstra hele ugen efter, og jeg giver den sku en skalle hver gang jeg er nede og træne!  

 Alt i alt, vil jeg betegne mig som en seriøs udøver, men ikke hardcore.....og absolut ikke "wannabe".....!!!

[LBB]

Om man betragter sig som hardcore løfter afhænger nok også af hvilke omgivelser man træner i.Hvis jeg trænede i en styrkeløfter klub ville jeg være en blandt mange MOTIONISTER, men der hvor jeg træner nu synes jeg selv at jeg skiller mig rimelig meget ud da jeg stort set kun træner basisøvelser.

Aaaaaaahhrnold beskrev engang hvordan han og nogen venner sommetider tog stang,lodder og bænk med til strand eller skov og trænede alt imens de drak sig så stive at de til sidst ikke kunne lave øvelserne ordentligt.Måske ikke så kløgtigt, men hvis man skulle nå både at tage sol, drikke og løfte var det rimelig HARDCORE.

[Crawdaddy]

LBB> den bog er sgu griner nok.

Squat, bajere, mad og damer, hvad mere kan man ønske?

[MichaelEbeltoft]

Er det hardcore at smide 200 g havregryn og en ½ liter mælk i skraldespanden fordi man lige har kørt squat. Med andre ord, jeg har knækket mig efter at have kørt et sæt squat efter rest/pause princippet. Det må da næsten være lige så sejt som næseblod

[Nielsen]

Okay, det er HARDCORE. At knække sig efter et hårdt squat sæt! Hvordan i alverden kan det ske?!?! Og det med næsblodet. Er det fordi man presser sig selv så ufatteligt hårdt????

[MichaelEbeltoft]

>Nielsen

Prøv at squatte til du bliver svimmel. Hvis du ikke har en kompetent spotter så brug lige et powerrack, ikke!

Når du så er svimmel squatter du lidt mere. Så brækker du dig.

Har du aldrig prøvet at løbe cooper test og haft brækfornemmelser når du er færdig? Det er meget almindeligt.

Der var heldigvis ikke andre til stede da det skete. :)

[Lomax]

>Prøv at squatte til du bliver svimmel. Hvis du ikke har en kompetent spotter så brug lige et powerrack, ikke!

Når du så er svimmel squatter du lidt mere. Så brækker du dig. <

Jep!

[Nielsen]

Ok, nu ka jeg godt følge jer.

Den gang jeg løb meget, kunne jeg nok nogle gange få brækfornemmelser, men brækket mig har jeg dog ikke.

Men hvad så med næseblod? Er det fordi ens indre tryk er så højt?

[Thomas J]

Når man løfter tunge vægte i specielt squat og dødløft, så stiger blodtrykket ufatteligt meget under selve løftet. Har man bare lidt svage blodkar i næsen, så kan de risikere at briste under trykket.

Thomas

[Henning Friis]

Hmmm...

jeg har rent faktisk brækket mig en gang under et træningspas, men det skyldes vist tømmermænd kombineret med hip extensions

Ellers, en god gang svimmelhed er ikke hekt unormalt når squat og dødsløft køres... :)

[FastRunner]

Jeg er enig med Thomas J i det han siger. Men man er sku ikke hardcore fordi man brækker sig (en enkelt gang), det kan alle sku' gøre, det er attituden der gør forskellen om man er hardcore eller ej!

[BLACKICE]

Jeg nægter at tro at det kan være fornuftigt at presse kroppen så hårdt at man knækker sig eller får næse blod.

Det kan afgjort ikke være sundt. Hvad siger du MZ til dette?

Det lydder som man forøger sine chancer for at få en prop eller et slagtilfælde rimelig meget i mens.

[Thomas J]

Kroppen kan holde til mere end man regner med. Hvis du ikke har nogen decideret fysiske "defekter", så sker der ikke noget ved at presse sig så hårdt. Nogen gange kan det ligefrem være nødvendigt for fremgang. Kroppen tilpasser sig ikke hvis du pusler om den. Det nytter ikke noget at være bange for tunge vægte og for at presse sig, hvis man vil være større og stærkere. Desuden så har dem som har tendens til næseblod under tunge løft, i forvejen svage blodkar i næsehulen. Det er ikke noget der betyder det store. Desuden så vil der altid briste kapillære hist og her i kroppen, uden der sker det store ved det. Når du får et blåt mærke, så er det jo også pga. bristede blodkar. Det er ikke noget du tænker videre over.

Desuden, så er vægttræning jo ikke nødvendigvis = sundhed. Nogen betaler en høj pris for at blive de bedste. En af de bedste OL vægtløftere nogensinde, russiske Vasiliy Alexeiev, sagde at han godt er klar over at han betaler en pris for at være den bedste. For at være den bedste OL vægtløfter i supersværvægt, må man rende rundt med en enorm kropsvægt, så sikkert ikke er sundt i det lange løb. Han valgte bare at blive den bedste vægtløfter nogensinde, og han er villig til at betale prisen.

Der er også en sjov historie fra et besøg hos det Bulgarske vægtløftnings landshold. Det var nogen amerikanere, som var på besøg for at lære noget om hvordan de bulgarske vægtløftere træner. De kom ind på diæt, og da de hørte at bulgarene spiser en meget fedt og proteinrig diæt, spurgte de om det kunne være sundt. Den bulgarske landstræner kiggede underligt på amerikaneren og svarede: "Vi træner ikke for at være sunde, vi træner for at blive de bedste".

Thomas

[LBB]

BLACK

Hvis man har nogen "defekter" i blodkarrene i hjernen er det uheldigt hvis de springer.Der findes mennesker der er genetisk disponerede for f.eks. udposninger i blodkar i hjernen, og ikke har gener.De kan pludselig springe og gøre større eller mindre skade.Ofte springer de på et tidspunkt alligevel.Dette kan ske i hvile eller under anstrengelse.Tilstanden er dog sjælden, og hvor tit hører man om det til daglig??Der er trods alt milionvis af mennesker der anstrenger sig dagligt.Blodtrykket stiger forresten også ved en god orgasme, men man kn..... vel alligevel og løber risikoen eller hva´......

(Redigeret af LBB ved 7:57 pm på Nov. 26, 2001)

[BLACKICE]

Hmm ok. Nej det er selvfølgelig rigtigt. jeg troede egeltig også at næseblod var et udslag af noget mere alvorligt end det.

jeg må give LBB ret. Man tager chancen alligevel.

trods alt må man sige at de som ikke træner for at blive VM eller OL mester eller lign, så ønsker man vel ikke at træne på en måde som direkte er skadeligt for kroppen.

[atomnissen]

Okay, normalt føler jeg mig bestem ikke hardcore, dertil er min indstilling til spisningen simpelthen for slap. Jeg tager nok nærmere det "harcore" og forsøger at implenterer det jeg mener at kunne bruge i min træning. Men idag følte jeg mig sku lidt "ond"!!   Jeg trænede dips, og ville prøve at slå min rekord i vægt. Så jeg satte 10Kg mere i bæltet og snuppede 6 resp. Fedt, tænkte jeg, men efter 30sek. eller sådan noget knækkede jeg mig!!   Nitten!!   Men fair nok, jeg manglede jo stadig lidt af mit tricep program, så jeg begyndte at træne videre, efter en kort pause. Jeg må dog indrømme, at jeg gik rigmelig kort tid efter, da min mave simpelthen var for underlig, så helt hardcore er jeg stadig ikke.......men lidt har vel også ret....??  :)

[BLACKICE]

Hmmm ok det kalder jeg hårdtræning.

Av

[Morten D]

Jeg synes det er fejlagtigt at bruge opkastningstendenser som en indikator på træningens hårdhed.

Jeg har ofte trænet så hårdt, at jeg har haft både hvide og sorte prikker for øjnene og været ved at gå i brædderne, og jeg har haft næseblod, men jeg har (såvidt jeg husker) kun været tæt på at brække mig, hvis jeg har timet mit kostindtag dårligt - altså spist for kort tid før træning. Efter min opfattelse hænger opkast altså sammen med dårlig timing af kostindtag eller slet og ret en mild sygdomstilstand eller måske endda fordærvet mad.

Morten

(Redigeret af Los ved 4:14 pm på Dec. 13, 2001)

[atomnissen]

Well, jeg ville også under normale omstendigheder hælde til din konklusion "los", men jeg spiser altid på samme tidspunkt ved morgentræning. Jeg står op kl 9, spiser ca. 9.10 og træner omkring 11-11.15. Der er altså ca. en time fra et (let) morgen måltid, til min træning om morgnen, og det plejer ikke at give problemer.......

 Jeg tror lidt man kan sammenligne mit tilfælde idag, med hvis man fx. laver en cupa test i løb (hvis de da kan laves i andet??). Der er det jo hellerik ualmindeligt at folk kaster op når de har givet det sidste de har i kroppen.........