Vægttab og energi


Skyggemus
 Share

Recommended Posts

Hejsa,

Jeg er en pige på 28, som for godt et års tid siden vendte mit liv på hovedet og gik i gang med en drastisk livsstilsændring. Jeg har p.t. tabt 45 kg og vejer idag 89 kg. Jeg har stadig 20-25 kg at tabe før jeg når mit mål (jeg er 178 cm høj).

Jeg har klaret det meste af mit vægttab udelukkende ved at ændre mine spisevaner (det sædvanlige - 1200 kcal varieret diæt, 6 måltider om dagen, masser af vand). Mit problem er at jeg er super træt det meste af tiden. Jeg spiser vitaminer, men de hjælper ikke meget.

Jeg er i øjeblikket i gang med at skrive min kandidatafhandling, og jeg har brug for at kunne fokusere 100% på stoffet. Men jeg er super bange for at mit vægttab skal gå i stå, eller endnu værre begynde at stige igen, mens jeg sidder stille. Og jeg er bekymret for min manglende energi og hvordan det vil påvirke mit arbejde.

En typisk dag fra min kostdagbog ser sådan ud:

Morgenmad:

1 skål havregrød lavet på vand, med revet æble og kanel (50 g. havregryn, 80g æble) - ca. 250 kcal.

1 stor kop kaffe

1 glas vand

Mellemmåltid:

1 stk. pære, en lille håndfuld vindruer - ca. 100 kcal.

1 glas vand

Frokost:

1 grovbolle 50g, mager skinke 40g, hytteost 40g, 1 tromle agurk, 1 gulerod, frisk basilikum - ca. 300 kcal

2 glas isvand med lime

1 kop kaffe

Mellemmåltid:

1 skive rugbrød 50 g. med mager ost 10g. tomat, agurk - 140 kcal

1 glas cola zero

Aftensmad:

150 g. kyllingefillet, 30 g. basmatiris (før tilberedelse), tomatsalat m. frisk basilikum - ca. 300 kcal

2 glas isvand m. lime

Mellemmåltid (før 20.00):

1 dl græsk yoghurt med lidt vaniljesukker, varm sovs af 80g. blandet skovbær - 140 kcal

1 glas vand

= 1230 kcal.

-------

Er der noget jeg kan ændre/tilsætte/fjerne fra min kost for at booste mit energiniveau, uden at tage på? Al hjælp meget værdsat! :)

Link to comment
Share on other sites

Tilykke med dit vægttab. Det er godt gået. det er imponerende, du har kunne hold en kur med 1200 kcl så længe. Når det så er sagt, så er ca. 1200 kcl om dagen ikke meget. Når du er igang med et projekt som en kandidatafhandling, tror jeg, du må sætte sit kalorieindtag op. Din hjerne har jo brug for energi, og det ville være surt at få et ringere resultat af dit studiearbejde end du ville kunne få, hvis du spiste lidt mere. Hjernen kører især på kulhydrater og mit forslag er, at du øger dit indtag af kulhydrater væsentligt. Ikke slik eller andet junk, men gode kulhydrater i form af groft brød, havregryn fuldkornspasta eller kartofler. Gerne mange grøntsager oveni. Tag for eksempel 100 gram havregryn til din grød om om morgenen, 100 gram rugbrød til frokost og 100 gram ris til din aftensmad. Det vil øge dit daglige kalorieindtag med 600 kalorier og så spis en ekstra portion grøntsager.

Du kan jo altid vende tilbage til dine 1230 kcl, når du har fået dit eksamensbevis.

Men heltd og lykke med både dit vægtprojekt og dit speciale.

Link to comment
Share on other sites

Din situation minder meget om min: Jeg tabte mig 40 kg sidste år og er lige nu igang med at lægge sidste hånd på specialet.

Jeg tror også du skal have noget mere energi, jeg plejer at ligge på 1600-1800 kcal om dagen, og det har fungeret fint med koncentrationen. Jeg har så trænet 10-15 timer om ugen (løb, step, spinning, tennis, yoga og pilates) og det har virkelig gjort underværker for mit humør og velbefindende. Jeg har siddet på uni 8-15 hver dag (sådan cirka), så ned at træne om eftermiddagen og jeg har så holdt fri om aftenen med god samvittighed.

Nu er jeg så i slutfasen og har ikke tid til at træne og lave mad, men det er jo kun forbigående. Jeg har vist taget et par kg på, men det betyder ikke alverden, de skal nok ryge af igen.

Jeg ved ikke hvor meget du træner, men det er faktisk det, der er allerbedst til at holde ens energiniveau og motivation oppe, især når man laver akademisk arbejde. Det gode er jo så også at man tillade sig at spise lidt mere.

Held og lykke med det og tillykke med det fine resultat du allerede har nået :smile:

Link to comment
Share on other sites

Hejsa,

Jeg er en pige på 28, som for godt et års tid siden vendte mit liv på hovedet og gik i gang med en drastisk livsstilsændring. Jeg har p.t. tabt 45 kg og vejer idag 89 kg. Jeg har stadig 20-25 kg at tabe før jeg når mit mål (jeg er 178 cm høj).

Jeg har klaret det meste af mit vægttab udelukkende ved at ændre mine spisevaner (det sædvanlige - 1200 kcal varieret diæt, 6 måltider om dagen, masser af vand). Mit problem er at jeg er super træt det meste af tiden. Jeg spiser vitaminer, men de hjælper ikke meget.

Hej Skyggemus,

Jeg er ny her på forummet og har samme interesse som dig i at tabe mig. Jeg har fundet ud af, at det bedste er at være i et lille kalorieunderskud hver dag, ca 500 kcal og supplere med motion.

Motionen skal være moderat, så man kan gennemføre det i lang tid, men alligevel omkring 300 kcal hver dag. Dvs 1 times hurtig gang, eller ½ times hurtig cykling eller løb eller andre energifrobrugende motionsformer, aerobic, styrketræning mm, med en puls omkring max 140-150.

Man skal naturligvis ikke lægge så hårdt ud, men starte stille og roligt (gå før løbe, langsom cykling før hurtig osv) og bygge formen op.

Fordelene er mange; Motion øger konditionen, styrker muskelmassen, forbedrer fedtforbrændingen, forbedrer sukkertolerancen, og styrker kredsløbet.

Disse effekter mindsker risikoen for vægtstigninger.

Fordelene ved en lav kaloriebegrænsning (max minus 500 kcal) er, at det kan holdes i lang tid, og at det ikke går så meget ud over muskelmassen. Hvis muskelmassen reduceres voldsomt har man meget lettere ved at at tage på igen.

Jeg tror, det er vigtigt at have sunde vaner og tålmodighed. Vægttabet skal alligevel vare resten af livet, og derfor må der godt gå lidt tid, inden ens ønskevægt er nået. Det er vigtigere IKKE at tage på bagefter, da man let havner højere end før. (Især hvis man har forbrugt muskelmasse!!!)

mvh

LarsBj

Link to comment
Share on other sites

Hej Skyggemus,

Jeg er ny her på forummet og har samme interesse som dig i at tabe mig. Jeg har fundet ud af, at det bedste er at være i et lille kalorieunderskud hver dag, ca 500 kcal og supplere med motion.

Motionen skal være moderat, så man kan gennemføre det i lang tid, men alligevel omkring 300 kcal hver dag. Dvs 1 times hurtig gang, eller ½ times hurtig cykling eller løb eller andre energifrobrugende motionsformer, aerobic, styrketræning mm, med en puls omkring max 140-150.

Man skal naturligvis ikke lægge så hårdt ud, men starte stille og roligt (gå før løbe, langsom cykling før hurtig osv) og bygge formen op.

Fordelene er mange; Motion øger konditionen, styrker muskelmassen, forbedrer fedtforbrændingen, forbedrer sukkertolerancen, og styrker kredsløbet.

Disse effekter mindsker risikoen for vægtstigninger.

Fordelene ved en lav kaloriebegrænsning (max minus 500 kcal) er, at det kan holdes i lang tid, og at det ikke går så meget ud over muskelmassen. Hvis muskelmassen reduceres voldsomt har man meget lettere ved at at tage på igen.

Jeg tror, det er vigtigt at have sunde vaner og tålmodighed. Vægttabet skal alligevel vare resten af livet, og derfor må der godt gå lidt tid, inden ens ønskevægt er nået. Det er vigtigere IKKE at tage på bagefter, da man let havner højere end før. (Især hvis man har forbrugt muskelmasse!!!)

mvh

LarsBj

Husk at det du bevæger dig, også skal adderes til det samlede kalorieforbrug. Ifølge det du skriver, så ligger du altså i 800 kcal underskud om dagen. Jeg ved ikke, om det var meningen, at det skulle forstås sådan, men det gjorde jeg :)

Problemet for 'fede' er også, at de har langt flere fedtceller end tynde. Flere celler kan optage mere energi, derfor tager de hurtigere på igen. Det har ikke så ekstremt meget med muskelmassen at gøre, selvom jeg er bekendt med, at musklers hvilestofskifte er højere end fedtcellers.

Link to comment
Share on other sites

Husk at det du bevæger dig, også skal adderes til det samlede kalorieforbrug. Ifølge det du skriver, så ligger du altså i 800 kcal underskud om dagen. Jeg ved ikke, om det var meningen, at det skulle forstås sådan, men det gjorde jeg :)

Problemet for 'fede' er også, at de har langt flere fedtceller end tynde. Flere celler kan optage mere energi, derfor tager de hurtigere på igen. Det har ikke så ekstremt meget med muskelmassen at gøre, selvom jeg er bekendt med, at musklers hvilestofskifte er højere end fedtcellers.

Hvilket dameblad har du nu læst? ;-)

Det er noget vrøvl, hvis du indtager mere energi end du forbruger bliver du fed og her er det faktisk ikke en dårlig ide at beholde din muskelmasse da muskelmasse har et langt højere hvilestofskifte end fedtvæv.

Link to comment
Share on other sites

Problemet for 'fede' er også, at de har langt flere fedtceller end tynde. Flere celler kan optage mere energi, derfor tager de hurtigere på igen. Det har ikke så ekstremt meget med muskelmassen at gøre, selvom jeg er bekendt med, at musklers hvilestofskifte er højere end fedtcellers.

Så vidt jeg ved, er det kun de ekstremt, sygeligt fede ("obese"), der har unormalt mange fedtceller. Gennemsnittet er omkring 25-30 mia fedtceller, der hver kan indeholde ca 1 mikrogram fedt, det vil sige i alt 25-30 kg fedt. "Skyggemus" kan muligvis have lidt flere fedtceller, men der er altså masser af fedtopbevaringskapacitet i en normal krop.

Normale mennesker kan derfor også blive svært overvægtige!!

Link to comment
Share on other sites

Super flot resultat so far....godt gået :4thumbup:

Når nu du bliver foreslået at øge dit indtag af kulhydrater, tænkte jeg det kunne være godt at kigge på det glykæmiske index i disse.

Jo højere GI (Glylæmisk Index) jo hurtigere bliver de fordøjet i kroppen og jo mindre for du ud af at indtage dem.

Hvidt brød er hurtige kulhydrater eksempelvis.

Jo lavere index jo jo mere kan du udnytte energien. Da kroppen er lang tid om at nedbryde disse kulhydrater bruger du både energi på at nedbryde dem, og du får energi over længere tid. Og dit blodsukker bliver mere stabilt.

Her er en list med eksempler på fødevarer og deres GI.

GI

Og så hold energiniveauet oppe med motion af den ene eller anden slags.

Link to comment
Share on other sites

Hvilket dameblad har du nu læst? ;-)

Det er noget vrøvl, hvis du indtager mere energi end du forbruger bliver du fed og her er det faktisk ikke en dårlig ide at beholde din muskelmasse da muskelmasse har et langt højere hvilestofskifte end fedtvæv.

Du forstod ikke en dyt af hvad jeg skrev, gjorde du? :)

Link to comment
Share on other sites

Så vidt jeg ved, er det kun de ekstremt, sygeligt fede ("obese"), der har unormalt mange fedtceller. Gennemsnittet er omkring 25-30 mia fedtceller, der hver kan indeholde ca 1 mikrogram fedt, det vil sige i alt 25-30 kg fedt. "Skyggemus" kan muligvis have lidt flere fedtceller, men der er altså masser af fedtopbevaringskapacitet i en normal krop.

Normale mennesker kan derfor også blive svært overvægtige!!

Ja, selvfølgelig. Men, i takt med, at folk bliver fede, så laver de flere fedtceller. Når de så er blevet tynde igen, så forsvinder fedtcellerne aldrig. Disse mennesker har dermed lettere ved at tage på igen, da fedtcellerne kan optage mere energi, fordi de er flere. Fedtdepoterne bliver altså mere dominante overfor de andre celler.

Link to comment
Share on other sites

Du forstod ikke en dyt af hvad jeg skrev, gjorde du? :)

620lipidsum.gif

Der bliver jo kun oplageret mere fedt end der bruges fra fedtdepotet hvis du er i energioverskud, derfor er det mindre relevant hvor mange fedtceller du har i forhold til at blive overvægtig igen efter et vægttab.

Derfor er det noget vrøvl at sige man bliver lettere fed fordi du har flere fedtceller, kroppen har under ikke patologiske forhold ikke problemer med at lagre overskydende energi om du har været fed før eller ej.... så det er vist noget du har læst i Femina :tongue:

Edited by Zoater
Link to comment
Share on other sites

620lipidsum.gif

Der bliver jo kun oplageret mere fedt end der bruges fra fedtdepotet hvis du er i energioverskud, derfor er det mindre relevant hvor mange fedtceller du har i forhold til at blive overvægtig igen efter et vægttab.

Derfor er det noget vrøvl at sige man bliver lettere fed fordi du har flere fedtceller, kroppen har under ikke patologiske forhold ikke problemer med at lagre overskydende energi om du har været fed før eller ej.... så det er vist noget du har læst i Femina :tongue:

ja eller på testerone nation.. :blink:

Link to comment
Share on other sites

Ja, selvfølgelig. Men, i takt med, at folk bliver fede, så laver de flere fedtceller. Når de så er blevet tynde igen, så forsvinder fedtcellerne aldrig. Disse mennesker har dermed lettere ved at tage på igen, da fedtcellerne kan optage mere energi, fordi de er flere. Fedtdepoterne bliver altså mere dominante overfor de andre celler.

Nej. Som jeg har forstået det, skulle der ikke blive dannet ret mange nye fedtceller i voksne, før man har fyldt de eksisterende ud.

Men det er rigtigt, at de ikke nemt forsvinder igen, og at hypothalamus indstiller sig på (bl.a) leptinniveauet efter en vis tid, så de tomme fedtceller "kalder" på mere føde, og derved bliver man nemt fed igen. Hvis man ikke er aktiv!

Link to comment
Share on other sites

Ja, selvfølgelig. Men, i takt med, at folk bliver fede, så laver de flere fedtceller. Når de så er blevet tynde igen, så forsvinder fedtcellerne aldrig. Disse mennesker har dermed lettere ved at tage på igen, da fedtcellerne kan optage mere energi, fordi de er flere. Fedtdepoterne bliver altså mere dominante overfor de andre celler.

Man får altså ikke flere fedtceller i takt med at man bliver fed. Mængden af fedtceller er ganske stabil efter det første år af livet. I takt m at man bliver federe vokser dine fedtceller - de bliver ikke flere.

Link to comment
Share on other sites

Nej. Som jeg har forstået det, skulle der ikke blive dannet ret mange nye fedtceller i voksne, før man har fyldt de eksisterende ud.

Men det er rigtigt, at de ikke nemt forsvinder igen, og at hypothalamus indstiller sig på (bl.a) leptinniveauet efter en vis tid, så de tomme fedtceller "kalder" på mere føde, og derved bliver man nemt fed igen. Hvis man ikke er aktiv!

De kan ikke forsvinde igen. Antallet af celler reduceres ikke. Det er noget andet med muskler, fordi det udelukkende skyldes hypertrofi. Det fænomen jeg snakker om med fedtceller kaldes hyperplasia.

Link to comment
Share on other sites

620lipidsum.gif

Der bliver jo kun oplageret mere fedt end der bruges fra fedtdepotet hvis du er i energioverskud, derfor er det mindre relevant hvor mange fedtceller du har i forhold til at blive overvægtig igen efter et vægttab.

Derfor er det noget vrøvl at sige man bliver lettere fed fordi du har flere fedtceller, kroppen har under ikke patologiske forhold ikke problemer med at lagre overskydende energi om du har været fed før eller ej.... så det er vist noget du har læst i Femina :tongue:

Du gør kroppen simplere end den er. Et kalorieoverskud resulterer ikke nødvendigvis i oplagret fedt. Kalorieunderskud kan ligeså resultere i oplagret fedt. Sammenhængen er bare for kompleks til at jeg kan beskrive det. :)

Link to comment
Share on other sites

Du gør kroppen simplere end den er. Et kalorieoverskud resulterer ikke nødvendigvis i oplagret fedt. Kalorieunderskud kan ligeså resultere i oplagret fedt. Sammenhængen er bare for kompleks til at jeg kan beskrive det. :)

Du har delvis ret i hvad du siger, men ser man over tid vil et kalorieunderskud resultere i et vægttab (herunder fedtmasse, muskelmasse).

Uanset om du har været fed før eller ej, så kræver det du er i kalorieunderskud set over en periode hvis du vil slanke dig og her er det en udemærket ide at holde på muskelmassen da muskelmassen bidrager til stofskiftet.

Link to comment
Share on other sites

De kan ikke forsvinde igen. Antallet af celler reduceres ikke. Det er noget andet med muskler, fordi det udelukkende skyldes hypertrofi. Det fænomen jeg snakker om med fedtceller kaldes hyperplasia.

Ja, og det fænomen har nok ikke den store betydning ved udviklingen af fedme. Der er sandsynligvis næsten det samme antal fedtceller i kroppen gennem hele det voksne liv, da antallet bestemmes tidligt i livet.

Jeg har søgt lidt litteratur, og i en Natureartikel fra i sommer (Nature Vol 453|5 June 2008, p. 738) skriver forfatterne (Kirsty L. Spalding m.fl.) at omhyggelige målinger af flere hundrede individer, hvor de på sindrig vis kan se, hvornår i livet fedtcellerne anlægges, har vist, at antallet er konstant efter barndommen og ikke stiger ved udvikling af fedme (De forsvinder heller ikke, som du skriver).

Redaktørens gennemgang, "Editor's summary", kan læses her, mens artiklen kræver abonnement for at kunne downloades.

mvh

LarsBj

Edited by LarsBj
Link to comment
Share on other sites

Du har delvis ret i hvad du siger, men ser man over tid vil et kalorieunderskud resultere i et vægttab (herunder fedtmasse, muskelmasse).

Uanset om du har været fed før eller ej, så kræver det du er i kalorieunderskud set over en periode hvis du vil slanke dig og her er det en udemærket ide at holde på muskelmassen da muskelmassen bidrager til stofskiftet.

I en længerevarende periode, så ja. Men, jeg kan ikkse hvad figuren fx skulle til for :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share