Tegn på alderdom

[mvp.]

Da jeg var en lille spinkel knægt på 16-18 år, så kunne jeg træne helt vildt.

Jeg kunne køre flere sæt til failure, grinding reps og gentagne max-forsøg. Det eneste jeg kunne mærke til det bagefter var lidt DOMS der kunne vare i en dag eller to. Til den næste træning var formen omtrent den samme eller måske endda lidt bedre. Det var den gang man kunne fyre den af.

Af samme grund var jeg overbevist om at det var den rigtige måde at træne på.

Når jeg idag kører bare et enkelt sæt i en øvelse til næsten-failure, så kommer straffen bagefter i form af manglende styrke til den næste træning, smertende led og især møre ledbånd. Endda selvom der måske ikke er tale om egentlige DOMS - altså ømhed i selve musklerne. Og her på det sidste synes jeg at det ofte kan mærkes i over en uger efter.

Og jeg er trodsalt endnu ikke fyldt de 30.

Er der nogen her der kan svare mig på om det skyldes alderdom eller bare at man er kommet i bedre form? For det er efter hånden blevet mere og mere udtalt.

[Ripper]

Tror du ikke alt andet lige, at grunden er, at når du kører et sæt til nær-failure, så er det et sæt der stiller store krav til kroppen - led, væv, hele molevitten, pga. din store styrke. 3 tunge reps for dig stiller større krav til kroppen end tre tunge reps for en der fx kun har trænet et halvt år.

Edited December 12, 2002 by Ripper

[mvp.]

Ripper-> Det lyder meget sandsynligt. Altså fordi formen er blevet bedre med tiden.

Men det må så betyde at en elite-løfter så må være MEGET nøjeregnende med hvad han/hun foretager sig. Og under ingen omstændigheder må lade sig friste til et eneste tungt forsøg uden for planen.

[Ripper]

Men det må så betyde at en elite-løfter så må være MEGET nøjeregnende med hvad han/hun foretager sig. Og under ingen omstændigheder må lade sig friste til et eneste tungt forsøg uden for planen.

Ja, det kunne jeg forestille mig. Jeg tror de fleste eliteløftere planlægger træningen nøje efter konkurrencer og kun egentlig maxer til disse. Nogle peaker formen en uge eller to inden konkurrencen og kører da let op til. Men jeg ved at en som TJ eller /Niels kan svare meget bedre på dette end mig.

Men til enhver tid er tunge løft over 90 % ikke noget man skal praktisere alt for tit.

[Squatfather]

Jeg runder selv de 30 næste år, og tro mig det er ikke kun fordi du er blevet bedre til at rekruttere flere muskelfibrer, at det er blevet sværer at restituere. Selvfølglig ligger en del af forklaringen der, men alderen spiller også ind.

[Crawdaddy]

Jeg havde meget bøvl med mine led for bare 3-4 måneder siden. Efter jeg fik justeret mit fedtindtag, så jeg både får nok fedt og det er fedt af den rigtige slags, så har jeg stort set ingen problemer længere. Førhen brokkede mine knæ sig når jeg gik ned af trapper osv, men nu kører det hele problemfrit. Restitutionen er også ganske fin, men det er måske daglig cardio der har hjulpet der?

Ps. Jeg er 28 og fylder snart 29.

[Beleriand_K]

Med risiko for at blive tilbudt et medlemskab af det radikale venstre, så har både Ripper og Squatfather ret B) .

Rippers bud bekræftes af dette citat fra Dave Tate:

The reason for this is because lifters at higher levels have better motor control and recruit more muscle than a less experienced lifter.

For example, the maximal amount of muscle you could possibility recruit is 100%. Now, the advanced lifter ­ after years of teaching his nervous system to be efficient ­ may be able to recruit 70 to 80% of muscle fibers, while the intermediate might be able to recruit only 50%. Thus, the advanced lifter would need less percent weight than the intermediate. This is one of the reasons why an advanced lifter squatting 80% of his max for 10 reps would kill himself while a beginner could do it all day long.

Når du løftede til failure som begynder for ti år siden, var det reelt meget langt fra din krops maximum. Med tiden er du så blevet bedre og bedre til at udnytte kroppens potentiale, og dermed bliver et maxløft også en forholdsmæssigt hårdere belastning end det var for ti år siden.

Men Squatfathers bud holder desværre også vand. Desværre, fordi jeg er otte år ældre end ham, og dermed hårdere ramt af alderdomssvækkelsen . Sidst jeg talte med min fysioterapeut forklarede han det samme. Nemlig, at når man kommer op i alderen, så begynder det at tage længere tid for kroppen at restituere. Der findes selvfølgelig altid fysiske pragteksemplarer, som ikke er underlagt biologiens love, men for os andre må vi bare se kendsgerningerne i øjnene. Vi genopbygger simpelthen ikke den nedbrydning, som træningen sætter igang, så hurtigt, som for ti år siden.

Til gengæld skulle vi gerne være blevet så meget klogere og mere erfarne, at vi kan træne bedre end de unge himmelstormere, som bare VIL træne fuld kraft hver dag for at blive til noget. Og navnligt undgå de skader, som de ofte løber ind i p.g.a. deres forcerede og ikke altid helt gennemtænkte træning.

...gaaab, det blev et langt indlæg. Jeg må vist hellere hvile mig lidt. Gad vide hvor min rolator er blevet af...

[Thomas J]

mvp> du er ikke alene :)

Iøvrigt mener jeg det er vigtigt at folk ikke glemmer at der er noget som hedder work capacity. Selvom man måske ikke reagerer særligt godt på programmer som Sheiko´s, så er det måske meget smart at køre det engang imellem, da det øger ens work capacity drastisk. Når man har kørt f.eks Sheiko, så er det lige pludeselig lettere at restituere fra sin almindelige træning bagefter.

Thomas

[jarvig13]

Nu har Beleriand jo skrevet et glimrende indlæg, og så bliver mit jo helt amatøragtigt. Men jeg ville formulerer det ale:

Som begynder er dit potentiale til forbedring helt vildt. Selvom du træner inoptimalt (ja, ligefrem tåbeligt) vil du vokse/blive stærkere. Derfor bliver kroppen ikke så super-stresset af blive trænet stresset.

Er man derimod meget øvet og som sådan ligger tæt op af ens maks (som du gør), ja så er margen for, hvor meget man kan byde kroppen førend det går fra "god træning" til "mere-ødelæggende-end-forbedrende-træning" meget lille. Seks speeddoubles kan være "optimalt", mens syv af samme overstresser kroppen helt vildt.

Ved ikke om jeg er på dybt vand her?

[Henning]

Da jeg var en lille spinkel knægt på 16-18 år, så kunne jeg træne helt vildt.

Af samme grund var jeg overbevist om at det var den rigtige måde at træne på.

Når jeg idag kører bare et enkelt sæt i en øvelse til næsten-failure, så kommer straffen bagefter

Og jeg er trodsalt endnu ikke fyldt de 30.

Jeg både tror (og håber) at det ikke skyldes alder endnu.

Jeg føler ikke problemer i den retning, og jeg er 52 år.

:) Henning

[Squatfather]

Nej, men du har jo også verdens bedste restitueringsevne, Henning. Du træner jo Bænkpres 14 gange om ugen. :D

[Alcon]

Det er måske her en gammel mand skulle træde ind med en kommentar for at trøste jeg "knægte" :lol: .

Jeg troede engang at alderen var ved at indhente mig, jeg kunne ikke komme videre med min træning, og havde problemer med ømme sener.

Nu er det således at jeg fra starten af min karriere altid trænede tæt på failiur, ligesom jeg også trænede mange øvelser og set.

De første mange år gik det godt, men da jeg var sidst i tyverne gik fremgangen i stå, og jeg aksepterede modstræbende at alderen nok havde indhentet mig. Derefter gik der nogen år hvor jeg blev ved med at træne, men havde meget lille fremgang.

Jeg tror i dag, at det jeg ikke havde indset var, at min evne til at rekrutere flere motorenheder var blevet bedre med årene, og at jeg i de sidste år havde trænet betydelig hårdere end jeg gjorde i min grønne ungdom, men uden at hvile mere.

Da jeg var midt i 30´erne, fandt jeg ud af at køre færre øvelser og set, samtidig med at jeg lod hver muskelgruppe hvile længere inden den blev trænet igen. Jeg fortsatte dog med at køre til failiur.

Der skete virkelig noget, på få måneder havde jeg en fremgang som jeg kun kunne huske fra mine tidlige træningsår.

Jeg er i dag 46 år, og har fortsat fremgang både i styrke og muskelstørrelse, og det selv om jeg har trænet uden stop siden 1979.

I dag er jeg bedre til at balancere intensitet og træningsmængde, eksempelvis træner jeg til failiur i perioder, men træner så få øvelser og set, efterfulgt af ca. 7 dages hvile for de involverede muskelgrupper.

Andre perioder træner jeg mange øvelser og set , i disse perioder træner jeg ikke til failiur, og kan her træne hele kroppen igennem 3 gange om ugen.

Hver for sig er disse to måder at træne på effektive for mig, og at "cykle" imellem disse passer mig godt.

På den ene side passer det min psyke at træne meget intensivt, dette behov får jeg tilfredsstillet i "til failiur"

perioden.

På den anden side kan jeg også lide at træne med en stor "workloud", dette behov får jeg tilfredsstillet i den periode hvor jeg ikke træner til failiur.

mvp, det kan være at din evne til at presse dig selv under træningen, har overhalet din evne til at restituere, og at din manglende fremgang ikke har noget med alder at gøre. Måske er det på tide at du begynder at eksperimentere med workloud contra intensitet.

[mvp.]

Tak for nogle rigtig gode svar!

Men det får mig til at spekulere på om jeg skulle få nogle rigtige fagfolk til at hjælpe mig med at sætte mit træningsprogram sammen.

Jeg ender nok med at skulle ud i KSK og bede om hjælp.

Crawdaddy-> Du nævner en faktor som fedtindtag. Den havde jeg godt nok ikke regnet med!

Er det sådan noget som fiskeolie du hentyder til?

For jeg er nemlig et svin til at æde slik og kager i en uendelighed (mættede fedtsyrer i hobetal). Og det bliver gerne skyllet ned med let- og sødmælk i litervis. Det har kranspulsårerne jo heller ikke specielt godt af. Men når man har en høj forbrænding, så er det jo ikke lige det man spekulerer mest på til daglig.

[/Niels]

Tror du ikke du kender nok til træning til at du selv kan sammensætte et program :huh:

Du kan prøve at kontakte Aalborg Styrkeløftklub

Deres cheftræne Jimmi Foldberg er tidligere vægtløftningstræner, og er nok den som bedst kender forskellen.

/Niels

[LBB]

Jeg er "kun" 42, har trænet forskellige ting(marathon,triathlon,meget kampsport og styrketræning) hele mit voksne liv.Hvis jeg idag ser tilbage på hårde træningslejre i starten af 80-erne var det sgu også hårdt med mærkelige gangarter sidst på ugen(Kan du huske det Morten Zacho???:-)) )

Idag har jeg vænnet mig til altid at være øm et eller andet sted, men er blevet meget bedre til at tolke smerte som bare træningsømhed eller som begyndende skade og holde lidt igen, helt uhørt da jeg var yngre.Men JA, kroppen skal nok bruge længere tid på restitution end før.Styrkemæssigt er jeg som nævnt tidligere på dette site en hel del stærkere end da jeg var 25 år.

Til Admin.:Er der iøvrigt lavet studier ang. dette med forlænget restitution hos "ældre" og skyldes det primært ledforandringer og/eller forandringer i bløddele???

[Thomas J]

Er der iøvrigt lavet studier ang. dette med forlænget restitution hos "ældre" og skyldes det primært ledforandringer og/eller forandringer i bløddele???

Jeg kunne da forestille mig at det forlængede restitutionskrav skyldes en naturlig og alderbetinget nedgang i hastigheden, hvorved de biokemiske processer i kroppen forløber (f.eks proteinsyntese maskineriet).

Thomas

[Crawdaddy]

MVP> Det kan godt være at det er nok med fiskeolie. Hvis ikke du går ret meget op i hvilke fedttyper du indtager, så kan du nok godt hente en del ved at prøve at fokusere på dit fedt og mad indtag generelt. Den billigste model er at forsøge at supplere den daglige kost med enten fed fisk eller fiskeolie. Konsistens er vigtigt her da det nok tager lidt tid, før man vil kunne mærke forskel.

[Tr0lle]

TJ:

Vha. Sheiko kan oparbejdes en stor "work capacity", hvorved kroppen bliver i stand til at håndtere store mængder træningsstress. Følgende restituerer kroppen hurtigere ved mindre hård træning.

Dette argument kan jeg godt følge, men er der ikke en bagside af medaljen? Besidder man en stor "work capacity" respondere man vel i mindre grad - hypertrofimæssigt - på træning der ligger under Sheiko's niveau? :confused2:

En analog til min tankegang kunne være en maratonløber, som naturligvis vil have let ved at løbe 5 km, men en så lille distance vil næppe stimulere hans kondition i nævneværdig grad.

[Thomas J]

Trolle> ganske skarpt observeret. Det er nemlig vigtigt at skelne imellem hypertrofi træning og træning for styrke. Træner man for hypertrofi, så er det ikke nødvendigvis fordelagtigt at opbygge en stor work capacity, da der så skal en stigende workload til for at degradere nok muskelvæv, til at inducere et hypertrofi respons. Så når man træner for hypertrofi, så er det en fordel at kunne stimulere en tilvækst med så lidt arbejde som muligt. Dog er jeg ikke enig med HIT tilhængere (eller Bryan Haycock for den sags skyld), i at 1 sæt kan gøre det. Også selvom man er 100 % dekonditioneret. Jeg mener der skal flere sæt til for at trætte en given klynge af motoriske enheder. Men det er så denne her diskussion udvedkommende.

Træner man for styrke så får antallet af løft en meget større rolle. Derfor er en stor work capacity vigtig for styrkefremgang. Jo flere løft man kan restituere sig fra, jo mere udtalte bliver tilpasningerne i nervesystemet.

Thomas

[Tr0lle]

Tak for svaret Thomas, så giver tingene jo lidt mening, når det kommer til stykket.

Jeg er i øvrigt helt enig i dine overvejelser omkring graden af stimuli der skal til for at skabe hypertrofi - 1 sæt er næppe optimalt.