Min træning frem mod La Marmotte 2011


sheriffen
 Share

Recommended Posts

Rigtig god beskrivelse af oplevelserne i Frankrig :4thumbup:

Har du evt. nogle billeder, som du vil/kan lægge ind i loggen?

Tak skal du have. Jeg håber min beskrivelse giver et lille indtryk af cykling i bjerge - det bør man virkelig unde sig selv, hvis man er til den slags.

Mht. billeder ville jeg gerne lægge nogle ind, hvis ellers jeg havde nogle. Vi havde helt katastrofalt glemt vores kamera :nonono: , så minderne må gemmes på den indre lystavle. Det glemmer vi ikke igen!

Edited by sheriffen
Link to comment
Share on other sites

Det havde ellers været blæret (og demotiverende for din makker) hvis du på vej op ad en af de modbydelige stigninger havde rodet lidt i en lomme, trukket kameraet frem, set dig lidt om efter gode motiver og derefter havde taget et par billeder + et af makkerens fortrukne, bandende, svedende ansigt :laugh:

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Det lyder som en dejlig uge. Er ikke det fjerneste misundelig :devil:

Du skal være opmærksom på, at det ikke er Croix de Fer, men Glandon, man kører over til La Marmotte. Altså, det er jo samme opkørsel, men man kører til venstre mod Glandon i stedet for at køre videre op til Croix de Fer.

Kan sagtens sætte mig ind i din fascination af bjergkørsel. Jeg har også tabt mit hjerte til det. Det er simpelthen stort at bestige bjerge på cykel. Har man først prøvet det, så er man hooked for good.

Hvad angår selve opkørslen, så er det virkelig vigtigt, at du kender din syregrænse. Min er 142 slag/minuttet. Kommer jeg over den, møder jeg muren på de lange opkørsler. Holder jeg mig under, kan jeg – nogenlunde – holde den kørende.

Som du selv er inde på, skal man have respekt for de bjerge. På vores tur i 2009 havde vi en rigtig god bjergrytter, der kan tage turen op til Alpe d'Huez på en lille times tid. Til selve løbet tog han over tre timer om opkørslen. Han var sukkerkold …

MEN det lyder nu på dine beskrivelser, som om du vil have rimelig nemt ved at gennemføre. Jeg tror, at den tur, du har været på nu, vil vise sig at være af fuldstændig uvurderlig betydning, når først du står på startstregen til juli.

BONNE CHANCE :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

By the way …

Held og lykke på søndag. Det må jo være noget nær en ønskesituation at komme direkte fra træningslejr i de franske alper og hjem til Grejsdalsløbet, hvor man virkelig kan dupere damerne med brune lår og kraftigt antrit på stigningerne :cool:

Link to comment
Share on other sites

Du skal være opmærksom på, at det ikke er Croix de Fer, men Glandon, man kører over til La Marmotte. Altså, det er jo samme opkørsel, men man kører til venstre mod Glandon i stedet for at køre videre op til Croix de Fer.

Hvad angår selve opkørslen, så er det virkelig vigtigt, at du kender din syregrænse. Min er 142 slag/minuttet. Kommer jeg over den, møder jeg muren på de lange opkørsler. Holder jeg mig under, kan jeg – nogenlunde – holde den kørende.

Som du selv er inde på, skal man have respekt for de bjerge. På vores tur i 2009 havde vi en rigtig god bjergrytter, der kan tage turen op til Alpe d'Huez på en lille times tid. Til selve løbet tog han over tre timer om opkørslen. Han var sukkerkold …

Hmm som jeg har læst mig til og forstået på andre, bl.a. de lokale som vi boede hos i Frankrig, ændrer arrangørerne det lidt år for år alt afhængig af vejens tilstand osv. Dvs. nogle år Glandon andre col de croix. Måske tager jeg fejl, men det er i hvertfald kun et plus hvis det er glandon, da den lige er lidt kortere.

Da jeg kørte Alpe d'huez på 57 minutter lå jeg på 88-89% af max. Det var en all out så det kan jeg naturligvis ikke holde på stigningerne i Motten. Ved jeg skal/kan ligge på ca. 155-160 (82-84%) uden den store syreophobning. Jeg håber jeg får administreret mit løb, så jeg ca. kan kører den afsluttende stigning op til alpe d'huez på 90 min. Dit eksempel med "bjergrytteren" er jo skræmmende, og netop derfor det er essentielt med syregrænsen og ikke mindst at indtage tilstrækkeligt med energi.

Jeg håber du får ret i din prognose og takker for tilliden.

Iøvrigt må du også have et godt løb søndag, hvilken distance skal du kører?

Nå men lidt træning er det også blevet til siden hjemkomst.

Onsdag (5/5):

60 min spinning avg puls 138 (73%) og kørt kontrolleret hele vejen. (Jeg kunne ikke lige nå at få samlet raceren efter flyrejsen)

45 min styrketræning

Torsdag (6/5):

120 min landevej avg puls 141 (74%). Turen var på ca 60 km og indkluderede 2 runder på tyren. Den ene kørt som en all out.

Det kan godt være vi ikke har bjerge i DK, men tilgengæld har vi en vind der for alvor vil frem i verden! Puha den skal man lige lære at blive venner med igen.

Yderligere fik jeg en times massage af understellet idag - skønt og tiltrængt!

Edited by sheriffen
Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Dit eksempel med "bjergrytteren" er jo skræmmende,

Iøvrigt må du også have et godt løb søndag, hvilken distance skal du kører?

Jeg tror, der er sådan nogle eksempler til La Marmotte hvert år. Det er altså et ekstremt løb, og enhver kan køre helt sukkerkold, før den sidste tur opad. I øvrigt en flot tid, du har kørt. Der har da været godt med smæk på :4thumbup:

Hvad angår Vejle på søndag, så nøjes jeg med de 130 km, belært af sidste års dårlige erfaringer med krampe. Og det kommer til at foregå i turisttempo efter denne uges øvrige indsats, der har budt på en del udfordringer …

Link to comment
Share on other sites

Hmm egentlig ikke det store træningsmæssige at berette idag, da den hidtil har været holdt som hviledag. Jeg overvejer dog stadig en gang let styrke senere, men nu må vi se.

Benene idag er pænt mærkede efter en gang hårdhændet og dybdegående massage igår.

Jeg overvejer lidt min tilgang til Grejdalsløbet på søndag, og jeg har 2 forskellige scenarier at vælge imellem. Enten bliver imorgen holdt som hviledag for at møde friskest muligt op til løbet, eller også tager jeg på en 100 km tur sammen med et par andre gutter imorgen uden tanke på løbet søndag. Jeg tror det bliver sidstnævnte scenarie (med mindre det pisser ned), da jeg alligevel har opgivet at møde op med super friske og stærke ben søndag efter ugen i alperne. Jeg vælger derfor at betragte løbet søndag i et lidt større perspektiv og udelukkende bruge det frem mod Marmot. Det betyder, at jeg får 2 monster cykeluger i træk med masser af kilometer (ca. 900), så derfor vil næste uge blive lidt mere rolig med lettere ture.

Og så til vægten, som blev taget imorges. Der var gået 14 dage siden sidste måling på 76,5 kg og idag sagde den præcis 75,0 kg. Så det går stadig den rigtige vej, hvilket er lækkert når nu man føler, at man virkelig gør en indsats både mht. træning og kost. Målet om 71-72 kg føles nu ikke længere helt så urealistisk, og min uge i alperne har virkelig understreget, hvor sindsyg stor betydning det har.

Link to comment
Share on other sites

Der blev ingen styrketræning igår, så det var en "ren" hviledag. Tilgengæld blev dagen idag stort set som forventet, dvs. jeg valgte at tage en tur på cyklen, dog lidt kortere end forudsagt. Havde egentlig ikke den store lyst eller forventninger imorges, da jeg forventede regn og vind, men jeg undgik begge ting, og det var faktisk en rigtig fin tur. Jeg fulgtes med Jernmanden på halvdelen af turen, som blev kørt rimelig roligt og i snakketempo. Da jeg vendte cyklen for at køre den sidste halvdel solo hjem, fik jeg tilgengæld lyst til at trykke den af og gav den derfor god gas. Benene blev faktisk gode, da vi havde rundet ca. en times kørsel og jeg havde godt med overskud på hele turen.

Det er opløftende ift. imorgen, hvor jeg skal ud på min længste distance nogensinde i form af Grejsdalsløbet og 174 km. Spændende, spændende.

Træningen idag ser ud som følger:

78 km med 31 km/t i snit. Avg puls på 141 (74%) og max puls på 174 (92%)

Nu står den bare på ren afslapning og opfyldning af depoterne inden turen går fra KBH mod vejle imorgen (nat) kl. 05.15.

Edited by sheriffen
Link to comment
Share on other sites

Sjovt, langt, stejlt, dramatisk, hårdt, hektisk, hurtigt og rigtig rigtig fedt :4thumbup:

Puha, der er masser af indtryk fra igår, hvor jeg debuterede i et "rigtigt" cykelløb i form af Grejsdalsløbet. Et iøvrigt i mine øjne utroligt velarrangeret løb med god service hele vejen rundt.

Jeg kørte distance på 174 km og små 2000 højdemeter, og blev sendt af sted klokken lidt i 9 sammen med min makker fra alperne. Vi havde aftalt at følges ad hele vejen. En opgave der viste sig sværere end som så, da alt alt går rigtig hurtigt i et felt (ryk, defekter, styrt, punkteringer osv.), så der ikke skal ret meget til før man "mister" hinanden. Det lykkes dog at holde sammen helt til mål.

Jeg kan ikke give den helt store og detaljerede beskrivelse af ruten og forløbet, da jeg havde nok at gøre med at koncentrere mig om at følge med, undgå styrt, holde øje med vejen og andre ryttere. Helt klart god erfaring at få på det område, og jeg forstår nu endnu mere, hvad der menes med, at de første ofte flade etaper i Touren er mega stressende. Jeg har nu lige fået endnu mere respekt for de cykelryttere end jeg havde i forvejen.

Nå men en kort gennemgang af mit løb ser ud som følger (har helt sikkert glemt en masse):

Som cykologen havde forudsagt kørte min gruppe på ca. 50 ryttere rimelig stille ud af byen med ca. 31 i snit de første 5-10 km. Derefter gik det for alvor løs da vi ramte de smalle, snoede veje og de første stigninger. Vi prøvede at holde os til i front og vi kom med i en gruppe på ca. 15 stykker, der kørte vanvittigt stærkt. Det gik over stok og sten og jeg holdt mig i den første tredjedel. Efter ca. 35 km på en meget hullet lille grus vej fløj mine solbriller op ad lommen :devil: Rookie-mistake. Jeg havde så meget lyst til bare at køre videre, men ok, lidt surt med 1500 kr spildt. Derfor måtte jeg ind til siden og løbe tilbage efter dem. Derefter var det selvfølgelig helt slut med den gruppe.

Derefter var der ca. 5 km kørsel bare os to inden vi kom med i en ny gruppe. I virkeligheden var det måske held i uheld at vi røg af den første gruppe, da jeg hele tiden havde en bange anelse om at det her måske lige gik en anelse for stærkt - vi lå med en 37-38 km/t i snit og der var trods alt langt igen. Nå men den nye gruppe på 12-13 ryttere var helt perfekt ift. niveau og hastighed. Var blandt de stærkeste og gav en god hånd med ift. føringer. Det kørte virkelig perfekt og vi lå med 33-34 km/t i snit. Den her kører vi direkte i mål tænkte jeg.

Shit, punktering på baghjulet, ARGH!!! Ind til siden og så var gruppen igen væk. Vi havde da kørt 85 km. Derefter var det igen bare os to, hvilket igen betød, at jeg skulle køre i front, da jeg klart var den stærkeste på flad vej. Depot efter ca. 95 km, hvor vi lige hoppede på 3 andre ryttere. Et fint 5 mands samarbejde over de næste ca. 30 km. Derefter blev det hele splittet igen og vi havde en periode på ca. 25 km, hvor jeg udelukkende lå i front. Vi var alene, men hentede hele tiden små grupper, men ingen havde overskud til føringer og røg alligevel også hele tiden af efter lidt tid. Det var lidt drøjt at føre så langt, men havde tilgengæld masser af overskud, og kunne sagtens have skruet lidt op for hastigheden, hvis jeg "måtte".

De sidste 10-15 km fandt vi endelig sammen med en gruppe på ca. 10, og vi hamrede afsted mod mål med ml. 40-50 km/t. Den sammen mand var i front hele vejen (respekt) og jeg lå konsekvent i 3. position. Det gik altså bare helt vildt stærkt og jeg sad både med følelsen af, shit det her må ik gå galt, samtidig med at det var helt vildt sjovt :superman:

Nå men vi kom i mål efter ca. 5 timer og 40 min og med et snit lige omkring 31 km/t. Puls snit på 77%. Fint nok.

Endnu bedre er fornemmelse af, at jeg havde stort overskud hele vejen og fint kunne have kørt 200 km distancen eller lidt længere. Var slet ikke så baldret, som jeg havde regnet med, og det giver gode indikationer af, at jeg efterhånden har opbygget en rigtig god holdbarhed. Jeg havde trods alt ca. 35 km i front.

I alle de grupper vi var i, var vi helt klart også blandt de stærkeste hver gang vi ramte stigninger, så alpe formen gav bonus. Jeg må dog sige, at jeg stadig er lidt chokeret over Kiddesvej på 23%. Hold nu op, det var som at køre lige op i himlen og jeg har aldrig prøvet noget lignende. De andre stigninger ml. 6-12% mindede lidt mere om alperne, bare meget kortere.

Alt ialt en super god dag!

Ugens træning bød på:

16.30 timers landevej

60 min spin

45 min styrketræning

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Way to go! Du kommer da til at køre en supertid til La Marmotte :superman:

Og nej, Kiddesvej er fandeme ikke til at spøge med. Der faktisk en bakke ovre på Hallandsåsen, der også kommer op på 23 %. Man skal altså bare træde igennem og ikke sætte farten ned, for så vælter man. Så hurtigt kan man simpelthen ikke få fødderne ud af pedalerne.

Men det lyder som om, du har haft et godt løb. Det er RIGTIG godt for moralen. Vil du have knap så mange bakker, men en mulighed for at køre stærkt igen, kan du prøve kræfter med Skjoldenæsholmløbet ultimo maj i Roskilde. Det er også rigtig god træning.

Link to comment
Share on other sites

Way to go! Du kommer da til at køre en supertid til La Marmotte :superman:

Og nej, Kiddesvej er fandeme ikke til at spøge med. Der faktisk en bakke ovre på Hallandsåsen, der også kommer op på 23 %. Man skal altså bare træde igennem og ikke sætte farten ned, for så vælter man. Så hurtigt kan man simpelthen ikke få fødderne ud af pedalerne.

Men det lyder som om, du har haft et godt løb. Det er RIGTIG godt for moralen. Vil du have knap så mange bakker, men en mulighed for at køre stærkt igen, kan du prøve kræfter med Skjoldenæsholmløbet ultimo maj i Roskilde. Det er også rigtig god træning.

Ja det var et rigtig godt løb og en sjov dag.

Nu får du lige en kommentar her min log omkring dit eget løb. Imponerende snit og så med en konservativ tilgang, det tager jeg hatten af for. Formen er da vist ganske solid!

Hallandsåsen er måske en del af det endags arrangemnet, som du på et tidspunkt fortalte, at du havde deltaget i sidste år inden Marmot?

Overvejer helt klart Skjoldenæsholmløbet. På en fladere rute tror jeg muligvis, at jeg vil blive udfordret endnu mere, da jeg klart syntes det hårdeste igår, var alle de små hidsige ryk og accelerationer der hele tiden var i grupperne på flad vej hver gang efter sving, rundkørsler, små bakker osv.. Der er altså bare nogle gutter der virkelig kan træde igennem og jeg har kæmpe problemer med bare at sidde på hjul. Jeg er uden tvivl mere typen til et konstant tempo.

Tak for tilliden ift. Marmot :smile: Forstå mig ret, men jeg vil nu holde fast i min "nye" reviderede målsætning om, at det er en stor præstation bare at gennemføre og jeg vil være super tilfreds, hvis det lykkes. Så kan jeg altid en anden god gang gå efter en særlig tid, når man kender løbet og ved hvad det kræver.

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Ja, Velo Tours laver et endagsarragement til Hallandsåsen som forberedelse til La Marmotte. Men man kan også bare selv køre derop og tosse rundt på bakkerne. Det er nemt at finde rundt derovre.

Er du ikke vant til cykelløbstempo, så er det helt naturligt, at du bliver udfordret på de lange, flade stræk med lidt vind.Når der bliver rykket der, kommer man helt op i det røde felt, mens man typisk er i bedre kontrol på lange bakker.

Nu er det så heldigvis bakkerne, der er i fokus på La Marmotte, så der skal du vist ikke være så bekymret. Men sidevindskørsel er altid god allroundtræning, som man bliver stærkere af.

Skjoldenæsholmløbet byder i øvrigt på over 1200 hm, så det er ikke kun flad vej. Men der er tradition for, at der er nogle grupper, der kører rigtig stærk, så det ville måske være en god udfordring for dig?

Edited by Cykologen
Link to comment
Share on other sites

Lige en hurtig update i loggen.

Kroppen har haft det aldeles fint siden søndagens 174 km. Ja faktisk kunne jeg slet ikke mærke noget muskelømhed, tunge ben eller spændinger mandag morgen. Derfor har der også været lidt træning på programmet mandag og tirsdag. Dog holder jeg mig til planen om lige at skrue lidt ned for landevejs volumen et par dage, efter 2 uger med rigtig meget træning.

Mandag (10/5):

60 min styrketræning

70 min solo landevej. 30,5 km/t i snit. Pulsuret var helt væk, men har ligget på en 73-75%

Tirsdag (11/5):

60 min spinning. Igen var pulsuret utilregneligt, men gav den rigtig god gas i intervallerne og havde også et par blokke med tung enkeltakt over 5 min. Uha jeg elsker det tunge arbejde, hvor man bare skal æde sig selv, mens syren vælter rundt i lårbasserne!

Imorgen håber jeg på landevej, men vejret tegner desværre rigtig skidt.

Link to comment
Share on other sites

God report fra de 174 km! Lyder til at have været guld værd med den erfaring.

Er det Karsten du kører med?

Helt sikkert super god erfaring, og absolut ikke sidste gang at jeg deltager i et løb som dette.

Jep det er den lille bjergrytter, som jeg kører med.

Er også kommet lidt bagud i loggen, så here it goes:

Onsdag (12/5):

Igen at valgte jeg at tage en tur på spinning cyklen. Det blev til 2 timer, hvor første time fik fuld gas :bike: Kørt med et puls snit på 87-88%. Jeg tror aldrig, at jeg har svedt så meget før, bredte mig ud over 3 cykler, som jeg efterfølgende måtte tørre af. Den anden time blev kørt en del mere stille og roligt, da der ikke var mere at skyde med. Puls snit på 78%.

Torsdag (13/5):

Så stod den på landevej igen, og denne gang var det en tur med jernmanden. Han har fået skinnebensbetændelse og er derfor blevet nødt til at droppe pr-forsøg (2.45) i CPH maraton. Tilgengæld er han rigtig meget på cyklen for tiden, hvilket jeg nyder godt af :smile: Han hev mig med ud på ruten til CPH Challenge, og vi kørte en omgang der + lidt ekstra. Når man drejer fra strandvejen og turen går tværs gennem det nordsjællandske mod Kongevejen er vejen godt nok skidt. Dvs. asfalten er virkelig imod en og der er masser af små bakker uafbrudt og en hel del sving. Man skal derfor lige være mentalt forberedt på at farten nok går en del ned på det stykke (ca. 30km), hvis man skal lave Challenge. Vil mene det er en god ide, at køre den igennem nogle gange, ellers får man sig i hvertfald en overraskelse. Jeg følte virkelig at stykket på tværs var ekstremt langt, men vi havde så også vinden lige i hovdet, hvilket naturligvis ikke hjalp på det :devil:

Alt ialt var det dog en ganske fin tur, som for mit vedkommende blev på 130 km med et snit på 31 km/t. Jeg lå på hjul ca. 1/4 af turen og var helt ristet til sidst, hvor både blodsukker og muskelstyrke var i bund. Jernmanden tog lige 45 km mere, da jeg drejede fra :nonono:

Fredag (14/5):

Idag var planen en lille tur på 60 km, men jeg punkterede for anden gang efter 20km, og opgav derefter. Møgtræning!!! Specielt med tanke på at lørdagen byder på massiv regn og derfor ingen landevej.

I aften indleder jeg tilgengæld tennissæsonen på grus, hvilket bliver en stor fornøjelse :banana: Tilgengæld er der så ingen tvivl om at morgendagen vil byde på massive DOMS i baller og højre skulder.

Link to comment
Share on other sites

Han hev mig med ud på ruten til CPH Challenge, og vi kørte en omgang der + lidt ekstra. Når man drejer fra strandvejen og turen går tværs gennem det nordsjællandske mod Kongevejen er vejen godt nok skidt. Dvs. asfalten er virkelig imod en og der er masser af små bakker uafbrudt og en hel del sving. Man skal derfor lige være mentalt forberedt på at farten nok går en del ned på det stykke (ca. 30km), hvis man skal lave Challenge. Vil mene det er en god ide, at køre den igennem nogle gange, ellers får man sig i hvertfald en overraskelse.

Jeg er 100% enig. Jeg fatter ikke rigtigt dem der siger at CC ruten er flad og lægger op til en god cykeltid. Strandvejen er fin nok (afhængigt af vinden), men når man drejer fra.. uha da da...

Noget andet er at jeg ikke helt forstår hvordan de vil kontrollere at folk ikke får drag eller lægger på hjul under CC. 1700 startdeltagere, 80% kommer op af vandet mellem 1,20 og 1,40 timer og skal afsted på cyklen. Hvordan s*tan kan det lade sig gøre uden at de fleste lægger på hjul af andre?

Hvad gør man hvis man befinder sig i en gruppe på 100 personer og man ikke må sidde på hjul? Virker da helt kaotisk og umuligt eller har jeg misforstået noget?

Link to comment
Share on other sites

Hvor lang tid har Karsten trænet løb og cykling så meget? Træner han op til noget specifikt?

Det er ikke Esbensen, det drejer sig om, men den går jeg udfra at du er med på :cool:

Han skal med til Marmot. Det var faktisk ham der lokkede mig, da vi sidste sommer var på kombineret tennis/cykelferie i alperne.

Jeg er 100% enig. Jeg fatter ikke rigtigt dem der siger at CC ruten er flad og lægger op til en god cykeltid. Strandvejen er fin nok (afhængigt af vinden), men når man drejer fra.. uha da da...

Noget andet er at jeg ikke helt forstår hvordan de vil kontrollere at folk ikke får drag eller lægger på hjul under CC. 1700 startdeltagere, 80% kommer op af vandet mellem 1,20 og 1,40 timer og skal afsted på cyklen. Hvordan s*tan kan det lade sig gøre uden at de fleste lægger på hjul af andre?

Hvad gør man hvis man befinder sig i en gruppe på 100 personer og man ikke må sidde på hjul? Virker da helt kaotisk og umuligt eller har jeg misforstået noget?

Nej jeg må også sige, at jeg synes cykelruten er temmelig hård. Jernmanden, som sidste år debuterede i Kalmar Iron-man og cyklede de 180km med 35 km/t i snit, har også droslet cykelforventninger ned til Challenge, da ruten er langt mere kuperet.

Vi drøftede netop drag, da vi forleden kørte på ruten. Vi kunne absolut heller ikke få det til at gå op, netop på braggrund af dine resonnementer. Vejen er smal og med masser af sving og småbakker, dvs. der vil hurtigt samle sig små grupper, tror jeg. Jeg kan absolut heller ikke se, at det kan lade sig gøre, men nogen må meget gerne gøre mig klogere, hvis de ligger inde med viden.

Og det er ikke fordi, at jeg overvejer at stille op, i såfald blev jeg nødt til at købe Spøer og Ulrik fri det næste år, da personlig svømmetræning ville være (livs)-nødtvendigt :tongue:

Det kunne nu ellers være fedt på et tidspunkt, specielt hvis CPH-challenge bliver en årligt tilbagvendende begivenhed.

Link to comment
Share on other sites

Det er ikke Esbensen, det drejer sig om, men den går jeg udfra at du er med på :cool:

Han skal med til Marmot. Det var faktisk ham der lokkede mig, da vi sidste sommer var på kombineret tennis/cykelferie i alperne.

Hehe nej, det kunne jeg godt regne ud :tongue: Så Jernmanden for noget tid siden på en MTB inde omkring krydset ved Godthåbsvej/Nordre Fasanvej. Han så heftigt brugt ud :laugh:

Og det er ikke fordi, at jeg overvejer at stille op, i såfald blev jeg nødt til at købe Spøer og Ulrik fri det næste år, da personlig svømmetræning ville være (livs)-nødtvendigt :tongue:

Haha! Dig og Spock kan få mængderabat :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen
Han hev mig med ud på ruten til CPH Challenge, og vi kørte en omgang der + lidt ekstra. Når man drejer fra strandvejen og turen går tværs gennem det nordsjællandske mod Kongevejen er vejen godt nok skidt.

Har lige været inde at kigge på ruten, og det er jo min gamle træningstur! Sidste år kørte jeg rigtig tit op ad Strandvejen til Humlebæk, til venstre ved Dageløkke og videre over Langstrup til Grønholt og hjem. Det er sågu da morsomt. Og jeg må af samme grund også erklære mig lidt uenig i dine og Spocks betragtninger. Den rute kan man sagtens "lære" at køre. Man skal bare rundt på den flere gange, så kan man sagtens finde et flow, selv om den ved første øjekast rummer lidt småbakker og en del sving. Men det er altså kun, indtil man bliver fortrolig med den. Så har den sin egen kadence.

Hvad angår det med at ligge på hjul af hinanden, så skal det blive kontrolleret på ruten. Da jeg kørte enkeltstart i "de unge år" var der en 30 meter regel, når man kørte enkeltstart. Blev man overhalet, skulle man lade sig falde 30 meter tilbage – ikke sådan lige på én gang, men stille og roligt. Tilskuere og officials ude på ruten holdt øje med, at der ikke blev fusket med at give læ. Og hvis nogen prøver at ligge på hjul af andre, så skal dem, der trækker da nok sørge for at indgive protest. Mon ikke, der vil være kontrollanter til CC? Det vil jeg da tro. Men jeg ved ikke, hvordan det normalt foregår til triatlon.

Link to comment
Share on other sites

Hehe nej, det kunne jeg godt regne ud :tongue: Så Jernmanden for noget tid siden på en MTB inde omkring krydset ved Godthåbsvej/Nordre Fasanvej. Han så heftigt brugt ud :laugh:

Haha! Dig og Spock kan få mængderabat :tongue:

Hehe, ja det kunne godt være, at mig og Spock på et tidspunkt skulle spæde sammen :4thumbup: Nu ser jeg i første omgang frem til at høre, hvordan Spock klarer strabadserne i CC - det skal nok gå godt!

BTW så er Karsten og Jernmanden to forskellige personer (er ikke helt sikker på om du kender Jernmanden, hm måske).

Link to comment
Share on other sites

Hvad angår det med at ligge på hjul af hinanden, så skal det blive kontrolleret på ruten. Da jeg kørte enkeltstart i "de unge år" var der en 30 meter regel, når man kørte enkeltstart. Blev man overhalet, skulle man lade sig falde 30 meter tilbage – ikke sådan lige på én gang, men stille og roligt. Tilskuere og officials ude på ruten holdt øje med, at der ikke blev fusket med at give læ. Og hvis nogen prøver at ligge på hjul af andre, så skal dem, der trækker da nok sørge for at indgive protest. Mon ikke, der vil være kontrollanter til CC? Det vil jeg da tro. Men jeg ved ikke, hvordan det normalt foregår til triatlon.

der er kontroller ude på ruten, der kan give stop and go (hvor man enten skal løfte cykel 10 gange eller vente i 2min)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share