Change of plans -> It´s all about the BIKES!


Elkjærmark
 Share

Recommended Posts

Søndagens træning:

Den smule ubehag og utilpashed jeg følte igår efter træning, fortog sig heldigvis i løbet af aftenen, så da jeg vågnede her til morgen følte jeg mig ok frisk og veloplagt. Derfor var der absolut heller ingen tvivl om at der skulle cykles i dag :bigsmile:

Formiddagen blev brugt på at ordne lidt praktiske ting, så som tøjvask, indkøb samt montage af min Polar Speedsensor. Well done Jannie :4thumbup: Tiden gik og klokken blev derfor tæt på 13 før jeg trillede afsted. Fordelen ved det var dog en temperatur på 8-9 grader c. Herligt!

Turen gik over Hedensted via Stenderup og videre mod Bjerre. Da jeg først kom ud af byen og havde de værste bakker overstået, gik det bare over stok og sten. Faktisk lykkedes det mig at hente en rytter fra Hedensted CK, som forsøgte at hægte sig på, men som dog måtte opgive efter ca. 500 m. Eat that bad ass :superman:

Fra Bjerre kørte jeg videre mod Rårup og derefter rundede jeg Juelsminde inden turen gik ind mod Vejle igen.

Jeg havde ikke fået timet turen helt super, så vinden ramte mig i fjæset på tilbagevejen. Heldigvis var det ikke en stiv kuling, men lidt regn gjorde det nu ok surt alligevel. Til mit held blev jeg hurtigt indhentet af et par lokale Juelsminde ryttere, som sad med friske ben. Deres tempo lå en anelse højere end mit, men jeg tog chancen og hægtede mig på.

Vejen ind mod Vejle er noget hilly, så det var hård kost for mig at følge med. Især fordi jeg ikke var interesseret i at tonse afsted med alt for høj puls. Jeg holdte dog hjul og fik derved lidt ekstra tempo i benene i ca. 10 km, inden de drejede fra og jeg forsatte i min retning.

Da jeg kom hjem, følte jeg mig egentlig godt busted. To dages træning er vist hård kost ovenpå 7 dages sygdom.....

Desværre mærker jeg nu igen også lidt til min skade. Det strammer i ballen og trækker om i lysken. Jeg har booket tid til massage på tirsdag, så jeg håber at det kan hjælpe lidt.

Tid: 2 timer 3 min

Distance: 58,66 km

Gns. fart: 28,4 km/t

Gns. puls: 77% af PR

Kcal: 1360

Jeg havde ikke regnet med, at jeg havde så meget fart i benene. OK, jeg vandt en anelse ved at ligge på hjul, men det var forholdsvis kort tid.

Faktisk ligger mit nuværende tempo højere end det tempo, som jeg sluttede 2010 sæsonen med at køre. Og det er tilmed på tunge vinterdæk, i vinter indpakning og i lavere temperaturer. Noget tyder på at min vintertræning har båret frugt :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Faktisk ligger mit nuværende tempo højere end det tempo, som jeg sluttede 2010 sæsonen med at køre.

You go, girl! 4thumbup.gif

Det lyder sgu' godt. Dog med den lille løftede pegefinger, at man nogle godt kan være flyvende lige efter en sygdomsperiode, fordi man simpelthen har fået hvilet benene. Så du skal nok lige være opmærksom på ikke at tage for hårdt fat, så der kommer en boomerang-effekt. Det har jeg nogle oplevet. MEN det virker jo som om, at du har styr på det … cool.gif

Link to comment
Share on other sites

Tak for tippet :4thumbup:

Jeg havde nok egentlig forventet, at de friske ben ville blive trukket lidt ned af den mathed man oplever efter sygdom, så den effekt du nævner havde jeg ikke spekuleret over. Jeg tager den med ro i morgen og tirsdag med :smile:

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Jeg oplevede det i 2008, hvor jeg skulle køre coast-to-coast i september. Knap to uger før afgang forvred jeg det ene knæ (fik klemt min menisken), så jeg var overbevist om, at jeg ikke kom afsted. Den sidste uge blev det gradvist bedre og på anbefaling af min fysioterapeut tog jeg afsted. Knæet kom lige præcis i orden, men de sidste 10-12 dage, havde jeg stort set ikke trænet. Så jeg havde bare SÅ friske ben, da vi endelig kom i gang dernede, at jeg var flyvende de første dage. Så slog bjergene til, og det blev hårdt, men det forvredne knæ var lige præcis den tvangspause, jeg havde brug for …

Link to comment
Share on other sites

Mandagens træning:

En ny uge er blevet skudt i gang. En uge der meget gerne skulle på fuldt træningsprogram - uden forstyrrende elementer såsom sygdom!

Ovenpå weekendens forholdsvis hårde opstart, tog jeg det stille og roligt under gårsdagens træning. Først nappede jeg lidt løb på bånd, derefter en stille og rolig spinningtime som instruktør, og så derefter lidt styrketræning af overkroppen sammen med min buddy.

Løb:

Jeg har, over en længere periode, leget lidt med tanken om at gå i cykologens fodspor, og forsøge mig med lidt barfodsløb. Det er jo ikke noget man mønstre fra den ene dag til den anden, så over de næste måneder vil jeg stille og roligt vænne mit bentøj til den nye form for belastning.

Mit lille eksperiment skal på ingen måde hæmme mig i min cykeltræning, så det kommer til at foregå på et meget lavt niveau efter devisen "lidt har også ret"

I går hoppede jeg på løbebåndet, for at prøve mig lidt frem. Jeg startede ud med 1 km i mine Nike Free. Det føltes ganske glimrende, men nu er jeg også vant til at løbe i "race" sko, så forskellen er forholdsvis minimal.

Efter 1 km smed jeg sko og strømper - til stor forundring for de forbipasserende.....

Det var en vildt underlig fornemmelse, men også en let og underligt fjedrende fornemmelse. Jeg kunne tydeligt mærke at fødderne skulle arbejde ekstra, nu når skoene ikke var der til at aflaste. Desuden kunne jeg også mærke et øget pres på akillesenerne, noget som dog ikke føltes ubehageligt.

Jeg løb ca. 800 m i bare tæer, inden jeg stoppede op. Alt i alt en god fornemmelse, omend mine fodsåler blev noget ømme af friktionen mod båndet.

Cykling:

Tid: 46 min

Distance: 23 km

Gns. puls: 69% af PR

Kcal: 453

Jeg kunne godt mærke på kroppen at den var lidt mærket efter weekenden. Pulsen reagerede ikke rigtigt, selvom benene trådte en god tung belastning....

Desværre drillede mit baglår også undervejs, hvilket fortæller at jeg virkelig skal være påpasselig de næste uger, så det ikke ender med at begrænse mig i min træning (jeg mærkede intet til skaden under løb).

Styrketræning:

Lateral pull down:

3 x 8 @ 35 kg

Rowing:

8 x 40 kg

2 x 8 @ 35 kg

Incline DB press:

3 x 8 @ 10 kg (PR)

Sidebends:

3 x 10 @ 12,5 kg

Triceps kickback:

3 x 8 @ 6 kg

Pull up:

3 x 8 @ BW +15 kg hjælpevægt

Dips:

3 x 8 @ BW +15 kg hjælpevægt

Div. maveøvelser på bold.

Styrketræningen blev gennemført med få pauser og høj intensitet. Dejligt!

Link to comment
Share on other sites

Morgentræning:

Som vanligt står den på morgenspinning tirsdag morgen - i dag var ingen undtagelse.

Det blev en stille og rolig til, hvor jeg prøvede at køre det som en form for restitutionstræning. Det lykkedes mig vist helt godt.

Tid: 44 min

Distance: 22 km

Gns. puls: 73% af PR

Kcal: 475

Mere træning bliver det ikke til i dag. Jeg smutter til massage efter job, og så skal der ellers bare slappes af.

Jeg er i øvrigt på udkig efter en ny hjelm. Jeg ødelagde jo min hjelm, da jeg styrtede på mtb i december, og selvom den ikke er helt knust så hersker der ingen tvivl om at den skal udskiftes! Det er direkte sløvt og ringe at jeg ikke har fået shoppet en ny :nonono: , da jeg - om nogen - ved hvor vigtigt det er at have en god og funktionsdygtig hjelm.

Min nuværende hjelm er en Giro Atmos. Jeg har egentlig været rigtig godt tilfreds med den, bortset fra den ser en anelse klodset ud på mit lille hoved.

Er der nogen af jer der har et forslag til en lidt mindre hjelm, der samtidig beskytter godt og har en god pasform?

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Min nuværende hjelm er en Giro Atmos. Jeg har egentlig været rigtig godt tilfreds med den, bortset fra den ser en anelse klodset ud på mit lille hoved.

Er der nogen af jer der har et forslag til en lidt mindre hjelm, der samtidig beskytter godt og har en god pasform?

Catlike laver generelt små hjelme, men det er virkelig en smagssag om man synes de er pæne:

catlike-whisper-plus-zoom.jpg

Ellers er der Lazer........ :wub:

70048ai0.jpg

Åh, hvor er Elizabeth Hatch ganske pæn......

Link to comment
Share on other sites

Ved sgu ikke helt om jeg synes at Catlike hjelmen er fed :blink:

Og Lazer hjelmen lever heller ikke helt op til hende der bærer den..... Men det var vel heller ikke så meget og hjelmen der fangede dit øje? :cool:

Overvejer faktisk lidt en Uvex FP1 hjelm, da den ser temmelig "lille" ud.

Det optimale ville selvfølgelig være at prøve den, men min LBS har ikke Uvex i sortimentent :unhappy:

Hmmmm, tror nu at jeg giver dem et visit, for måske de kan skaffe en hjem alligevel.

Link to comment
Share on other sites

Morgentræning:

Er der nogen af jer der har et forslag til en lidt mindre hjelm, der samtidig beskytter godt og har en god pasform?

Limar laver nogle meget lette hjeme (160 gr.)Er dog ikke ligefrem køn efter min mening.

post-11253-061604700 1300193195_thumb.jp

Ellers er der også Giro Ionos

post-11253-076233100 1300193744_thumb.jp

Samt Giro prolight

post-11253-076915600 1300193768_thumb.jp

Link to comment
Share on other sites

Faktisk var det Paolo Bettini jeg fandt ud af kørte med sådan en Limar hjelm, så det var derfor jeg anbefalede den. Han har nemlig et ret lille hoved, så jeg tænkte at den hjelm han kørte med måske passede godt til små hoveder :laugh:

Giro Prolighten er efter min mening ikke så lækker. Dens spændebånd er et stykke elastik for at holde vægten nede. Du kan se her hvordan Alberto siger til Andy "Hey, hvorfor har du så lækker en hjelm?"

Andy-Schleck-and-Alberto-006.jpg

Link to comment
Share on other sites

Tak for inputtet mht. valg af hjelm :bigsmile:

Valget faldt på en Uvex FP1, som min LBS skaffer hjem til mig. Den skulle efter sigende være glimrende til små hoveder.

post-33726-036627300 1300351742_thumb.gi

Onsdagens træning:

Cykeltræningen blev fravalgt til fordel for lidt løb samt styrketræning. Det var skidekoldt og blæsende i Vejle, og eftersom jeg forsat hoster og hakker i det, besluttede jeg mig for at spare min hårdt pinte krop til fordel for lidt lun indendørs træning.

Desuden er mit baglår noget mærket efter en meget dybdegående massage tirsdag aften, så det skader sikkert ikke med lidt ekstra ro.

Opvarmningen bestod af 3 km løb med 10 km/t. Jeg løb i mine Nike Free sko, og havde en dejlig let fornemmelse i benene.

Min løbeform er tilsyneladende ikke helt tosset, for pulsen lå blot på ca. 60-62% af PR.

Efter lidt løb, var det videre ned til vægtene :bigsmile:

Rowing:

3 x 8 @ 40 kg (rep PR)

Lateral pull down:

3 x 8 @ 35 kg

Incline DB press:

3 x 8 @ 10 kg

Triceps robe push down:

3 x 8 @ 12,5 kg

Sidebends:

3 x 10 @ 15 kg

Shoulder press:

3 x 8 @ 5 kg

Pull up:

3 x 8 @ BW + 15 kg hjælp

Dips:

3 x 8 @ BW + 15 kg hjælp

Biceps curl (maskine):

3 x 8 @ 12,5 kg

Derefter smuttede jeg på café, med min træningsmakker, hvor jeg indtog en yderst delikat salat med varmrøget laks :4thumbup:

I aften er det store spinning-aften. Jeg regner med at det bliver til +2 timers kørsel....

Link to comment
Share on other sites

Jeg undrer mig i øvrigt over, at Contador forsat kører med Giro hjelm efter skiftet til SBS.

post-33726-029124800 1300352865_thumb.jp

Resten af holdet kører nu med Specialized, og jeg synes ikke normalt at man plejer at se personlige hjelmsponsorater i cykelsporten....

Er der nogen der ved om SBS også har skiftet brillesponsor? Jeg synes ikke at det var Oakley briller der sad på snuden af rytterne under Paris-Nice.

Link to comment
Share on other sites

Jeg undrer mig i øvrigt over, at Contador forsat kører med Giro hjelm efter skiftet til SBS.

post-33726-029124800 1300352865_thumb.jp

Resten af holdet kører nu med Specialized, og jeg synes ikke normalt at man plejer at se personlige hjelmsponsorater i cykelsporten....

Er der nogen der ved om SBS også har skiftet brillesponsor? Jeg synes ikke at det var Oakley briller der sad på snuden af rytterne under Paris-Nice.

Contador er et særtilfælde, og har åbenbart en personlig kontrakt med Giro, ligesom han også har det med Specialized cykler. At SBS har valgt at bruge Specialized hjelme er en skam, for de er bare yderst grimme!

image.jpg

Mht. briller så er jeg ikke sikker på at de er på kontrakt hos Oakley. Men du kan se her at bl.a. Nicki Sørensen kører med Jawbone modellen fra Oakley

image.jpg

SBS har altid været lidt specielle. Da de kørte med Shimano var de ikke sponsoreret af Shimano, men valgte selv at købe de enkelte dele de ville bruge, så de bl.a. kunne bruge FSA kranksæt i stedet for Dura Ace kranksættet. Det samme var gældende for et par sæsoner siden hvor de valgte ikke at være bundet af Zipp, og derfor kørte med lidt forskellige hjul, og selv købte delene fra Zipp. Om det er det samme der gør sig gældende nu eller hvad skal jeg ikke kunne sige. Men det er i hvert fald påfaldende at Prologo står som sponsor - de laver sadler, samtidig med at Specialized også leverer sadler.

Link to comment
Share on other sites

Ja for hulen, de Specialized hjelme er virkelig afskyelige!

Jeg mener at huske, at Chris Anker beskrev et sponsormøde med Oakley i sin blog sidste år, hvor de skulle vælge de modeller ud, som de ønskede at benytte sig af i 2010 sæsonen. Derfor troede jeg egentlig at Oakley var inde som sponsor for holdet.

Men ellers synes jeg at det er cool nok, at valget af udstyr ikke kun afhænger af sponsorerne. Hver enkel rytter har deres præferencer, og harmonerer de ikke med hvad den enkelte sponsor kan levere, så synes jeg at det er super at holdet tillader sig at se ud over sponsoraterne.

Link to comment
Share on other sites

Torsdagens træning :bigsmile:

Efter en cykelfri dag var det atter tid til at komme i sadlen i dag, indendørs vel og mærket.

Pga. dovenskab havde jeg ikke fået pakket mit træningstøj i morges, så jeg måtte stresse hjem efter job for at få pakket tasken, så jeg kunne komme i centret hurtigst muligt. Typisk :blink:

Inden min egen time startede, kørte jeg med på en basistime hos min kollega. Der var udelukkende tale om en let gang spinning med lav intensitet, som mest af alt skulle fungere som en grundig opvarmning forud for min egen time.

Timen igennem var jeg ikke over 78% af PR, og det var endda ganske kort.

Derefter gik det løs. Jeg havde lavet et temmelig hårdt program til min 90 min lektion. Masser af intervaller - både korte og lange - alle kørt med gode pauser i mellem, men som det til trods stadigvæk var benhårdt. Første del af lektionen, hvor benene stadig var friske, var det primært de kortere intervaller der var fokus på, mens den sidste del bød på 8 min udholdenhedsintervaller.

Jeg havde timen igennem en super god følelse, og kunne mærke at det hele klappede super godt. Det fik jeg så i øvrigt også bekræftet efter timen, hvor nogle af mine faste kunder kom hen og roste mig for at have kørt den bedste 90 min. lektion ever :4thumbup:

Tid: 2 timer og 21 min

Distance: 70 km

Gns. puls: 77% af PR

Kcal: 1541

Mine ben var ganske glimrende, og jeg havde fuld kontrol over pulsen hele vejen igennem.

Desværre driller mit baglår temmelig meget og det bekymrer mig! Egentlig er skaden flyttet mere fra ballen til lysken, men det gør det ikke bedre - tvært imod faktisk.

Jeg prøver med en hviledag i morgen og så en rolig tur på landevejen lørdag.

Link to comment
Share on other sites

Bikers high :superman:

Der tales så meget om fænomenet "Runners High", og jeg kender det skam også selv fra min fortid som marathonløber.

I dag oplevede jeg det for første gang på raceren :4thumbup:

Jeg stod forholdsvis tidligt op, fik mig en god morgenmad og gjorde mig klar til afgang. Desværre nåede jeg kun lige ned på gaden, før der lød et mindre knald fra mit baghjul og wupti, så var luften forsvundet :unhappy:

Op på 3. sal igen og så måtte jeg ellers i gang med at skifte slange, før end jeg atter kunne bevæge mig ned igen.

Da jeg endelig kom afsted, satte jeg kursen mod vest for at sikre mig modvinden på vejen ud. Jeg kørte mod Bredsten, fik godt rul i cyklen og kunne hurtigt mærke at jeg var godt kørende. Fra Bredsten forsatte jeg op over Jennum bakken, som er en af de mere solide bakker i området. På vej op kørte jeg nogle små ryk, som sikrede at jeg nåede toppen med en temmelig solid puls i nærheden af 90% af PR. Fra Jennum forsatte jeg videre mod Balle, over Balle Mark og så videre mod Engelholm og Nørup.

Det er virkelig smukt ude omkring Engelholm sø og gods, så det er bestemt ikke sidste gang at jeg ligger vejen forbi.

Fra Nørup forsatte jeg mod Nørup Mark, Mørup og videre til Mørup Mark. Mark mark og atter mark. Vi mangler vist kun Jannie Mark.... :w00t:

Fra Mørup Mark vendte jeg snuden lidt mod nord og ramte derefter Gadbjerg. Vinden kom nu fra siden af, så der var pludselig noget mere fart over feltet. Ind mod Gadbjerg fyrede jeg en skiltespurt af, hvor jeg virkelig fik trampet nogle gode watt ud i pedalerne.

Fra Gadbjerg kørte jeg mod Givskud og derefter videre til Kollemorten. I Kollemorten blev det så endelig tid til at sætte kursen mod øst, hvilket betød at farten fik endnu et hak i vejret. Fra Kollemorten og helt ind til Sandvad blæste jeg bare derudaf. Fed fed fornemmelse, selvom trætheden ligeså stille begyndte at melde sig.

I Sandvad kunne jeg vælge den direkte vej til Vejle, eller jeg kunne tage en lille afstikker over Jelling og dermed få både lidt ekstra km i benene samt ikke mindst den berygtede Jelling bakke. Jeg valgte at tage udfordringen op og drejede mod Jelling.

Det betød ca. 6 km i modvind! Og da vinden ikke ligefrem var stilnet af, blev det faktisk temmelig hårdt. Oven i det var mine dunke tom, så der var ikke mere væske eller energi at hente.

Da jeg kørte ind i Jelling, kom jeg dog atter ind i medvinden, så det gik så nogenlunde endda - indtil jeg ramte Jelling bakken.

For jer der ikke er lokalkendte, siger Jelling bakken jer nok ikke så meget. Jeg kan dog godt afsløre, at det er en skrap lille satan (især fra Jelling siden) på ca. 1,3 km og med en stigningsprocent på omkring 6,5% i snit. Det lyder måske ikke af meget, men med tæt på 3 timers kørsel i benene, var den nu hård nok alligevel.

Jeg lagde forholdsvist defensivt ud, men da jeg var lige godt halvvejs oppe, lagde jeg et solidt ryk ind som endnu engang fik pulsen op i det røde felt. Derfra var der udsolgt, men jeg kunne så også næsten rulle hjem.....

Tid: 2 timer 59 min

Distance: Den forbandede speedsensor virkede ikke (Fik nok desværre fået skubbet til magneten ved mit slangeskift :devil:)

Gns. puls: 76% af PR

Kcal: 1878

Desværre gik både distance og fartmålingen tabt i dag :unhappy: . Mit bedste bud er at jeg nok lige netop har rundet 80 km, med en gennemsnitsfart på ca. 27 km/t.

Turen i dag blev kørt uden nogen fast "gameplan". Min udtur i modvind bestod af nogle lange seje træk, hvor pulsen lå omkring 80% af PR, men derefter blev turen kørt meget lystbetonet. Der blev plads til op til flere ryk på stigningerne, men også nogle lidt mere lange og seje træk. Fartleg kan man vel kalde det.....

Tilbage til "Bikers high"..... Efter at have kørt ca. 1 time og 35 min oplevede jeg nemlig noget à la runners high, bare på cyklen selvfølglig. Det kom ud af den blå luft mens jeg lå og arbejdede forholdsvis hårdt i sidevinden. Pludselig var der bare diamanter i benene og alle de mest positive tanker hvivlede rundt i knolden på mig. Samtidigt spillede Yoav Adore Adore i ørene på mig, og disse ting kombineret, gav mig en helt fantastisk fornemmelse i kroppen. Det varede ved i ca. 8 minutter og var helt forrygende :4thumbup:

Jeg har aldrig oplevet det på cyklen før, men derimod med løbeskoene på - og sjovt nok så har det altid noget med musikken i mine øre at gøre! Det er ligesom at den rigtige sang sætter prikken over i´et, hvis de andre parametre ellers er opfyldt.

Udover en dejlig tur i lækkert dansk (tidlig) forårs vejr, så blev turen også en positiv oplevelse i forhold til min baglårs/lyske skade. Meget tyder på at den forholdsvis høje kadance jeg kører på raceren, er noget bedre for mig, sammenlignet med den tungere belastning fra spinningcyklen.

Viser denne teori at holde vand, og skaden samtidigt forsætter med at drille mig indendørs, så kvitter jeg alt spinning til fordel for landevejen. En dum skade MÅ bare ikke ende med at sætte en stopper for mine LM planer!!!!!

Edited by Elkjærmark
Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Lyder som en fed tur. Du fortsætter bare i den stil, så sku' den være hjemme 4thumbup.gif

Og jo tak, jeg kender godt bakkerne, du har været ude på. Også fra gamle dage som cykelrytter, hvor vi nogle dage (når vi havde god tid i sommerferien) kørte nede fra Haderslev op over Kolding og trænede på bakkerne omkring Vejle. Vingsted, Bredsten, hjem over Egtved. Så var man sgu' godt stegt efter en sådan en dag i sadlen blink.gif

Det er jo bare så hammer uretfærdigt, at du har det landskab lige uden for døren (næsten) - NOT fair devil.gif

Link to comment
Share on other sites

I går aftes endte jeg i Århus til et arrangement. Heldigvis var jeg forudseende, så jeg fik et lift derop og smed selvfølgelig både cykel og outfit med i bilen, så jeg kunne cykle hjem er til formiddag. Det er det man kalder maximal udnyttelse af tiden!

Ovenpå en 7-8 genstande i går aftes, følte jeg mig ikke ligefrem topmotiveret til den forholdsvis seje tur retur mod Vejle, da jeg vågnede i morges. Men det ville næsten være for pinligt, at transportere cyklen retur i bil igen, så jeg rettede ryggen og fandt den gode moral frem:-)

Turen blev tuff, rigtig tuff endda! Først og fremmest var jeg mærket af gårsdagens cykeltur samt alkoholindtag, men værst af alt, så havde jeg vinden lige på trynen HELE vejen fra Århus til Vejle:-(

Fra Århus valgte jeg vejen Malling og Beder, og cyklede derfra videre mod Odder. I Odder tog jeg hovedvejen mod Horsens og derfra den direkte vej mod Vejle.

OMG, hvor er der bare mange knolde på hele vejen ned mod Vejle! Jeg tror praktisk talt ikke, at jeg kørte på lige landevej. Nej, hele tiden op eller ned! Og der er faktisk nogle syge bakker, fx lige uden for Odder, hvor Åkær Bakken med sine næsten 3 km, tog pusten godt fra mig:-(

Da jeg nåede Horsens, var jeg da også godt stegt og måtte ind på en tank for at købe lidt ny energi, i form af Red Bull og lidt chokolade. Det hjalp gevaldigt!

Havde jeg ikke tanket lidt, havde jeg næppe overlevet strækningen ml. Horsens og Vejle. Vinden var nemlig taget noget til, så jeg måtte virkelig kæmpe derude.

I mål kom jeg dog, godt stegt og grydeklar;-)

Tid: 3 timer og 22 min

Distance: 78 km

Gns. fart: 23,1 km/t

Gns. puls: 72% af pr

Kcal: 2050

Højdemetre: 775

Hårdheden på turen kan ikke helt afspejles i min puls i dag. Det føltes nemlig langt hårdere end 72% af pr!

Og tempoet er heller ikke ligefrem prangende, men igen, vinden trickede mig max fra start til slut!

Weekenden har overordnet set været fantastisk, når det handler om træning. Det har været skønt at få flyttet nogle gode kilometre på landevejen, nu da det endelig begynder at ligne forår:-)

Jeg satser på at snuppe endnu en tur i morgen, men så er det vist også tid til hviledag:-)

Link to comment
Share on other sites

Guest Cykologen

Da jeg nåede Horsens, var jeg da også godt stegt og måtte ind på en tank for at købe lidt ny energi, i form af Red Bull og lidt chokolade. Det hjalp gevaldigt!

Reddet af tanken! Det har alle cykelmotionister vist prøvet. Man slæber sig lige ind i butikken med det yderste af neglene og kaster så bare Red Bull, Powerade og Cola ned, så alle søndagsbilisterne løfter øjenbrynene og ryster på hovedet laugh.gif

Link to comment
Share on other sites

Reddet af tanken! Det har alle cykelmotionister vist prøvet. Man slæber sig lige ind i butikken med det yderste af neglene og kaster så bare Red Bull, Powerade og Cola ned, så alle søndagsbilisterne løfter øjenbrynene og ryster på hovedet laugh.gif

Har jeg faktisk endnu ikke gjort, men jeg har før tømt skabe efter ture hvor jeg er gået helt og aldeles kold. Men ok, én gang skal vel være den første :laugh: Tager man egentlig cyklen med ind i butikken?

Men flot flot flot tur du har kørt dig. Selvom pulsen ikke var høj, så er jeg sikker på at intensiteten har været fantastisk. Pulsen er bare umulig at lege med dagen efter en hård træning. Lader også til at du for alvor har nogle km i benene, men ja, et par fridage kan være en idé. Det jeg måske ville gøre var at køre nogle korte ture med lav intensitet for ikke at få endnu tungere ben.

Link to comment
Share on other sites

Jeg ventede med at gå ind i butikken, til pladsen foran tanken var mennesketom og så smuttede jeg ellers hurtigt ind mens cyklen ventede på mig.

Jeg var retur ved cyklen igen efter max 2 minutter.

Det er ikke første gang at jeg laver tank-tricket, og bestemt heller ikke sidste gang :bigsmile: Hellere det, end at skulle kæmpe ca. 30 km på flade ben.

Link to comment
Share on other sites

3 på stribe

Ovenpå weekendens strabasser, var jeg noget smadret da vækkeuret her til morgen. Trods træthed, var det desværre ikke lykkedes mig at komme rettidigt i seng i går, hvilket ikke ligefrem gjorde det bedre. Derfor skulle der nogen kopper kaffe til, før jeg var nogenlunde kørende :crazy:

Jeg kom dog nogenlunde i gear og fik arbejdsdagen overstået. Nogle dage skal det vitterligt bare overståes.....

Belønningen for en veloverstået arbejdsdag var en cykeltur :4thumbup: Ikke en af de længere, nej bare en lidt kortere tur på lette ben, for lige at hjælpe kroppen lidt på vej til at fordøje weekendens ture.

Jeg ilede hjem, i førte mig cykeltøjet og så var det bare ellers ud over stok og sten. Vejret var forrygende inde i Vejle C, så jeg var lidt optimistisk med påklædningen. Det var en helt befrielse at slippe for hue, halstørklæde og flere lag handsker :blink:

Min tur startede ud igennem Grejsdalen og videre igennem Ådalen helt ud til Kollemorten. Vinden viste sig hurtigt at være noget kraftigere end forventet, så der skulle arbejdes for sagen. Jeg forsøgte dog at holde tempoet nogenlunde nede, da jeg ikke var interesseret i at arbejde med alt for høj puls.

Fornemmelsen i kroppen var egentlig ganske god, og benene var slet ikke så tunge som frygtet. Jeg vælger at tolke det som et positivt signal fra min krop, der tilsyneladende ikke gør det helt store oprør i mod de seneste dagens træning.

Fra Kollemorten kørte jeg videre mod Gadbjerg og derfra ind mod Bredsten og retur mod Vejle. Endelig fik jeg lov til at få lidt hjælp fra vinden, så jeg fløj ud over stepperne med lige over 40 km/t. Sikke en skøn fornemmelse :bigsmile:

Jeg ramte Vejle igen efter små 2 timers kørsel. Solen var gået ned, og nu var min lidt forårsagtige påklædning pludselig lige kølig nok. Heldigvis var målet nået, så et varmt bad ventede forude.

Tid: 1 time og 56 min

Distance: 51,98 km

Gns. fart: 26,7 km/t

Gns. puls: 69% af PR

Kcal: 1156

I morgen er der absolut dømt hviledag. Kroppen er godt ristet og trænger virkelig til en day off. Min hviledag vælger jeg krydre med 90 min massage som for en sjælden gangs skyld skal være ganske blid. Det ser jeg ualmindelig meget frem til!

Torsdag morgen smutter jeg i øvrigt en tur til London sammen med min søster. Der skal forårs shoppes ud over alle grænser. Det betyder også at torsdag, fredag og lørdag bliver træningsfrie dage, men det gør nok ikke den helt store skade.

Det er i øvrigt sidste gang inden LM at jeg drager afsted uden min cykel :cool:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share