Bissens Racer blog! #WillierCento1 #Aacrm #Hashtag


Bissen
 Share

Recommended Posts

Hey..

Så vil jeg i gang igen med at blogge, da jeg synes det er sjovt, lærerigt, og en stor motivation for mig, at skrive ned hvordan ens "pro" cykel karriere forløber :bigsmile:

Siden jeg skriver at jeg vil i gang igen med at blogge, er at jeg tidligere har haft en blog herinde --> http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=57352&hl=watarm#entry1521154

Hvis i læser den igennem, kan i hurtigt se at jeg aldrig rigtig kom i gang med mine daværende mål i den blog.

Men her små to år senere og to menisk operationer rigere, er jeg ved at være fit igen. Dog er jeg blevet bold og løbe invalid, men jeg kan gå og cykle uden de store smerter, så :smilerock:

Denne blog vil mere mindre handle 100% om cykling. Da det er det jeg vil udfordre mig selv i nu.

Så nu er bloggen i gang, og vil i min næste post lige komme ind på sæson mål, nuværende niveau osv osv..

Håber i vil læse med og bidrage med alt jeres viden, når jeg bliver lost i cykelverden..

/Christian

Link to comment
Share on other sites

Der skal gang i bloggen!

Jeg hedder Christian, 29 år og bor i Aalborg. Har altid været meget fascineret af cykling, og tror egentlig kun det er fordi jeg er vokset op i en bette by uden cykelhistorie, at det ikke blev min primære sport da jeg var bette! Det blev i stedet brugt på håndbold og atter håndbold.

Så det blev kun til cykling når jeg skulle til og fra skole :)

I 2006 købte jeg dog min første racer, Trek2300 med tripel klinge ;), hvorefter jeg meldte mig ind i Randers Cykelklub, da jeg boede i Randers dengang. Det blev dog kun til en halv sæson inden, jeg flyttede til Aalborg. Her gik cyklingen dog lidt i stå, dog blev det til en tur til Frankrig og se Tour de France i 2008, hvor Alp d´huez og Mont Ventoux blev besteget. Turen op af Alp d´huez blev klaret på 1 timer og 11 min, hvor jeg var i krisegearet det meste af vejen, for at bruge et Brian Holm udtryk.

Men nu er vi 2013 og efter et par menisk operationer, er jeg klar til at prøve krafter med div. cykel udfordringer.

Jeg er startet i Aalborg Cykel Motion (Aacrm), hvor der er fælles træning onsdag og søndag. Udover det vil jeg prøve at få presset 1-2 ekstra ture ind om ugen, så jeg kommer til at ligge på 200-300 km om ugen i snit.

I morgen er der 1 afd. af Craft enkeltstart cup i klubben i morgen. Det er en intern cup i klubben som består af 4 afdelinger. I morgen starter vi med prologen, en 10 km runde der skal piskes igennem..

Ruten kan ses her-->

http://www.gpsies.com/map.do?fileId=angipgsyyhafltce

Var ude og prøvekøre turen i dag, og havde håbet på den var mere flad. Men der et par bakker, samt et langt lige stykke hvor den formentlige stærke vind i morgen, kan gøre det til et helvede.

Men satser på en tid omkring de 18 min, hvis vinden ikke er helt af helvede til.

/Christian

Edited by Bissen
Link to comment
Share on other sites

Jeg er i øvrigt ivrig bruger af Endomondo, hvordan får jeg nemmest kopiet det herover i MOL, så man kan se de forskellige ture osv? For hvis jeg exporter fra endomondo, får jeg enten en tcx fil eller gpx fil, kan vel ikke rigtig bruges på dette forum?

Link to comment
Share on other sites

Modbydeligt!

Det er dagens overskrift efter at 1 afd af Craft Enkeltstart Cup er overstået. Men spoler lige tiden et par timer tilbage!

Jacob som er klubkammerat og i øvrigt også kollega kom forbi mig kl 17.15, hvor vi så havde godt 45 min til at trille de små 10 km ud til Frejlev, hvor der var start/slut for dagens prolog.

Efter vi havde været ude og lige testkøre ruten i går, kunne vi straks mærke at den stærke vesten vind der var i dag, vil stå lige i smasken på os 70-80% af ruten. Lort :crybaby:

Vi kommer derud og bliver skrevet op, og straks efter bliver vi sendt afsted med 1 minuts mellemrum.

Jeg starter som nr 8 og faktisk lige efter Jacob, som starter som nr 7. Gameplanen var egentlig bare at gi max fra start til slut, men da vinden var så stærk, tænkte jeg at jeg hellere måtte spare et par kræfter til det lange lige stykke, hvor vinden vil slem.

Jeg træder i gang, og prøver at holde pulsen 10-15 slag fra max puls. Det lykkes også fint ind til jeg rammer 3,5 km, hvor vejen svinger 90 grader til højre og direkte ind i vinden, her går jeg fuldstændig i stå og må give alt for at bare holde den på 24 km/t i snit de næste 1,2 km, hvor der svinges 90 grader til højre og vinder går over i en side/modvind, nu går det mere eller mindre ligeud i ca 4 km. Jeg ved at når de 4 km er overstået står den på medvind og 2 km ind.

Så jeg giver den alt og rammer puls 180-182 (Max puls 188) det meste af vejen. Moralen får et lille knæk da jeg bliver overhalet af en der er startet 1 minut efter jeg, men det lykkes faktisk at holde ham som en hare for mig resten af vejen. Og da jeg kort efter får indhentet Jacob, er moralen i top igen :bigsmile:

Der svinges nu 90 grader til højre og modvinden er nu blevet til en rigtig dejlig rygvind, så selvom lårbasserne er fuldstændig er syret til får jeg trådt cyklen i fart. Et sidste 90 grader sving og så går det op af i 500 m mod mål, hvor jeg bare træder alt hvad jeg kan, jeg hiver efter luften og kan mærke at synet begynder at sløre, så er virkelig ud i hvad jeg kan præster max lige nu.

MÅL 17 min og 29 sek!

Jeg er super tilfreds, selvom jeg blev overhalet af en klubkammerat. har kun lige rundet 800 km landevejskørsel for i år. Og efter 1 1/2 års tid med skader, hvor vægten er steget og kondien er faldet, er jeg overrasket over at jeg kunne presse så meget fart i cyklen med den vind.

Oversigt over prologen

post-57053-0-54102600-1366740712_thumb.p

Nu står den på to cykelfrie dage, da jeg skal arbejde.

/Christian

Link to comment
Share on other sites

10 plads!

Så kom resultaterne fra i går.

Kom ind på en fin fin 10 plads hvis vi kun tager Aacrm. :4thumbup:

De tider der står nede under er fra en enkelt A rytter og junior rytterne fra Aalborg Cykel Ring -Aacr! Dælme love for at ham Jimmy holdte kæden stram :crazy:

Der er også folk som har fået bonus sekunder, men det er pga alder. Fra 40-49 får man 10 sek, 50-59 20 sek 60-69 30 sek. Så er det bare ærgeligt at de "gamle" også køre fra en, inden bonus sekunderne er tildelt..!.

post-57053-0-39856100-1366786871_thumb.p

Som sagt står den på hvile de næste to dage. Hvis tiden er til det fredag, vil jeg tage en stille 100 km tur fredag og køre med klubben søndag.

/Christian

Edited by Bissen
Link to comment
Share on other sites

Solo tons og en tur i klubben!

Onsdag, torsdag var jeg på arbejde, har 12 timers vagter så der er ikke rigtig tid til træning de dage, hvor jeg arbejder. Men det gjorde ikke spor, for havde godt nok lidt ømme lårbasser efter Tirsdagens enkeltstart. Så skide godt lige med et par dages hvile til stængerne.

Fredag morgen startede med lidt golf træning og 9 hullers golf sammen med en kammi, er der egentlig andre golf freaks herinde på mol?! :bigsmile:

Ellers stod den bare på renovering af hus. Lige blevet husejer i Januar, så der er rigeligt at se til. Men selvom kæresten ikke var helt enig, insisterede jeg på at jeg skulle ud og cykle, så malingen af et værelse måtte lige vente, så på med tøjet og afsted. Turen blev rimelig stille og rolig, hvor jeg lige gav den lidt gas engang i mellem, ikke den store struktur på træningen.

35irty9.png

Lørdag var fridag.

I dag kl 9 stod den så på træning med klubben. En tur der gik til de nordjyske pyrenæer - Rebild bakkerne :bigsmile:

Vi var 12-14 stykker på hold 2 i dag, så der blev trådt godt igennem. De første 40-50 km var meget i modvind, så blev lidt presset et par gange, da der var 4 stykker der normalt kører med Hold 1, men i dag var på besøg hos os på hold 2. De tog selvfølgelig meget af slæbet, men nogen gange glemte de vist også hvilke hold de var på. Så der opstod et par gange nogen huller pga sidevind osv, som jeg selvfølgelig blev fanget i, fordi jeg enten ikke lige holdte mig til, og en enkelt gang, fordi jeg sad og fedtede lidt med min vandflaske..

Men da vi noget frem til Rebild skulle tre af de store nordjyske bjerge bestiges. Selvom jeg er en relativ stor rytter med mine 190 cm og ca 85 kg, elsker jeg når det går op af. Fordi så er der ikke så meget fedteri med at sidder på hjul osv, det er mand mod mand og så bare op af!

De 3 "bjerge" startede med en på ca 1 km, som stiger ca 6% hele vejen. Bagefter en kort på ca 400 m, hvor den tager rigtig ved de sidste 100 m. Jeg glemte at kigge på min Garmin, så fik ikke lige stignings %, men vil tro vi er på +10%. Den sidste er den "berømte" kridtgravs stigning som er ca 1100 m, som bare bliver stejlere og stejlere vejen op. Igen glemte jeg at kigge på stignings%, men den er rigtig led.

Tror faktisk jeg fik placeret mig i top 5 på de 3 stigninger, dog med et godt hul op til de 3-4 første. Som var de 4 stykker fra hold 1 som var med. Håber og føler at det betyder at jeg stadig lige er for langsom til hold 1, men i toppen på hold 2. Så gi´ mig lige en måned, så tror jeg at jeg vil prøve en tur med hold 1, jeg kan jo kun blive sat :bigsmile:

På vej hjem var der skiltespurt ved Aalborg. Vi var 4-5 stykker der kørte om den, hvor jeg lå i 3 position i toget, men da der skulle spurtes skete der ikke det store, min lår var færdige, men fik klemt mig ind på en 3 plads - PODIET :bigsmile:

Men turen kan ses her

2j2hpav.png

Det er faktisk det længste jeg har kørt på en cykel nogensinde.

Næste cykel tur bliver på tirsdag, hvor der er 2 afd. af enkeltstart cuppen i klubben. Så håber benene ikke er helt ødelagt efter i dag!

/Christian

Link to comment
Share on other sites

Tony Martin Tid!

Så går det løs i aften med 2. afd af Craft enkeltstart cup i klubben.

Ruten som skal hamres igennem er 11,45 km rundstrækning som skal køres 3 gange. Den skulle være relativ flad med et par bakker. Dog viser nordjylland igen fra sin stærke side, men en solid vind i dag, som burde give lidt vind på snuden et par gange.

Ruten

30ts500.png

Sidste år kørte hurtigste mand(licens rytter) på 50 min og 18 sek og sidste mand klarede den på 1 timer 7 min og 09 sekunder.

Jeg har stadig lidt ømme stænger fra sidste uges træning, men håber ikke jeg kommer til at mærke noget til dem, når jeg har fået varmet godt op. Det er svær at sætte en sluttid på, nu hvor jeg aldrig har kørt ruten før. Men håber at jeg kommer tæt på 1 timer rent, det vil sige et snit på 33-34 km/t.

Hvordan vil i øvrigt gribe den an med væske indtag før og undervejs?

Tænker lidt at jeg tager en gel 5-10 min før start og så en 500ml vand med under enkeltstarten?!

Christian

Link to comment
Share on other sites

Vind = Baahh

Tirsdag blev 2. afd. af Craft Enkeltstart Cuppen kørt i klubben, det var lidt en baah oplevelse.

Enkeltstarten skulle køres små 9 km fra hvor jeg bor, så trillede hjemmefra kl 17. Så skulle jeg i hvert fald ikke stresse.

Allerede på vej derud af, var jeg ved at blæse af cyklen et par gange, så var jeg ligesom forberedt på hvad der ventede.

Der stillede 21 mand fra Aacrm til start, samt to fra Aacr. Vi blev sendt afsted med 1 minuts mellemrum, hvor jeg startede som nr 8.

Skrev i tidligere indlæg, at jeg gerne ville så tæt på 1 time som muligt, men dette blæsevejr satte lidt en dæmper på ambitionerne. Min gameplan var at starte relativt langsomt ud, så jeg var sikker på at havde overskud til sidste omgang, for vil nødig være død inden sidste omgang, når vinden nu var som den var.

Selve "løbet" gik egentlig som planlagt, udover at jeg lige mistede ca 30 sekunder på første omgang, da der kom en bybus i vejen, som jeg ikke lige kunne komme forbi, før den selv kørte fra stoppestedet :thumb_down:

Jeg prøvede jeg på at holde en puls på omkring de 172-174 de første 2 omgange, men det var pokkers svært at holde en rytme, da vinden rev godt i styret. Så måtte flere gange tage fat i gedebukken, i stedet for at ligger i bøjlen.

Nå men nu ikke flere undskyldninger med vinden :bigsmile:

Resultat

30tp7vd.png

Tiden blev 1 timer 2 min og 53 sekunder, hvor jeg altså giver en bus skylden for de 30 af sekunderne :bigsmile: Er udemærket tilfreds, dog føler jeg måske at jeg lagde lidt for langsomt ud, men var bare bange for at gå helt død i vinden.

Stats

yfo0j.png

Selvom det igen blev en middelmådig placering, synes jeg det er vandvittigt sjovt at kæmpe mod uret. Så med flere træninger og kilometer i benene, skal jeg nok komme tættere på toppen :bigsmile:

@polykrom

haha, du har helt ret. Kan godt se jeg dummede mig med at slæbe den dunk med - Learning by doing :bigsmile:

/Christian

Edited by Bissen
Link to comment
Share on other sites

En god idé når du kører enkeltstart er at køre et ret intensivt opvarmningspas. På den måde dør man ikke så hurtigt når man så endelig starter. Og husk på at start "blødt" så kroppen lige vænner sig til presset, og så kan du ligge på umiddelbart efterfølgende. De første 4-5 minutter skal du ligge under din syregrænse, og så kan du derefter så småt begynde at presse den derop.

Link to comment
Share on other sites

Ny hjelm?

Dagens træning var egentlig planlagt til at være en stille rulletur på 2 timer. Men kan mærke at mine stænger er ved at være trætte efter de sidste 2 uger, hvor jeg har kørt på cykel som aldrig før. Så kunne mærke med det samme at benene ikke lige var til to timer. Mine lår er ømme og trætte, og synes måske jeg har en lille spænding i højre baglår, når jeg træder. Så i stedet for de to timer, blev det til 1 timer og 5 minutters stille rulning, hvor pulsen lå på de 120-135 det meste af vejen.

Jeg parkede cyklen ved mine svigerforældre, hvor den så stod på flæskesteg med hele molevitten :4mewantfood:

Min svigerfar er selv inkarneret cykelmotionist. Han kører i Gl. Hasseris Cykelklub, hvor han mener han er kaptajnen :bigsmile: Men han havde lige fået ny hjelm, en Rudy Project Sterling! Jeg skulle lige prøve den, og av jeg synes den sad godt. Kører selv med en efterhånden gamle Bell Sweep R, som faktisk er kende for stor til mig. Så tror jeg bliver nød til at gøre som svigerfar - få købt en Rudy Project Sterling!

el9sbd.png

Er lidt i tvivl om hvilken farve jeg skal vælge! For vores klub uniform er jo Rød/sort og det skal jo gerne matche, men er bare rigtig rigtig glad for hvid, det er ynglings farven :bigsmile:

I morgen står den på lidt golf og en nattevagt. Så når jeg har fået udhvilet søndag, tager jeg en bette rulletur igen. Så håber jeg at lårbasserne har det bedre!

Go´weekend

/Christian

Edited by Bissen
Link to comment
Share on other sites

Fjorden rundt!

Så fik jeg endelig min debut rundt om fjorden. Det var egentlig ikke meningen, at jeg skulle trille så langt, da jeg gerne vil være sikker på at jeg har friske ben til næste søndag, hvor jeg skal køre Grejsdal. Men for fanden, vejret var fremragende, så måtte bare med til klub træning i dag, som var rundt om fjorden.

Fjorden rundt er lidt en klassiker i det nordjyske, hvor man 9 ud af 10 gange altid har modvind ud af mod vest. Men man kan selvfølgelig så holde et rigtig højt snit hjem af. Turen er mere eller mindre flad hele vejen.

Der var faktisk rimelig stort fremmøde, trods at der er nogen fra klubben der tager til Mallorca i dag. Problemet var bare at folk enten kører på Hold 1 eller Hold 3.

Jeg har ikke helt modet til Hold 1 i nu, bange for at jeg bliver sat. Hold 3 derimod er hyggeholdet, med streg under hygge. Det går bare lidt for langsomt :bigsmile: Det endte med at vi kun var 4 på hold 2 i dag, så turen blev væsentlig hårdere, da der selvfølgelig ikke var meget læ! Set i bakspejlet skulle vi bare havde været hoppet med hold 1, og så måtte jeg slippe, hvis det gik for stærkt.

Men selve turen var egentlig udemærket. Dog døjer jeg lidt med lidt følesløshed i skridtet, når turene bliver så lange :bigsmile: Eller det er faktisk ikke så sjovt, tænker at det er et saddel- positions problem.

Ang. Grejsdal så skal jeg ikke på den store tur, nøjes med 130 km. Det synes jeg er en passende udfordring. 200 km ruten vil bare blive en kamp for at overleve. Hvor i mod på 130 km ruten, håber jeg at jeg kan køre en fornuftig tid.

Så tror jeg nøjes med at tage en bette tur torsdag, bare lige for at holde liv i benene. Ellers bare lidt golf og afslapning i løbet af ugen.

Dagens træning

2zsz6nt.png

/Christian

Edited by Bissen
Link to comment
Share on other sites

Sovende vedhæng løste jeg med en bredere sadel, og "udskæring"

Problemet for mig var jeg ikke sad på mine sidde knogler men havde for stort et tryk i middleflesch. :-)

God tur du havde det, glæder mig til st læse om din tur næste weekend

Edited by RuneR
Link to comment
Share on other sites

28bs8rm.png

Nu var planen jo at jeg skulle "nøjes" med 130 km turen på søndag. Men efter at blive mobbet og presset lidt af dem jeg skal med derned, så står den på 200 km på søndag med start kl 8.24 :crazy:

Lige nu tænker jeg puuha, det er kraftedermame langt og frygter for min røv :bigsmile:

Men man skal jo se positivt på tingene, så glæder mig også til at være en del af det løb, jeg har hørt så meget positivt om. Så ja, jeg glæder mig sgu lidt til at komme derud igen, hvor det gør rigtig ondt.

Nu har jeg ingen erfaring med motionsløb overhovedet. Men planen er vel hurtigst muligt finde en grupper, hvor tempoet passer en.

Udover det har jeg følgende med

MAD

* 2 750ml dunke, 1 vand og 1 energi. Der kan fyldes ved depoter undervejs!

* 4 IsoGel

* 3 Energibar

Udstyr

* 2 slanger

* Pumpe

* Dækjern

Nu lover de pis vejr søndag, så påklædning bliver lidt en udfordring, men den tager jeg lige på dagen.

Min kære Willier racer er med compact gearing, så har 50/34 - 12/25. Det burde jeg kunne komme i gennem på :bigsmile:

Nu er det jo altid svært at sætte en mål, når man ikke har nogen erfaringer fra tidligere. Men umiddelbart tænker jeg målet må være at gennemføre omkring de 7 timer og 20 min, det vil sige et snit på omkring de 27 km/t, det burde give en solid midter pladsering, det vil jeg være fint tilfreds med.

Men god råd og erfaring til løbet modtages meget gerne :bigsmile:

/Christian

Link to comment
Share on other sites

RaceTime

Så er cyklen og tøjet pakket, vækkeuret er sat til kl 05.00 og jeg er klar :bigsmile:

I morgen kl 08.24 går det løs med 200 km. Jeg både glæder og frygter det lidt, da jeg aldrig har været i nærheden af at skulle sidde så lang tid på en cykel. Men tror helt sikkert det bliver en oplevelse med både smil og smerte! Nu vil jeg lige tage det sidste bette måltid og så i seng..

I kan lige få dagens menu for i morgen :bigsmile:

357q4h4.png

Det er bare derud af :bigsmile:

God nat

Christian

Link to comment
Share on other sites

7 Timer 8 minutter..

Det var hvad cykelcomputeren stod på, da jeg krydsede stregen på toppen af Gl. Kongevej - Udkørt, træt og med syre op til ørene!

Dog også med en hvis tilfredshed, for selvom psyken har det hårdt, når vinden står lige på snuden af en, benene gør ondt og lysten til at blive ved med at træde og træde og træde er minimal. Så glemmes disse mistrivende følelser straks, når man krydser stregen og har nået sit mål.

Lige et par hurtige ord om dagen.

Kl 05.30 listede jeg og 3 kammerater afsted mod Vejle, dog med en vis skeptisk over for vejret, da det så noget sort ud. Men lidt vand, kaffe og et par boller med nutalla til at supler havregrynen der blev indtaget halvt vågen, halvt soven tidligere, gik det rask derned af.

Da vi nåede Vejle, var vejret ikke blevet bedre. Der var en 5-10 grader, men skiftende tørt og smådryppende vejr. Men hurtigt over efter startnr. og så ellers igang med omklædning til cykeltøjet. Jeg endte med at påføre mig min regnjakke, men det viste sig dog at være ligegyldigt, da det holdte tørt resten af vejen.

Kl 8.24 blev vi sendt af sted. Planen var at starte stille og rolig ud, og forhåbenligt at finde en gruppe at følges med hurtigst muligt. Den første bette bakke kom relativt hurtigt og folk piskede bare op af. Jeg tænkte at det var et vanvittigt tempo, nu hvor der stadig var 198 km igen, og nogen lød også voldsom forpustet allerede. Dette ønskede jeg ikke at deltage i, så fandt mit helt eget rolige tempo op. Det lykkes da også kort efter toppen, at finde sammen med 3-4 andre, der heller ikke havde for travlt :bigsmile:

Vi fulgtes af de næste 10 km, hvor jeg pludselig mærkede at cyklen begyndte at danse lidt. Et bette hop med rumpen og jeg kunne mærke at jeg var punkteret. FÅRK LORT! Første punktering i år, også lige nu.. Nå men af cyklen og så i gang med slangeskift. Jeg bøvlede lidt med det, så der gik i hvert fald 10 minutters tid :thumb_down:

Men afsted igen og finde ny folk at følges med. Men nåede lige at køre 3-4 km, så begyndte cyklen igen at opføre sig mærkeligt. Jep, ny punktering på baghjulet.

Om det skyldes at jeg ikke havde fået fjernet div. sten ordenligt første gang jeg punktede, eller om jeg bare var dobbelt uheldig, det ved jeg ikke. Men humøret og lysten forsvandt på 1 sekund. Problemet var også at jeg kun havde 2 slange med, og de var så allerede brugt efter 14 km, jesus! Men jeg fik skiftede slangen og slap da også for yderlige punkteringer resten af vejen. Nu skal det også siges, at folk punkterede konstant pga vejene var våde og dækket med småsten de første 20-30 km, pga regnskyld om natten.

Men udover de par startproblemer gik turen rigtig fint. Jeg holdte pause ved depotet på toppen af Munkebjerg(100km), hvor der blev tisset af og spist en sandwich :bigsmile: Jeg tog også et kort stop ved 150 km, for at få fyldte dunke. Dog kunne jeg godt mærke, at jeg var ved at være færdig da jeg svingede ind til 150km depottet. Benene og kroppen var ved at være rigtig godt mærket, nu ville jeg bare i mål.

Jeg fandt en god gruppe, som jeg fulgtes med de næste 20 km. Men den blev splittet på lang led bakke, hvor jeg måske havde lagt lidt for meget på læ, for jeg kom i hvertfald alene op på toppen :bigsmile: Hvor jeg kunne se 5-6 andre et par hundre meter fremme, så jeg gav den hvad jeg kunne og fik indhentet dem. Dog viste de sig alt for godt kørende til mig, så skulle kæmpe for at holde hjul, så opgav hurtigt det efter et par kilometer. Det endte så med at jeg kørte mere eller mindre solo de sidste 25 km, hvor der heldigvis var medvind stortset hele vejen.

Jeg nærmede mig de 200 km på triptælleren, så det var snart tid til dagens hovedret = Gl. Kongevej. Jeg prøvede at holde lidt igen de sidste 2km hen mod Gl. Kongevej, da jeg bare ville op af den skide bakke.

MEN, drømmen brastede relativt hurtigt. For allerede 50m inden på Gl. Kongevej, var jeg Game Over, der var intet tilbage at træde med. Jeg måtte klikke ud og følges med fleretallet der trak op af :bigsmile:

Dog kom jeg på cyklen igen, og kunne træde de sidste meter op og over målstregen. 200 km klaret og med en god oplevelse rigere.

Alt i alt var det en rigtig god tur, hvor man hele tiden bliver presset pga de utallige bakke der findes i og omkring Vejle by. Og så er det rart at være en del af noget der er så godt arrangeret, stor applaus til folkene bag Grejsdalløbet.

Her et par dage efter har jeg ikke været ude og cykle i nu pga arbejde. Men benene har det egentlig overraksende godt. Troede at de ville være væsentligt mere smadret mandag morgen, men no problemo!

Men i morgen tager jeg første bette tur og så står den på motionsløb på lørdag, hvor der skal køres BørneCancer Løbet i Aalborg. En rute på 76 km, hvor jeg gerne skal slå min svigerfar, som også stiller til start :bigsmile:

Stats fra Grejsdal

vredyp.png

/Christian

Link to comment
Share on other sites

BørneCancerLøbet 2013

Så skal der køres race i dag, eller er skal i hvert fald køres motionsløb, hvor jeg vil gøre alt for at slå min svigerfar :bigsmile:

Men først lidt om BørneCancerLøbet!

Tillader mig at Copy/paste

"Team Rynkeby Nordjylland vil gerne invitere dig til cykelløbet BørneCancerLøbet, som efterhånden er blevet en fast tradition i den nordjyske cykelkalender. I år er det 3 gang løbet afholdes, og vi håber på at kunne fortsætte den positive udvikling i antallet af ryttere til start, samt benytte løbserfaringerne fra de tidligere år til at stable et endnu bedre motionscykelløb på benene. Du skal være så velkommen, og medbring gerne dine cykelkammerater, kolleger, familie og børn til en dejlig dag i den smukke nordjyske natur.

Selvom vi alle skal have en god oplevelse lørdag den 18. maj er det ikke vores væsentligste formål med dagen. Hvert år rammes 200 børn og unge af en kræft sygdom.

Børnecancerfonden yder en meget stor indsats for at hjælpe kræftramte børn og deres familier, når det er ikke må ske, sker. Team Rynkeby har valgt at fokusere vores indsats om denne sag, og derfor går hele overskuddet fra årets BørneCancerLøb ubeskåret til Børnecancerfonden.

Med din hjælp kan vi sammen støtte Børnecancerfonden samtidig med du får en god oplevelse på landevejen. Det må betegnes som en Win Win situation for alle parter."

I nedenstående video kan du se eksempler på Børnecancerfondens vigtige arbejde

Så det er altid dejligt at kunne støtte op omkring dette arrangement!

Vejret ser ud jo til at være fantastisk i dag, så det kan jo kun blive en rigtig god tur!

Håber at benene er gode og vinden er i ryggen :bigsmile:

Dagens profil

35jgn4k.png

Christian

Link to comment
Share on other sites

Fedt fedt fedt...

Så fik jeg kørt min andet motionsløb i min cykelkarriere - det var kraftedeme sjovt :bigsmile:

Dagen startede med den obilgatoriske morgenmad, Havregryn+rosiner og en krydderbolle med nutella. Det giver fart i stængerne :bigsmile:

Solen bagte fra en skyfri himmel, så tøjet blev for første gang i år, strømper, shorts og kortærmet trøje :thumb:

Der var fælles rullestart kl 10.00, hvor der de første 4,5 km var masterbil foran feltet. Det var egentlig en meget god idé, men pga det gode vejr, tror jeg der mødte 50-100 mere op end forventet. Det vil sige at vi nok var omkring 500 ryttere i et stort felt. Det skabte selvfølgelig en del kaos de første par km bag bilen. Tror dog mere eller mindre alle overlevede uden de store mén.

Der var to ruter i går, en på 116 km og 76 km, jeg skulle som sagt køre 76 km. Dog da der var fælles start, var alle blandet sammen, så man viste ikke hvem der skulle køre hvad, før man skiltes 45 km ude på ruten.

Nå men tilbage til starten, jeg begår en kæmpe brøler da jeg ikke kommer langt nok frem i feltet. Så da starten går, knækker feltet selvfølgelig små 50 meter foran mig. Hvor en stor grupper på 30-40 sætter en godt tempo, der gør at feltet knækker lige foran jeg. Min to kammerater og holdbuddys er foran i det store felt. Så jeg må optage jagten, heldigvis er der 4 andre, som også har planer om at kommer op til det store felt foran. Jagten går næste over 10 km, hvor jeg ligger tæt på max puls. Ikke lige den start jeg havde håbet på. Men jeg og de 4 andre får hentet en lille gruppe med min ene buddy, som har opgivet at følge med de helt hurtige. Så nu er vi en større gruppe på ca 12-14 mand, hvor der bliver trådt godt igennem.

Min plan for dagen, var bare at give den gas hele vejen. Da det mentalt efterhånden er blevet sådan, at en rute på 76 km er en kort distance. Så fuld gas hele vejen. Dog var jeg lidt træt af at have brugt så mange kræfter de første 10 km, pga jeg ikke var kommet langt nok frem i feltet. Men det husker jeg til næste gang :bigsmile:

Nå men, det gik derud af. Ruten er til den flade side, hvor eneste rigtig bakke er Ærtebjergvej, men den er bestemt overkommelig. Da vi ramte den var vi stadig ca 12-14 mand. Jeg skiftede hurtigt ned på lille klinge og fandt mit tempo. Jeg har efterhånden erfaret at jeg er god op af (Sry Jantelov), for ligesom i sidste uge i grejsdal. Så bliver jeg ikke rigtig overhalet op af. I Grejsdal sidste uge, tror jeg måske at jeg blev overhalet 3-4 gange af andre ryttere op af. I går på Ærtebjergvej, kommer jeg stort set først op af os 12-14 mænd. Kan høre på de andre at de hiver efter vejret og virkelig har kørt sig selv ud op af. Men jeg har overskud til at straks skifter op på storklinge og så accelerere når jeg når toppen. Det betød så også at vi gik fra at være 12-14 stykker til ca 5.

Vi 5 kan se en gruppe på ca 10 foran, som vi jagter de næste 5 km før vi får kontakt. Der er virkelig et par store lokomotiver foran, så jeg holde en god stabil hurtig puls :bigsmile: Men vi er også ved at være derude hvor ruterne dele sig, men til mit held, er vi 5 ud af de 15 stykker der skal køre 76 km. For lige der ruterne dele sig, er også punktet hvor vi vender ind mod mål igen = modvind. Så vi 5 finder et fint samarbejde, dog kan jeg godt mærke at jeg er ved at være lidt træt i lårene. Et par hundred meter foran os, ligger to ryttere. Den ene er en Teambuddy(TB) kan jeg se på tøjet. Dog er jeg så ny i klubben, at jeg ikke rigtig kender nogen i nu og ham foran aner jeg ikke hvem er :bigsmile:

Men efter et par kilometer, får vi de to hentet, så vi er 7 nu med ca 25 km til mål. Jeg kan godt fornemme at vi ikke er de første, men har også lidt på fornemmelsen at der kun kan være 5-10 stykker foran os. Modvinden er slem, og der er et par stykker der ikke føre.

Ca 20 km før mål sidder jeg i 3 position, hvor min teambuddy føre an, skal lige siges at han er en ordentlig klippert med Tony Martin wannabe lår :bigsmile: Rytteren i 2 position, begynder at miste hans hjul. Så jeg træder forbi ham og min TB for at tage spidsen. Den holder jeg i en kilometers penge, før min TB kommer forbi igen. Jeg løsner lidt trådet lidt for at falde tilbage bagi, da jeg opdager at vi har sat de andre 5. Så hurtig i gang i pedalerne igen og på hjul.

Fedt fedt fedt, første gang jeg åbenbart er i et rigtig udbrud :bigsmile: De andre er kun ca 50 meter bag os, da vi svinger en på de sidste 16 km, som er mere eller mindre lige ud med vinden på snuden forsat. Et godt stykker foran os kan vi se en 3 TB, som triller alene. Han ser lidt opgivende ud, da han nok er ved at være træt af at køre alene i vinden. Så vi får hurtigt hentet ham og så er vi 3 for samme klub med 14 km igen. Jeg spørg ham lige hurtigt om der er nogen foran, og der er desværre en gruppe på 10 mand foran, æv der røg skamlen :bigsmile:

Men vi 3 køre fint rundt og dem bagved er nu helt sat. Så resten af vejen er det bare at give det sidste man har. Vi holder et snit på lige over 30 km/t, selvom vinden er tæt på modbydeligt efterhånden. Men så tæt på mål er motivationen stor, så selvom syren står op til begge øre, så skal den bare have lidt mere og lidt mere og lidt mere :bigsmile:

Vi krydser stregen i 2 timer og 19 min og 57 sek. Og ud fra de folk der står ved mål, tror jeg det blev til en top 20 placering :4thumbup:

Men kæft det var sjovt, fik lige et lille adrenalin sus, da det gik op for mig at jeg åbenbart havde sat den andre pånær min TB i den 7 mands gruppe. selvom det egentlig bare var tænkt som en føring :bigsmile:

Så glæder mig til næste motionsløb, hvor der skal køres lidt race.

Men det næste stykke tid, står den bare på træning og træning. Skal lige have fundet et nyt motionsløb, der kunne være spændende!

God Pinse

Christian

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share