Skofskiftets tilpasningsevne

[MaxPower]

Igen og igen læser eller hører jeg rundt omkring om personer (ofte kvinder) der bare ikke kan tabe sig på trods af en ihærdig træningsindsats og relativt skrap diæt (i området 1000-1500kcal).

Indtil nu er jeg ikke stødt på nogen form for kilder der kunne bekræfte den ofte mødte påstand om at det er muligt at "ødelægge" sit stofskifte. Det skulle da lige være pga længerevarende under- eller fejlernæring, noget man nærmest kun ser i U-lande eller andre meget specielle omstændigheder. Lettere simplificeret er kroppen designet til at lagre overskud af energi i gode perioder, så er der et forråd at tære på i de dårlige perioder. Det virker stik imod hvad naturen havde tiltænkt at personers stofskifte på trods af rigeligt fedtdepoter skulle lukke ned i større eller mindre grad. Hvis det gjorde sådan må det også være meget begrænset hvor meget energi der rent faktisk kan spares, hvis ikke resultatet skulle være massiv celledød og organsvigt. Kommentarer på det?

Artiklen om stofskiftet omhandler kort nogle af mekanismerne der er involveret.

FIT (fødevarer induceret termogenese) udgør typisk cirka 10% af det totale indtag, men da det jo er en procentdel af indtaget kan det aldrig øge stofskiftet i en sådan grad at balancen vender.

Derudover står der "Ved faste og lavenergidiæter kan der ses et adaptivt fald på 2-8%, som skyldes en nedsat sympatikusaktivitet og et fald i T3-hormoner. Ved ophør af energiunderskud vil stofskiftet normaliseres. Yoyosvingninger i vægten resulterer ikke i et lavere stofskifte, med mindre det har medført en ændring i kropssammensætningen."

Rent genetiske faktorer kan tilskrives +/- 10%.

Alle disse ting samlet virker stadig ikke som de kan betyde det helt store, så hvad kan forklare disse temmelig mange personers oplevelser?

En kvinde på 60kg vil ifølge tabellen i artiklen have en samlet energiomsætning på små 2000kcal selv ved næstlaveste aktivitetsniveau.

Er der tale om en kollektiv underestimering af eget kalorieindtag, overvurdering af aktivitetsniveau, utålmodighed ift. hvor lang tid man kan forvente det tager før der er synlige/signifikante resultater på vægten? Andre ting?

Hvilke faktorer kender vi som gør at vægttab i praksis for mange ikke er så simpelt som forbrug - indtag = vægttab?

Spørgsmålet er tiltænkt i retning af hvilke fysiske faktorer der kan være - ikke så meget de psykiske aspekter, selvom de kan være nok så vigtige.

I øvrigt: Ang. kronisk lavt stofskifte fandt jeg denne fine forklaring.

Hyppigst ramte befolkningsgruppe er kvinder på 60+ med 2%, så det er ikke ligefrem nogen folkesygdom.

Edited February 28, 2007 by MaxPower

[TLunau]

Spændende indlæg Jesper... udover det du kommer med synes jeg godt at man kunne stille andre interessante problem-stillinger

Det er efterhånden et dogme her på mol at man helst skal ligge 500kcal under sit ligevægts-indtag alle ugens 7 dage for at tabe sig mest effektivt... men er det nu også rigtigt? er der forskel på hvordan den samme kcal-mængde over tid indtages eller det fuldstændig underordnet?

Lad os forestille os at vi har et ligevægts indtag på 18.000 kcal'er om ugen ... de 18.000 kcal'er kunne indtages på en del forskellige måder henover ugen og vil de omtalte måder munde ud med status quo i kropsvægten set over en måneds tid måske?

Lad os antage at en person styrketræner 3-dage om ugen, de 3 dage er valgfrie... de kan ligge spredt udover ugen eller ligget samlet først, midt, eller sidt på ugen, eks.:

Zig-zag-approach:

Mandag 4000kcal Træningsdag

Tirsdag 1500kcal

Onsdag 4000kcal Træningsdag

Torsdag 1500kcal

Fredag 4000kcal Træningsdag

Lørdag 1500kcal

Søndag 1500kcal

Ala Lyle McDonald approach:

Mandag 1500kcal

Tirsdag 1500kcal

Onsdag 1500kcal

Torsdag 1500kcal

Fredag 4000kcal Træningsdag

Lørdag 4000kcal Træningsdag

Søndag 4000kcal Træningsdag

Jævnt indtag approach:

Mandag 2572kcal Træningsdag

Tirsdag 2572kcal

Onsdag 2572kcal Træningsdag

Torsdag 2572kcal

Fredag 2572kcal Træningsdag

Lørdag 2572kcal

Søndag 2572kcal

De 3 forskellige approaches vil hver især påvirke kroppen hormonelt forskelligt og hvad vil det udmønte sig i?

Dertil kommer så at man kan ændre på sammensætningen af kcal'erne (for 1 kcal er ikke bare 1 kcal eller er den?), dvs skrue på de parametre der hedder henholdsvis protein, kulhydrat og fedt

Personligt tror jeg at den vigtigste faktor er kcal'er set over tid men tit og ofte synes jeg også folk på mol er rimelig hurtigt ude med vendingen "500kcal under dit ligevægtsindtag alle ugens 7dage, så taber du dig mest effektivt (Jørgen Storm approach aka snige fedtet af"... jeg tillader mig at tvivle kraftigt på at det skulle være mere effektiv end andre måder

Edited February 28, 2007 by TLunau

[ziwe]

Spændende indlæg Jesper... udover det du kommer med synes jeg godt at man kunne stille andre interessante problem-stillinger

Det er efterhånden et dogme her på mol at man helst skal ligge 500kcal under sit ligevægts-indtag alle ugens 7 dage for at tabe sig mest effektivt... men er det nu også rigtigt? er der forskel på hvordan den samme kcal-mængde over tid indtages eller det fuldstændig underordnet?

Lad os forestille os at vi har et ligevægts indtag på 18.000 kcal'er om ugen ... de 18.000 kcal'er kunne indtages på en del forskellige måder henover ugen og vil de omtalte måder munde ud med status quo i kropsvægten set over en måneds tid måske?

Lad os antage at en person styrketræner 3-dage om ugen, de 3 dage er valgfrie... de kan ligge spredt udover ugen eller ligget samlet først, midt, eller sidt på ugen, eks.:

Zig-zag-approach:

Mandag 4000kcal Træningsdag

Tirsdag 1500kcal

Onsdag 4000kcal Træningsdag

Torsdag 1500kcal

Fredag 4000kcal Træningsdag

Lørdag 1500kcal

Søndag 1500kcal

Ala Lyle McDonald approach:

Mandag 1500kcal

Tirsdag 1500kcal

Onsdag 1500kcal

Torsdag 1500kcal

Fredag 4000kcal Træningsdag

Lørdag 4000kcal Træningsdag

Søndag 4000kcal Træningsdag

Jævnt indtag approach:

Mandag 2572kcal Træningsdag

Tirsdag 2572kcal

Onsdag 2572kcal Træningsdag

Torsdag 2572kcal

Fredag 2572kcal Træningsdag

Lørdag 2572kcal

Søndag 2572kcal

De 3 forskellige approaches vil hver især påvirke kroppen hormonelt forskelligt og hvad vil det udmønte sig i?

Dertil kommer så at man kan ændre på sammensætningen af kcal'erne (for 1 kcal er ikke bare 1 kcal eller er den?), dvs skrue på de parametre der hedder henholdsvis protein, kulhydrat og fedt

Personligt tror jeg at den vigtigste faktor er kcal'er set over tid men tit og ofte synes jeg også folk på mol er rimelig hurtigt ude med vendingen "500kcal under dit ligevægtsindtag alle ugens 7dage, så taber du dig mest effektivt (Jørgen Storm approach aka snige fedtet af"... jeg tillader mig at tvivle kraftigt på at det skulle være mere effektiv end andre måder

Enig jeg er også tvivlende i spørgsmålet om de 500 kcal, ikke mindst ud fra at folk ikke er lige store.

[kahlua-kalv]

Enig jeg er også tvivlende i spørgsmålet om de 500 kcal, ikke mindst ud fra at folk ikke er lige store.

Jeg vil da også gætte på at det vil være mere optimalt at anvende %-satser i stedet.

Så skal underskudet vel være mellem 10 og 20%

[MaxPower]

Lunau -> bestemt også et interessant emne. Jeg havde dog håbet at de ting jeg ligger op til i første indlæg kunne være det primære fokus i tråden. Bundnaivt naturligvis

[TLunau]

Lunau -> bestemt også et interessant emne. Jeg havde dog håbet at de ting jeg ligger op til i første indlæg kunne være det primære fokus i tråden. Bundnaivt naturligvis

Heh hvordan kunne du dog regne med det

[zulore]

MaxP. < prøv at søge lidt om metabolisk syndrom og de fejl i stofskiftet som er forbundet med dette. Incog. har hvis også nævnt det før i en eller anden tråd.

Edit: til dig Tluna så har vi http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.f...l=pubmed_docsum dog giver jeg ikke meget for modellen, da den er baseret på data indsamlet i starten af 50'erne af det amerikanske militær.

Edited February 28, 2007 by zulore

[Dines]

Faldt over en interessant artikel i Weekendavisen fra 9. feb. Det er taget fra en norsk undersøgelse, som først bliver publiceret senere i år, men New Scientist har kommet med en forsmag:

Forsøget gik ud på at fodre unge mennesker med hhv 6600 kcal/dag for mænd og 5000 kcal/dag for kvinder i en måned. Kosten skulle bestå af fast food og mht. træning var det max. 1 times træning af overkroppen/uge. Sjovt nok var der meget stor forskel på hvordan forsøgspersonerne reagerede på dette:

En fyr tog kun 4,6 kg på og halvdelen var øget muskelmasse, forbedret kolesteroltal, men dårligere til at præstere sexuelt.

En pige tog 9,1 kg på en uge inden forsøget blev stoppet.

Flere af forsøgspersonerne havde meget svært ved at komme op på det høje kcal indtag, en drak ren olivenolie for at få de sidste 1000 kcal ind.

Desværre er der ikke mere data i uddraget fra artiklen, men glæder mig til at få fingre i den fulde version.

Godtnok er dette her om det modsatte, nemlig hvor forskelligt folk reagerer på øget fødeindtag, men når der virkeligt er så stor forskel på hvordan kcal overskud behandles af kroppen, ville det være sært hvis folk virkeligt reagerede fuldstændigt ens ved et kcal underskud.

[TLunau]

Enig jeg er også tvivlende i spørgsmålet om de 500 kcal, ikke mindst ud fra at folk ikke er lige store.

Jeg vil da også gætte på at det vil være mere optimalt at anvende %-satser i stedet.

Så skal underskudet vel være mellem 10 og 20%

Jeg tror I misforstår mit indlæg begge 2. Det jeg snakker om er om kroppen vil reagere forskelligt på den samme kcal-mængde set over tid alt afhængigt af hvordan de kcal'er bliver indtaget henover ugen.

At man kan tabe mere fedt ad gangen jo federe man er er vist efterhånden rimeligt underbygget, tror jeg

[incognito]

Igen og igen læser eller hører jeg rundt omkring om personer (ofte kvinder) der bare ikke kan tabe sig på trods af en ihærdig træningsindsats og relativt skrap diæt (i området 1000-1500kcal).

Indtil nu er jeg ikke stødt på nogen form for kilder der kunne bekræfte den ofte mødte påstand om at det er muligt at "ødelægge" sit stofskifte. Det skulle da lige være pga længerevarende under- eller fejlernæring, noget man nærmest kun ser i U-lande eller andre meget specielle omstændigheder. Lettere simplificeret er kroppen designet til at lagre overskud af energi i gode perioder, så er der et forråd at tære på i de dårlige perioder. Det virker stik imod hvad naturen havde tiltænkt at personers stofskifte på trods af rigeligt fedtdepoter skulle lukke ned i større eller mindre grad. Hvis det gjorde sådan må det også være meget begrænset hvor meget energi der rent faktisk kan spares, hvis ikke resultatet skulle være massiv celledød og organsvigt. Kommentarer på det?

Artiklen om stofskiftet omhandler kort nogle af mekanismerne der er involveret.

FIT (fødevarer induceret termogenese) udgør typisk cirka 10% af det totale indtag, men da det jo er en procentdel af indtaget kan det aldrig øge stofskiftet i en sådan grad at balancen vender.

Derudover står der "Ved faste og lavenergidiæter kan der ses et adaptivt fald på 2-8%, som skyldes en nedsat sympatikusaktivitet og et fald i T3-hormoner. Ved ophør af energiunderskud vil stofskiftet normaliseres. Yoyosvingninger i vægten resulterer ikke i et lavere stofskifte, med mindre det har medført en ændring i kropssammensætningen."

Rent genetiske faktorer kan tilskrives +/- 10%.

Alle disse ting samlet virker stadig ikke som de kan betyde det helt store, så hvad kan forklare disse temmelig mange personers oplevelser?

En kvinde på 60kg vil ifølge tabellen i artiklen have en samlet energiomsætning på små 2000kcal selv ved næstlaveste aktivitetsniveau.

Er der tale om en kollektiv underestimering af eget kalorieindtag, overvurdering af aktivitetsniveau, utålmodighed ift. hvor lang tid man kan forvente det tager før der er synlige/signifikante resultater på vægten? Andre ting?

Hvilke faktorer kender vi som gør at vægttab i praksis for mange ikke er så simpelt som forbrug - indtag = vægttab?

Spørgsmålet er tiltænkt i retning af hvilke fysiske faktorer der kan være - ikke så meget de psykiske aspekter, selvom de kan være nok så vigtige.

I øvrigt: Ang. kronisk lavt stofskifte fandt jeg denne fine forklaring.

Hyppigst ramte befolkningsgruppe er kvinder på 60+ med 2%, så det er ikke ligefrem nogen folkesygdom.

Da ligevægtsindtaget afhænger så nøje af alder, køn, højde, vægt, etc. og de folk du taler om meget sjældent er diagnosticerede med metabolske sygdomme, må svaret vel ligge lige for. Nej, man kan ikke ødelægge stofskiftet...

Hvis man kan ødelægge noget er det måske appetitreguleringen. Der er god evidens for at overvægtige generelt underestimerer deres indtag, så spørgsmålet er vel i virkeligheden om ikke det er deres appetitfornemmelse og -regulering den er gal med.

På et rent intuitivt plan tror jeg at folk med dårlig kropsfornemmelse meget ofte har en dårlig fornemmelse for deres appetit. Jeg tror med andre ord at det er svært at opbygge en almindelig, "sund" appetit uden fysisk aktivitet. Men det er så kun mig

[MaxPower]

Der må da være mere i det her? Kom ind i kampen

Dines -> Det er voldsomme tal, men da alle bare er kastet på samme mængde kcal må vi også forvente at der er forskelle i deres vægtøgning.

Zulore -> Fandt lidt generelt om emnet

Metabolisk syndrom - hvad er det?

Flere og flere lider af det forskerne kalder "Det metaboliske syndrom". Her får du en forklaring på, hvad det er, og hvad det har med diabetes at gøre.

Den medicinske litteratur har fået et nyt udtryk: ”Det Metaboliske Syndrom”. En betegnelse, som karakteriserer en stor del af befolkningen i den vestlige verden, men efterhånden også i udviklingslandene. ”Metabolisk syndrom” har hovedsageligt at gøre med velfærdssygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, manglende motion m.m. Hovedelementet er abdominal overvægt, hvilket vil sige overvægt/fedt på maven.

Forskerne er aktive

Der er 3 meget kendte læger, der specielt har gjort sig gældende i forbindelse med definition af det metaboliske syndrom, nemlig Reaven, Ferranini og DeFronzo. På nuværende tidspunkt bliver der udgivet en masse artikler, som omhandler Det Metaboliske Syndrom.

USA’s diabetesforening foreslår definition

Der har igennem tiderne eksisteret forskellige betegnelser for dette syndrom. Men på en nyligt afholdt kongres har International Diabetes Federation (IDF) foreslået en ny betegnelse, som man regner med vil få international anerkendelse. Denne betegnelse kan du finde på IDF’s hjemmeside (www.idf.org).

Taljemål

IDF anbefaler et taljemål på max. 94 cm for europæiske mænd og max. 80 cm for europæiske kvinder. Dette er noget lavere mål end tidligere foreslået, specielt i USA. Det betyder, at flere og flere mennesker, måske 30-40% over 50 år, lider af Det Metaboliske Syndrom.

Hvornår har man Metabolisk Syndrom? En definition

Det Metaboliske Syndrom kan defineres ved, at man har to eller flere af de følgende risikofaktorer:

1. Forhøjet triglycerid niveau (et fedtstof i blodet – mere end 1,7 mmol/l)
   
2. Nedsat niveau af det gavnlige HDL-kolesterol (mindre end 0,9 mmol/l). Dette er det såkaldte ”gode” kolesterol, som du gerne skal have et højt niveau af.
   
3. Forhøjet blodtryk (et blodtryk på over 130/85 mmHg i hvile).
   
4. Forhøjet fasteblodsukker, nemlig mere end 5.6 mmol/l .
   

Med disse nye definitioner er der mange, som falder ind under Det Metaboliske Syndrom. Samtidig er det også en besked til os om, hvor der er mulighed for behandling.

Behandlingen er vægttab

Det, der især vil gøre sig gældende i behandlingen, vil være såkaldt ”livsstilsændringer” med vægtreduktion, især reduktion af fedt på maven (abdominal fedme). Dvs. at man skal på diæt og være mere fysisk aktiv og derefter frem med målebåndet for at se, om man er blevet slankere om taljen. Der er nemlig meget, der tyder på, at det er fedtet i maveregionen, der er farligt for kroppen generelt. Det betyder, at det er stofskiftemæssige (”metabole”) årsager, der ligger bag, samt forhøjet blodtryk.

- men andre faktorer er også vigtige at behandle

Det Metaboliske Syndrom er således et ”rigtigt” velfærdssyndrom. Hidtil har der ikke været nogen specifik behandling af dette syndrom, men der er muligvis ny medicin på vej, selvom det stadigvæk er under udvikling.

Praktisk set er det vigtigt, at alle dele af det metaboliske syndrom bliver behandlet. Dvs. man skal ikke alene tabe i vægt, men man skal også behandles for forhøjet blodtryk og for ”forkert” fedt i blodet, specielt for meget fedt i blodet af det dårlige kolesterol (behandling med ”statiner”). Det er også vigtigt at få normaliseret blodsukkerniveaet. Alt sammen noget, de har efterprøvet i en undersøgelse udført på Steno Diabetes Center og med rigtige gode resultater.

Men "behandlingen er vægttab"???

Det hjælper os ikke hvis vi vil forklare hvorfor så mange der "på overfladen" gør tingene rigtigt men alligevel ikke taber sig.

Hvilken effekt vil de tilstande have som MS er defineret som?

[incognito]

metabolsk syndrom er bare en betegnelse for den tilstand der er tilfælles imellem så mange sygdomme der relaterer til defekt stofskifte. Der findes flere definitioner på dette syndrom hvoraf næsten alle er differentialdiagnoser der på en måde inkluderer noget overvægt, noget hypertension og nogle tegn på lav insulinfølsomhed.

Men metabolsk syndrom relaterer ikke til stofskiftets hastighed

[MaxPower]

Herrer BUMP!

Der må være flere kloge hoveder der kan byde ind med noget her.

[Cat]

Lækkert BUMP

[Christian_d]

Jeg er ikke klar over om det rent forskningsmæssigt står i lys med tidligere indlæg, men snakkede med en bekendt som er tidligere body-builder over en periode på 14 år. Vi snakkede kort omkring kcal indtag, og er klar over at lige den gruppe af motionister ligger i den ekstreme ende af skalaen.

Men som han nævnte, så gik han efter aldrig at have samme kalorie-indtag hver dag, hverken under bulk eller diæt, fordi det i hans øjne gjaldt om ikke at lade kroppen vende sig til et bestemt kalorie indtag. I mine øre lyder det meget plausibelt, da kroppen vel altid vil prøve at lagre næring hvis det er muligt, og holder man eksempelvis 2200 kcal/dag fast (+/-100) er der vel god grund til at tro kroppen vil prøve at lægge sig ind på at spendere lige under det niveau af kalorier. (hvis man er på diæt uden sport vel og mærke.)

Er der noget der kan understøtte ovenstående? Har læst de tidligere indlæg, men forskellige synspunkter fremhæver vel debatten all-over set?

/cd

[Stubbe]

Jeg er ikke klar over om det rent forskningsmæssigt står i lys med tidligere indlæg, men snakkede med en bekendt som er tidligere body-builder over en periode på 14 år. Vi snakkede kort omkring kcal indtag, og er klar over at lige den gruppe af motionister ligger i den ekstreme ende af skalaen.

Men som han nævnte, så gik han efter aldrig at have samme kalorie-indtag hver dag, hverken under bulk eller diæt, fordi det i hans øjne gjaldt om ikke at lade kroppen vende sig til et bestemt kalorie indtag. I mine øre lyder det meget plausibelt, da kroppen vel altid vil prøve at lagre næring hvis det er muligt, og holder man eksempelvis 2200 kcal/dag fast (+/-100) er der vel god grund til at tro kroppen vil prøve at lægge sig ind på at spendere lige under det niveau af kalorier. (hvis man er på diæt uden sport vel og mærke.)

Er der noget der kan understøtte ovenstående? Har læst de tidligere indlæg, men forskellige synspunkter fremhæver vel debatten all-over set?

/cd

Nej, der er ingen videnskabelig belæg for denne påstand, tværtimod kan man argumentere stærkt imod at det sker. Jeg kan ærlig talt heller ikke se logikken i det.

[Arcus]

Well. Spændende oplæg MaxP.

Jeg har med interesse fulgt diverse diskutioner omkring vægttab her inde. Og giver dig ret i at de fleste på overfladen virker til at gøre det rigtige, men at de ifølge dem selv ikke taber vægt.

Det er et faktum at hvis man forbrænder mere end man indtager så taber man sig. Jeg tror at folk generelt er alt for utolmodige, og tror alt skal gøres inden for 1 måndede.

Jeg tror heller ikke de tæller deres indtag grundigt nok. Der sniger sig nok nogle ekstra kalorier ind her og der.

Egen erfaring siger mig at man med et minus indtag taber sig, selvom man ikke dyrker kardio, men kun styrke træning.

Også selvom man ikke ligger i det samme kalorie underskud hver dag, men i et generelt underskud på ugebasis. Hvilket vel underbygger det spørgsmål der bliver rejst her i tråden også.

Det korte af det lange er vel at impiriske beviser udført på en ordenlig måde med en kontrol gruppe er mere pålidelige end en hjemme motionist med en køkkenvægt :4mewantfood:

[heidt]

Nej, der er ingen videnskabelig belæg for denne påstand, tværtimod kan man argumentere stærkt imod at det sker. Jeg kan ærlig talt heller ikke se logikken i det.

Hvilke argumenter er der imod det... Kunne da være interessant at vide hvorfor?

[kahlua-kalv]

Jeg tror heller ikke de tæller deres indtag grundigt nok. Der sniger sig nok nogle ekstra kalorier ind her og der.

Det er vel også de færreste der kender deres nøjagtige ligevægtsindtag! Det er helt sikkert en anden fejlkilde.

Derudover kunne man forestille sig at E-værdierne for makronæringsstofferne er upræcise. Hvis man spiser varieret passer værdierne sikkert fint gennemsnitligt, men hvis man indtager en meget ensidig kost kan det vel også være en betydelig fejlkilde...

[Stubbe]

Hvilke argumenter er der imod det... Kunne da være interessant at vide hvorfor?

Der er lavet tusindevis af eksperimentielle studier hvor man har givet en energireduceret diæt på et fast energitrin - der er et fald i kropsvægt så længe energiunderskuddet følges.

[Stubbe]

Det er vel også de færreste der kender deres nøjagtige ligevægtsindtag! Det er helt sikkert en anden fejlkilde.

Derudover kunne man forestille sig at E-værdierne for makronæringsstofferne er upræcise. Hvis man spiser varieret passer værdierne sikkert fint gennemsnitligt, men hvis man indtager en meget ensidig kost kan det vel også være en betydelig fejlkilde...

Der er ingen "frit levende" mennesker der kender deres præcise ligevægtsindtag - det er helt bestemt en stor fejlkilde.

Mht. makronæringsstoffer er det du siger også korrekt.

[Fast legs]

Jeg har selv skrevet bachelor-opgave om nogle af de hormonelle signaler der regulerer appetit og stofskiftet - med fokus på leptin i forhold til overvægt. Jeg blev klogere, men fandt også at der er ekstremt mange "løse ender" indenfor det område, så jeg synes det er svært at sige noget med sikkerhed.

Hvis vi ser bort fra direkte stofskiftesygdomme (hvor min viden er ret begrænset) så mener jeg at der ER belæg for at stofskiftet KAN falde efter lang tids hård diæt MERE end hvad der kan tilskrives tab af muskelmasse. MEN vi taler altså små variationer - så den der med at stofskiftet går helt "i stå" er noget misvisende.

De to største problemer er nok nærmere: Er man meget inaktiv kan man rent faktisk ikke spise ret meget uden at tage på. Mennesker i den vestlige verden har mindre og mindre grund til at bevæge sig. Det er for "let" at skaffe adgang til kalorietætte fødevarer - og spise dem.

Mange har en tendens til at glemme/fortrænge/undervurdere de måltider hvor man spiser "for meget": Har man været sulten en hel dag og spise meget om aftenen kan det let føles som om man sulter SELVOM man set over længere tid er i energioverskud.

Jeg faldt over et meget godt citat: "Vores sultcenter er altid aktivt men kan i kortere eller længere tid hæmmes efter fødeindtag". Trangen til at søge efter føde og spise ligger altså dybt i os alle, derfor kan det også føles hårdt at skulle tabe sig.

NÅR alt det er sagt så vil jeg ikke blive overrasket hvis man i fremtiden vil konstatere at nogle personer rent faktisk HAR sværere ved at tabe sig end andre fordi deres stofskifte har lettere ved at regulere sig efter indtaget (læs: nedregulere sig ved længere tids energiunderskud). Men vi taler STADIG små nuancer - det ændrer IKKE på de generelle råd man kan give om kost og vægttab. Istedet kan det nuancere tingene lidt og være med til at forklare hvorfor nogle mennesker skal arbejde LIDT mere for sagen hvis de vil tabe sig.

Jeg synes nogle gange at kostprofessionelle har en MEGET fremtrædende tendens til at skære ALLE over en kam - men der er større og større evidens for at der rent faktisk er en betydelig variation mellem individer.

[AVE]

Behandlingen er vægttab

Det, der især vil gøre sig gældende i behandlingen, vil være såkaldt ”livsstilsændringer” med vægtreduktion, især reduktion af fedt på maven (abdominal fedme). Dvs. at man skal på diæt og være mere fysisk aktiv og derefter frem med målebåndet for at se, om man er blevet slankere om taljen. Der er nemlig meget, der tyder på, at det er fedtet i maveregionen, der er farligt for kroppen generelt. Det betyder, at det er stofskiftemæssige (”metabole”) årsager, der ligger bag, samt forhøjet blodtryk.

Jeg læser det ovenstående, som den gamle holdning om at "pæreform" er bedre end "æbleform", dvs. det er farligere at have fedt tæt på de vitale organer.

Desværre synes jeg formuleringen er noget træls, da en lægmand der læser det ovenstående vil oprette en profil på MOL, for at skrive et indlæg om "Hvordan taber jeg mig på maven?". En beskrivelse som ovenstående skal nok være koncis, men jeg havde gerne set en tilføjelse: "Bemærk at punktfedttab ikke er muligt, og derfor kan dette kun opnås ved et generelt vægttab."

[AVE]

Lad os forestille os at vi har et ligevægts indtag på 18.000 kcal'er om ugen ... de 18.000 kcal'er kunne indtages på en del forskellige måder henover ugen og vil de omtalte måder munde ud med status quo i kropsvægten set over en måneds tid måske?

Lad os antage at en person styrketræner 3-dage om ugen, de 3 dage er valgfrie... de kan ligge spredt udover ugen eller ligget samlet først, midt, eller sidt på ugen, eks.:

De 3 forskellige approaches vil hver især påvirke kroppen hormonelt forskelligt og hvad vil det udmønte sig i?

Meget interessant spørgsmål, som jeg desværre ikke kender svaret på.

Men det er vel relateret til spørgsmålet: Hvordan bør energiindtaget og træningen være placeret i løbet af et døgn, for optimal effekt (vægttab)?

I princippet burde det vel være ligegyldigt (for vægttab), men det er næppe tilfældet i realiteten?

[Razzmatazz]

Desværre synes jeg formuleringen er noget træls, da en lægmand der læser det ovenstående vil oprette en profil på MOL, for at skrive et indlæg om "Hvordan taber jeg mig på maven?". En beskrivelse som ovenstående skal nok være koncis, men jeg havde gerne set en tilføjelse: "Bemærk at punktfedttab ikke er muligt, og derfor kan dette kun opnås ved et generelt vægttab."

Det står til gengæld i hvert andet indlæg på MOL så mon ikke budskabet siver ind alligevel.