Leaderboard

"Buttery Ninja"?!

MARATON #2 – ESBJERG, NOVEMBER 1981 OM AT GÅ NED I FLAMMER På en solsveden campingplads på Korsika i maj 1981 tog jeg en beslutning: Det der løb skulle da have et skud mere, sådan for alvor. Trængslerne fra løbet i februar var for længst glemt, så jeg spændte snørebåndene på de grønne Karhu og startede træningen på stedet. Landevejene uden for Calvi var så varme, at de flimrede for øjnene, men beslutningen var taget, så hvorfor ikke bare komme i gang. Set i bakspejlet står det klart, at idéen ikke kom ud af det blå. Internationalt var Alberto Salazar & Co nærmeste blevet rockstjerner i atletikverdenen. I Danmark havde vi en gylden generation anført af Henrik Jørgensen, Allan Zachariassen m.fl. Og der begyndte at gå mode i store løb for bredden anført af Copenhagen Marathon, der som tidligere nævnt blev løbet første gang i 1980. Internet var der ikke meget af, så man måtte cykle ind til Hovedbanegårdens bladkiosk, købe Runner's World og så læse det, indtil det hang i laser. Den 25. oktober vandt Salazar i New York på 2:08, og alle hans mellemtider blev omhyggeligt studeret. Mindre fascinerende var efteråret og dagligdagen i Roskilde, hvor jeg ukritisk tog den newzealandske løbeguru Arthur Lydiards principper til mig. To gange om ugen stod den på gymnastik og styrketræning i Hellas IF, og alle dagene bød derudover på så meget løb som overhovedet muligt. Der var prestige i at sætte mange kilometer ind på bogen, og det var givet baggrunden for, at vi i de år havde en utrolig 'bred elite' i Danmark. September, oktober og november var sure at komme igennem, når der bare skulle tonses kilometer, og jeg skrev derfor Bikuben Marathon i Esbjerg den 29. november i kalenderen. Så var der i det mindste noget at arbejde hen imod. Nu tænker du, at det var et røvballeløb på vestkysten midt om vinteren, men så svarer jeg, at det blev vundet af Allan Zachariassen på 2:15:22. Så skulle den ged vist være barberet. Det var en anden tid – i mere end én forstand. Min egen deltagelse blev en klassiker. For det har sin egen skønhed at iagttage en rookie, der har overstået sit første maraton, har store tanker om sig selv og derefter går ned i flammer. Ruten var ud-hjem med vendepunkt ved Tjæreborg. Jeg løb rundt om keglen på 1:15, men kun 5-10 km længere henne af vejen stod manden med den helt store hammer og pandede mig og de store planer til jorden. Anden halvdel tog et kvarter længere, så uret viste 2:45:09 ved målstregen. Bedre end det første løb, men usigeligt hårdt de sidste 5 km og med plankestive ben som resultat. Tiden blev bare taget ad notam i løbeklubben, for i de år var den ikke rigtig noget at prale af. Og der var i øvrigt heller ingen sociale medier, hvor man kunne gøre det. Et par måneder senere skulle jeg lige prøve en gang mere, og det blev en diametralt modsat oplevelse, selv om tiden blev næsten den samme. LEKTIEN AF DETTE LØB? Respektér distancen. Uanset, hvordan man vender og drejer det – og uanset hvad ultraløberne siger – så er det altså en rigtig lang løbetur. BUD #1: TRÆN MED ANDRE BUD #2: RESPEKTÉR DISTANCEN Billedet viser Allan Zachariassen, der lige leverede en 2:15-maraton en novemberdag på gudsforladte landeveje i Vestjylland. Her tydeligvis et foto fra et sommerløb :)

Træning d 25.9 Løb Knapt 11 k Blommehaven t/rt. Ovenpå en god nats søvn, hvor jeg kun kortvarigt var vågen ved 5 tiden så trængte jeg bare til at komme ud i det gode vejr, som afslørede sig da først tågen var lettet. Mave drillede lidt men ellers super dejlig tur, hvor jeg endte ovre ved supermarkedet og fik købt ind til food prep inkl masser af kylling, som jeg er parat til at spise fra morgenstunden, hvis det er det der skal til for at få styr på proteinregnskabet uden alt muligt kunstigt og forstyrrende l... Er jo super glad for yoga men er blevet meget optaget af et lidt mere intenst fokus på led og mobilitetstræning. På den måde ville jeg også kunne få mere ud af yogaen og er parat til at give dette sted et go https://beardthebestyoucanbe.com/about Skal så først igennem nogle introduktionsvideoer førend, at jeg bliver sluppet løs og hvis det skal rykke noget, så skal jeg vist også bruge en lille smule tid hver dag. Well tænker, at det vil gøre en god forskel inkl for både løb, styrke og sågar svøm, hvis jeg kunne få det puttet ind. Målet i følge "The Beard" er at ende som en "buttery ninja" hvilket jo lyder meget sjovt Dejlig solskins søndag til Jer derude

MARATON #1 – HUSUM, FEBRUAR 1981 LANGE AFTENER I GODT SELSKAB Hvis man i 1980 stoppede med cykelsport, var der ingen mellemvej. Der var ikke rigtig nogen motionsklubber eller hyggefællesskaber. Når man stoppede, blev man efterladt på perronen og kunne se toget forsvinde i det fjerne. Hele den motionsindustri, der i dag omsætter for millioner, når der investeres i kulfibercykler og lycra, eksisterede ikke. Så der skulle ske noget andet, efter at raceren var kørt i stald efter forårets løb i Esbjerg. Det blev ikke overraskende løb i byens atletikklub, HIF, som blandt andet bød på god, lang søndagstræning efter datidens skik og brug. Men ved et tilfælde fik jeg også kontakt med to lokale maratonløbere, Kesse og Bent K. De skulle løbe Husumer Wintermarathon i februar, og de havde hver deres dagsorden. Bent K. var jord- og betonarbejder på deltid og en af de bedste løbere herhjemme på distancen med en PB på 2:18. Han skulle til Husum og vinde, så han kunne blive udtaget til løb i udlandet. Kesse var bredt bygget med fuldskæg og drev sin egen gård i Simmersted. Han havde aldrig løbet maraton på over tre timer, og det her løb skulle ikke være det første. Husumer Wintermarathon var blevet afholdt siden 1972 og var en fast del af programmet for mange danske løbere. De tog til den lille nordtyske by for lige at pudse formen af, før den mere intensive træning begyndte frem mod foråret. Løbet var altid i februar, så der kunne være frost og fygesne, slagregn, storm fra vest og alt andet godt. Som tidligere nævnt: Der var ikke mange løb at vælge imellem for mere end 40 år siden. Kesse, Bent K. og jeg arbejdede jo alle, så vi mødtes hver fredag aften klokken 19 ved Haderslev-Hallen og løb 24 km i to store runder hhv. nord og syd for byen. Det var på kulsorte landeveje, hvor man var blind efter mødet med modkørende biler med langt lys. Vi havde 'ridelygter' spændt på armene, der lyste en smule hvidt fremad og rødt bagud, så vejen kunne de ikke lyse op, men på forunderlig vis brækkede vi ingen lemmer. Det forløb var guld værd! Det var en mesterklasse i staldtips og erfaringer. Og super hyggeligt. Fredag efter fredag kom tempoet i vejret (for Bent K. var det en 'let dag'). Fredagen ugen før løbet satte vi distancen op 32 km for at få tømt depoterne. Det var knagende frost, så Kesse havde gemt en termoflaske med varm hvidtøl omkring 24 km. Det lyder mærkeligt, men smagte overraskende godt. Undervejs gik snakken – meget om løb, men vi kom vidt omkring. Der var også en del at tale om. Det var den vinter, John Lennon blev skudt foran sin ejendom i New York, Reagan valgt som præsident, og Anker Jørgensen var i gang med sin sidste regeringsperiode. På dagen var vejret – selvfølgelig – frygteligt, men vi overlevede. Bent K. vandt i 2:26, Kesse kom under tre timer, og jeg kom i land med det yderste af neglene på 3:05. Det var desværre ikke under tre timer, men hey! vi vandt holdkonkurrencen. Det var et vinterhalvår, hvor solen sjældent viste sig, og alligevel er premiereløbet et meget, meget lyst minde. Det gav blod på tanden til at prøve kræfter med distancen igen, men næste gang skulle det resultere i en helt anden og mere hårdtslående lektion. LEKTIEN AF DETTE LØB? Træn med andre løbere. Navnlig, hvis det er dit første maratonløb. Det er hyggeligt og kan være en guldgrube af vigtig viden. BUD #1: TRÆN MED ANDRE Billedet er fra en vinterdag i Husum. Ruten gik ud på de øde landeveje i februar måned, der var ingen til at heppe og absolut ingen Instagram-værdige momenter.