Kermit

Weekenden har ikke gået stille for sig. Lørdag stod den på træning med Ordrup. Et smut ud til Ganløse/Søsum hvor vi først skulle køre 2x 4 minutters 40/20 intervaller. Jeg var sammen med Simon, og fulgte egentlig pænt med når jeg tænker på at jeg ikke har kørt særlig mange af den slags intervaller i år kontra de andre. Anden omgang var dog brutal.

Opsamling, og så kørte vi til Veksø hvor vi på en rundstrækning skulle køre et trappeinterval. 5 minutter med 10 slag under AT, 3 minutter med 5 slag under AT og 2 minutter AT som rulleskift i grupper a 5. Det gik egentlig ganske fint, og det var tydeligt at mærke temposkiftene. Dog var vi i første omgang i gruppe med 2 der ikke er særlig gode til sving, og lige præcis den rundstrækning har ret mange sving. Så det ødelagde rytmen lidt. Bedre blev det anden omgang hvor vi fik byttet den ene ud.

Herfra nordpå op til Slagslunde og videre ind mod Bastrup Sø. Her skulle vi køre i 2 grupper med 100 meters mellemrum med ca. 30-35 km/t i snit. Så skulle man i par køre fra bagerste gruppe op til den forreste. Det nåede vi at gøre 2 gange, inden vi kørte hjemad mod Ordrup igen. Der var også et par drabelige skiltespurter hvor jeg var lidt for nonchelant, men det må i få en anden dag.
Det blev i hvert fald til 4 timer og 10 minutter/121 km træning.

Søndag var det også en tur med Ordrup der trak læsset. Den klassiske søndagstur med et twist så vi kommer ind over Farum på vejen hjem i stedet for Strandvejen. Det var en km i benene tur, og det eneste pres der blev kørt var et enkelt interval jeg kørte fra Rungsted til Nivå med 45 km/t i snit. Ellers fik jeg generelt bare godt med vind i ansigtet, og km i benene. Da vi nåede hjem til Ordrup igen, kørte jeg ud til Strandvejen ved Charlottenlund og op af Klampenborg hjem.

I alt en tur på 3 timer og 35 minutter / 101 km.
Så weekendens total blev på 222 km - altid herligt!

Frost Cup 5. afd.
Jeg nåede lige akkurat at få friske ben til i dag. Eller, ja, allerede i går morges var de ved at være ovenpå igen. Så jeg kom gennem tågen og sikkert ned på landingsbanen.
Lad mig med det samme sige, at det dog ikke rakte til en tid under de 40 minutter, men med 40:16 var det hurtigere end hidtil og virkelig tæt på. Så jeg kan sagtens leve med det. Især fordi det nærmest blev "løbet på grundformen". Der er stadig - i sagens natur - ikke rigtig noget kick i benene, men til gengæld følte jeg mig ret umærket af strabadserne bagefter.
Alt flaskede sig også perfekt i dag, lige på nær vejret. Jeg havde egentlig forventet forårsvejr, tørt med lidt solskin og fornuftige temperaturer til at lufte de korte tights. Men det var sgu' ærlig talt noget råkoldt og småregnende, da jeg stævnede ud fra FW i Herlev og satte kursen mod stadion. Så jeg beholdt de lange tights på, da startpistolen lød klokken 10.
Ruten i Herlev er jo nærmest blevet hjemmebane siden sidst sæson, og det var virkelig hyggeligt at have heppere på. Der var god opbakning fra alle de frivillige, når de så en i de skrigende orange klubfarver.
Ruten er ret flad og hurtig. Asfalt hele vejen med nogle krøllede sving som eneste udfordring. Start og mål på Herlev Stadion og så 2,5 km rundt i nabolaget, før man igen løber på langsiden inde på stadion. For os, der løber 10 km, stod menuen selvfølgelig på 4 omgange, og den er meget præcist opmålt, så distancen skulle passe.
Frost Cup har vokset sig så stor nu, at der begynder at være lidt trængsel ved start og i begyndelsen af løbet. Det er stadig okay, men hvis vokseværket fortsætter, kan det blive lidt trangt i de kommende år. Men de er begyndt at opdele i startbokse efter forventet km-tid, så af sted gik det med 4 runder i hamsterhjulet.
Tiderne blev hhv. 10:01, 10:04, 10:10 og 10:00, så de ligger inden for et ret lille interval, med 3. runde som den langsomste (det er den altid). Bare 2 sekunder hurtigere pr. kilometer havde bragt mig mageligt under de 40 minutter, men det må blive en anden god gang. Jeg vil i stedet glæde mig over den stabile form og den stille og rolige fremgang.
Og så kan jeg se på rundeplaceringerne, at jeg faktisk får overhalet nogle stykker ved bare at holde samme tempo.
Alt i alt en god da, hvor jeg tilmed fik indviet med NB RC5000 racing flats

Speedplay giver dig mulighed for at klikke ind uden at skulle tænke så meget over det. Det er den primære årsag til at jeg kører med dem.

Speedplay laver modellerne X, som er uden float(dvs. mulighed for at justere hvor meget fri bevægelse der er i klampen), Zero(som er med float), og Light som er lidt som Zero bare lettere at komme i.
Derudover fåes de så med forskellige aksler som enten er i Chromoly(en legering), Stainless Steel og Titanium. Titanium er den letteste, men har også en vægtbegrænsning. Chromoly er den billigste, og Stainless Steel den bedste mellemvej.

Jeg kører selv med Zero Stainless Steel.

Hvis alle dameløb var som disse, ville jeg helt sikkert begynde at interessere mig for damecykling!

Hvis alle dameløb var som disse, ville jeg helt sikkert begynde at interessere mig for damecykling!

Hvis alle dameløb var som disse, ville jeg helt sikkert begynde at interessere mig for damecykling!

Respekt til Thor Hushovd/BMC for at have designet denne fede BMC Impec i de norske farver.

Ja det går støt nedaf.
Sidst jeg var dernede var 2010, der vejede jeg 71,7. Det letteste var i 2008 hvor jeg skrabede de 70. De sidste par år der har den været nede på de 75-76 kg men det var uden samme fokus på kost som i 08 (læs: lidt for meget dolce vita :) ) Med den rette kost vil jeg absolut mene at 72 er muligt!

Det var nu mest med henblik på din nuværende form Men fedt at du lige kan få 56 km ind på kontoen relativt let!

Er idag cyklet på job. 28 km på lige knap 54 minutter. Senere står den også på en tur hjem, har dog ikke mulighed for at slå en sløjfe da jeg skal være til møde med kirkekontoret (barnedåb) kl 17. Så når klokken slå 1530 suser jeg afsted.

Det er sådan det helst skal være! Specielt hvis man også kan gøre det i løbene.
Nå, men skal jeg sætte lidt ord på tankerne for tiden, så omhandler det bl.a. sæsonstart og formen. Jeg havde frygtet at min hjernerystelse ville vare længere, men allerede i sidste uge kunne jeg mærke at koncentrationsproblemer o.lign. stille og roligt forsvandt, og hovedpine var nærmest ikke eksisterende. Det er meget positivt for det betyder at jeg reelt kun har undværet 1 uge med træning. Nu håber jeg så bare at der ikke kommer pludselige tilbagefald.
Formen er god, rigtig god faktisk, og det bedste er at jeg lader til at være langt fra at peake. Mit niveau er højt, men jeg har stadig til gode at få de korte intervaller under huden, dvs. intervaller som 30/30, 40/20 o.lign. Her i løbet af marts regner jeg med at fase flere af dem ind, for også at få noget løbsfart i benene. Jeg tror måske det var en af årsagerne til min svingende start sidste sæson, kombineret med en forkølelse i ugen op til sæsonstart. Når jeg begynder på de kortere intervaller skulle det meget gerne resultere i et endnu højere niveau end pt, i hvert fald hvis jeg følger de mest gængse teorier. De lange ture på landevejen kombineret med et kontinuerligt forløb med min hjemmestrikkede træningsplan har uden tvivl bidraget positivt til min udvikling i år, og jeg glæder mig som et lille barn til at få testet det hele af. Om 2,5 uges tid drager vi mod Nice, og det bliver spændende at få kørt i lidt bjerge igen, og forhåbentlig lige banke lidt ekstra form og moral i kroppen.
Igen i år starter jeg sæsonen på Sjælland. Jeg kunne principielt godt tage over og køre løbene i Jylland ugen før, men det trækker ikke helt i mig. Så sæsonen starter i weekenden d. 12/13 april med løb på sydsjælland. Som altid bliver det spændende at se hvordan man står ift. de andre i C klassen, men jeg har som sagt en god mavefornemmelse, og målsætningen er klar nok: Jeg skal i B inden sommerferien. Det er der egentlig 2 årsager til.
1. Jeg føler at jeg burde kunne køre med om sejrene i C klassen hvis heldet er med mig, og kan jeg gøre det burde jeg relativt let kunne skrabe point sammen til at rykke op i B. Det kræver kun 16 point at rykke fra C til B, men jeg vil helst ikke gøre det med 1 og 2 point ad gangen. Der skulle gerne en podieplacering til for at jeg føler mig rigtig klar til B.
2. B klassen kører hurtigere og længere end C klassen, og de ekstra km gør kun godt i benene frem mod La Marmotte.
Under alle omstændigheder bliver det ekstremt spændende for mig i år!

Det er sådan det helst skal være! Specielt hvis man også kan gøre det i løbene.
Nå, men skal jeg sætte lidt ord på tankerne for tiden, så omhandler det bl.a. sæsonstart og formen. Jeg havde frygtet at min hjernerystelse ville vare længere, men allerede i sidste uge kunne jeg mærke at koncentrationsproblemer o.lign. stille og roligt forsvandt, og hovedpine var nærmest ikke eksisterende. Det er meget positivt for det betyder at jeg reelt kun har undværet 1 uge med træning. Nu håber jeg så bare at der ikke kommer pludselige tilbagefald.
Formen er god, rigtig god faktisk, og det bedste er at jeg lader til at være langt fra at peake. Mit niveau er højt, men jeg har stadig til gode at få de korte intervaller under huden, dvs. intervaller som 30/30, 40/20 o.lign. Her i løbet af marts regner jeg med at fase flere af dem ind, for også at få noget løbsfart i benene. Jeg tror måske det var en af årsagerne til min svingende start sidste sæson, kombineret med en forkølelse i ugen op til sæsonstart. Når jeg begynder på de kortere intervaller skulle det meget gerne resultere i et endnu højere niveau end pt, i hvert fald hvis jeg følger de mest gængse teorier. De lange ture på landevejen kombineret med et kontinuerligt forløb med min hjemmestrikkede træningsplan har uden tvivl bidraget positivt til min udvikling i år, og jeg glæder mig som et lille barn til at få testet det hele af. Om 2,5 uges tid drager vi mod Nice, og det bliver spændende at få kørt i lidt bjerge igen, og forhåbentlig lige banke lidt ekstra form og moral i kroppen.
Igen i år starter jeg sæsonen på Sjælland. Jeg kunne principielt godt tage over og køre løbene i Jylland ugen før, men det trækker ikke helt i mig. Så sæsonen starter i weekenden d. 12/13 april med løb på sydsjælland. Som altid bliver det spændende at se hvordan man står ift. de andre i C klassen, men jeg har som sagt en god mavefornemmelse, og målsætningen er klar nok: Jeg skal i B inden sommerferien. Det er der egentlig 2 årsager til.
1. Jeg føler at jeg burde kunne køre med om sejrene i C klassen hvis heldet er med mig, og kan jeg gøre det burde jeg relativt let kunne skrabe point sammen til at rykke op i B. Det kræver kun 16 point at rykke fra C til B, men jeg vil helst ikke gøre det med 1 og 2 point ad gangen. Der skulle gerne en podieplacering til for at jeg føler mig rigtig klar til B.
2. B klassen kører hurtigere og længere end C klassen, og de ekstra km gør kun godt i benene frem mod La Marmotte.
Under alle omstændigheder bliver det ekstremt spændende for mig i år!

Søndagens tur var igen med Ordrup, og i et fantastisk forårsvejr. Der var da også et pænt fremmøde på en 10 mand da vi kørte ud mod Strandvejen. Jeg havde egentlig følt at mine ben var lidt tunge fra morgenen af, men de blev løsnet godt op undervejs, og jeg endte faktisk med at køre med et pænt overskud.

Jeg fik en lang føring fra Klampenborg og til midten mellem Skodsborg og Vedbæk, hvor der på bakken var en der spurgte om vi ikke kunne køre lidt hurtigere. Det skulle han ikke have sagt, for jeg havde mere i bøssen og endte med at sætte feltet på nær 1 rytter.

Fra Rungsted og ind mod Nivå havde vi vinden i ryggen, og kunne således banke afsted med 42-45 km/t, og da vi ramte bakken i Laveskov forsøgte jeg at holde farten oppe med succes.

Igennem Dageløkke og ind mod Fredensborg fik jeg taget en god føring i sidevinden, og igen da vi nåede Grønholt og ud til Kulsviervej. Her gik den lidt kortvarigt i stå, da der var et par stykker der var ved at være trætte, for dog at stige i tempo igen da vi var kommet forbi Karlebo. Vi kørte igennem Kirkelte, og så igennem Allerød for at komme ud ved Bregnerød. Her fik jeg dirigeret tropperne op til toppen, så vi kunne køre spurten ind mod Farum. Jeg lå i 5 position undervejs, mens tempoet langsomt blev skruet op. Da vi nærmede os de sidste 3-400 meter kom Hasse udenom feltet og jeg kom hurtigt med på hjul. Da jeg følte at skiltet var indenfor rækkevidde hamrede jeg igennem og sprintede forbi og holdt sprinten i godt og vel 20 sekunder. Da der var opsamling efterfølgende var de andre ved at være godt brugte, men jeg følte egentlig at jeg stadig havde lidt at skyde med.

Da vi ramte fiskebakken var det Timo der gav god gas, og jeg forsøgte at holde stand. Da den fladede lidt ud igen blev der skiftet i front, og der var nogle andre der valgte at give den god gas på vej mod AB's baner. Da vi var tæt på den lille kiosk ved Hareskoven valgte jeg at køre afsted og fik Morten med på hjul. Vi kørte nogle enkelte føringer, men åbenbart ikke hurtigt nok for Timo kom op til os. I det lidt spøjse sving kørte jeg væk igen, men kunne ikke holdet presset i pedalerne til at vifte Timo af som slog mig i spurten.

Herfra var det bare hjem.

I alt 77,7 km med 31,1 km/t i snit.

Der røg lige lidt ekstra med i kurven i dag. Således har jeg lige bestilt en ny pumpe der skal erstatte min efterhånden 6-7 år gamle Quicker Pro. Dengang den kom frem var den the shizzle fordi den pumpede både når man trak ud og når man stødte ind, så det tog den halve tid at pumpe dækkene op. Den var tilgengæld også godt tung, og den var rigtig tung når man skulle pumpe med den, men den fungerede.

Nu har jeg dog valgt at købe en Toppeak Hybrid der både er en almindelig mikropumpe, men også kan tage CO2 patroner. 249,- i Holbæk Cykelcenter.

Lur mig, om ikke det kunne danne hipstermode på Vesterbro, hvis du begyndte at gå med en gammeldags læderhjelm og køre på fixie

Tanker om watt træning

Jeg gik i dag og tænkte lidt over alt det her med wattmålere. Jeg er selv stor fortaler for træning efter wattmålere, da jeg ser det som et genialt værktøj til at tracke ens form, og ikke mindst bruge aktivt i træningen for at træne i de rigtige zoner. Dog forventer jeg at se en stigning over de næste par år i antallet af wattmålere på de danske landeveje. I udgangspunktet et sundt tegn, men i sidste ende nok bare et spørgsmål om misforståelser indenfor cykelsporten.

Wattmålere er kommet godt ned i pris. Da jeg begyndte at undersøge mulighederne for en wattmåler til min træning, var der en lille håndfuld mærker man kunne vælge imellem. Fælles for dem alle var at de var svinedyre, og SRM var kongen. Dengang kostede de op mod 25.000,- for en wattmåler! Det gjorde at det var meget få der havde wattmålere på deres cykler. For 3-4 år siden begyndte priserne pludselig at falde en anelse, og der kom mange alternativer. Det blev lige pludselig muligt at få fat på en wattmåler til sin træning. Fremragende.

Nu er det dog virkelig blevet hypet, og wattmålerne er blevet endnu billigere. Det betyder at cykelbutikker som f.eks. Cycling Culture for et par dage siden havde en temaaften om træning med wattmålere. I øvrigt ført an af butikschefen som for 3 år siden arbejdede som projektkoordinator hos Kræftens Bekæmpelse, vejer 40 kg for meget, og som umiddelbart ikke har det store med cykelsporten at gøre. Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at jeg tvivler på at han ville kunne fortælle mig noget som helst om watt træning, som jeg ikke vidste i forvejen. Nå, nok om min irritation over Cycling Culture, men til deres arrangement så det ud som om der var en del der var mødt op. De har lokaler i Lyngby, så lur mig om der ikke også er blevet langet et par Garmin Vector pedaler over disken, til et par motionister der aldrig kommer til at bruge dem til andet end at se hvor mange watt de har trådt når de er kommet hjem fra en træningstur.

Og det er måske lidt her min harme kommer ind. Fair nok at du køber et par højprofil hjul til 20.000,- for lige meget hvor dårlig du er på en cykel, så vil du opleve at du vil køre stærkere. Gør du din cykel lettere, så vil du alt andet lige køre hurtigere op af bjerge. Men fordi du har købt en wattmåler, er det ikke ensbetydende med at du bliver bedre til noget som helst. Det er 12-13.000,- lige ud af vinduet hvis du ikke bruger det ordentligt. Hvis du ikke lige bruger nogle timer på at sætte dig ind i de forskellige træningszoner, hvordan du tester dig selv etc, så er det fuldstændig ubrugeligt, andet end når du skal blære dig over for dine andre kammerater om hvor mange watt du trådte i Klampenborgspurten.

Det er nok fordi jeg føler at eksklusiviteten af min "klub" forsvinder lidt når det bliver allemandseje, og man skal nok bare lære at grine lidt af dem når de kommer og spørger "hvor mange watt trådte du i spurten for jeg trådte så og så mange?". Det må have været sådan det var da de første begyndte at bruge pulsmålere til træning, og trænede efter de zoner der nu engang var, og alle motionister pludselig også havde pulsmålere på cyklen, men i øvrigt bare tonsede derudaf(tankerne går her til fællestræningerne i HCM regi).

Så, hvis du går og overvejer at købe en wattmåler, eller allerede har gjort det, så gør dig i det mindste den tjeneste at undersøg lidt om watt træning. Og hvis du bare vil have den som et sjovt redskab til at analysere træningen bagefter, så sæt den til salg på den blå

10-20min Opvarmning med spin-ups,
2x Redbull i kæften,
20min afsted
5min afrul
Og så gælder det om at dele de 20min op og have en strategi. Enten full blown fra start af, eller køre sig varm igennem serien. Whatever suits you.
Ser frem til at se hvad du kører den på :)

Det lyder som om du ikke er besværet af mellemkødet mere? Det er sgu da vildt positivt for fremtiden.

Selvfølgelig kan du det. Du skal bare have et nyt kranksæt, da det kræves at spideren på kranksættet kan fjernes. For 1100 euro kan du få en med Rotor 3D krank. Jeg har købt hos Power2Max da man jo lige så godt kan købe det direkte hos dem.
Nu har jeg jo selv kranksættet så jeg ender med at smide ca. 7000,- for wattmåleren alene. En pæn sjat, men stadig billigere ift. Quarq, Rotor og SRM når vi snakker krankbaserede wattmålere. Den gamle wattmåler regner jeg så med at kunne sælge for omkring 4000,- så reelt set er udgiften 3000,- for mig. På et år vil det koste mig 250,- om måneden. Min nuværende wattmåler har jeg brugt i ca. 2,5 år og så bliver udgiften endnu lavere
Der går lidt rygter på at SRM skal til at tage sig lidt sammen hvis de skal overleve. Der er ingen der betvivler SRM's kvalitet, men deres løsning er minimum dobbelt så dyr som deres konkurrenters, men kvaliteten er ikke nødvendigvis dobbelt så god. Senest har både SKY og Movistar valgt SRM fra(SRM mener selv at det er omvendt?) til fordel for billigere wattmålere. Måske det er SRM's måde at få kigget på deres processer, og enten få gjort deres wattmålere meget bedre end konkurrenternes, eller kigget på hvordan de kan reducere priserne. Spændende bliver det i hvert fald.
Jeg har dog også hørt mange der har valgt Garmin Vector pedalerne fordi det er nemt at skifte fra cykel til cykel. Til dels korrekt, men jeg vil skyde på at jeg måske skulle bruge 1-2 minutter mere på at skifte kranken fra cykel til cykel - og med Power2Max behøver jeg ikke en momentnøgle til at montere med

Altid godt at høre at der er andre der har haft gode oplevelser med det.
Jeg ved sgu ikke hvor meget der sker med hovedet i øjeblikket. Jeg synes ikke lige jeg kan finde ud af om det går i den ene eller anden retning, men jeg må jo bare se tiden an.
I mellemtiden har jeg så valgt at bestille en ny wattmåler. Oprindeligt var planen at sende min nuværende til Tyskland og få den opgraderet, men det ville i sidste ende koste i nærheden af 1000,- inkl. fragt og det hele. Så kunne jeg lige så godt fremtidssikre mig lidt, spare lidt vægt, få et renere design og lettere adgang til batteriet, og så ryger den gamle til salg når det nye kommer hjem.

Altid godt at høre at der er andre der har haft gode oplevelser med det.
Jeg ved sgu ikke hvor meget der sker med hovedet i øjeblikket. Jeg synes ikke lige jeg kan finde ud af om det går i den ene eller anden retning, men jeg må jo bare se tiden an.
I mellemtiden har jeg så valgt at bestille en ny wattmåler. Oprindeligt var planen at sende min nuværende til Tyskland og få den opgraderet, men det ville i sidste ende koste i nærheden af 1000,- inkl. fragt og det hele. Så kunne jeg lige så godt fremtidssikre mig lidt, spare lidt vægt, få et renere design og lettere adgang til batteriet, og så ryger den gamle til salg når det nye kommer hjem.

Mirakelkur, placebo effekt eller what ever - fuck det, så længe det virker!
Jeg kender i øvrigt flere der har haft god effekt af sådan en form for behandling. Min far bruger det bla. jævnlig, da han døjer meget med hovedpine. Han har god effekt af det, og er ellers generelt typen der er meget kritisk over alle former for hokus pokus.

Tak. Det er nu vidst bare noget "massage" agtig halløjsa af kraniet. Lyder mystisk ikke?
Anyhow, var forbi lægen i dag, og ingen indre blødninger, normalt blodtryk og alt virkede som det skulle. Hun mener at jeg måske har fået revet lidt op i den gamle hjernerystelse, og kan ikke gøre andet end bare at vente på at det går over igen.

Bare rolig, det er den allerede kommet

Så landede der en ny Cannondale på adressen. Sikke en dejlig overraskelse at komme hjem til
Den ser således ud:

Sadlen - en SLR Tekno flow på sølle 110 gram - mangler forsat, men den skulle ankomme i løbet af de næste par uger. Indtil da bruger jeg den gamle SLR Flow.
Vægten inkl. SRM, Zipp FC 404 og flaskeholder lyder på 6,4 kg.