Kermit

Når du ser videoen på Youtube, så er der en knap der hedder "Del". Klikker man på den, kommer der en ny kode frem. Den sætter du så direkte ind i din post, og voila.

Jeg har bare endnu ikke mødt hende på Strandvejen

Bruger man hjernen kan det sagtens lade sig gøre, og jeg var på ingen måde sukkerkold da jeg kom hjem.

Det stille farvel


Det er gået mange forbi, at David Zabriskie indstillede sin karriere midt under dette års Lombardiet Rundt. Det var hele tiden meningen at han ville stoppe efter denne sæson, men han havde dog nok regnet med at gennemføre det sidste løb. Vejret var dog ikke noget at råbe hurra for, og kulde og regn har på intet tidspunkt været en af Zabriskies favoritter.

Men et farvel blev det dog til, og så til en af feltets absolutte største personligheder. Jeg tror ikke der er nogen som Dave Z, der lever i sin helt egen verden, og ifølge mange af hans kolleger er der vidst ingen der rigtig ved hvem han er.

Jeg vil huske David Zabriskie for flere ting, men det første der popper op i hovedet er klart hans fejring af hans nationale enkeltstarts mesterskab. Egentlig som sådan ikke nogen stor sag, men han valgte at finde inspiration i tegneseriefiguren Captain America, og gik så derefter all-in på det look.

En anden episode var Touren 2005, hvor Zabriskie slog Lance Armstrong med 2 sekunder på den indledende prolog, og tog den gule trøje. Få etaper senere skulle der køres holdtidskørsel, og igen fik Zabriskie en hovedrolle. Han styrtede nemlig, iført den gule trøje, hvilket betød at han mistede trøjen, og kom forslået over stregen.

En tredje episode var tilbage i 2007. Zabriskie var egentlig ikke udtaget til Touren for Team CSC, men en overbevisende indsats i Dauphine Libere, hvor han mere eller mindre sad med på de selv de vildeste bjergetaper, og endte som nummer 5. En decideret enkeltstartsrytter der pludselig bliver nummer 5 i en mini-Tour? Zabriskie kom selvfølgelig med til Touren, og udgik undervejs efter at have præsteret elendigt.

Og så er der nok hans absolutte glansnummer, noget som nok for evigt vil stå i historiebøgerne sammen med en lille notits om at han var dopet i perioden. Men helt ærlig, det tager sgu ikke noget fra det. Vi skal tilbage til 2004, Vuelta A Espana, og en ung David slipper væk fra feltet og kører solo i 162 km for at tage sejren! Alt andet lige, så indgyder det altså respekt i et felt, hvor top 3 hed Roberto Heras, Santiago Perez og Francisco Mancebo. Alle efterfølgende snuppet for doping.

David Z vil sikkert blive savnet, og det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer for ham. Vi kommer i hvert fald til at savne hans skøre humor, hans fantastiske personlighed, og ikke mindst hans perfekte position på enkeltstartscyklen!

Nå ja, og hvis i keder jer, så søg lige på David Zabriskie singing på Youtube. Et af resultaterne er blandt andet denne

Der er skam også andre, der kører med Assos

2 lange dage

Søndag stod jeg klar i tøjet, og havde egentlig planlagt at køre med Ordrups søndagstræning som altid er en restitutionstur, men så gøre den kort, så jeg kunne være helt klar til en lang tur i dag(mandag). Derfor havde jeg lørdag holdt igen med kulhydraterne, og havde i øvrigt heller ikke brugt min astmaspray inden turen. Alligevel endte jeg med at køre hele vejen rundt, dvs. 78 km, med relativt tomme depoter, og kun én flaske vand med. Jeg forsøgte mig dog alligevel at holde mig lidt tilbage, og sørge for at søge læ når muligheden var der.

Det eneste spændende var da vi igen ramte Strandvejen, og INGEN ville tage fronten. Fra Skodsborg startede det så småt, og jeg tror det var Hasse der gik i front og satte tempo. Jeg lå i 3. position og blev der til vi faktisk ramte Taarbæk. Jeg ville normalt have prøvet ude fra, men uden astmaspray ville jeg ikke pressen citronen, og da jeg også skulle være frisk til mandag var der ingen grund til at gå alt for dybt.

Med 600 meter til spurten var der en af de andre der åbnede op. Jeg gik efter, og kom relativt hurtigt op til ham, og fortsatte min siddende acceleration forbi ham, og så skulle jeg bare bide resten i mig. Jeg kiggede bagud et par gange og kunne se de andre være 10 meter bag mig eller noget i den stil, og kunne holde den til mål. 600 meters fuld skrald betød at jeg hakkede lidt bagefter Herfra var det bare op af Klampenborgvej og hjem.

Da jeg ville være sikker på at være så klar som mulig til en lang tur i dag, var jeg forbi restauranten om aftenen og fik skovlet lidt caprese med brød ind, og sluttede af med en god omgang spagetti bolognese. Jeg trillede næsten hjem.

I morges var jeg træt, og havde egentlig ikke sovet super godt. Jeg var lang tid om at falde i søvn, og relativt tidligt begyndte underboen at lege med deres datter og snakke relativt højt. Anyhow, i cykeltøjet og ned og se hvem der stod klar ved Femvejen. Det var selvfølgelig lørdagstræneren Stig, Maria og Simon. Helt perfekt. Jeg havde planlagt en rute, der fik os ud til Værløse, Ganløse, og Søsum. Kort efter vi havde kørt igennem Ganløse valgte Simon at køre hjem. Han havde ellers kørt stærkt, specielt med tanke på at han havde trænet både lørdag og søndag, men hans kæde kammede over hver gang han trådte bare lidt igennem.

Vi andre fortsatte igennem Søsum, og så op mod Slagslunde. Her blev vi overhalet af en på en tri-cykel, og kort efter Cycling Cultures motionshold. Vi kom hurtigt på hjul, og samtidig virkede det som om de gik ned i kadance. De drejede til venstre ud mod Jørlunde, triatleten fortsatte lige ud hvilket vi også gjorde. Og så gik der lidt fartleg i den. Jeg satte mig i front, kørte ham ind, og kørte forbi ham. Efter lidt tid kom han så forbi igen, mens vi havde sat farten lidt ned. Da vi kørte ind mod Uvelse, satte han for alvor tempo, og så gik der igen leg i den. Jeg bankede til den, passerede ham og fortsatte presset ind mod byen. Han kom forbi kort inden man drejer op mod Uvelse, jeg gik efter og passerede ham igen, og så gav han så lidt op. Så var der alligevel lidt fartleg.

Vi fortsatte op mod Gørløse, og videre ind mod Nr. Herlev. Ved Hammersholt drejede Stig og Maria fra og kørte hjem, og jeg fortsatte så på egen hånd. Igennem Kirkelte, af Kulsviervej op til Nødebo, igennem Gribskov og så op til Esrum. Her kørte jeg op til Havreholm, ned langs Esrum sø, og ud mod Strandvejen. Efter 3.30 timer i sadlen begyndte kræfterne så småt at slippe op, men jeg havde en mission om at nå de 5 timers træning. Så jeg fortsatte i modvinden ind mod Humlebæk, ramte Strandvejen og satte kursen sydpå. Jeg frygtede lidt vinden ved Nivå, men jeg havde heldigvis en rytter foran mig som jeg kunne fokusere på at køre ind, hvilket jeg fik timet med at det åbne stykke blev afløst af det mere lukkede område ved Mikkelborg.

Herfra var det bare at bide ruten op i mindre stykker. Det gjorde jeg bl.a. ved at dele den sidste time op i 3. dele, så 20 minutter pludselig blev et delmål i sig selv. Det fungerede egentlig fint nok, selvom jeg var pænt kvæstet da jeg ramte Klampenborgvej. Rent mentalt er det altså bare en udfordring efter så mange timer i sadlen at skulle op over den relativt uskadelige bakke. Ved Statoil fik jeg lige løbet cyklen over med lidt vand, og så var det ellers bare hjem.

Da jeg trådte ind af døren var det bare hurtigt ud til køleskabet og drikke en halv liter cacao. Jeg var helt færdig, og rystede faktisk også en lille smule, dog uden at have den der sukkerkoldheds fornemmelse hvor man kun kan tænke på mad. Jeg fik også hurtigt lavet en knækbrødsmad med lidt ost, og fik lidt cola ned, og så gik det hele over igen.

I alt en tur på 145 km, 5 timer, og med et snit på 29 km/t. De første 2 timer var i selskab med de andre, og de 3 sidste solo.


Det første billede er i øvrigt taget af Adam Hansen, fra Team Lotto-Belisols træningslejr. Det hele kan ses her.

Jeg ved godt at Kermit synes at det er lidt morfar-agtigt (måske mormor i mit tilfælde??), men jeg har - og har altid haft - lidt af en svaghed for Assos´ produkter. De sidder genialt godt og IMO er designet spot on. Enkelt og stilsikkert!
For en måneds tid siden bestilte jeg derfor lidt nyt vintertøj, bla. et par bukser med vindfront samt en super lækker vinterjakke. Begge dele lever helt og aldeles op til forventningerne, men desværre har prisen også fået et hak i vejret. Typisk!
Nå, men jeg accepterede og købte som bekendt alligevel, for prisstigningen var alligevel til at overleve. Men men men…. Nu har Assos så netop lanceret deres nye bibshorts, som består af flere forskellige modeller i tilsvarende forskellige prisklasser. Så vidt så godt. Mine nuværende bibs ved at være pænt slidte, så jeg henvendte mig derfor til den lokale cykelpusher for at bestille nogle nye.
Cykelpusheren, flink som han er, synes dog lige at han ville advare mig om prisen inden han bestilte, og et eller andet sted var det sgu meget berettiget. De koster f***** 3000 kr pr. par!!!!
Nu er jeg gået i tænkeboks, for synes godt nok at det er en noget hamper pris! OK, min popo er sart og tolererer ikke discountmodeller med ringe indlæg, og ok, et par Assos cykelbukser kan holde min. 3 sæsoner selv ved hyppigt brug. Men alligevel…..
Det fik mig til at regne lidt på hvad prisen pr. tur rent faktisk ender i, og det sætter tingene i et lidt andet perspektiv.
Mine nuværende Assos bukser (jeg har to par som jeg har vekslet mellem de sidste 2-3 år) har vel rundt regnet 250 ture i sig, og de er ikke helt færdige endnu, så lad os sige at de rummer ca. 300 cykelture. Dvs. 10 kr pr. tur.
Er det så galt? Næ, det synes jeg faktisk ikke. Ikke taget i betragtning af hvad man ellers kaster penge efter…. Et pølsehorn på tanken eller et par ordentlige cykelbukser - hvor svært er det valg lige???
Jeg mener, kvalitet koster - det ved vi, men hvis der er en direkte linje ml. kvalitet og holdbarhed, så er jeg helt klart mest til kvalitet.
Når det så er sagt, så synes jeg forsat at det er en skræmmende pris, og jeg har da heller ikke bestilt endnu…...

SM Linieløb


Egentlig var jeg i tvivl om hvorvidt jeg overhovedet skulle køre SM løbet i Sengeløse, da jeg ikke havde fået meldt mig til. Eller det troede jeg da i hvert fald ikke at jeg havde. Da jeg lørdag aften sad og kiggede startlisten igennem kunne jeg dog se mit eget navn figurere, og så var den jo god nok.

Sidste år var løbet nok det hårdeste der blev kørt i sæsonen. En massiv vind, kulde, og regn til de første starttider gjorde at de 90 km var et decideret udskilningsløb. Jeg mener vi var omkring 80 til start og 30 der gennemførte. Scenariet i år var dog noget anderledes med temperaturer over 15 grader, høj solskin, og en moderat vind. Ruten var endda også blevet overhalet med en omgang nyere asfalt på et ret afgørende sted. Ca. 4 km inden mål laver man et skarpt højresving og så kører man ellers ind på en smal markvej. Sidste år var asfalten helt elendig på det stykke, og der var dybe render i begge sider af vejen. Det var der så ikke i år.

Med en starttid kl. 12.05 var der masser af tid til at sove igennem, og tage det stille og roligt i løbet af formiddagen. Det fik jeg så også gjort. Jeg havde det faktisk lidt ligesom i løbet i Greve, for jeg følte aldrig rigtig at jeg vågnede for alvor om morgenen. Men da jeg havde pakket cyklen ud, og trillede afsted i korte rør og arme, så var jeg noget friskere igen. Efter en halv times opvarmning stod jeg ved starten 10 minutter før. Jeg skulle i hvert fald ikke lave samme fejl som sidste løb hvor den første halve omgang blev brugt på at slide sig selv ihjel for at køre sig op igennem feltet. Den tanke har jeg egentlig udviklet lidt, for når folk siger at D klassen er begynder klassen, så har de selvfølgelig ret. Men der er et par årsager til at D klassen til tider kan være ubarmhjertig. Niveauforskellen kan til visse løb være ekstrem. Er der nogle stærke der ligger hårdt fra land, og man selv er startet midt i feltet, kan løbet være ovre allerede der, fordi man måske ligger med nogle svagere ryttere der ikke kan lukke hullerne når de opstår. Det er i hvert fald lært efterhånden.

Ved starten fik jeg snakket lidt med de andre, og jeg har fundet ud af at et tidligere søsterselskab til min nuværende arbejdsplads, som ligger 2 etager under os, har en rytter som også kører i D og som åbenbart har lagt mærke til mig/ved hvem jeg var. Ham var jeg nede og møde fredag i sidste uge, og han stod da også lige bag ved mig ved starten. Så ham fik jeg også lige snakket lidt hurtigt med.

Fuld fart over feltet da starten blev givet fri, og allerede efter første sving var der en Ringsted mand der gik i front og gav den fuld gas. Jeg gik med, og vi var et par stykker der forsøgte at få det til at køre rundt. Men feltet var selvfølgelig lige bag ved. Der var en række angrebsforsøg på første omgang, men ingen der rigtig kom afsted. Jeg var selv med i et enkelt eller to fremstød, men som sagt uden held. Første omgang blev kørt med lige over 40 i snit.

På anden omgang stak en fra klubben alene, og han fik et hul da fronten af feltet slet ikke kørte. Da slingrede lidt fra side til side fordi ham i front ikke ville føre mere, og pludselig svingede de til en side så jeg kom fri, og så tog lysten over. Jeg klikkede et ekstra gear på, og så kørte jeg afsted. Jeg nåede at råbe et par gange at han skulle sætte farten op inden jeg fik ham hentet, og vi kørte en km's penge, og så var vi hentet igen.

Kort inden vi ramte markvejen kom der et angreb fra Ordrup igen, men han fik timet svinget forkert og endte ude i grøften. Det så faktisk ret komisk ud, og jeg troede først at han havde fået en punktering og dermed ikke kunne styre cyklen, men der havde været et lille optisk bedrag i det sving som gjorde at han troede det kom før det gjorde. Kort tid efter var der en FBL rytter der stak afsted. Feltet kiggede bare på mens han kørte, og jeg hørte så ham fra FBL jeg havde snakket med tidligere nævne at han var triatlet og derfor godt kunne køre det tempo. Da jeg fik muligheden for det gik jeg efter. Han havde allerede fået et stort hul, men jeg forsøgte at holde pres i pedalerne og komme så langt ned over styret som muligt. Det var derfor også super fedt at køre over stregen høre et par Ordrup folk sige hep, og lige ledes lige få en opmuntring fra Frederik fra Lyngby da jeg passerede ham i vejkanten. Så bliver man lige løftet det sidste

Jeg blev kort tid efter hentet af en FBL rytter og Andreas fra Ringsted(han ligner den forsvundne Schleck bror og har generelt klaret det rigtig godt i år), vi kom hurtigt ind i et samarbejde, og fik senere selskab af en Amager mand og en Birkerød mand. Med andre ord sad jeg pludselig i et udbrud der havde potentialet til at holde hele vejen hjem. Vi kom ind i et godt samarbejde hvor vi alle bidrog, men hvor Amager manden ofte sprang føringer over. Det kan man enten blive irriteret over, eller lade gå i glemmebogen. Vi valgte hovedsagligt det første, men som vi kom ud på de sidste omgange blev han også presset til at deltage i føringerne.

Vi nærmede os hele tiden den Frederiksberg rytter der var stukket tidligere, og som vi nærmede os ham begyndte den anden FBL rytter at springe sine føringer over. Det gav jo egentlig også god mening. Jeg tog en lang føring i et modvindsstykke da vi kun manglede lidt for at hente ham, og pludselig kom der så et angreb fra Andreas hvilket jeg ikke lige havde set komme. Jeg måtte derfor bide tænderne sammen og kom lige med i slipstrømmen inden der igen faldt ro på.

Vi fik hentet FBL manden inden vi ramte sidste omgang, og så var vi pludselig 2 FBL, 1 Birkerød, 1 Amager, 1 Ringsted og så mig. Vi fik det til at køre nogenlunde rundt på sidste omgang, hvor Amager manden(nederen navn i øvrigt), blev presset af FBL til at deltage i arbejdet. Der var dog aldrig rigtig bund i føringerne og ofte nåede den også at gå lidt i stå. På et tidspunkt da vi kørte rulleskift gik jeg frem og tog min føring, slog ud, og så kom der bare ikke nogen op. Det var tydeligt at der blev lurepasset. Da vi ramte markvejen kom der pludselig et angreb fra Amager, som vidst fik alles pis i kog. Her havde han siddet med uden rigtig at arbejde, og så prøver han at stikke af. Så alle var efter ham med det samme. Det var perfekt for mig, for jeg lå bagerst og kunne følge med i løbets gang. Jeg havde lovet mig selv at jeg kun ville køre med hvis det var en FBL rytter der kørte, for de havde trods alt en taktisk fordel. Desværre sad jeg for langt tilbage da den første rykkede på opløbsstrækningen med ca. 800 meter til mål. Han fik vidst Birkerød manden med, og de fik et hul. Andreas forsøgte at lukke hullet, men jeg vurderede at de andre ikke blev kørt ind, så med 5-600 meter til mål rykkede jeg afsted. Jeg vidste at jeg ville få FBL rytteren med, men jeg havde intet valg. Jeg fik hentet de to forreste, satte lige hurtigt tempoet lidt ned, og tog så en sidste acceleration med smerte i hele kroppen. Desværre passerede FBL rytteren mig på de sidste 50 meter, og kunne køre først over stregen, men jeg kom trods alt ind på 2. pladsen, hvilket jeg var ganske tilfreds med.

Jeg kørte tilbage til målstregen, og kunne så se en lille forfølgergruppe komme ind et par minutter efter os, anført af 2 Ordrup ryttere! Den ene var bl.a. ham der havde taget den i grøften! I feltets spurts fik vi ligeledes en 3. plads, så det var alt i alt en god dag for Ordrup i D klassen.

I kan se stats her




Endnu engang et superfedt løb. Sidste år blev jeg 4'er i samme løb, men denne gang havde jeg heldet til at komme med i det helt rigtig udbrud. Det var ligeledes min første tur på podiet i et licensløb, og det er jeg meget stolt af. Jeg føler også at min form er lige i skabet for tiden. I går kunne jeg køre med i det ene ryk efter det andet, og stadig føle en vis portion overskud. Jeg snakkede faktisk med et par stykker om det, og noget kunne tyde på at det sygdom jeg havde i starten af april, måske har siddet tungere i kroppen end jeg lige først havde regnet med. Ingen tvivl om at jeg er kommet i bedre form af løbene, men mit bundniveau i starten var simpelthen for lavt i forhold til hvad det burde. Men ok, en omgang forkølelse ugen forinden var måske heller ikke den bedste start. Når jeg tænker på at jeg ugen efter kørte en 6. plads hjem, så kunne det have været rigtig fedt at se hvad jeg kunne have klaret uden sygdom i de første løb.

Samlet set er jeg nu oppe på 12 point i sæsonen, og med 7 fra sidste år mangler jeg reelt set kun 5 point for at rykke op i C. En top 3 placering i næste løb kan gøre det, men det vigtigste for alle løb fremadrettet er bare at der kommer point på kontoen.

Lige en hurtig opdatering herfra. Jeg har fået kørt lidt intervaller. Bl.a. nogle 100% FTP intervaller, og i dag blev det til et 40 minutters Sweet Spot interval.
I går var jeg også på udkig efter en ny vinterjakke. Jeg kørte derfor til Frederiksberg for at forsøge lykken hos Bikebuster, der vel er den eneste fysiske butik i nærheden der forhandler Castelli. Da jeg kom derud havde de den godt nok hængende, men ikke i min størrelse. Jeg spurgte om de måske havde den i Roskilde afdelingen, men det kunne han ikke svare på. Jeg spurgte derfor om de havde et nummer derude som jeg lige kunne ringe på inden jeg kørte derud, men de svarede åbenbart kun på mail? Min umiddelbare tanke var at det var super god kundeservice at han ikke lige selv foreslog at ringe derud for at høre om de havde den.

Jeg tog dog chancen og kørte afsted, i håbet om at de havde den. Og jeg var heldig, for det havde de. Samtidig havde de også et stativ med produkter til 200,- på. Jeg gik det igennem, og fandt så den her

En Castelli Aero Race Jersey der normalt koster lige over 700,- til 200? Jeg spurgte lige for en sikkerheds skyld om det var rigtigt at den hang hvor den gjorde, og det var det. Så lidt heldig var jeg altså.

Se denne film. Den er god:
http://jman.tv/film/4991/The+Road+Uphill

2009: 5.874 km - 179 timer
2010: 5.573 km - 180 timer
2011: 8.268 km - 281 timer
2012: 9.031 km - 302 timer
2013(indtil videre): 9.266 km - 302 timer

Uge 51
Det blev - som nævnt tidligere - en uge, hvor jeg prøvede at skubbe lidt ekstra til kroppen i form af en del kilometer. Det har samtidig været en stresstest af mine akillessener/ankler/hæle, som indtil videre lader til at have taget godt imod programmet. I de kommende uger vil jeg fastholde et par langture om ugen, men også prøve at supplere med lidt intervaller mv.
Beskrivelsen af ugen bliver denne gang lidt monoton
Mandag
18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo
Tirsdag
18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo
Onsdag
18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo
Torsdag
18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo
Fredag
18 km ind omkring Østerbro og tilbage omkring hele mosen i jævnt tempo
Lørdag
7 km morgenjoggetur i nabolaget
Søndag
24 km hvoraf de 17,5 km var med Spartas søndagstræning. Mødte en tidligere kollega, så det blev 17,5 km med fuld gang i snakketøjet fra start til slut. Så flyver tiden.
Facit blev en uge med lidt over 120 km på kontoen og stadig ganske friske ben. I morgen står den på spinning og styrke for afvekslingens skyld. Dernæst nogle uger med lidt langture, men også mere varieret tempo. De her lange ture i ensartet tempo er godt nok keeeeeedelige, men indtil det modsatte er bevist, vil jeg mene, at jeg har flyttet formen et andet sted hen (forrige uge var jo også en 100+ km uge).
Der er også to uger til næste motionsløb, som er 3. afdeling af Frost Cup, så jeg kan stadig disponere frit og improvisere. Naturligvis med et skarpt øje på bentøjet.

Du spadserer en 18´er med en lethed og i et tempo, som kan gøre selv en 33 årig triatlet grænseløst misundelig :1356:

Så gik der nogle dage med stilstand i loggen. Årsag: tandpine og Mac break down
Hvad der er værst er svært at vurdere, for begge dele gjorde pænt ondt at reparere - både i pengepungen og kæbetøjet :annoyed:
Selvom weekenden har stået på tandpine, så har jeg alligevel fået trænet. Timingen var heldigvis relativ god, når det nu endelig skulle være, da smerterne først for alvor begyndte med at sætte ind hen mod slutningen af søndagen.
Jeg ved ikke om man kan tale om at være heldig, når man skal rammes af tandpine, men hvis alternativet havde været i starten af juleferien eller fx. en fredag aften, så er jeg ikke i tvivl om at jeg ville vælge
Fredag d. 13/12-13
En stille og rolig omgang rul på hometraineren
Cykling - 1 time @ 135 watt i avg
Lørdag d. 14/12-13
Tid til smerte = FTP test
Overskuddet havde været ok de seneste uger, så det var med en forventning om forbedring at jeg satte mig i sadlen til en FTP test. Når jeg skal køre test, så føler jeg aldrig noget overskud i opvarmningen. Tvært imod. Efterhånden er jeg dog kommet frem til, at det må være 100% mentalt betinget og derfor noget der bare skal skal skubbes i baghovedet hurtigst muligt. Lørdag var ikke nogen undtagelse - forklar mig lige hvorfor man altid leder efter undskyldninger på forhånd når der skal testes? Det er da et eller andet sted utrolig sølle......!
Efter opvarmning satte jeg testen igang. Et hårdt udlæg, kontrol på midten og så ellers en slutspurt i de døende minutter og sekunder - så var den hjemme.
Resultatet lød på 203 watt hvilket giver en FTP på 193 watt
Derefter en noget forlænget gang afrul, mens kæresten sad og kørte hans test ved siden af mig.
Cykling - 1 time 30 min @ 151 watt i avg.
Sidst på eftermiddagen smuttede Michael og jeg til Aarhus til en gang svømmetræning med vores swim coach.
Det er længe siden at min svømning for alvor har rykket sig, så jeg har virkelig haft brug for en træner med øje for deltaljerne. Det tror jeg at Dennis kan være den rette til!
Svømning - 2500 m
Søndag d. 15/12-13
På en dag hvor der både skulle løbes, undervises i spinning, købe julegaver og hygge lidt med et par gode venner, var tiden sparsom og skulle derfor udnyttes til fulde hvis programmet skulle køres igennem fra ende til anden. Vækkeuret ringede derfor allerede kl. 6:30, så jeg kunne komme ud af fjerene tids nok til at nå en løbetur inden min første spinningtime skulle køres kl. 9:15.
Jeg parkerede bilen i Vejle kl. 7:20 og løb afsted derfra i silende regn og mørke. Herligt! Oveni det, så væltede det rundt med stive mennesker der sejlede hjem fra julefrokosterne. Get a life
Planen bestod af 4 x 2 km intervaller i 4:45-4:55 min/km pace. Et tempo som jeg normalt skulle kunne cruise hjem i nogenlunde overbevisende stil, men som på dagen ikke føltes helt så overbevisende.
Well well, det var tidligt og jeg havde 100 andre undskyldninger i baghånden som stod i kø for at komme ud....
Intervallerne blev dog løbet. Ikke overbevisende, men pyt!
Løb - 13,55 km @ 5;29 min/km
Intervaller @ 4:51, 4:50, 4;49, 4:51
Derefter 2 x spin. Jeg har ikke rigtigt sjælen med i spinning længere, men jeg fik det overstået.....
Spin - 1 time 40 min @ 82% af max
Mandag d. 16/12-13
Tilbage på hometraineren til en styrketrænings session.
Først opvarmning, så lidt pres på og derefter videre til main session:
10 min let opvarmning
5 min @ FTP
6 x 5 min i blå zone med 50 rpm (ca. 90% af FTP) - 2 min pause ml. intervallerne
10 min afrul
Fint pas omend det pludselig føles lidt mere stramt at køre i zonerne

No pain - no gain

Det er en af de mest brugte sætninger når det gælder træning, det er vel mere eller mindre gået hen og blevet en floskel i samme liga som "I was born ready". Ikke desto mindre er der noget om det. Vil du blive bedre, så kræver det at du går igennem og overvinder smerten, for at stå stærkere på den anden side. Det tror jeg lidt kommer til at være et mantra i min træning fremadrettet, da det nogle gange er nemt nok at træne for let. Jeg vil gerne løfte mit niveau yderligere, og det kommer jeg til at vende tilbage til på et senere tidspunkt.

Dagens træning skulle foregå med Ordrup, og dagens gæstetræner var Jakob Fuglsangs træner, og vores træner, Rune fra AimHigh. Så snart der bliver skrevet ud at træningen kommer til at være i selskab med ham, så er det som om dynerne ikke er så tunge, for vi var lidt over 20 til træning i dag - det har jeg sgu ikke set før til en vintertræning.

Turen gik ud mod Kolle Kolle, og allerede ret tidligt blev vi delt op i 3 grupper, så vi ikke lå 20 mand i én stor gruppe. Ved Ganløse havde vi den første punktering, som dog relativt hurtigt blev klaret. Videre ind mod Slagslunde hvor vi gjorde holdt. Planen var at køre 2 omgange på en rundstrækning i par, hvor fokus var på lav kadance. Altså noget funktionel styrketræning, som jeg netop skrev lidt om i går. Jeg valgte at springe over, og ville i stedet køre noget AT træning på rundstrækningen i stedet for. Da jeg havde luret at jeg nok ville køre med en højere hastighed end de andre, valgte jeg at lade dem komme op af bakken ved Buresø inden jeg satte igang. Jeg fandt ret hurtigt ind i en god rytme, og kunne virkelig presse min puls så den lå lige omkring min AT.
Da jeg var ved at have kørt første omgang havde jeg hentet de bagerste, og kunne stille og roligt køre mig videre op. Oppe ved søen igen havde jeg hentet fronten, og da jeg passerede en af grupperne var der selvfølgelig en der råbte af mig at jeg skulle køre tungt gear. Det kan undre mig at der er nogle der fokuserer på hvordan andre kører, i stedet for at koncentrere sig om deres eget. Jeg fortsatte i mit eget tempo, og kørte intervallet færdigt.

Ham der havde råbt af mig kom hen bagefter og spurgte hvad jeg lavede, og hvorfor jeg ikke kørte det som træneren havde sagt. Jeg forklarede ham derfor at jeg i forvejen har ret store ben, og ikke har behov for at få dem større, og at jeg samtidig var i tvivl om effekten ved den type kørsel. Det blev selvfølgelig til en kommentar om hvorvidt jeg mon vidste bedre end ham der trænede Jakob Fuglsang, og allerede der var jeg stået af. Jeg gad ikke forklare ham at der også findes andre trænere, og at der er forskellige indgangsvinkler til træning. Inden han kørte væk var det da også med en kommentar om hvorfor jeg så overhovedet dukkede op til træning. I virkeligheden var han bare sur over at jeg havde hentet hans gruppe.

Anyhow, videre i teksten. En af rytterne havde knækket sin kæde, så måtte lige få det fikset. Vi kørte ned mod Søsum, og på vejen var der vidst et eller andet der kiksede, for pludselig var den bagerste del af feltet stoppet op. De kom dog relativt hurtigt igang igen.
Ind mod Ganløse skulle der køres endnu et interval, som skulle fortsætte tilbage til Slagslunde. Igen, en lav kadance, og denne gang solo. Jeg var sidste mand der blev sendt afsted, og fortalte lige Rune at jeg ville køre noget AT og ikke noget tung kadance, og det var helt fint med ham. Intervallet var ikke super langt, men jeg fandt alligevel ind i en fin rytme hvor jeg følte at benene bare pumpede.

Fra Slagslunde kørte vi igen mod Søsum, men denne gang fortsatte vi hele vejen ned til Hove, og skulle køre et sidste interval ind mod Ledøje. Grupper af 3-4 mand, grundtræning som langsomt skulle stige til sub-AT. Ikke noget der ligefrem pressede kroppen, og efter ca. 5 km var vi færdige, og der blev snakket om at køre hjem.
På det tidspunkt følte jeg at jeg havde masser af energi endnu, og slet ikke var blevet kørt derud hvor jeg følte jeg skulle. Efter vi havde kørt 75 km, valgte jeg derfor at sige farvel, og fortsætte fra Ballerup op mod Værløse. Planen var at køre op til Bregnerød og køre noget sub-AT/AT deroppe. Jeg kørte derfor op til Værløse, ud af Kolle Kolle ud mod Hareskoven, og så op til Farum.
Oppe ved Bregnerød satte jeg uret igang og begyndte så ellers at køre 2 omgange på rundstrækning. Det var egentlig let nok at ramme den ønskede intensitet, men da jeg trillede ud på 2. omgang kunne jeg godt mærke at benene var mærkede efter 90 km. Igen, ikke at jeg var ved at dø, men at skulle presse benene til at yde på den måde var hårdt. Efter omgangen kørte jeg en enkelt omgang hvor jeg bare trillede, og fik løsnet benene lidt igen, inden jeg satte gang i 2 nye omgange. De sidste 2 omgange var brutale. Benene var trætte, men jeg formåede alligevel at holde tempoet, og kørte kun 4 sekunder langsommere på de to sidste omgange kontra de to første(hver omgang er ca. 5 km).

Herfra kørte jeg forbi Høvelte kaserne, og ind mod Birkerød. Bakken op mod Birkerød var en hård omgang, men da jeg var kommet op kunne jeg alligevel holde et ok tempo på det flade. Jeg fortsatte ind mod Holte, og i Virum måtte jeg lige et smut ind forbi Statoil og tanke en Mars. På dette tidspunkt havde jeg været ude i ca. 4 timer og 15 minutter, og havde en plan om at køre 5 timer. Mars baren blev hurtigt kylet ned, og så cyklede jeg af Skodsborgvej og ned til Ravnholm, for at fortsætte under motorvejen og igennem villakvarteret i Lundtofte.

Da jeg kom ud på det åbne måtte jeg kæmpe lidt med vinden, som benene ikke var så glad for. Op til Klampenborgvej, ned af nedkørslen, ind til Femvejen, og så af en omvej der bl.a. fik mig forbi Ikea, og så hjem.

I alt blev det til en tur på små 5 timer og 147 km.


Det lækreste er dog at jeg har opholdt mig ca. 1,5 time i min AT puls zone.

PYHA, efter at have læst denne særdeles foruroligende artikel om, hvordan man langsomt dør, hvis man sidder ned for meget, fik jeg bestilt mig et hæve-/sænkebord.
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/sedentarisme-er-det-nye-rygning
Jeg har haft sådan et bord tidligere i en del år, men den ene af mine drenge fik det med, da han flyttede, og så har jeg siddet ned siden. Afbrudt af lidt løb og cykling :)
Det der især slår mig er, at motion ikke er nok. Det rækker ikke, at tage sig en løbetur. Sidder man ned i mange timer, risikerer man at skulle herfra alt for tidligt.
Så nu er jeg kommet på fødderne igen, og det føles rigtig godt!

Den ligger selvfølgelig også under The Official Rules of the Euro cyclists galleri!

Onsdag d. 11/12-13
Efter en off day i tirsdags, var jeg klar til at give den gas på cyklen igen igår aftes efter job. Det hele endte op med lidt dårlig timing som betød, at jeg indtog min aftensmad kort tid inden jeg sprang på lågen. Ikke optimalt....
Kendetegnet for disse dage er dog at benene generelt er over middel, så lidt lasagne-opstød til trods kom træningen alligevel i hus i ok overbevisende stil:-)
Det var ellers lidt af et killer program jeg skulle køre.... Eller dvs. stort set alle mine træningssessions på HT´eren er pænt hardcore pt. Hårdt men godt, ingen spildtid men udelukkende kvalitet. Fint til årstiden, men jeg vil ikke lægge skjul på at jeg længes mod foråret og alle de længere ture i sadlen med moderat intensitet;-)
10 min opvarmning
30 sek rød zone med høj kadence - 30 sek rul x 5
3 min let rul
Derefter 6 gentagelser af flg. intervaller:
3 min rød zone (ca. 120-130% af FTP)
1 min rul
4 min gul zone (FTP)
1 min rul
Til sidst lidt styrketræning i sadlen:
3 x 3 min blå zone (90% af FTP) med 40-50 rpm
5 min afrul
I alt 1 time 30 min @ 159 watt i avg.
Generelt lå jeg meget tæt på 130% af FTP i alle intervallerne i rød zone, ligesom jeg også lå på den gode side af min FTP i den gule zone. Det må alt andet lige betyde at jeg kan rykke lidt med min FTP værdi i lørdagens test - det forventer jeg i hvert fald;-)

He, he ... reklamerne var sgu' sjovere i 80'erne

Var det noget at vinde et Bikefit? Så kan du læse lidt mere her hvor Copenhagen Bikefit udlodder et Bikefit til en heldig vinder i løbet af december måned. Foruden at være certificeret fitter hos Retül, så er Tore en rigtig flink fyr, tidligere A rytter, og nuværende mekaniker for ungdomslandsholdet i cykling.

Jeg har selv deltaget i konkurrencen, men i så fald at jeg vinder vil jeg give fittet til JohnJohnson herinde fra, som virkelig godt kunne bruge lidt ekstra hjælp på cyklen efter et par sæsoner hvor han har været plaget af sadler. I kunne jo gøre det samme

Hvad har du sat din FTP til? Lyder næsten som om den er sat for lavt

Men ok, man skal heller ikke undervurdere effekten af en god pizza

Min FTP er pt. 185 watt. Jeg kørte en test for ca. 4 uger siden, og derfra har jeg de 185 watt.
OK, jeg var ikke 100% på toppen da jeg kørte testen, og jeg har siden da også været i stand til at køre alle mine intervaller i den øverste del af mine zoner, men et overskud på størrelse med det igår har jeg ikke haft før. 3 dages pause samt en god pizza gør klart en forskel
Jeg har i øvrigt FTP test på programmet på lørdag, så det bliver spændende at se hvad den ender ud i

Jeg må nok se at komme længere ned i vægt, for det lader til at der er et Marmotte startnummer ledigt med den fremgang du har på løbefronten.....

Her er målene for min 2013 sæson. Dem vender vi tilbage til senere.
1. Oprykning i C-klassen
2. Sejr i minimum ét løb
3. Podieplaceringer i C
4. Køre en enkeltstart med over 40 km/t
5. Køre en top 5 placering hjem i en enkeltstart
6. Oprykning i B-klassen

I dag har DCU lukket op for licensansøgninger for 2014, og licensen er selvfølgelig blevet søgt! Så bliver det spændende at se hvilket nummer jeg skal starte sæsonen med næste år.