Kermit

God bedring.
Men for f... du HAR jo en hjelm, din frø Aldrig, aldrig, ALDRIG køre uden - heller ikke 300 meter til købmanden.
Mvh. løfte-pegefinger-fungerende mor.

Sådan ser jeg åbenbart ud når jeg presser mig selv i et udbrud

Hey, fedt billede. Det er jo Jørgen Emil-style. Han så også altid ud til at smile, når det var hårdest

Xtreme Løbet - Roskilde


Ovenpå skuffelsen i CK Kronborg løbet, var planen at tage revanche i Roskilde i stedet for. Jeg havde sikret mig at jeg ikke skulle punktere, da jeg havde monteret mine lavprofil hjul med dækindlæg. Normalt er jeg ikke den store fortaler for indlæg når man kører løb, men jeg magtede simpelthen ikke at stå i samme situation igen. Så derfor blev det den sikre løsning. Det betød så også at jeg havde sat et sæt gamle GP4000s dæk på(gamle som i fra starten af juli), og især bagdækket var begyndt at blive firkantet. Det skulle vise sig ikke at være den klogeste beslutning jeg har truffet.

Ved Roskilde fik jeg hurtigt samlet cyklen og kørte ud for at varme op. Under opvarmningen kørte jeg på den strækning ud af byen vi også skulle køre i løbet, og der var bare pivende modvind. Jeg tog mig selv i at tænke at her skulle man i hvert fald ikke angribe for så ville man gå helt død meget hurtigt. 40 minutters opvarmning, aftisning, og så hen til start.

Da starten gik stod jeg for første gang nogensinde i forreste række, så jeg kom ud blandt de 8-10 første, og kom hurtigt ind på hjul i modvinden. Det gik drabeligt langsomt, så efter et par km tænkte jeg at man måske godt kunne forsøge noget, og håbe på at der kom et par stykker med. Så jeg angreb, og kom helt solo afsted. Efter et par minutter lod jeg mig falde tilbage, og det var så lige efter vi var drejet om i sidevinden. Ind i 3. position mens de andre kørte et par og 50 i sidevinden, og min puls og lår råbte om kap for at få tempoet ned. Er du gal jeg fortrød det angreb meget hurtigt, da jeg slet ikke følte at jeg kunne følge med. Der blev rykket lidt på skift, og jeg fandt tilbage til min sædvanlige rolle bagerst i feltet. Sjovt at jeg altid ender der. På anden omgang fik jeg dog kørt mig selv op i et sidevindsstykke igen, og på toppen af en bakke gik jeg efter 2 andre som var kørt. Der var på det her tidspunkt allerede kørt en gruppe. En af dem der sad med lige foran mig var Noe som for nylig er rykket op i C og allerede har skrabet 18 point sammen. Jeg angreb, og vidste at en anden fra mit hold sad som nummer 2 i feltet. Jeg fik kontakt til de to andre og var helt oppe i det røde felt, da jeg lige kiggede mig over skulderen for at se hvor stort hullet var. Der kunne jeg så se de velkendte OCC farver i front. Ikke ligefrem en moral booster. I stedet for at ignorere det og køre de sidste 5 meter op til de 2 andre, så valgte jeg idiotisk nok at lade mig falde tilbage. I stedet kørte min holdkammerat så kontra da feltet hentede mig igen, og kom op til frontgruppen og kørte afsted. Pisseirriterende!

De næste par omgange gik, og for hver omgang var det som om der hele tiden dryssede et par ryttere af. Vi startede 52, men sluttede 26. Der var et par stykker der måske havde undervurderet vinden og højprofilhjul, og det var vildt nok at se hvordan de bare blev skubbet ud i grusrabatten flere steder pga. vindstød. På 4. omgang var vi vel kun en 15-20 stykker tilbage i feltet, og ingen der rigtig tog initiativ. Der var et par gange hvor den kørte rundt, men så gik den hurtigt i stå igen. Så halvvejs ude gik jeg i front og tog en føring på en 7-8 km. Der var også en Hvidovre rytter der lige kom op på siden og sagde at det var lidt af en herreføring. Anders Winsløv tror jeg han hed? Jeg havde mere eller mindre afskrevet muligheden for point, og blev enig med mig selv om at det så bare måtte blive træning i stedet for.

På 5. og sidste omgang kunne vi bare se mørke for enden af Holbækvej, og ganske rigtigt, da vi drejede til højre blev vi ramt af de første dråber, og meget kort tid efter var det et decideret skybrud og kraftige vindstød. Jeg kunne næsten ikke se noget, og jeg tror de fleste begyndte at hyperventilere lidt da temperaturen faldt fra 22 til 13 grader på meget kort tid. Regnen var virkelig kold, og når man har kørt rundt og blevet rigtig varm, og så totalt nedkølet på så kort tid, så begynder man at trække vejret på en speciel måde for ikke at kollapse. På et af de meget hurtige stykker i medvinden kom jeg op i fronten og trak, og kunne mærke hvordan mit baghjul skred en lille smule hver gang jeg lagde kræfter i. Der lå så meget vand at det firkantede dæk nærmest skøjtede ovenpå. Godt tænkt hr. Stolten!

Jeg klarede dog frisag, og kunne sidde med hele vejen ind til opløbet. Jeg følte egentlig at jeg sad i en god position til spurten, men 3-400 meter inden stregen skulle vi igennem en rundkørsel, og frygt for at ryge på røven med et slidt bagdæk var ikke lige tiltalende, så jeg blev en kylling og tabte en del placeringer inden det reelle opløb. Jeg tror jeg lå 2. sidst da vi kom ud af rundkørslen, men hvad gør det når man er sprinter? Jeg huggede til, og jeg tager ikke pis på jer når jeg siger at jeg FLØJ igennem resterne af ryttere op mod stregen. Jeg henter noget ala 11 placeringer på meget kort tid, og når lige at høre en fra klubben råbe "Det' stærkt Kenneth!" til mig fra siden. Jeg ender med at blive nummer 15, og havde stregen været 30 cm længere væk, havde jeg blevet nummer 14. Ikke den store forskel, for det gav alligevel kun 1 point til kontoen.

I alt et løb på 96 km på vi kom hjem med 38 et eller andet. Det vilde var at jeg i sprinten alligevel når at komme op på 1327 watt på toppen, og holder 1040 watt i 12 sekunder. Jeg snakkede efterfølgende med Maria, vores damerytter, som fortalte at det havde set for sindssygt ud da jeg blæste igennem feltet, og havde jeg bare siddet en anelse bedre efter rundkørslen havde de ikke haft en chance.

Her kan i se min vej igennem regnen op til målet

Det MÅ være Anders Winsløv. Absolut en af dem, der er bedst til skabe god stemning og drysser små rosende bemærkninger med rund hånd, når man kører med ham.

Hvorfor satte du ikke bare hjulet på uden fjeder? Den eneste funktion den har er at gøre det nemmere at få hjulet på, ved at sørge for samme afstand på begge sider af akslen men QR er løsnet.

Not bad. Not bad at all. Her gemmer der sig vist mange timer fri leg i skoven for skaldede 3200 kroner. Tak til Chain Reaction for at bringe min nye skovcykel sikkert over kanalen. Jeg er faktisk ret imponeret over, at de havde smidt en pedalnøgle plus et ret fedt multiværktøj med i pakken Thumbs up.

UHA! Det er spændende ...

750 ml rent vand, 750 ml vand med 50 gram energidrik i, 1 Alpen bar.

Jeg har vidst ikke sagt at Froome havde store lår, men betydeligt mere definerede lår end han tidligere har haft

Endnu en brik til puslespillet
Ja undskyld, et indlæg mere om cykling
Men man må sige: Never a dull moment, når det gælder cykelflåden. Som nævnt tidligere har jeg fyret den gamle vinterracer af plus den gamle mMTB. Og jeg har besluttet mig for at finde en uglybugly-cykel, der kan bruges til cykelcross/løb ude i skoven til vinter. I motionsklubben var der så et medlem, der ville give et gammel stel væk, og jeg tænkte: Det snupper jeg og laver en skovcykel ud af. Men det viste sig at være en super fed aluramme fra Radon, der både er let og stiv.
Så på vejen omformulerede jeg min plan. Jeg har nemlig hele tiden haft det lidt svært med at skulle montere skærme på Schrøderen og bruge den til efterår og vinter. Så nu bliver Ultegra komponenterne fra Schrøderen, saddel og styr etc. sat på den "nye" Radon sammen med skærme (som jeg også har liggende). Så bliver den simpelthen min efterårs-/og vinterracer for kr. 0. Så kan jeg få renset Scrhøder-stellet helt i bund og gemme det til næste år eller bruge det at lave den perfekte fixie.
Jeg mangler så stadig en uglybuglycykel til skoven, men den må findes i DBA. Jeg holder budgettet lavt og håbet højt

Jo, Assos knæene går et pænt stykke op af lårene i modsætning til f.eks. Giordanas. Assos knæene er de bedste af dem jeg har haft. De fungerer bare.
Der er altid plads til at lave en masse gøgl undervejs til vores træninger, men som oftest kommer de steder hvor der er en skiltespurt eller lignende. Alle der kan kører med, og dem som ikke kan kører ikke med

Var der et liv før klikpedalerne?
Ja, det var der. Og i dag fik jeg mine Detto Pietro cykelsko med gode, gammeldags klamper under. Man må sige, at eBay-sælgeren havde ret i, at det var NOS - New Old Stock. For de har vitterligt aldrig været brugt. Det blev de så i dag på en rigtig - omend kort - tur på The Silver Surfer, hvor jeg havde iført både cykelsko, klamper og cykeltøj. Testturen var i mere end én forstand lige ud ad landevejen, for det var helt udramatisk at hoppe på en racer fra primo 1970'erne. Den sølvfarvede Alan kører snorlige, og det var en fornøjelse at mærke det direkte vejgreb gennem de lukkede ringe. Jeg skal bare huske på den lille manøvre med at række ned og løsne tåclipsremmene, når jeg nærmer mig et lyskryds. Det slog mig, at jeg/vi dengang ( i yngre stemalder) havde et "city-mode". Når man kom ind over bygrænsen, så løsnede man begge tåclipsremme og cruisede hjem. Det var simpelthen for besværligt at skulle række ned og løsne ved hvert lyskryds. Og med gammeldags klamper kan man jo stadig trække pedalerne med rundt, selv om remmene ikke er spændt.

Oh, yes, Prendas har bl.a. Café de Colombia i sortimentet. Det var et af de hold, der brugte Alan-stel. Baggrunden er, at jeg muligvis skal køre Banani-løbet den 31. august, og der er det hele "ekvipagen", der bedømmes, så det gælder om at have den rette beklædning.

Din boganmeldelse kommer som sendt fra himlen, for jeg er netop ved at færdiggøre en bog og mangler et godt bud på den næste i rækken.
Pudsigt nok, så har jeg har altid haft et godt øje til Millar (helt tilbage fra Cofidis dagene) , så valget forekommer mig pludselig ganske let

Her et par billeder fra lørdagens løb på Bellahøj:

I forgårs var jeg på cyklen for første gang i næsten en uge. Efter de 3 dages intensive træningspas med stor mængde, havde jeg simpelthen behov for at komme lidt væk fra det hele. Det hang så heldigvis også sammen med noget familiekomsammen og min kærestes fridag.

Onsdag kørte jeg så hjem fra arbejde, 10 km, og det var det.

I går stod den så på træning med OCC. En omgang med Rune fra AimHigh der styrede slagets gang. Som altid når han er med som træner, så var der et kæmpe fremmøde, og vi kørte i samlet flok ud til Kirke Værløse. Her startede vi så første interval som var et opvarmningsinterval i grupper af 3 hvor der skulle køres stille rulleskift. Det gik ganske fint.

Efterfølgende skulle vi på en rundstrækning køre 40/20 intervaller i par. Jeg ved ikke hvor mange det blev til, men det var nok til at jeg efter første omgang mærkede syre i mine lår som jeg aldrig har oplevet det før. Det var vitterligt som om at syren bare pumpede ud i lårene og at mine lår voksede. I et kort øjeblik var jeg faktisk lidt nervøs for det føltes som om de ville eksplodere, men lidt trilleri og så gik det nogenlunde over. Og så gik vi så igang igen.

Efter det kørte vi over til en anden rundstrækning ved Hove. Her skulle vi køre rulleskift omkring AT i grupper af 3 i 2 omgange, og derefter rulleskift med mere pres i pedalerne. Her følte jeg egentlig et ganske fint overskud igen, så det var næsten en fornøjelse.

Da vi kørte hjemad skulle vi så lige køre et løbsinterval ned til den lokale Netto. Jeg havde placeret mig nogenlunde i feltet, og fik kørt et par stykker ind der kørte afsted. Da vi nærmede os slutningen stak Timothy afsted, fik et hul, og så var der en anden der stak afsted og ham kom jeg på hjul af. Timothy lå stadig 10-15 meter foran os, og da vi kom ud af et sving og Nettoen var synlig måtte jeg åbne op. Havde spurten været 10 meter kortere havde Timothy vundet, men jeg fik lige præcis kørt forbi ham til sidst. Det var ikke nogen køn spurt, og bagfra har jeg nok lignet en Tom Boonen der krydsede vejen i huggende stil.

Herfra kørte vi faktisk bare hjem til Lyngby. En tur på omkring de 95 km.

Jeg snakkede undervejs med Rune omkring træning, og Jakob Fuglsang. For de uindviede så er Rune træner for Jakob, og han har bl.a. snakket om i medierne at de har haft fokus på at Jakob skulle tabe sig og derfor ikke havde valgt at han skulle styrketræne. Det havde han åbenbart hørt lidt for, fordi der er mange der mener at styrketræning godt kan kombineres med cykling uden vægtstigning, og han forklarede at det netop var det de var gode til hos AimHigh - at tilpasse træningsprogrammer til den enkelte rytter. Jakob er en type der ret let tager muskler på, og derfor ville styrketræning bare gøre ham tung. For andre ryttere kan det derimod være en fordel. Jeg forklarede ham at jeg havde styrketrænet de sidste 2 sæsoner, og så lavede han lige elevator blikket og sagde "Uden at vide alt for meget om dig kan jeg se at du nok ville tage en del på". Ganske rigtigt. Jeg indviede ham i mine planer om at løbe i stedet for, og det syntes han var det rigtige at gøre.

Så en del af min vintertræning kommer nu til at bestå af løbeture. Så skal jeg bare huske mig selv på at jeg ikke skal starte med at løbe 6-7 km på første tur, men måske starte lidt blidt op så min krop ikke bliver helt smadret. Forhåbentlig kan det betyde at jeg kan smide lidt vægt, bibeholde min styrke, og så endnu skarpere til næste sæson. Måske jeg allerede i den nærmeste fremtid begynder med småture af 2-3 km for at vænne kroppen til belastningen.

De første løb på sjælland er i øvrigt d. 17/18 august. Det er super, for min bror har inviteret til 40 års fødselsdag d. 17, og min kæreste holder fødselsdag d. 18. Desværre ligger løbene omkring kl. 12-13.00 stykker for C klassen, og det er nitten for det betyder at jeg ikke kan begge dele. Havde det nu være morgenløb, havde jeg uden problemer kunne have nået det hele. Men i denne omgang vinder familien. Jeg ville selv blive sur hvis der var nogle der droppede min runde fødselsdag fordi de skulle ud og konkurrere.

Til gengæld lader det til at jeg måske får lov til at stille op til øretæver i Tour de Charlottenlund. Normalt skal man køre i A, B eller som Junior, men fordi det er Ordrup der arrangerer, så ønsker man også fra klubbens side at have et par af rytterne med. Jeg troede faktisk det var lukket land, indtil jeg i går fik at vide at man reelt set bare skulle forhøre sig hos formanden om muligheden. Hvis der er mulighed for det, så gør jeg det. Det bliver møghårdt fordi det er et gadeløb, og det er nogle stærke ryttere der stiller op, men det er nok den eneste chance jeg har for at køre med de helt store drenge. Også en fed mulighed for at opleve hvor stærkt de egentlig kører i A klassen.

Mere om det senere!

Stiltips del 2

Så er der lidt flere stiltips til interesserede cykelryttere.
Styrposition

Et styr skal sidde rigtigt. Det skal hverken vende for meget opad, eller for meget nedad. Ovenstående billede er et klassisk eksempel på et styr der vender alt for meget opad. Det er grimt, og det er dumt. Lad være med at gøre det.

Ringeklokke og reflekser


Når du kører i bil, og kører på motorvejen, kører du så konsekvent 110 km/t hvor du må køre 110 km/t eller kører du en anelse hurtigere? Pointen er at vi alle bryder loven lidt fra tid til anden, og så længe du kan snakke behøver du ikke en ringeklokke til at gøre forankørende cyklister opmærksomme på at du kommer. Du vil blive spurgt om klokken vejer for meget, og der skal du bare svare ja. Reflekser hører sig heller ikke til på en racercykel.

Kombipedaler

Det lyder i teorien smart. En pedal som på den ene side kan tage klamper, og på den anden side er som en normal pedal. Men nu skal du jo ikke bruge din dyrtindkøbte racercykel som transportcykel vel? Drop kombipedalerne. Det er noget juks, og de skæmmer en ellers pæn cykel. De fleste pedaler der kan tage klamper kan også sagtens bruges med almindelige sko, om end det kan føles lidt besværligt. Man må lide for skønheden.

Kender du forskellen?


Se godt på billedet. Hvad er det? Ja, det er en tom colaflaske. Den skal ikke fyldes op med vand når du skal ud og træne, og den skal heller ikke være fyldt med cola og sidde i din flaskeholder. En colaflaske, eller andre sodavandsfabrikanters emballage er ikke egnet til at være drikkedunke. Den vil aldrig sidde særlig godt i din flaskeholder, og dine cykelvenner vil være flove over at have dig med med en flaske hvor du har kradset lidt af papiret af. En drikkedunk koster 40,- så køb sådan en i stedet for.

Rød betyder stop


I modsætning til hvad mange tror, så er det ikke særlig sejt at køre over for rødt. Det er bare dumt, og billisterne bliver sure. Jo, hvis du kører midt ude i ingenting, og der ikke er nogle biler i nærheden, kan du da godt snige den over, men lad nu være med at kør over for rødt når du holder ved Skodsborg. Det tager 20 sekunder, så er der grønt igen.

Drop skyggen

Her har i Jens Veggerby, en mand som åbenbart har glemt at han i mange år boede i Italien, hvor stil kommer før praktik. Kører du på racercykel, så drop nu den der skygge på hjelmen. Jeg ved ikke hvorfor dem i skoven bruger den, men du har i hvert fald ikke brug for den på landevejen. Bliver du blændet, så må du investere i en af de såkaldte podium caps, som du sikkert i forvejen synes er lidt fed.

Har du styr på tiden?

Det er nok kun Eddy Merckx der kan slippe afsted med det, men dit Rolex, Casio eller Seiko ur skal du ikke have på når du er ude og træne. Så må du sgu investere i en cykelcomputer hvis det er så vigtigt for dig at vide hvad klokken er. Det ser dumt og tungt ud at køre rundt med sådan en satan. Bemærk i øvrigt lige hjælperytteren til højre der kommer kørende med en ekstra sadel. Det er sgu verdensklasse!

Det store udsyn

Han er blevet kaldt for "en hest på en cykel" af Jørgen Leth, og ja, Ryder Hesjedals stil rent køremæssigt er ikke særlig imponerende. Der er dog en ting der er værre end hans kørestil, og det er hans brillestil. POC, som har lavet brillerne, har en ret sær stil(de er svenskere, så spørgsmålet er nok nærmere om de overhovedet har stli?), men de briller der hører bestemt ikke hjemme når man er ude og træne. Det samme gør dine Raybans heller ikke. Køb nu nogle ordentlige briller, og ja de koster sgu, men igen, det er det hele værd. Køb et par fra Oakley, Zerorh+, Swisseye, Rudy Project, bare det er ordentlige briller til sport!

Jep, og mon ikke der er en grund til at Jannie er på lige netop det billede. Og ja, fejlen er klart min, havde glemt det var i 2011...Sry!

Jeg syntes også at den bro virkede bekendt Men ja, både Motta og jeg var der sammen med Rolf drengen, kun for at heppe på Jannie

Nu skal jeg heldigvis ikke tage på, men når jeg træner meget, så spiser jeg også meget. En normal dag for mig med træning ser således ud:

Morgenmad: 100-115 gram havregryn med 25-35 gram rosiner og ca. 200 gram mælk, samt en Smoothie med ca. 100 gram banan, 70 gram jordbær, 30 gram blåbær, 15 gram ingefær, 200 gram friskpresset appelsinjuice og så lidt olie i.

Mellemmåltid: Banan

Frokost: 200-250 gram pasta med 150-200 gram kylling
Før træning: en Alpenbar eller banan
Under træning: 1 dunk med vand, 1 dunk med 50 gram High5 Isotonic
Efter træning: Halv liter cacaomælk
Aftensmad: 250-300 gram pasta med 150-200 gram kylling, lidt salat med olie

har cyklet 114 km. i dag.

Helt til grænsen


Egentlig var det Simon der havde fået æren for at stå for tirsdagens træning, men jeg fik hurtigt kuppet mig ind, skrottet AimHighs træningsprogram(lidt for ensformigt efter 3-4 uger med det samme), og planlagt et træningspas der ville sikre at ingen havde kræfter når vi var færdige.

Så jeg dukkede op til Femvejen og kørte afsted med en licensgruppe på en 6-7 mand. Vi kørte ud til AB's baner hvor vi startede første interval. Ganske simpelt for lige at få åbnet benene op til den efterfølgende udfordring. Så 3x 6-54 sprinter. 6 sekunders fuld gas, og så 54 sekunders trilleri hvor benene lige bliver spolet lidt igennem.

Herfra kørte vi af Kolle Kolle over til Flyvestationen. Her skulle vi køre 2 omgange fuld gas som en enkeltstart. Svarer til ca. 10,3 km. Efter at jeg havde brugt et par dage på at finde ud af hvordan man smartest gjorde det ift. tidstagning, gik det planmæssigt og jeg kunne sætte af som første mand, og være der til at at tage imod de andre. Selv kørte jeg den på 16.12, og blev toer. Jesper H bankede en fantomtid af på 15.27 hvis jeg ikke husker helt forkert. Dog skal det siges til mit forsvar at mine ben ikke var helt på toppen

Da alle var kommet igennem trillede vi ned af landingsbanen og fik gang i benene igen. For enden startede vi et rulleskift op, og det kørte faktisk rigtig fint. Der lå nogle triatleter og trænede derude også, og i rulleskiftet hentede vi dem ind én for én. Da vi havde kørt en omgang, blev tempoet sat op og der blev kørt med alt hvad vi overhovedet havde. Alt blev simpelthen presset ud i skiftet, og så fløj afsted.

Da intervallet var slut kørte vi over til Skovlystvej hvor vi skulle køre et fast gear interval - 39/16 eller 34/14 alt afhængig af hvad man kører med. Intervallet var på ca. 3.30 minutter, og er genialt fordi man virkelig kommer op og ramme en mega høj kadance undervejs, men også skal køre Froome agtige angreb når man prøver at sætte de andre fordi den eneste måde at gøre det på er ved at køre en højere kadance.

Videre over til Christianshøjvej hvor dagens måske værste interval skulle køres. Angreb på bakken, og så holde stram kæde hele vejen ind til Ganløse. Folk blev sendt afsted med lidt mellemrum, men allerede på bakken var vi en stor flok der var samlet. Jeg syntes at jeg havde sagt at vi skulle køre rundt hvis vi blev samlet, men det var jeg åbenbart den eneste der havde hørt Jeg trak og jeg trak, og der var bare ingen der kom op foran. Pludselig angreb Simon og fik Jesper med på hjul. Jeg fik lukket hullet, og lagde mig så i front igen, viftede med armen for at signalere at den næste skulle komme frem, men nej. Så jeg blev bare ved med at holde mit pres, og så kunne de andre køre deres. De angreb også med en km's penge til Ganløse skiltet, og hvem der reelt vandt den ved jeg ikke, men tror måske at det var Jesper der med et sent angreb på bakken fik hentet Simon.

Opsamling med de andre, og lige forklare hvad der var meningen, og skåret ud i pap at hvis vi blev samlet så skulle vi køre rundt med stram kæde. Ikke noget med at ligge på hjul, og så ville løbet blive givet frit ved højresvinget ind mod Drive In bioen.

Så andet interval blev kørt fra bunden af Tyren. Maria, Stig og Christian blev sendt afsted med et forspring, for de var noget mærkede, og jeg startede så som sidste mand. På toppen havde jeg hentet dem alle, gik i front og trak. Jeg havde Jesper med på hjul som kort tid efter kom frem og tog sin føring, og så skete der ikke mere. De andre var vidst pressede, så det var kun Jesper og jeg der deltog i føringsarbejdet, og det var sgu egentlig fint nok. Nogle føringer på 10-15 sekunder med fuld pedal, og så tog den anden over. På den lille bakke ved søen skulle jeg overtage efter Jesper, men da jeg var halvt oppe på siden af ham gav han den lige lidt ekstra, og så måtte jeg lige finde ind på hjul igen, inden jeg kunne tage fronten. Det var så også sidste gang at der var nogen der kom foran mig i den omgang. Da vi drejede til højre råbte jeg at løbet var frit, men der skete ikke noget. Jeg valgte at holde presset, og kunne se på skyggerne at jeg havde et par mand lige bag ved mig. Da vi nærmede os bakken var jeg sikker på at der ville komme et angreb, så jeg rejste mig op og hævede lige tempoet endnu engang. Ikke som sådan et angreb, bare lige for at få lidt ekstra fart på. Da vi ramte bakken huggede jeg igennem og regnede med at Jesper H ville komme flyvende bagfra, men da jeg ramte toppen var jeg stadig i front. Jeg kiggede mig bagud da jeg mente at intervallet var slut, og så til min overraskelse at det var Stig der havde hængt på. Jesper var simpelthen kogt over til sidst.

Det var egentlig meningen at vi skulle have kørt 2 omgange på Lille Tyren, men tiden var knap, så det droppede vi. Til gengæld skulle vi køre et sidste interval ind mod Farum med mål lige ved byskiltet. Da vi kom rundt i svinget var jeg lidt sen til at opdage noget som helst, så pludselig lå Maria, Simon og Stig helt i front. Jeg måtte så igang med at lukke hullet, og fik det også gjort. Men knap var vi kommet op før jeg hørte lyden af højprofilhjul der accelererer. Det var Jesper der udnyttede farten til at lave et ryk, og så skulle jeg ellers med. Det samme gjorde Simon og Stig. Simon var den første der fik kontakt, og Stig og jeg lå så ved siden af hinanden og boksede lidt om at få pladsen bag Simon. Simon åbnede lidt langt ude fra, og jeg fik bokset Stig væk så jeg kunne komme op til ham. Jeg frygtede lidt at den var tabt, men da jeg havde 1,5 meter op til Simon valgte jeg at trykke ordentlig igennem. Jeg gik forbi ham med brændende lår og kunne snuppe byskiltet. I det jeg holdt op med at træde kunne jeg bare mærke hvor ondt mine ben gjorde. Det var helt vild.

Herfra trillede vi hjem igennem Hareskoven og op til ABs baner. På broen over stationen kørte jeg et Chris Froome angreb hvor jeg bankede afsted med 130 omdrejninger/min og fuld gas. Den fik jeg helt for mig selv. Da vi nåede Lyngby havde jeg kørt 98 km, så det var oplagt lige at køre lidt ekstra for at få den op på 100. Jeg kørte så lidt forkert undervejs, og endte på ca. 105




Det er meget tydeligt at se på pulsgrafen at det har været en træning hvor der har været smæk på undervejs, og samtidig restitution mellem hvert interval. I dag kan jeg også mærke at jeg er mærket. Jeg er træt, og mine ben er ømme. Med andre ord var træningen i går rigtig hård, som den trods alt skal være i starten af ugen. Det var halvlange intervaller hvor der virkelig blev gravet dybt. I morgen står jeg igen for træningen, og der bliver det betydeligt kortere intervaller med højere intensitet, og så en masse rul. Der er en del fra klubben der kører til Sverige og kører derovre i weekenden, så de skulle gerne stå knivskarpt til det.

Derudover lader det til at mine Specialized sko bare skulle køres til. I går mærkede jeg således ikke noget synderligt til smerter omkring anklerne, så jeg håber det bare var til tilvænning/tilkørsel.

"Nu vil jeg vise dig hvordan jeg kan angribe med 130 RPM"


Man ved den er gal når selv Jørgen Leth og Henrik Juhl Hansen begynder at give udtryk for at der er noget galt med Froomes præstationer. De er ellers puritanere i ordets videste forstand, og har ofte fremstået meget blåøjede og naive når det har drejet sig om præstationer der næsten har været for gode til at være sande.

Jørgen Leth kaldte endda Froomes præstation for uhyggelig, og ikke mindst "Robotagtig". Egentlig to meget rammende ord om den måde Froome har kørt indtil videre. Selvom Quintana er relativt ny på topniveau, så er han trods alt bygget til at flyve i de høje bjerge. Selvom han sad på hjul i lang tid op af stigningen så tabte han alligevel 30 sekunder på noget ala 2 km, til en rytter der i øvrigt for få dage siden kørte en 33 km enkeltstart i næsten samme tid som Tony Martin.

Har i mødt AICAR?
Froome er tynd, meget tynd. Han mødte endda op til Touren med blodårer der poppede helt uvirkeligt fra hans arme, bare lige for at understrege hvor pillet han egentlig var. Egentlig mere pillet end han virkede i Criterium Dauphiné.

AICAR er et "nyt" stof der skulle fungere helt fantastisk. I teorien er det motion i medicinformat, og designet til at hjælpe mod den stigende fedme i verden. Det skulle have sindssyg effekt mht. præstationsevne og derudover skulle det være enormt effektivt når det gælder vægttab. Undersøgelser på mus viste at mus der fik stoffet kunne løbe 44% længere end mus der ikke fik stoffet - vel og mærket uden at have trænet. Gad vide hvad effekten ville have været hvis man havde kunne træne musene.

AICAR bliver ofte nævnt ifbm. GW1516 som er det stof mange er testet positiv for på det seneste. De har lignende virkninger, man har så dog bare udsendt et varsel om brugten af GW1516 fordi GSK fandt ud af at det kunne være kræftfremkalende.

AICAR kunne indtil for nylig ikke spores ved dopingtests, men eftersigende skulle man nu har en metode der gør det muligt at teste for stoffet. Hvor præcis og om det overhovedet er sandt vides ikke.

Det der dog er interessant er at Chris Froome på meget meget kort tid er gået fra ingenting ud til at bliver 2'er i Vueltaen, 2'er i Touren og nu på vej til at vinde skidtet. Havde han været et kæmpe talent havde vi nok kunne forvente at han havde kørt lidt større præstationer ind inden han kom til SKY, men hans udvikling har taget et kæmpe løft siden ankomsten til SKY. Holdet har forsøgt at optimere end række mindre ting, som så skulle udmønte sig i at små forbedringer. Det er dog pudsigt at han har kunne hæve niveauet SÅ meget på så kort tid. I øvrigt også imponerende at han har kunnet tabe sig så sygeligt meget på relativt kort tid.

Stoffet er relativt dyrt, så det er ikke noget man bare lige går ud og køber. Men Team Sky har så også et af de største budgetter i feltet.

Armstrong vs. Froome
Der er mange parraleller man kan drage mellem de to ryttere, og deres hold. Armstrong vandt ikke særlig meget mere end sin VM medalje fra 1993. Han forsvandt i nogle år grundet sin kræftsygdom, kom tilbage og baskede hele feltet. Chris Froome har ikke rigtig vundet noget af betydning, lige indtil han kom til SKY og begyndte at køre rigtig stærkt.

Da Armstrong begyndte at køre hurtigt hørte vi historier om at det var pga. hans kadance, hans dedikation til det at træne, og ikke mindst hans træner Chris Carmichael. Meget af det viste sig jo så at være et stort cover for en læge der hed Ferrari.

Nu hvor Froome er begyndt at køre hurtigt hører det sammen med hans høje kadance og ændrede træningsmetoder som er sket på baggrund af et samarbejde med en svømmetræner. Spørgsmålet er om vi i fremtiden vil opdage at det også var et cover up?

Jeg snakkede med en anden cykelrytter omkring det, og han holder på at Team Sky bare træner anderledes. Han har selv deltaget i et forsøg på Institut for Idræt hvor han efterfølgende fortalte at de havde trænet på en helt anden måde, og fået gode resultater af det. Det fik mig alligevel til at tænke på om det måske var rigtigt, at Team Sky har fundet de vise sten. Det kunne jeg så slå lidt væk igen i dag, da jeg så at Lars Nybo udtalte at der var noget unormalt ved Froome kontra de andre. I grove træk anklagede han ham ikke for doping, men gik mere ind og kiggede på at Chris Froome generelt klarer sig 5% bedre end hans nærmeste konkurrenter, hvorimod man i maraton, sprint og mange andre sportsgrene snakker under 1% forskel på den bedste og nummer 2. Det kan i øvrigt ses og læses her. Lars Nybo er i øvrigt ham der har stået for det forsøg jeg nævnte tidligere.

Hvorfor jeg tror Froome er dopet
Ingen tvivl om at en rytter som Alberto Contador ikke er på det niveau vi har set ham på før, men mens resten af favoritterne ligger indenfor sekunder af hinanden, så ligger Froome helt for sig selv i fronten med minutter ned til nærmeste konkurrent. Det får altid en til at tro at der er noget der ikke er helt rigtigt.

Hans udvikling har været for hurtig ift. at han i mange år ikke har lavet nogle toppræstationer, eller bare som minimum har gjort sig bemærket.

De andre ryttere bruger udtryk som "fra en anden planet" og "umenneskelig" når de skal beskrive hans præstationer. Der er ingen der ved mere end rytterne i feltet, og netop de udtryk er også blevet brugt om andre ryttere når de har lavet noget der har været utroligt, og som senere er blevet snuppet for doping. Jeg har netop lige set et interview med Bjarne Riis hvor han bliver spurgt til Froomes præstationer, og om han troede at det var for godt til at være sandt. Svaret kom efter et skælmsk smil, og lidt tøven, at det var ikke ham der skulle komme med den slags kommentarer. Generelt virker det som om at en Bjarne Riis tror der er noget der ikke er helt som det skal være når det gælder Froomes præstation.

Han kan træde sindssygt mange watt, også ift. sin vægt, og har tidligere trådt watt/kg tal der ikke burde være muligt med mindre man er dopet.

Selvom han kørte en vild tid på Mont Ventoux i dag, og i øvrigt satte en decideret bjergrytter, var han hverken forpustet og svedte nærmest heller ikke. Quintana, der normalt bor i 3000 meters højde, kollapsede efter etapen. Alberto Contador prustede da han blev interviewet, Fuglsang hostede og hakkede, og det samme gjorde sig gældende for Bauke Mollema. Froome? Han smilede bare.

Derudover er der alle de andre ting jeg allerede har skrevet om - en "hemmelig" dopinglæge der blev afsløret og derefter fyret, watt/kg tal der ikke stemmer overens, tider på bjerge der kun kan blive matchet af ryttere der senere er blevet taget for doping.

Kommer afsløringen?
100 meter løberen der har løbet årets næsthurtigste tid, Tyson Gay, har i dag bekræftet at han er testet positiv for et unavngivet stof. Ligeledes går der et rygte på at den jamaicanske 100 meter løber Asafa Powell og 4 andre jamaicanske løbere er testet positiv. Så længe vi ikke ved hvilket stof der er tale om er det selvfølgelig svært at konkludere noget på det. Men det er da lidt pudsigt at der lige pludselig er 6 løbere der er testet positiv for et ukendt stof, på mere eller mindre samme tidspunkt. Kan man håbe på at det franske antidoping agentur også har styr på nogle af de nye stoffer, og at dem der benytter sig af dem bliver snuppet. Sidste år blev Frank Schleck snuppet på 2. hviledag....

Hvad skal konkurrenterne gøre?
Men hvad nu hvis Froome og Team Sky rent faktisk er rene, og bare har opfundet den dybe tallerken indenfor træning? Hvad skal de andre konkurrenterne så gøre? Jeg tror umiddelbart at de skal bede til vejrguderne og håbe på regnvejr herfra og resten af turen til Paris. Etapen med Alpe D'Huez i regnvejr ville være ond mod Chris Froome.

Helt til grænsen


Egentlig var det Simon der havde fået æren for at stå for tirsdagens træning, men jeg fik hurtigt kuppet mig ind, skrottet AimHighs træningsprogram(lidt for ensformigt efter 3-4 uger med det samme), og planlagt et træningspas der ville sikre at ingen havde kræfter når vi var færdige.

Så jeg dukkede op til Femvejen og kørte afsted med en licensgruppe på en 6-7 mand. Vi kørte ud til AB's baner hvor vi startede første interval. Ganske simpelt for lige at få åbnet benene op til den efterfølgende udfordring. Så 3x 6-54 sprinter. 6 sekunders fuld gas, og så 54 sekunders trilleri hvor benene lige bliver spolet lidt igennem.

Herfra kørte vi af Kolle Kolle over til Flyvestationen. Her skulle vi køre 2 omgange fuld gas som en enkeltstart. Svarer til ca. 10,3 km. Efter at jeg havde brugt et par dage på at finde ud af hvordan man smartest gjorde det ift. tidstagning, gik det planmæssigt og jeg kunne sætte af som første mand, og være der til at at tage imod de andre. Selv kørte jeg den på 16.12, og blev toer. Jesper H bankede en fantomtid af på 15.27 hvis jeg ikke husker helt forkert. Dog skal det siges til mit forsvar at mine ben ikke var helt på toppen

Da alle var kommet igennem trillede vi ned af landingsbanen og fik gang i benene igen. For enden startede vi et rulleskift op, og det kørte faktisk rigtig fint. Der lå nogle triatleter og trænede derude også, og i rulleskiftet hentede vi dem ind én for én. Da vi havde kørt en omgang, blev tempoet sat op og der blev kørt med alt hvad vi overhovedet havde. Alt blev simpelthen presset ud i skiftet, og så fløj afsted.

Da intervallet var slut kørte vi over til Skovlystvej hvor vi skulle køre et fast gear interval - 39/16 eller 34/14 alt afhængig af hvad man kører med. Intervallet var på ca. 3.30 minutter, og er genialt fordi man virkelig kommer op og ramme en mega høj kadance undervejs, men også skal køre Froome agtige angreb når man prøver at sætte de andre fordi den eneste måde at gøre det på er ved at køre en højere kadance.

Videre over til Christianshøjvej hvor dagens måske værste interval skulle køres. Angreb på bakken, og så holde stram kæde hele vejen ind til Ganløse. Folk blev sendt afsted med lidt mellemrum, men allerede på bakken var vi en stor flok der var samlet. Jeg syntes at jeg havde sagt at vi skulle køre rundt hvis vi blev samlet, men det var jeg åbenbart den eneste der havde hørt Jeg trak og jeg trak, og der var bare ingen der kom op foran. Pludselig angreb Simon og fik Jesper med på hjul. Jeg fik lukket hullet, og lagde mig så i front igen, viftede med armen for at signalere at den næste skulle komme frem, men nej. Så jeg blev bare ved med at holde mit pres, og så kunne de andre køre deres. De angreb også med en km's penge til Ganløse skiltet, og hvem der reelt vandt den ved jeg ikke, men tror måske at det var Jesper der med et sent angreb på bakken fik hentet Simon.

Opsamling med de andre, og lige forklare hvad der var meningen, og skåret ud i pap at hvis vi blev samlet så skulle vi køre rundt med stram kæde. Ikke noget med at ligge på hjul, og så ville løbet blive givet frit ved højresvinget ind mod Drive In bioen.

Så andet interval blev kørt fra bunden af Tyren. Maria, Stig og Christian blev sendt afsted med et forspring, for de var noget mærkede, og jeg startede så som sidste mand. På toppen havde jeg hentet dem alle, gik i front og trak. Jeg havde Jesper med på hjul som kort tid efter kom frem og tog sin føring, og så skete der ikke mere. De andre var vidst pressede, så det var kun Jesper og jeg der deltog i føringsarbejdet, og det var sgu egentlig fint nok. Nogle føringer på 10-15 sekunder med fuld pedal, og så tog den anden over. På den lille bakke ved søen skulle jeg overtage efter Jesper, men da jeg var halvt oppe på siden af ham gav han den lige lidt ekstra, og så måtte jeg lige finde ind på hjul igen, inden jeg kunne tage fronten. Det var så også sidste gang at der var nogen der kom foran mig i den omgang. Da vi drejede til højre råbte jeg at løbet var frit, men der skete ikke noget. Jeg valgte at holde presset, og kunne se på skyggerne at jeg havde et par mand lige bag ved mig. Da vi nærmede os bakken var jeg sikker på at der ville komme et angreb, så jeg rejste mig op og hævede lige tempoet endnu engang. Ikke som sådan et angreb, bare lige for at få lidt ekstra fart på. Da vi ramte bakken huggede jeg igennem og regnede med at Jesper H ville komme flyvende bagfra, men da jeg ramte toppen var jeg stadig i front. Jeg kiggede mig bagud da jeg mente at intervallet var slut, og så til min overraskelse at det var Stig der havde hængt på. Jesper var simpelthen kogt over til sidst.

Det var egentlig meningen at vi skulle have kørt 2 omgange på Lille Tyren, men tiden var knap, så det droppede vi. Til gengæld skulle vi køre et sidste interval ind mod Farum med mål lige ved byskiltet. Da vi kom rundt i svinget var jeg lidt sen til at opdage noget som helst, så pludselig lå Maria, Simon og Stig helt i front. Jeg måtte så igang med at lukke hullet, og fik det også gjort. Men knap var vi kommet op før jeg hørte lyden af højprofilhjul der accelererer. Det var Jesper der udnyttede farten til at lave et ryk, og så skulle jeg ellers med. Det samme gjorde Simon og Stig. Simon var den første der fik kontakt, og Stig og jeg lå så ved siden af hinanden og boksede lidt om at få pladsen bag Simon. Simon åbnede lidt langt ude fra, og jeg fik bokset Stig væk så jeg kunne komme op til ham. Jeg frygtede lidt at den var tabt, men da jeg havde 1,5 meter op til Simon valgte jeg at trykke ordentlig igennem. Jeg gik forbi ham med brændende lår og kunne snuppe byskiltet. I det jeg holdt op med at træde kunne jeg bare mærke hvor ondt mine ben gjorde. Det var helt vild.

Herfra trillede vi hjem igennem Hareskoven og op til ABs baner. På broen over stationen kørte jeg et Chris Froome angreb hvor jeg bankede afsted med 130 omdrejninger/min og fuld gas. Den fik jeg helt for mig selv. Da vi nåede Lyngby havde jeg kørt 98 km, så det var oplagt lige at køre lidt ekstra for at få den op på 100. Jeg kørte så lidt forkert undervejs, og endte på ca. 105




Det er meget tydeligt at se på pulsgrafen at det har været en træning hvor der har været smæk på undervejs, og samtidig restitution mellem hvert interval. I dag kan jeg også mærke at jeg er mærket. Jeg er træt, og mine ben er ømme. Med andre ord var træningen i går rigtig hård, som den trods alt skal være i starten af ugen. Det var halvlange intervaller hvor der virkelig blev gravet dybt. I morgen står jeg igen for træningen, og der bliver det betydeligt kortere intervaller med højere intensitet, og så en masse rul. Der er en del fra klubben der kører til Sverige og kører derovre i weekenden, så de skulle gerne stå knivskarpt til det.

Derudover lader det til at mine Specialized sko bare skulle køres til. I går mærkede jeg således ikke noget synderligt til smerter omkring anklerne, så jeg håber det bare var til tilvænning/tilkørsel.