Morten D

Universiaden 2013

Onsdag den 10. juli blev det endelig min tur til at løfte. Det er stadig en udfordring for mig at skulle holde mig nede, men jeg kan mærke at det bliver lettere. Det er ikke så let at gå fra at være trunte i 75 kg til “hakket” i 69 kg. Lol. Søren sagde udtrykkeligt til mig inden jeg rejste: “Du vover på at gå op i 75 kg, du har bare at blive nede”. Som sagt, så gjort. Da alle de andre piger bare kunne spise uden hæmninger, var det hårdt at skulle afstå fra alverdens lækkerier, som der bliver serveret i det overdådige spisetelt. Jeg har kontrolvejet mig hver morgen og jeg var ved at blive nervøs, da jeg kun havde smidt 50 g fra den ene dag til den anden og stadig havde et kg igen. Dagen inden konkurrencen vejede jeg dog 67,85 kg, så der var (næsten) frie tøjler i spiseteltet. På konkurrencedagen vejede jeg igen 67,85 kg og det var perfekt, da jeg så kunne spise en sufficient morgenmad og stadig være cut til indvejning kl 12.30.

Jeg vejede ind på 68,45 kg og da den foregående vægtklasse var forsinket, havde jeg ganske god tid. For ikke at freake helt ud lå jeg og hyggede på en massagebriks med musik i ørene. Roland og jeg havde kørt opvarmningen igennem to dage inden, så vi havde helt styr på den og da jeg kom igang, gik det rigtig godt. Jeg havde meldt 60/80 som startvægte for at være virkelig konservativ. Træk blev dog hurtigt hævet til 64 kg og det føltes let. Derefter gik jeg for at få en ny stævnetop og jeg fik godkendt 68 kg. Herefter blev 71 kg sat på stangen, men den sad desværre fremme omend den føltes meget let. Hvis jeg havde haft et forsøg mere, havde den helt sikkert siddet der!



Opvarmningen til stød gik også rigtig godt. Jeg hævede mit første forsøg til 85 kg som jeg fik godkendt. Herefter gik jeg på 88 kg, som blev godkendt 2-1. 91 kg kom på stangen og jeg fik vendt vægten, men jeg kunne ikke rejse mig med den. Jeg ramte desværre ikke mit bounce og jeg tror, det er fordi, jeg har tendens til at slacke lidt i vendingen, da det altid er det, jeg har haft nemmest ved. Next time baby!



Jeg endte med en total på 156 kg, hvilket er tangering af min rekord i tokamp og det kan jeg kun være tilfreds med. Min kropsvægt var lavere end sidst og dermed er det ny top på sinclairpoint. Det er et stort stævne og helt anderledes i forhold til de små stævner i Danmark og jeg havde et anstændigt forsøg på 71 kg i træk og 91 kg i stød. Det har uden tvivl givet mig en masse rutine til de kommende store stævner i dette år!

Den nye sten. Herligt stykke legetøj. Min kone synes jeg er fjollet. Det er jeg også lidt...

I dag bød jeg på idiotmandsidiottræning i forhaven. I forhaven kan man nemlig tage blusen af uden at de gamle damer bliver liderlige. De gamle damer kan nemlig kigge med i baghaven, men ikke i forhaven.
Så det gjorde vi, Blackice, Mr. Specialised og undertegnede.
Jeg er god til at bruge mine ben, Specialised har en god psyke og Blackice foreviste enormt flotte trisser og en imponerende stående decline bench!
Ført opvarmning med log på ca. 50 kg. xxx løft.
Så mere opvarmning med log.
Så Singles 1 RM. opbygning:
77
79,5
87
92 - tangerende gammel PR og nem!
97 kg.! BANG!!! Ny PR! + 5 kg.
99,5 kg. - missx2
Sidste 2 misses blev jeg svimmel og sidste forsøg satte jeg mig lige på røven. NOK!
Så 5x5 m. 72 kg. log. Sidste skulle have været all out, men pga. lidt gokgok i den ene skulder fra noget enarmspres for noget tid siden, var stabiliseringen og følelsen med højre ikke ok. Sidste sæt blev 10x72 kg. OK
Det var en herlig dag med gode halvnøgne fyre, prot.shakes efterfølgende og så tog det allerhelvedes lang tid på grund af al den kærlighed vi udøste på hinanden (no homo).
Bagefter kravlede jeg i mit tykke reb, som mr. Specialised har sat fast i et træ i baghaven. Ca. 8 ture op og ned... turene er ret korte og det var med fokus på højre skulderblads stabilisering. Det virkede godt.
Her er to versioner af logpress og også forklaringen på, hvorfor jeg sluttede på 97 kg. og Blackice lå 14 kg. under.

Nemlig :-)
Selv med to punkteringer undervejs lykkedes det mig at få sat en solid tid, så det er en glad pige der nu ligger med stængerne oppe og fordøjer dagens indtryk.
Race rapport følger når jeg lander i DK igen:-)

Tillykke! Det et jo fantastisk

Arh, det er dejligt, at doktoren er tilbage på MOL!
Jeg føler godt nok en del glæde ved mobilitetstræning a la Kstar (mobilitywod), men hvis dén slags der har bare nogenlunde samme effekt, så er jeg kunde!
Flow-delen leder i øvrigt tankerne hen mod yoga-solhilsen. Dengang jeg kunne tage mig sammen til at lave solhilsener jævnligt, føltes det helt rigtigt, så måske jeg skal forsøge at få indarbejdet flowet i min opvarmning.

He, he ...

En anden ting hvad angår det at udøve senior-løfteri er, at hviledagene bare ER mere vigtige. Og det føles godt for leddene at have holdt fire dages pause fra den tunge træning.
En som jeg burde nok træne full-body to gange om ugen for at opnå optimal balance mellem slid og restitution.
Når jeg træner mere er det ikke kroppens behov, men sjælens. Og måske kunne man finde et alternativ, fx et intensivt yoga-lign. program at smide ind x 1 om ugen og så ellers gå og cykle?
En artikel fra DJ om netop dette emne:
http://www.t-nation.com/free_online_article/most_recent/2_times_a_week_for_twice_the_gains&cr=
Fra Charles Staley:
http://www.t-nation.com/free_online_article/most_recent/twice_a_week_lifting_for_convicts
En brutal version:
http://www.t-nation.com/free_online_article/most_recent/531_and_rest_pause_a_six_week_challenge&cr=

Skader sucks big-time og det at undgå disse betyder tiltagende meget jo mere "moden" man bliver som løfter ;)
Det er et godt udgangspunkt, at vælge øvelser fra listen og så se hvilke øvelser der kan supplerede med.
For mig handler det også om frekvensen af visse øvelser. Jeg kan godt dødløfte og køre dips én gang om ugen, men mere end det er et problem. D. Bænkpres og hip-thrusts kan jeg i modsætning fx køre x 2.
Og modifikationer af øvelser kan også gøre dem mere led-venlige. Jeg tåler fx langt bedre Chins og Pull-ups med smalt (15 cm) greb end bredt greb.
Rammer det ryggen mindre? Måske, men who cares, hvis jeg kan gøre det to gange om ugen i de næste 40 år?

VM Classic Powerlifting 2013 - Suzdal Russia

Så er der skrevet en lille beretning på vores hjemmeside

http://www.hvidovrestyrke.dk/reportage-fra-vm-raw-classic-powerlifting/

Af yderligere noter fra stævnet:
Ja, VM raw er stævne uden udstyr, men reglerne for knækogere muliggør at der kan hentes noget. Russerne er fuldt sponsoreret af mærket SBD og de har leveret knækogere til det russiske landshold, som overholder de lovlige 7 mm neoprehn tykkelse. Vi kunne dog se at russerne skulle have plastikposer på benene og to store russiske hjælpere til at trække dem på, og mindst ligeså mange hjælpere til at hive dem af igen . Det er lidt uvist hvor meget de giver. Mindst 10 kg vil jeg gætte på, men måske mere, og det tager løftere jo selvfølgelig med, hvis reglerne muliggør det.

Så var det iøvrigt sjovt at se løftere som kom helt fra stillehavsøerne Nauru, samt Samoa. De har en helt anden fysik, som er ekstremt underkropsspecifik. Kæmpe lår og hofter som aldrig er set mage, samt kost bestående af powerkokosnødder. Det giver en 160 kg fordelt på cirka 170 cm højde og en squatfysik som er svær at matche. Een af løfterne stod da også og varmede op med 320 kg raw uden at hans hjælpere gad ulejlige sig med at spotte hans åbenbart 100% sikre opvarmningsløft. Han startede da også nemt på 350 kg raw og sprang derefter til 380 kg raw, hvilket desværre lige præcis var for meget til at locke ud i toppen. Jeg er sikker på vi snart ser en del squat rekorder fra disse øer, medmindre der kommer styr på kokosnødderne.
Til næste år kommer de store drenge til fadet og vil formentlig pisse deres territorie af når der ikke er et World Games at satse på. Carl Yngvar, Testov og de andre store russere og Ukrainere vil formentlig dukke op i Kazakstan for at lave den første anerkendte raw total over 1000 kg.

For 5-6 år siden sad jeg på disse sider.

Jeg vejede 132 kg. og var deprimeret over mig selv, fordi selvværdet nu engang er helt i bund i sådan en situation. Jeg var på et tidspunkt så langt nede, at jeg overvejede om tilværelsen var det hele værd. Jeg fandt trøst i at se, via Motion-Online.dk, at jeg ikke var den eneste, der havde problemer med vægten. Jeg var altså derhenne, hvor andres ulykke var den eneste trøst.

Det tog mig noget tid at få taget mig sammen til at ændre min livsstil, mest fordi jeg forbandt det med tanken om sult, ubehagelig træning og afsavn. Og alt dette mens, man måtte give afkald på en masse socialt, fordi man ikke kan drikke øl i samme omfang som andre, når man taber sig. Jeg prøvede lidt forskellige måder og "tankesystemer" (den grundlæggende approach man har inde i sit hoved). Det begyndte lige så stille at vende, da jeg fik anskaffet mig en motionscykel og gav den en times opmærksomhed på daglig basis. Min kost var dog stadig elendig. Jeg spiste ikke så meget som før, men stadig de samme dårlige ting.

På et tidspunkt havde jeg tabt mig 10 kg. på den måde, og jeg fandt tilbage til Motion-Online.dk, som jeg fulgte intenst derefter. Jeg havde på dette tidspunkt været på mental slankekur i et halvt års tid, og undrede mig over alt det jeg hørte om folk, der tabte sig meget hurtigt. Det kunne jeg slet ikke genkende. Der gik det op for mig, lidt efter lidt, at det var kosten den var gal med. Jeg fulgte siderne og fik sat mig grundigt ind i kostaspektet, og i løbet af det næste halve år røg jeg ned på 100 kg.

Oprindeligt, da jeg var på 132 kg., var 100 kg. min målsætning. Men efterhånden som jeg nærmede mig de 100, så fik jeg mod på mere. Derfor satte jeg 85 kg. som et nyt mål. Hvad jeg dog ikke havde taget højde for på dette tidspunkt var, at en slankekur (som det var på det tidspunkt) slider ekstremt meget mentalt, fordi man er i et stadie, hvor mad og motion betyder forholdsvist meget. Man er simpelthen mentalt slidt ned af det, og derfor gik det fuldstændig i stå omkring de 100 kg. Jeg fik løbende overbevist mig selv om, at folk på 100 kg. jo ikke er tykke. Min kost blev langsomt dårlig igen, som følge af alle de afsavn jeg havde lidt, men eftersom jeg talte kalorier så gik det aldrig helt galt. Der lå stadig en nagen i mit baghoved om, at jeg gerne ville tabe mig det sidste. Omkring nytår, hvor jeg var på 105 kg. (jeg havde fået en kæreste, som lavede god mad), besluttede jeg mig for, at NU skulle det være.

Jeg ændrede min kost permanent: Scrambled Eggs med skinke/bacon/kylling mindst en gang om dagen, og i udgangspunktet proteinholdig kost. Jeg skar ned på min store last franskbrød, ligesom jeg holdt mig stort set fra pizza og anden fastfood. Den eneste acceptable last har været alkohol.

I dag viste vægten så 87 kg. og jeg fandt et billede af dengang jeg var størst. Hold kæft en forskel. Næste mål er nu en syv kg. mere hen over sommeren, og det bliver intet problem, fordi kosten nu er helt på plads. Det er så stort set kun motionen, der regulerer, hvor hurtigt jeg ønsker at tabe mig. Og det i sig selv er en stor motivator.

Motion-Online har været mig en stor hjælp i hele mit forløb. At kunne læse om andres erfaringer, gode såvel som dårlige, har været givende. Jeg har fået tilegnet mig en stor viden om kost, som også kan tilskrives sidens brugere. Det vil jeg gerne sige tak for. Jeg håber, at denne historie kan være et lys i mørket for de mennesker, der sidder derud som 132 kg. eller større, og overvejer om det er det hele værd. For når sandheden skal frem, så var det en historie som denne, der i sin tid satte mig igang.

Jeg lovede mig selv, tilbage i 2007, at når jeg en dag "nåede i mål", så ville jeg lave en lignende historie. Det være hermed gjort! Nyd livet og tak!

Konos Pokalstævne 2013

Lørdag den 25. maj stod den på pokalstævne i Odense.
Som man har kunne læse i min logbog, har jeg siden DM i februar været seriøs med at skulle gå en vægtklasse ned fra -75 kg til -69 kg. Det kom sig egentlig af to grunde. 1) Jeg hader min krop når jeg vejer 75 kg og jeg føler mig fed. 2) Jeg ville gerne lave krav til EM for U23 og det er lidt nemmere i 69 kg klassen.
I november lå jeg på ca. 75,5 kg og der begyndte jeg at tænke på at smide lidt vægt. Op til DM var det dog ikke super seriøst, da jeg alligevel ikke kunne nå at ramme 69 kg. De seneste tre måneder har jeg så knoklet for at komme af med kiloene. Har opført mig som en ægte BB'er, haft æggehvider på dunk i køleren, køletaske med tupperware med mig, pillebox fra apoteket med supps, lavet fastet power walk om morgenen, you name it Fandt under forløbet også ud af, at jeg ikke skal indtage mælkeprodukter, hvis jeg skal ned i vægt. Så ved man det!

Nå men ugen om til stævnet kørte jeg væskeudtømning og fredag spiste jeg kun en begrænset mængde mad og drak stort set ikke noget, derudover havde jeg lige en eksamen, der skulle klares, så jeg havde hovedet fyldt. Var ret nervøs for ikke at veje ind i 69 kg og morgenvægten fredag var 69,3 kg. Jeg følte mig som en regnorm fredag aften og gik tidligt i seng. Lørdag morgen sagde vægten 68,5 kg - hurra - så jeg spiste lidt morgenmad og drak kaffe. Vi kørte tidligt ud på Risingskolen, hvor stævnet blev holdt, for at jeg kunne prøve vægten lidt inden indvejning. 68,2 kg så jeg spiste lidt af min medbragte mad og drak en særlig shake, som min ven Morten mente jeg skulle prøve, da den eftersigende skulle være god for glykogenlagringen. Den bestod af 20 g whey, 5 g kreatin og 5 g MCT (kokosmælk). Jeg undlod at bruge koffein som han desuden havde anbefalet, da mine nerver ikke har godt af det

Jeg blev herefter vejet ind på 69,6 kg. FEDT. Herefter fik jeg fyldt nogle gode ting i hovedet og derefter lavet lidt mindfulness meditation, bare for at få styr på min accelererende hjerterytme og overfladiske vejrtrækning.

Målet med konkurrencen var at lave C-krav til EM. I 69 kg klassen er kravene 147 kg i total og B-kravene er 152 kg. Da 152 kg var 1 kg over min PR i 75 kg klassen, var målet bare at få C-kravene, hvertfald i mine nummer 2 løft.

Træk
Opvarmningen til træk gik nogenlunde og min trækserie blev:
60 kg - 63 kg - 66 kg
60 kg var et lidt ustabilt løft. Jeg gik på 63 kg, da det bare var vigtigt for mig, at få nogle kilo med videre til stød. 63 kg gik fint og der blev sat 66 kg på, som jeg også fik godkendt 3-0. 66 kg var det teknisk bedste løft, kun 1 kg under min PR. Jeg følte mig faktisk ret flyvende på trods af lavere kropsvægt og mine lidt shaky træk!



Stød
Opvarmningen gik skide godt og jeg følte mig virkelig stærk. Da jeg jo havde lavet 66 kg i træk, skulle jeg kun have 81 kg i stød for at kvalificere mig til EM og min stødserie blev derfor således:
81 kg - 86 kg - 90 kg PR! +2 kg
81 kg var virkelig nemt. Derfor tog vi chancen og satte 86 kg på der blev godkendt 3-0. Det var B-kravene til EM og jeg var virkelig glad. I 3. forsøg gik vi all-in og satte 90 kg på som ville være PR med 2 kg. JERK BIG OR DIE TRYIN'! Det blev godkendt 2-1, selvom der manglede en smule stabilitet. FEDT!




Total: 156 kg - PR +5 kg.

Konklusion: Pisse godt stævne. Jeg var 100 % mentalt fokuseret i alle mine løft, følte mig ikke slap på noget tidspunkt og alle mine løft blev godkendt. Jeg formåede at løfte 4 kg over B-kravene og lave ny PR i tokamp med 5 kg. Jeg kan vist ikke være andet end helt tilfreds! Jeg vandt desuden på Sinclair for kvinder i -69 kg til +75 kg og jeg er rykket op på den danske rangliste, så jeg nu ligger på en 6. plads. Great success!
Jeg undskylder desuden for den lidt for fyldestgørende stævnereportage

Dagens løb: DM 100 km -> tid: 11:08 -> Dansk mester for veteraner. Beretning følger.

EM Plzen 2013

Så er der beretning fra EM

http://www.hvidovrestyrke.dk/nye-rekorder-til-sune-bak-ved-em-2013/

Her er der links til mine løft

Squat:

315 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20squat%20315.flv&s=alfa
325 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20squat%20325.flv&s=alfa
335 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20squat%20335%20dansk%20rekord.flv&s=alfa

Bænkpres:

240 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20b%e6nk%20240.flv&s=alfa
250 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20b%e6nk%20250.flv&s=alfa
255 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20b%e6nk%20255.flv&s=alfa

Dødløft:
300 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20d%f8dl%f8ft%20300.flv&s=alfa
312,5 kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20d%f8dl%f8ft%20312,5.flv&s=alfa
317,5kg: http://aak.powerliftingdb.com/?f=EM%202013&flash=Sune%20d%f8dl%f8ft%20317,5%20miss.flv&s=alfa

Alt ialt en total på 902,5 kg, som var ny dansk rekord og 539 wilks point. Det rakte til en samlet 8. plads i et stærkt felt.

Tirsdag d. 30. april 2013
Dagen for operationen.
Nu har jeg i 3 år haft problemer i hoften, startende ved Copenhagen Challenge i 2010.
Det endte op med en operation tirsdag.
Kom i narkose kl 07.15 og de holdt mig i narkose over 5 timer, da de fandt alt muligt ragelse der var galt inde i hoften.
Da de åbnede viste det sig at ledlæben var helt løs og svuppede rundt.
Den blev fikseret med nogle kroge og sat på plads igen.
Derefter var der "godartet svulst" på lårbensknoglen. Med andre ord dannedes der mere knogle, så lårbensknoglen var blevet for tyk og ikke havde plads nok - hvilket gav mig mine symptomer på inflammation konstant.
Så blev 3 års arvævsdannelse omkring leddet fjernet, og nogle cyster oppe i hofteleddet fjernet.
Det hele tog som sagt 5 timer, og da jeg vågnede var jeg helt totalt groggy.
Kom hjem om aftenen, og har ligget på sofaen siden da, bevæbnet med morfin i lange baner.
Jeg var så lettet over at de fandt så meget der var galt da de åbnede til hofte, at jeg bare stortudede da kirurgen fortalt mig om det bagefter.
3 års fortvivlelse over ikke at vide hvad der var galt, ikke at kunne få en diagnose stillet.. så meget at visse folk mente det måske var psykosomatisk... det værste label man kan få på sig.
Jeg var så lettet at jeg i det øjeblik var verdens lykkeligste mand. Så jeg tudede og tudede så det var helt pinligt.. men det var bare lettelse...
Ingen tegn på slidgigt i leddet, så hoften skulle være som ny når jeg engang får genoptrænet.
3 uger med krykker, 4-6 måneders genoptræning og så skulle jeg være klar.
Det er så dejligt!! så fedt!!!

Lillebælt Halvmarathon:
Løb - 21,1km (Tid: 1time og 47min og 36sek)
Mit første løb siden 2007. Jeg vejede 94kg inden løbet og 91,5kg efter løbet selvom jeg havde fyldt godt på undervejs med vand.
Mit mål var at komme under 1.50 og det blev opfyldt. Så er alt ialt super tilfreds :walking:
Dog må jeg også konstatere at det igen er min manglende udholdenhed der var min achilleshæl, for efter ca. 16km begyndte benene at løbe tør for energi. Jeg var derfor nede og gå flere gange de sidste 3-4km De første 12-14km havde jeg 1.40 tidsholderne i sigte og synes jo ikke jeg løb for hurtigt. Men efterhånden begyndte min venstre storetå at gøre pisse naller og en vabel på højre fod begyndte også at drille. Sammenholdt med den begyndende manglende energi gjorde at farten faldt lidt og skulle kæmpe noget for at hænge på dem jeg ellers havde fulgtes med undervejs.
Så flere lange turer i benene og måske en lidt anderledes disponering så er jeg sikker på at jeg var kommet tættere på 1.40 end 1.50.

Det ligner da en hæderlig halvmaraton-tid inden længe!
Nej, det var noget nemmere at træne sig i hegnet før børnene, hvor man bare kunne restituere på sofaen af hjertets lyst. Det kræver overskud at være far med stort F, når man også vil realisere sig selv. Underligt, at der ikke er flere topatleter fra mellemøsten, hvor kvinderne jo må tage sig af ungerne...

Et lille portræt på vores hjemmeside
http://www.hvidovrestyrke.dk/portraet-af-sune-bak/

BWAHAHAHAHAHA!!!! :laugh:
Cat sneg kommentaren, da vi var gået i seng i går. Jeg darede hende at skrive det herinde, da det er den fedeste kommentar jeg har fået på mit DL - EVER!
Hun gjorde det.
Jeg har verdens sejeste kvinde!

Hyr en privat instruktør. Pengene er som regel givet rigtig godt ud ift. skiskole.

Hvis ellers dine bindinger er indstillet rigtigt er det faktisk de langsomme fald, der har det med at æde knæene.

Sørg for en god grundform og tag en øl, når benene bliver trætte ;-)
Air squats, wall sits og sideværts hop over lav forhindring er gode, forberedende øvelser. I hvert fald til ski.

Kræft er kræft og sætter de samme tanker igang uanset hvad. Glad på dine vejne, altid godt at høre de positive historier.

DCO 2013
Nu må jeg også lige dele med folk herinde fra hvordan det gik i lørdags. Resultaterne har jo været offentliggjort noget tid, men i kan da lige få min beretning fra dagen, da jeg selv plejer at læse andre folks beretninger, fra konkurrencer, med stor interesse.
Havde, som jeg også havde skrevet herinde, ikke rigtig trænet siden tirsdag, bortset fra en gymnastiktræning onsdag, samt en opvisningen torsdag. Da vi skulle skrive os ind mellem 7.15 og 7.45, ringede mit vækkeur 5.15, efter en nat hvor jeg ikke havde sovet super meget. Heldigvis havde jeg været forudseende og pakket det meste tøj, samt gjort mad nok til at føde en mindre provinsby klar, til bare at smide i en taske. Valgte med mit utroligt klare sind at køre en omvej, til der hvor jeg skulle mødes med de andre, til trods for at jeg kom lidt sent ud af døren.
Ankommet til stedet, var der ikke så meget andet at gøre end at blive briefet omkring dagen og så holde nogenlunde styr på at få spist noget mad i god nok tid til at jeg kunne have gavn af det. Normalt spiser jeg jo først mit første måltid efter kl 11, men havde i særdeleshed ikke tænkt mig at skulle igennem det cardio-helvede uden energi i tanken. De havde på dagen rykket timecap'en fra 15-18 min. hvilket viste sig at være en ret god idé. Jeg havde håbet at kunne komme lige indenfor de 15 min. men da jeg så de første 2 heats med de andre herrer, kunne jeg dog hurtigt ud fra deres tider fastslå at det ville jeg da bestemt ikke komme til.
Lagde ud i et meget roligt tempo på C2'eren, men følte at jeg måtte holde mig ekstra meget tilbage for at komme op på de 1:35-45 som jeg havde sat mig som mål på 500m - det må helt sikkert have været adrenalinen der spillede et pus. Løbet ude i kulden var langt værre end jeg havde ventet, kunne slet ikke få pulsen ned i samme grad som jeg havde håbet. Da vi nåede til de 21 thrusters blev jeg for alvor sat, havde godt ventet at jeg ville have problemer der, men var endnu mere ramt end forventet. Resten var bare en kamp - det lykkedes mig at overhale en anden på de sidste 400 meter løb og kom ind i 16:42, hvilket gav mig en samlet 21. plads - lige uden for cuttet til WOD #3.
WOD #2 var lidt en joker. Den var jo tung, så burde på den led være et sted jeg skulle hente noget af det tabte fra den første, givet min vægt og størrelse. Men da jeg ikke har teknikken til VL, så var mine forventninger ikke super høje. Heldigvis var det jo CF-regler, ellers vil jeg tvivle på at jeg kunne have fået så meget som et enkelt løft godkendt. Ladder'en startede på 70kg og steg med 5 kg op til 140. 50 sek til at gennemføre et snatch samt clean & jerk. 3 point for snatch, 1 for clean og 2 for jerk. Inden jeg gik ind var det højeste jeg nogensinde havde fået over hovedet med snatch-grip 75 kg. Stolede ikke nok på min OH-squat så min taktik var bare at muscle-snatche og så se hvor langt det kunne få mig. Både 70 og 75 røg op så jeg nærmest måtte holde ekstra godt fat på dem i toppen - god start. Det lykkedes mig af uransaglige årsager at fortsætte med denne teknik hele vejen til 95kg som jeg så failede. Undervejs havde folk så også kommenteret min taktik med at presse vægten op fra mit clean til over hovedet. Men ja det var på ingen måde et forsøg på at spille smart, men kan seriøst ikke finde ud af at jerke. Holdt mig derfor til hvad jeg da vidste jeg kunne. Fik presset 110kg over hovedet og var meget tæt på 115, men blev sindsygt svimmel da jeg rejste mig med den i rack-positionen. Cleanede 120 og failede 125 - der var sgu bare ikke mere gas. Det gav mig en 10. plads i den workout og hev mig op som nummer 14 sammenlagt.
Hermed også en plads i WOD #3 og mit mål med at blive blandt de 20 bedste var opnået. WOD #3 gjorde brug af nogle langrends-stavre-maskiner. Noget løb med 70kg sandsæk og reb-klatring - 10 min. AMRAP. Kom super godt fra start og var første mand fra mit heat der nåede 2. omgang på stavre-maskinen, det lykkedes mig dog at spole snoren til trækket af og måtte vente 10-15 sek på at de fik den fixet. Det lykkedes mig ikke at blive så irriteret over det, men det brød lige min rytme. Begyndte også at få problemer med sandsækken da den gled ned fra skulderen og mere blev holdt i armen, som så var godt brugt til min reb-klatring. Her afhang min teknik nemlig i høj grad af armene fremfor den noget mere effektive teknik der benytter primært ben. En af de kvindelige deltagere skal i den grad have cadeau for at skrige mig ind i ansigtet de sidste 2 omgange stavring - hun fik mig ind i rytmen igen. Endte som nummer 2 i mit heat, men er ikke helt sikker på min samlede placering i denne WOD.
Beholdt dog min 14. plads efter 3. WOD hvilket dermed også endte med at blive min endelige placering til DCO 2013. Tusind tak, endnu engang, til alle der på den ene eller anden måde har hjulpet mig med råd, tips, tricks, instruktion etc. Er super tilfreds og stolt!
Desværre har jeg ikke kunnet finde så mange billeder fra dagen endnu, men de kommer nok, her er dog lige et par stykker der er fra WOD #3.

He, he ...
Det her er jo egentlig ikke sjovt. Men jo, det er det egentlig alligevel ...

Dagens træning: Holstebro Bymarathon.
En rute med 50 højdemeter pr. 7 km og en del glat snesjap ude på ruten, så det blev en ok hård træning. Jeg løb i 3/4 og 2 tynde trøjer alligevel formåede jeg at dehydrere. Jeg ville gerne have et lidt hårdt løb og det blev det, mest af alt hårdt, fordi jeg havde kramper i lægmusklerne adskillige gange på de sidste 15 km, hvilket desværre også gjorde, at jeg satte meget tid til. På positivside er helt klart, at jeg havde mange kræfter på hele løbet og lå komfortabelt til en sluttid på 3.30 men desværre gik jeg i krampe på alle stigningerne på de sidste 15 km og tabte meget tid, men en god oplevelse. Jeg kan jo godt lide når jeg kan mærke mig selv, så fint med kramper og erfaring med, at jeg godt kan løbe en del med kramper også. Tiden blev 3.48.
Super godt træningsløb på en svær rute og med gode hjælpere all over.

Ikke en dårlige pointe Mike, men TS har et specifikt problem, der med ganske lidt arbejde kan løses - hvorfor så ikke gøre det? 2 øvelser, 3x10 hver træning - det tager måske 5-7 minutter.
Resultaterne vil nærmest ikke være til at se kunne man så sige, men kontraargumentet til det vil så være at sådan er det med al (weakpoint)træning. Weakpoints er jo netop områder der responderer dårligt på træning.
En helt anden ting er det mentale aspekt. Til dels er mennesker generelt rigtig glad for at addressere problemer i stedet for at lade stå til.
Festingers teori om kognitiv dissonans fortæller os også at vi er tilbøjelige til at ændre vores hukommelse og opfattelse af situationer for at de passer ind i vores verdensbillede. Hvad betyder det for den trænende? At man med al sandsynlighed vil være mere tilfreds (indbildning eller ej) med områder man tror man giver ekstra opmærksomhed - faktisk kan opmærksomheden alene være med til at gøre en forskel.
I og med at "udgiften" er så begrænset (værste scenarie er ~10minutter tid spildt om ugen) og at en god procentdel af alle trænende som ikke-trænende ville have godt af mere (rotationelt) arbejde til midtsektionen, så kan jeg ærlig talt ikke se hvorfor man skulle lade være.