Elkjærmark

God bedring herfra

Det har du helt sikkert ret i Lars
Det tager mange år med målrettet træning at nå sit potentiale, men uanset hvad, så er det bare den bedste følelse når man kan mærke, at end ikke en lang "vinterpause" har kunne rykke formen i en negativ retning.

Så kom det gode vejr til Lanzarote, og det skulle selvfølgelig fejres med en god lang tur på lågen.
Uden at gå for meget i detaljer, så blev det til en skøn tur med masser af kilometer og ikke mindst højdemeter. Lanzarote er nu ikke så tosset til sådan en februar træningslejr
Cykling - 143 km @ 144 watt i avg.
Højdemeter - 2170
Jeg er meget overrasket over hvor solid formen er så tidligt på året. Den lange tur til trods, så returnerede jeg ikke med en drænet fornemmelse i kroppen, og med de seneste måneders træning taget i betragtning, så er det overraskende.
JA, jeg har trænet intenst på hometraineren, men min træning har været karakteriseret af 1-1,5 times sessions med fuld knald på, og ingen lange endurance rides. Et eller andet sted må det jo betyde, at man kan opbygge en solid udholdenhed blot ved at holde høj intensitet i veltilrettelagte programmer, og at det ikke kun er de lange seje ture der rykker formen på den front.
I det hele taget, så lader mit OOB træningsprogram til at rykke formen på alle fronter. Det er en god fornemmelse
Imorgen tager vi en lidt kortere tur, for at give kroppen en chance for at restituere sig. Vi har trods alt fået kørt 351 km på sølle 3 dage

Så kom det gode vejr til Lanzarote, og det skulle selvfølgelig fejres med en god lang tur på lågen.
Uden at gå for meget i detaljer, så blev det til en skøn tur med masser af kilometer og ikke mindst højdemeter. Lanzarote er nu ikke så tosset til sådan en februar træningslejr
Cykling - 143 km @ 144 watt i avg.
Højdemeter - 2170
Jeg er meget overrasket over hvor solid formen er så tidligt på året. Den lange tur til trods, så returnerede jeg ikke med en drænet fornemmelse i kroppen, og med de seneste måneders træning taget i betragtning, så er det overraskende.
JA, jeg har trænet intenst på hometraineren, men min træning har været karakteriseret af 1-1,5 times sessions med fuld knald på, og ingen lange endurance rides. Et eller andet sted må det jo betyde, at man kan opbygge en solid udholdenhed blot ved at holde høj intensitet i veltilrettelagte programmer, og at det ikke kun er de lange seje ture der rykker formen på den front.
I det hele taget, så lader mit OOB træningsprogram til at rykke formen på alle fronter. Det er en god fornemmelse
Imorgen tager vi en lidt kortere tur, for at give kroppen en chance for at restituere sig. Vi har trods alt fået kørt 351 km på sølle 3 dage

Søndag d. 2/2-14
Når man rejser hele vejen til Lanzarote for at træne på denne årstid, så gør man det først og fremmest i håbet om nogle bedre vejrforhold. Hvorfor er det så lige at man skal mødes af regn???
Det blev desværre lidt kendetegnet for dagens tur, som on/off forløb i regn og med temperaturer der ikke var meget for at snige sig over 16 grader. Lidt skod, men trods alt stadigvæk bedre end forholdene hjemme i dk.
Dagens menu bestod af watt test på Tabayesco, så kursen blev lagt og efter 42 km stod vi således for foden af stigningen - gennemblødte og lidt kolde. Det var ikke helt den optakt jeg havde håbet på, men pyt, forholdene stod ikke til at ændre, så vi måtte bare klø på.
Afsted det gik i hvad der nok blev et lidt for hårdt udlæg for mit vedkomne. Det er dog ikke nemt at lægge bånd på sig selv, når kæresten brager afsted på stor klinge som om det end ikke gik op ad bakke….. Hårdt udlæg eller ej, så lå mit niveau et pænt stykke over det forventede, så det var bare med at æde minutterne og holde sammen på det så langt som muligt. Det lykkedes mig nogenlunde, omend jeg for første gang fik kørt en test, hvor jeg ikke havde overskud til en slutspurt
20 min @ 218 watt = FTP værdi på 207 watt
Resultatet er selvsagt yderst tilfredsstillende, især fordi jeg ved, at jeg kunne have kørt endnu bedre hvis det ikke havde været for den silende regn.
Efter at testen var slut måtte jeg bruge nogle kilometer på at komme til mig selv, og jagten efter en god tid på den samlede opkørsel syntes derfor udenfor rækkevidde. Faktisk bakkede jeg lidt af, og holdt pulsen i et mere moderat niveau. Jeg var derfor noget overrasket, for jeg nåede toppen efter 35 min og forbedrede dermed min tid fra maj 2013 med godt og vel 1 min. Ikke værst, når man tænker på at vi i skrivende stund blot lige har taget hul på februar.
Michael derimod, han var flyvende! Jeg har hele tiden vidst at han er en ualmindelig skarp bjergrytter (en sub 7 timers tid i La Marmotte taler ligesom for sig selv), men at han kunne knække Tabayesco stigningen på sølle 25:46 min havde jeg sgu ikke regnet med.
Men ok, når man træder 368 watt op ad stigningen og samtidigt blot vejer 71 kg, så skal det altså også gå stærkt
Cykling - 113 km @ 145 watt i avg.

Det er muligt, men der er da i det mindste mere action her i loggen sammenlignet med din egen …..

Onsdag d. 29/1-14
Idag har på alle måder været en glimrende dag Først og fremmest har jeg været sindssyg lettet over at have meldt offentligt ud, at min tri karriere er slut. Det gælder ikke kun her på MOL, men også overfor venner og familie. Jeg ved ikke hvorfor det gør så stor en forskel, men et eller andet sted har det vel noget at gøre med at man nødigt vil skuffe dem der står en nært og som regner med mig.
Derudover havde jeg sidste arbejdsdag på jobbet, og jeg indrømmer gerne at det er en dag jeg har set frem til i længe. Der er ikke meget jeg kommer til at savne ved den gamle arbejdsplads, så det var med en god fornemmelse i kroppen at jeg sagde farvel og tak.
Sidst men ikke mindst, så har jeg fået monteret min SRM wattmåler, og dagens træning var således første test af det nye gear

Sammenlignet med min gamle Quarq og den endnu ældre Power2Max, så er det her en skønhed! Et sleek design uden en eller anden batteri dims stikkende ud - der er intet der springer i øjnene og gør udseendet klodset at se på. Men bedst af alt, så fungerer det, og dagens træning bekræftede mig således i at den seneste Quarq viste 15-20 watt under niveau. Atter kunne jeg holde zonerne uden at træde mig selv halvt ihjel, og pludselig var der igen harmoni ml. power og pulszonerne. Det har der ikke været siden jeg fik min Quarq ombyttet medio december
Dagens træning bestod af en potent omgang på hometraineren:
10 min opvarmning
2,5 min gul zone
2,5 min hvid zone
2 x 40 min blå zone -> 5 min hvid zone ml. hvert interval
2 min hvid zone
2 x 5 min blå zone @ 50 rpm -> 2 min hvid zone ml. hvert interval
6 min afrul
Cykling - 2 timer @ 156 watt i avg.
Hvad angår hoften, så er der klar bedring at spore og jeg har således ikke mærket noget til den siden i mandags :walking:

OK, here it comes…..
Alle tri-planer for 2014 er skrinlagt og fokus rettes 100% mod cyklen. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at blive mindet om at det udelukkende er cyklerne jeg brænder for. Egentlig burde jeg vil bare have læst lidt i min log tilbage fra aug 2012 for at blive mindet om det
Det er selvfølgelig ikke en beslutning der er truffet over night, og selvom jeg ærgrer mig over at trække stikket, så føler jeg at det er det rette at gøre.

Nu hvor tri hører fortiden til, så kommer min 2014 sæson til at se nogenlunde således ud:
16/3 MTB løb i Silkeborg (76 km)
26/4 MTB marathon i Aalborg (100 km)
10/5 Grejsdalsløbet, enkeltstart
30/5 Gran Fondo Helsingør, enkeltstart
14/6 Race24, Ring Djursland - 3 mands hold
5/7 La Marmotte
Og så kommer det nye, nemlig Alpenbrevet i Schweiz som køres d. 23/8. Lidt detajler om ruten:

Distancen og profilen taler vist for sig selv, og mon ikke også at jeg får min sag for dernede i ostens hjemland
Udover ovenstående races, så er licensen indløst og jeg satser derfor på at tilføje forskellige races som det lige passer ind i kalenderen. Lige netop licensdelen glæder jeg mig faktisk rigtig meget til

Onsdag d. 29/1-14
Idag har på alle måder været en glimrende dag Først og fremmest har jeg været sindssyg lettet over at have meldt offentligt ud, at min tri karriere er slut. Det gælder ikke kun her på MOL, men også overfor venner og familie. Jeg ved ikke hvorfor det gør så stor en forskel, men et eller andet sted har det vel noget at gøre med at man nødigt vil skuffe dem der står en nært og som regner med mig.
Derudover havde jeg sidste arbejdsdag på jobbet, og jeg indrømmer gerne at det er en dag jeg har set frem til i længe. Der er ikke meget jeg kommer til at savne ved den gamle arbejdsplads, så det var med en god fornemmelse i kroppen at jeg sagde farvel og tak.
Sidst men ikke mindst, så har jeg fået monteret min SRM wattmåler, og dagens træning var således første test af det nye gear

Sammenlignet med min gamle Quarq og den endnu ældre Power2Max, så er det her en skønhed! Et sleek design uden en eller anden batteri dims stikkende ud - der er intet der springer i øjnene og gør udseendet klodset at se på. Men bedst af alt, så fungerer det, og dagens træning bekræftede mig således i at den seneste Quarq viste 15-20 watt under niveau. Atter kunne jeg holde zonerne uden at træde mig selv halvt ihjel, og pludselig var der igen harmoni ml. power og pulszonerne. Det har der ikke været siden jeg fik min Quarq ombyttet medio december
Dagens træning bestod af en potent omgang på hometraineren:
10 min opvarmning
2,5 min gul zone
2,5 min hvid zone
2 x 40 min blå zone -> 5 min hvid zone ml. hvert interval
2 min hvid zone
2 x 5 min blå zone @ 50 rpm -> 2 min hvid zone ml. hvert interval
6 min afrul
Cykling - 2 timer @ 156 watt i avg.
Hvad angår hoften, så er der klar bedring at spore og jeg har således ikke mærket noget til den siden i mandags :walking:

OK, here it comes…..
Alle tri-planer for 2014 er skrinlagt og fokus rettes 100% mod cyklen. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at blive mindet om at det udelukkende er cyklerne jeg brænder for. Egentlig burde jeg vil bare have læst lidt i min log tilbage fra aug 2012 for at blive mindet om det
Det er selvfølgelig ikke en beslutning der er truffet over night, og selvom jeg ærgrer mig over at trække stikket, så føler jeg at det er det rette at gøre.

Nu hvor tri hører fortiden til, så kommer min 2014 sæson til at se nogenlunde således ud:
16/3 MTB løb i Silkeborg (76 km)
26/4 MTB marathon i Aalborg (100 km)
10/5 Grejsdalsløbet, enkeltstart
30/5 Gran Fondo Helsingør, enkeltstart
14/6 Race24, Ring Djursland - 3 mands hold
5/7 La Marmotte
Og så kommer det nye, nemlig Alpenbrevet i Schweiz som køres d. 23/8. Lidt detajler om ruten:

Distancen og profilen taler vist for sig selv, og mon ikke også at jeg får min sag for dernede i ostens hjemland
Udover ovenstående races, så er licensen indløst og jeg satser derfor på at tilføje forskellige races som det lige passer ind i kalenderen. Lige netop licensdelen glæder jeg mig faktisk rigtig meget til

OK, here it comes…..
Alle tri-planer for 2014 er skrinlagt og fokus rettes 100% mod cyklen. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at blive mindet om at det udelukkende er cyklerne jeg brænder for. Egentlig burde jeg vil bare have læst lidt i min log tilbage fra aug 2012 for at blive mindet om det
Det er selvfølgelig ikke en beslutning der er truffet over night, og selvom jeg ærgrer mig over at trække stikket, så føler jeg at det er det rette at gøre.

Nu hvor tri hører fortiden til, så kommer min 2014 sæson til at se nogenlunde således ud:
16/3 MTB løb i Silkeborg (76 km)
26/4 MTB marathon i Aalborg (100 km)
10/5 Grejsdalsløbet, enkeltstart
30/5 Gran Fondo Helsingør, enkeltstart
14/6 Race24, Ring Djursland - 3 mands hold
5/7 La Marmotte
Og så kommer det nye, nemlig Alpenbrevet i Schweiz som køres d. 23/8. Lidt detajler om ruten:

Distancen og profilen taler vist for sig selv, og mon ikke også at jeg får min sag for dernede i ostens hjemland
Udover ovenstående races, så er licensen indløst og jeg satser derfor på at tilføje forskellige races som det lige passer ind i kalenderen. Lige netop licensdelen glæder jeg mig faktisk rigtig meget til

OK, here it comes…..
Alle tri-planer for 2014 er skrinlagt og fokus rettes 100% mod cyklen. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at blive mindet om at det udelukkende er cyklerne jeg brænder for. Egentlig burde jeg vil bare have læst lidt i min log tilbage fra aug 2012 for at blive mindet om det
Det er selvfølgelig ikke en beslutning der er truffet over night, og selvom jeg ærgrer mig over at trække stikket, så føler jeg at det er det rette at gøre.

Nu hvor tri hører fortiden til, så kommer min 2014 sæson til at se nogenlunde således ud:
16/3 MTB løb i Silkeborg (76 km)
26/4 MTB marathon i Aalborg (100 km)
10/5 Grejsdalsløbet, enkeltstart
30/5 Gran Fondo Helsingør, enkeltstart
14/6 Race24, Ring Djursland - 3 mands hold
5/7 La Marmotte
Og så kommer det nye, nemlig Alpenbrevet i Schweiz som køres d. 23/8. Lidt detajler om ruten:

Distancen og profilen taler vist for sig selv, og mon ikke også at jeg får min sag for dernede i ostens hjemland
Udover ovenstående races, så er licensen indløst og jeg satser derfor på at tilføje forskellige races som det lige passer ind i kalenderen. Lige netop licensdelen glæder jeg mig faktisk rigtig meget til

That feelin´

Kender I følelsen af at have sagt A uden at have lyst til at sige B? For mig står den ganske friskt i erindringen……..
Det er ikke mange måneder siden at jeg meldte stort ud med et 2014 program spækket med tri - et program der nu står for fald, eller i hvert fald kommer til at gennemgå en del ændringer.
Sagen er den at jeg nok lidt havde glemt hvorfor jeg tilbage i 2012 kvittede tri-sporten. Jeg havde glemt bagsiden af medaljen, det hårde slid i vandet, presset på kroppen når løbet ikke hænger sammen og alle de timer der skal bruges på at vedligeholde samt ikke mindst opbygge en form i tre forskellige discipliner. Jeg havde glemt at have anerkendt mig selv som passioneret bikerider og intet andet!
I´m not a quitter! Eller det er i hvert fald hvad jeg forsøger at fortælle mig selv i dette moment, hvor jeg netop har trykket på sendknappen og bedt arrangørerne af IM Mallorca om at refundere de obligatoriske 50% af mit startgebyr. Det er faktisk ikke helt let, men pyt, life goes on og nye udfordringer venter.
Og MOL, I kender mig efterhånden. Nye udfordringer er på tegnebrættet! En af dem smed jeg allerede op igår, mens I må vente lidt yderligere på de resterende.

That feelin´

Kender I følelsen af at have sagt A uden at have lyst til at sige B? For mig står den ganske friskt i erindringen……..
Det er ikke mange måneder siden at jeg meldte stort ud med et 2014 program spækket med tri - et program der nu står for fald, eller i hvert fald kommer til at gennemgå en del ændringer.
Sagen er den at jeg nok lidt havde glemt hvorfor jeg tilbage i 2012 kvittede tri-sporten. Jeg havde glemt bagsiden af medaljen, det hårde slid i vandet, presset på kroppen når løbet ikke hænger sammen og alle de timer der skal bruges på at vedligeholde samt ikke mindst opbygge en form i tre forskellige discipliner. Jeg havde glemt at have anerkendt mig selv som passioneret bikerider og intet andet!
I´m not a quitter! Eller det er i hvert fald hvad jeg forsøger at fortælle mig selv i dette moment, hvor jeg netop har trykket på sendknappen og bedt arrangørerne af IM Mallorca om at refundere de obligatoriske 50% af mit startgebyr. Det er faktisk ikke helt let, men pyt, life goes on og nye udfordringer venter.
Og MOL, I kender mig efterhånden. Nye udfordringer er på tegnebrættet! En af dem smed jeg allerede op igår, mens I må vente lidt yderligere på de resterende.

That feelin´

Kender I følelsen af at have sagt A uden at have lyst til at sige B? For mig står den ganske friskt i erindringen……..
Det er ikke mange måneder siden at jeg meldte stort ud med et 2014 program spækket med tri - et program der nu står for fald, eller i hvert fald kommer til at gennemgå en del ændringer.
Sagen er den at jeg nok lidt havde glemt hvorfor jeg tilbage i 2012 kvittede tri-sporten. Jeg havde glemt bagsiden af medaljen, det hårde slid i vandet, presset på kroppen når løbet ikke hænger sammen og alle de timer der skal bruges på at vedligeholde samt ikke mindst opbygge en form i tre forskellige discipliner. Jeg havde glemt at have anerkendt mig selv som passioneret bikerider og intet andet!
I´m not a quitter! Eller det er i hvert fald hvad jeg forsøger at fortælle mig selv i dette moment, hvor jeg netop har trykket på sendknappen og bedt arrangørerne af IM Mallorca om at refundere de obligatoriske 50% af mit startgebyr. Det er faktisk ikke helt let, men pyt, life goes on og nye udfordringer venter.
Og MOL, I kender mig efterhånden. Nye udfordringer er på tegnebrættet! En af dem smed jeg allerede op igår, mens I må vente lidt yderligere på de resterende.

Jep, det bliver spændende. Jeg kan mærke, at jeg brænder mere og mere for at få det prøvet af, så nu skal det være
Satser på at få kørt en god håndfuld linjeløb + alle de TT´er jeg kan komme i nærheden af. Har bla. også tilmeldt mig Gran Fondo TT´en i Helsingør d. 30/5-14

Ups…...

Ups…...

Ups…...

Ups…...

Tirsdag d. 21/1-14
Min krop var både træt og ugidelig, og mit hoved uoplagt og fyldt med undskyldninger for at slippe for dagens træning. Det er sjældent at jeg har det sådan, så jeg plejer gerne at respektere det så nogenlunde når følelsen melder sig, for der må være en grund til at kroppen siger fra. Jeg sprang derfor intervaltræningen over, og satte mig på hometraineren til en lystbetonet rulletur.
Det var en underlig oplevelse, for følelsen i benene bølgede konstant op og ned. Det ene øjeblik var der hul igennem, mens jeg det andet øjeblik knap nok kunne træde en bule i en blød hat…..
Cykling - 1 time @ 141 watt
Onsdag d. 22/1-14
Jeg har tilmeldt mig et par MTB marathons i henholdsvis marts og april, så mine mudder-skills skal plejes lidt, selvom det er svært at komme afsted når skovene mildest talt er flydende og fyldt med væltede træer. Det til trods, så teamede jeg op med Carsten til en god gang gas i Søndermarks skoven i Vejle.
Vi valgte et par rundstrækninger, som vi kørte en håndfuld gange. Den første bestod af mere eller mindre flat terræn, men med snørklede sving og ekstrem meget mudder. Det er en udfordring i sig selv at kontrollere cyklen, når underlaget består af dybe fuger der griber fast om hjulene og får cyklen til at køre sit helt eget løb. Men som med det meste andet, så hjalp det gevaldigt at køre runden et par gange, og vi endte da også med at køre den igennem med sømmet i bund. Herlig fornemmelse:-)
Derefter forsatte vi dybere ind i skoven til en rundstrækning med en god sej bakke. Faktisk en bakke som er så stejl, at jeg aldrig tidligere er kommet til toppen uden at måtte af cyklen. Ikke fordi jeg ikke har kræfterne til det, men mest af alt pga. manglende teknik.
Med god hjælp fra Carsten lykkedes det mig faktisk at komme op i første forsøg idag, og ikke en eneste gang måtte jeg af og trække. Herlig fornemmelse, og et skoleeksempel på hvor stor en forskel lidt tekniktræning rent faktisk kan gøre:-)
Herfra gik det ned ad bakke med koncentrationen, og jeg begyndte at fjumre lige lovlig meget. Først viste jeg mit store mtb talent frem ved at lave et fjumre styrt på toppen af en bakke - til stor morskab for den hundelufter der kom gående forbi netop som det skete.
Efterfølgende satte vi kursen ind mod Vejle C igen, hvilket ledte os op over en af de legendariske MTB stigninger i Vejle - nemlig Serpentineren. En lang stejl satan, der svinger gevaldigt undervejs. På dette tidspunkt var det blevet mørkt, og jeg havde nu kun lyset fra min forlygte at guide efter. Normalt mere end rigeligt, men lygten pegede lidt for meget op ad, så det var begrænset hvad jeg kunne se. Det endte derfor med endnu et styrt, efter at jeg havde fået lidt slinger i cyklen og havde ramt en rod. BUM…..
Heldigvis skete der ingen skade, så efter at have kæmpet lidt med at komme fri af pedalerne, kunne jeg rejse mig og kæmpe mig de sidste meter mod toppen.
Alt i alt en pisse fed tur, selvom der var ALT for meget mudder og sjap i skoven. Jeg lyver ikke når jeg påstår, at jeg var dækket af ca. 1 cm mudder fra fødderne til midt ryg - shit, hvor var det et værre svineri. Og for slet ikke at tale om cyklen… Der sad jord i store kager over det hele, og eftersom temperaturen lå et par grader under frysepunktet da vi returnerede, så var det blevet stift og ualmindeligt svært at vaske af. Well well, det er bagsiden af medaljen når man vælger at køre mtb…...
MTB - 1 time 55 min @ 81% af max

Der sker noget på udstyrsfronten for tiden
I starten af februar ankommer der således en ny Cannondale til adressen, som erstatning for min nuværende SuperSix Evo. Den her gang er der tale om 2014 team modellen, en svedig fætter der kommer til at se således ud:

Min nuværende Evo er en str. 50, hvilket når alt kommer til alt nok er lige i underkanten til mig. Den nye er derfor bestilt hjem i str. 52 - en perfekt størrelse iflg. de udmålinger jeg fik lavet i forbindelse med bestillingen. En 52´er betyder i øvrigt også at stilken fra gaflen kan saves helt i bund. Sweetness
Cyklen leveres uden Vision hjulene men i stedet med et sæt Zipp Firecrest 202. Jeg har allerede fået hjulene med hjem - shit, hvor er de bare fede!
Går alt efter planen, og er jeg bare en lille smule heldig, så står cyklen klar når vi kommer hjem fra Club La Santa d. 7/2. Lidt ærgerligt at jeg ikke kan få den med, men pyt, jeg er jo ikke skidt kørende på mit nuværende materiel, så det går nok.
Med denne upgrade kan man vist roligt sige at min udstyrspakke er komplet, og der kommer derfor også til at gå laaaaang tid inden der skal upgrades på noget som helst igen

De tiltaler desværre ikke rigtigt mig, da jeg synes de ser kluntede og malplacerede ud nede ved pedalerne. Desuden tvinger det dig til at køre med Garmin´s pedal, hvilket jeg også nødigt vil være fastlåst til.
Men fedt at du også kommer til at træne efter watt fremover - du må da om nogen kunne sprænge nogle rammer

Jeg kan kun grine lidt, når jeg læser om dine tanker i ovenstående. Dels fordi de minder meget om de tanker jeg selv har haft, men også fordi du underspiller dine evner og forventninger til løbet i en grad jeg kun kan finde morsomt
Ja, du er en kompakt ryttertype og mere end sprinter end en klatrer, men når det kommer til stykket, så handler det om at have den højest mulige FTP værdi godt suppleret op med endurance. Længere er den ikke, og mig bekendt ligger du ikke helt skidt til i den sammenhæng. Jeg mener, hvor mange andre danske motionister sidder pt. og kører +100 km ture i weekenden?
Egentlig tror jeg ikke, at du skal ændre alverdens på din træning for at kunne køre et glimrende La Marmotte. Tilføjer du nogle gode lange ture sæsonen igennem, så har du hvad der skal til og længere er den ikke! Om du så vil køre løbet ambitiøst med en skarp tid for øje, eller gå efter den sikre med håndbremsen delvist trukket undervejs, det er en helt anden sag.

Fedt at du er tilmeldt La Marmotte:-)
Jeg glæder mig til at følge din træning frem mod løbet, som Henrik og jeg jo så ikke bliver de eneste MOL´ere der deltager i.
Jeg er i øvrigt enig med Kermit. FTP er nøgleordret for din watt træning:-)