Henrik S.

Medlemmer
  • Posts

    5,928
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    307

Posts posted by Henrik S.

  1. 7 timer siden, Kermit skrev:

    Det gode er at de fleste cykelhandlere nok er klar på en handel hvis man kommer ind forbi og snakker med dem, og hvis man bare kan få 10% så svarer det jo pludselig til over 10.000,- :D 

    Det er sikkert rigtigt. Der er næppe mange, der betaler listepris.

  2. 12 timer siden, Gregers TF skrev:

    Alt er med skivebremser og integreret alting, så det er umuligt at arbejde med.

    Jeg er også så oldschool, at jeg holder mig til nogenlunde almindelig kabelføring og fælgbremser.  Det bliver vist aldrig til noget med skjulte kabler, elektronisk gearskift og skiver. Men mit ambitionsniveau er jo også derefter. De småture, jeg skal cykle, kan jeg i princippet gøre på en Xzite fra Thansen :cool:

  3. Kæft, jeg er radbrækket efter et par dage i fritidshuset, hvor der skulle flyttes jord, grus, planter og et mærkeligt, stort kar, hvor der vist engang har været et springvand. Sådan to dage med manuelt arbejde kan mageligt gøre det ud for ugens styrketræning, når man har tynde kontorarme som mig.

    Jeg fik nu også løbet en tur med lidt tempointervaller søndag, og ugen igennem var der flere løbeture plus en tur på Storck'en på knap 40 km(!!!). Kan godt mærke, at det ikke er konditionen som sådan, der sætter en begrænsning, men selve tilvænningen til at arbejde på en anden måde.

    Har desuden haft lidt kriller i næse og øjne plus en ganske let besværet vejrtrækning under løb og ganske rigtigt: birkepollen er begyndt at røre på sig. 

    Denne uge bliver same-same. Lidt løbeture - ikke så lange, men med temposkift - en cykeltur, der er længere end sidst, og så fortsætter arbejdslejren i weekenden. Af samme grund bliver der vist ikke meget ekstra styrketræning i Fitness World PureGym i løbet af ugen.

  4. 1 time siden, Kermit skrev:

    Ikke det store at berette. Er stadig træt og har nogle meget milde forkølelsessymptomer - lidt tæt næse og nyser lidt. Hvis der er mulighed for det i dag, så tror jeg at jeg prøver at cykle en tur, og se om jeg lige kan få løsnet op i noget. 

    Fortsat god bedring.

    Nu kommer varmen! :cool: Op til 20 grader ...

  5. 42 minutter siden, Kermit skrev:

    Vinden har virkelig været den kedelige faktor de seneste par dage. Udover at den har været til at mærke i styrke, så har den også bare været møgkold. Håber godt nok snart at vi lige får et ekstra skud varme.

    Typisk aprilvejr. Iskold vind fra den ene side og varm sol fra den anden.

  6. 13 timer siden, Gregers TF skrev:

    Jo, der er travlt i min baghave når lastvognsfolket stadig er aktivt.

    Ja, det skal jeg love for. Kørte nogle gange runder derude i 2019-20, hvor jeg cyklede en del, men det var i weekenden, hvor der var fuldstændig mennesketomt. 

  7. Svimlende 25 km på den nytilkomne Focus. Mener i hvert fald, at det er der omkring, når jeg jeg cykler herfra ud og tager en runde på Avedøre Holme (det med cykelcomputer overlader jeg til de unge). Den kører stadig fint, men det er hektisk, når man kører derude på Holmen i 'åbningstiden'. Og så begyndte sirenerne at hyle midt i det hele. Ellers en god tur.

  8. 12 minutter siden, Gregers TF skrev:

    Man må vist bare konstatere, at du er dygtigt til at finde brugte cykler og stumper.

    Det lader i hvert fald umiddelbart til, at jeg har været heldig at finde noget, der virker, som det skal. Det ved man jo reelt ikke, når tingene kommer i papæsker fra eksotiske steder :)

  9. Så fik Storck'en samme lille burn-in-tur, og det hele spiller heldigvis, som det skal. Det ene skiftegreb skulle lige drejes lidt, og så skulle den ene Keo-klampe lidt tilbage igen i forhold til sidste justering, men ellers ikke rigtig noget. Måske en lille opstramning af frempind og forgaffel, hvor der er en smule slør, men det er vist også det.

    Ikke engang forskifteren skal justeres - det er ellers en af de komponenter, jeg ofte kæmper lidt med at undgå kæderaslen på. Jeg er særlig glad for, at mine skiftegreb fra Kyiv(!) fungerer godt. Det ville have ødelagt lidt af den gode historie, hvis de ikke havde fungeret. Hele SRAM Red-gruppen skifter tilsyneladende knivskarpt.

    Kulfiberhjulene ruller også, som de skal. Der kommer lidt summen fra dem, som man ikke får fra aluhjul, men det er til at leve med. Synes heller ikke umiddelbart, at de gule bremseklodser tager helt så godt fat som på aluhjul, men det er nok en tilvænningssag. Jeg skal alligevel ikke ud at køre i store grupper eller i motionsløb.

    Så alt i alt en meget opmuntrende trilletur i frokostpausen. Nu skal jeg lige finde tiden til nogle længere ture. Umiddelbart virker Storck'en som mere af en Formel 1 i forhold til den tunge, komfortable Focus, men de kan nu begge noget.

     

  10. Hey, så ser man lige man mig tage en trilletur på den ene af cyklerne. Har kørt svimlende 14 km på den komfortable Focus iført cykelklunset, cykelsko og med lidt værktøj i baglommen. 

    Den først burn-in-tur er altid lidt nervepirrende, men det her er jo en cykel, der var 'i drift' allerede, så ud over en ny omgang styrbånd og montering af Ksyrium-hjulene i stedet for et sæt Aksium, har jeg jo ikke rigtig lavet noget.

    Jeg kan rapportere, at den kører snorlige og er fuldstændig urimeligt komfortabel. Sadlen skulle lige et par millimeter op, og den ene klampe skulle vrides en millimeter, ellers ingenting. Det gamle øjemål gør det stadig ud for et glimrende bikefit.

    Den kunne altså godt gå hen at blive transportcyklen til fritidshuset. Der sidder nogle tunge dæk med indbygget punkteringsbeskyttelse på, der ser ud til at kunne køre gennem glasskår.

    Nuvel, vi får se. Næste burn-in bliver den hjemmesamlede Storck. Det bliver en del mere 'spændende'.

  11. Jeg har ikke de helt store principper for mig selv, hvad angår mad og slik og den slags - bortset fra, at jeg prøver at spise lidt kolesterolvenligt. Alligevel har jeg de senere år stort set aldrig spist egentlig slik. Kager, javel, chokolade og chips fra tid til anden, jo jo, men uhyre sjældent, for ikke at sige aldrig, decideret slik.

    Søndag aften var jeg så for en gangs skyld i biffen med mine to drenge, og der tog jeg pr. refleks en cola og en pose blandselvslik fra kiosken. Ikke nogen voldsomt stor pose, men alligevel. Det var John Wick 4, og sådan en smadrefilm krævede på en eller anden måde bare den traditionelle menu.

    Dér kunne jeg altså godt mærke, at jeg fik det jævnt dårligt af skidtet. Så jeg er helt med på, at ikke kun er sukkeret, men også hele 'kemien' i slikket, der er noget skidt for kroppen. Men man skal nok have haft en pause fra det for virkelig at mærke det. Det smager jo godt, men det er ikke godt.

    Hvis der landede nogle aliens på jorden, ville de nok også undre sig over, at der bliver brugt tid, kræfter og penge på at producere noget, der er så modproduktivt og giftigt. Ikke at jeg med ét har indført nogle principper, jeg ikke havde før, men jeg fortsætter nok bare linjen med meget sjældent at købe det.

  12. Nu da værktøjet var fremme, fik jeg for øvrigt færdiggjort Storck'en, så den også er klar til indsats. Det viste sig at være ret nemt at montere kabler i de gamle SRAM Red-skiftegreb, så mine bange anelser blev ikke opfyldt. Den lander på 7,65 inkl. kabler, styrbånd, indlæg og hele molevitten.

    IMG20230423155251.jpg

  13. Det har været meget tæt på en ideel træningsuge med to gange pitstop i Fitness World - Puregym! - og to træningspas med hhv.- tempointervaller og bakketræning i Søndermarken/Frederiksberg Have. Det eneste, der i sidste ende kom til at mangle, var en testtur søndag formiddag på den nye, gamle Focus, der er landet her på matriklen ved et tilfælde. Søndag formiddag regnede det ret kraftigt, så det blev løbetræning i stedet for.

    Men ellers kunne jeg forestille mig, at ugerne her i foråret og til sommer forløber: 2 x styrke, 2 x tempotræning, 1 x cykling og så ellers stille og rolige løbeture de andre dage, som det passer. Så vil jeg nok efterhånden nogle af de lidt kortere motionsløb - Park Run, RAC-Milen og den slags for at få en smule fart i stængerne igen. Så må den ugentlige cykeltur stå for det mere lange, seje træk.

    Det bliver sjovt at prøve den Focus, som lader til at fungere meget godt. Har sat mine andre Mavic-hjul på den, nyt styrbånd og nogle billige Keo-pedaler. Og så har jeg justeret den ind, så den passer. Det må være første generation Cayo, så den er noget af en tung fætter. Indtil videre cykeltræner jeg jo overhovedet ikke, så det er ren overkill lige pludselig at have to cykler, men nu får vi se. Den kan måske udstationeres i fritidshuset, så jeg kan udforske Midt- og Vestsjælland lidt mere på cykel?

    IMG20230422151718.jpg

  14. Ha, haaa, when it rains, it pours. Har haft en mobiltelefon til salg med rundt regnet 0 henvendelser. Så meldte der sig pludselig en gut fra Sydsjælland, der ville høre, om jeg var interesseret i at bytte med en racercykel str. XL. Jeg mener: What are the odds? Jeg vil da hellere have en cykel for meget end en mobil, der ligger og glor.

    Så nu er jeg den stolte ejer af en Focus Cayo carbonracer med et ganske pænt udstyrsniveau. Den er klar til rulleture her og nu, og derfor haster det knap så meget med at panikke over at få sat kabler på Storck'en. Det kan jeg gøre i god ro og orden og alligevel få gang i cykleriet igen. Ordner nogle småting på den i morgen, og så burde den være good to go.

  15. 58 minutter siden, Bjergtrold skrev:

    Well har så tilmeldt mig til d 11.6 men blev chokeret over at opdage, hvor få uger der egentlig er til.

    Det er om 7,5 uger? Det tror jeg nu ikke bliver noget problem med din disciplin. Hvis man føler sig lidt presset tidligt i forløbet, er det vigtigt at huske på, at man jo egentlig først skal være rigtig klar til race day. Jeg kunne godt tidligere gå lidt i panik over tidspres (som om, at man skulle præstere sit bedste lige nu og her - og ikke om x uger). Men der tror jeg altså, det er vigtigt at huske på, at man har alle dage til sin rådighed helt frem til dagen før løbet. Når det er sagt, så er et halvmaraton ikke sådan easy-peasy, bare fordi det er den halve distance. Det er stadigvæk en god, lang løbetur, man skal have respekt for, så det er fint nok. Men du er jo on-track og kommer fint til at gennemføre, det er bare et spørgsmål om at finde et sweet spot til tempoet.

  16. Ja, det er en god iagttagelse, at han er SÅ suveræn i SÅ forskellige løb.

    At han så fik lidt ufrivillig pace af løbsdirektørens bil i final i går i Amstel, kan man så ikke laste ham. Der fik jeg faktisk lidt ondt af ham, for det var da helt i skoven. Han kan jo ikke gøre andet end at give den fuld gas, men det har nok ikke skadet, at den store løbsbil ligger så tæt på foran. Underligt amatøragtigt af løbslederen.

  17. Jeg følger ikke så frygtelig meget med mere, men altså ... jeg har da også tænkt tanken. Der har været nogle lidt 'rodede år', hvor alle kunne vinde alt muligt, og hvor der var noget wild west over det hele. Men det sidste år eller to har der modsat været nogle fuldstændig outstanding præstationer, der har krævet nærmest overmenneskelige kræfter. Det er måske bare en hel gruppe af 'århundredtalenter', vi ser. Eller også sker der ting og sager i laboratorier rundt omkring, som man helst ikke vil vide noget om.