Henrik S.

Det er crazy!

Jeg har som bekendt dyrket sport i to perioder - først som cykelrytter i knap seks sæsoner og så som løber i knap to sæsoner. Det var i den yngre stenalder, så stort set intet er dokumenteret med tal og fine grafer. Det var jo heller ikke det, det drejede sig om. Det handlede om konkurrencer og om at banke de andre, før man selv blev banket. Gennemsnitsfarten i et cykelløb eller i en konkurrence på atletikbanen var inderligt ligegyldig, for det var placeringen på målstregen, der betød noget. Min træning som motionist er mange gange bedre dokumenteret takke være løbeure og cykelcomputere Når det er sagt, så førte man som løber to regnskaber: et i forhold til de andre til stævnerne og så et tidsregnskab i forhold til, hvor man lå henne på distancerne. Så selv om dokumentationen og registreringen dengang var ret mangelfuld, så er der nogle tider, der trods alt har bidt sig fast. Jeg har fx to tider med i en jubilæumsbog for min daværende løbeklub, så dem har jeg bevaret. Den ene af dem er min bedste tid på 1 mile. som var 4:25:5. Det vil sige, at jeg var 26 sekunder fra en drømmemil. Det lyder ikke af meget, men det er altså forskellen på en Skoda Fabia og en Formel 1-racer på atletikbanen. Hæderligt, men lysår fra at være rigtig hurtigt. Lørdag aften til Diamond League i Paris satte norske Jakob Ingebrigtsen (22 år) VR på distancen 2 miles. Nok ikke den mest eftertragtede rekord, for det er en lidt under 'skæv' distance, men han løb altså ikke alene en drømmemil på 3:57, men to af dem i træk, da han trykkede verdensrekorden med 4 sekunder ned på 7:54 for 2 miles. Det er så ubegribelig hurtigt, at det ikke er til at forstå. Han lå en halv langside foran konkurrenterne fra bl.a. flere afrikanske løbernationer, da han kom i mål. Han har potentialet til at rydde bordet for mellemdistancerekorderne (som han ellerede har gjort det for diverse aldersgrupper i de foregående år). Rekorden er noget, der ligner 2:27/km eller over 24 km/t i knap 8 minutter. Vildt.

God bedring. Lyder som en god beslutning. Det var nok blevet en meget lang dag på kontoret - og så med en krop i underskud bagefter.

Den er sgu sjov

Hold da op, det er da lidt af en cliffhanger med det halvmaraton Det er jo kun dig selv, der kan mærke på dagen, om det er OK at løbe eller giver bedre mening at springe over. Jeg er sikker på, at du vil være super glad for at have gennemført, men jeg er sjovt præcis lige så sikker på, at verden ikke går under, hvis du vurderer, at det er bedre at skippe det. Jeg tror - og her gætter jeg bare - at der nok skal komme andre halvmaratonløb i fremtiden. Som altid er vejen derhen lige så vigtig som målet.

Har godt nok sjoflet træningen i denne her uge. Ikke på grund af for meget arbejde, men snarere på grund af for lidt. Som selvstændig freelancer bliver jeg altid lidt ufokuseret, når der er lavvande i ordrebogen, og så kan det sagtens gå ud over træningen. Men efter tre dage uden andet end lidt transportcykling mandag til onsdag, fik jeg da endelig løbet en OK tur i dag. Generelt er løbetræningen temmelig tung, mens cykelturene egentlig er gået ganske godt, alt taget i betragtning. Så nu har jeg besluttet mig til lige at stramme ballerne lidt og holde fast i løbetræningen i stedet for at springe dage over. Man har det jo bare så meget bedre, når man kommer af sted, og hvis jeg holder fast i nogle kortere ture med lidt mere intensitet strøet ud over turene, så må det da give bonus på et tidspunkt. Ellers er der styr på tingene helbredsmæssigt, så jeg kan ikke skyde skylden på andet end dovenskab og mangel på fokus. Blodtrykket ligger fint og endda nogle dage pænt langt under grænseværdierne. Der kan være en enkelt dag, hvor det er >135 over >85, men det er outliers, for generelt er der 100 procent styr på det. Det samme med vægten. Den ligger meget stabilt omkring 76,5 kg plus/minus 300 g. Sjofler jeg træningen og giver den lidt ekstra gas med søde sager, sniger den sig op på 77,5 kg. Har jeg haft nogle meget lange træningsseancer og holdt meget igen med måltiderne, kan den lige smutte ned i 75-komma-et-eller-andet, men det er også de udsving, der er. Jeg har da luret på at tage en periode, hvor jeg holder meget igen for at komme fast ned på 75 kg (det er et dejlig halvrundt tal, men jeg er sgu usikker på, om det vil være godt for noget. Jeg tror, kroppen er god til at finde en balance og gider ikke gå efter et tal uden lige at mærke efter, om det er godt for kroppen. En anden sjov ting ved at følge vægt og blodtryk er, at der også for mænd kan være sådan nogle cykliske udsving. Uden at ændre på nogle variable kan vægten godt pludselig snige sig lidt op i en periode for senere at falde igen. Eller falde for dernæst at stige igen. Det virker som om, der indimellem bare er lidt mere væske i kroppen. Det var mange ord, der kan opsummeres i, at jeg vist ikke rigtig har noget at klage over - på nær kløende øjne pga. græspollen.

Lyder da som den perfekte start på det, der åbenbart er Global Running Day i dag, den 7. juni: https://en.wikipedia.org/wiki/Global_Running_Day

Jeg brugte gels, da jeg i 2008 var på Velo Tours' tur fra kyst til kyst gennem Pyrenæerne. Ellers har jeg aldrig rigtig brugt dem og foretrukket en banan eller müeslibar på de lange ture. Og på de rigtig lange ture (Sjælland Rundt) har det altid været nødvendigt for mig at få noget 'rigtig mad' på et tidspunkt. Det skal dog siges, at gels gav et godt boost på de rigtig lange opkørsler i bjergene, som jeg husker det fra dengang. Mener også, at jeg skulle drikke en del for at skylle dem ned og ikke få for meget mavekneb. Hvorom alting er, så blev jeg aldrig rigtig den store fan, men gels i dag er nok også noget andet.

Var lige ude på cyklen for at tjekke, og ganske rigtigt: Den store grimme SRAM-aeroklinge på Storck'en er faktisk en ordentlig mølle på 54 tænder. Det havde jeg lige glemt. Så tro pokker da, at søndagens tur føltes lidt tung

Jeps, det må være det her løb: https://www.sportstiming.dk/event/11753/app/results

Sluttede ugen af med endnu en tur på Storck'en. Det var skønt vejr til en tur på kendte veje, så søndag jeg kørte en runde på Tyren og bagefter en omgang på Bregnerødrunden. Fordelen ved at have cyklet en del tidligere er jo, at man bare kan køre ud i det blå og nogenlunde time længde og tid. Det blev til 72 km, hvor jeg indimellem prøvede at trykke lidt på speederen, men der stadigvæk absolut intet at køre med. Og bakkerne forceres på den lille klinge og med nød og næppe Nu var det også bare min ... hvad, tur nummer 7 eller 8? ... så jeg forventer ingen mirakler, men er egentlig tilfreds med bare at kunne køre nogle fornuftige ture. Det er bare altid sjovt at mærke forskellen i power fra lårene til hhv. løb og cykling. Der er simpelthen ingen kræfter til for alvor at presse pedalerne nedad og til at holde et pres på pedalerne over længere tid. Det bliver spændende at se forskellen om nogle uger eller måneder. Er for øvrigt ved at rette op på de eneste svage punkter på de to racere: dækkene. Jeg har indtil videre bare brugt dem, der sad på, men begge par var slidt helt ned, så jeg har købt 2 x 2 dæk ved Cykelgear. Det blev til Michelin Lithion 2 til Storck'en. Et bemærkselsværdigt billigt dæk, der ikke vejer alt for meget. Det fik jeg prøvekørt i går, og det gør det udmærket. Med indlæg får det dog totalvægten op på 7,9 kg, hvad der ikke længere er superlet, men det går nok. De slidte dæk på Focus Caoy'en var sådan nogle ekstra stærke, punkterfri dæk, og da den skal bruges som transportcykel til fritidshuset, fortsætter jeg stilen med Durano DD, der vejer som en halv storebæltsbro, men til gengæld burde være umulige at punktere på. Vægten er ligegyldig i denne sammenhæng. Jeg gider bare ikke stå mellem Hvalsø og Store Merløse med en flad cykel. Gad vide, om ikke hele sommeren går på denne måde med lidt cykelture og så kortere løbeture med lidt intervaller strøet ind? Det tror jeg. Jeg har ikke rigtig nogen mål og projekter lige nu, ud over at jeg vil løbe Sorø Sø Rundt nede ved fritidshuset primo september. Det er jo et mål, der er til at overse. Jo, hov, på lidt længere sigt har jeg faktisk et projekt, men det er først om nogle år. Så vil jeg nemlig gerne prøve kræfter med et Eroica-løb. Siden starten i Toscana har det jo bredt sig, så der er mange Eroica'er rundt om verden. Så det kunne såmænd godt bare være det i Tyskland. Det kunne være sjovt at finde en klassisk cykel, udstyre den med små gear (der er altid bakker) og stille til start i historisk korrekt garderobe. https://eroica.cc/en

Havde Lyngby CC ikke stort licensløb søndag? Oppe ved Hørsholm-kanten?

Det skal da godt nok være nogle tungtvejende faglige grunde, hvis det bevisligt ikke fungerer. Og det skal være nogle grunde, hun skal kunne skære ud i pap over for dig som borger/patient. Jeg er som regel 'med på den værste', hvis min læge har en god og logisk forklaring, jeg kan forstå. Men man skal jo ikke eksperimentere for eksperimenternes egen skyld, hvis der er klare indikationer på, at det går den gale vej. Håber du lander et godt sted med den medicinering.

Det var dog en usædvanlig smuk havelåge at gå til weekend på.

Der er for øvrigt en film på vej om Greg Lemond, for mig en af de første stjerner i moderne cykelsport:

Ham her (Trace Velo) har jeg også jævnligt tjekket ud på YT. Han finder hele tiden dele fra Kina, som han monterer og tester. Gennem årene har meget af det lignet lort, men der begynder efterhånden at komme en del lækre ting og sager. Hvor man i 'gamle dage' (15-20 år siden) måtte fraråde enhver at købe billigt i Kina (der var billeder af stel og hjul, der knækkede fuldstændig umotiveret), så går det ganske rigtigt den rette vej med kvaliteten. Det betyder sandsynligvis også, at prisforskellen skrumper.

Egentlig trist, at det stolte navn Campagnolo er ved at blive et produkt for sentimentale, grånende rigmænd, der ikke har noget problem med at kaste 4.500 pund efter den nye Super Record trådløse gruppe af komponenter. Da far var dreng, var Campagnolo det eneste, der duede, og vi grinede ad de fjollede kopiprodukter fra Japan, der kom frem midt i 1970'erne. Så kom SunTour på et tidspunkt med noget ganske lækkert grej, og Shimano brugte bl.a. Freddy Maertens' Flandria-hold til at gøre Dura-Ace (der kom på markedet i 1973) til noget, som selv professionelle kunne bruge. Ellers havde de franske komponenter (Mavic, Mafac, Stronglight, Simplex etc.) været det mest markante alternativ til Campagnolo. Jo, jo, i Spanien producerede Zeus også kopiprodukter, men ud over få andre, eksotiske navne var det kun Campagnolo, der rigtig talte. Da jeg stoppede i 1980 så billedet allerede anderledes ud, og siden, ja, det giver sig selv. Shimano løb med det hele med kun SRAM som seriøs konkurrent. Det er meget lang tid siden, Campagnolo var frontløber. https://www.bikeradar.com/news/campagnolo-super-record-wireless-groupset/

Oh, yes, det er Udkantsfrederiksberg og lige inden for postnummer 2000 med det yderste af neglene De gamle, små butikker i Domus Vista var ved at sande helt til, og det meste var lukket, da de endelig fik bygget det hele om. Så nu har vi Danmarks bedste Meny, en Silvan, en Maxi ZOO, et fitnesscenter, et apotek og et bibliotek samt læge og fysioterapeut 5 minutter fra, hvor vi bor. Det er eddersparkeme god planlægning

Det er fine distancer. Du har været tæt på at køre den søndagstur, vi ofte kørte i Birkerød BC back in the day. Umanerligt skønt område at træne i.

Helt enig. På den anden side af Roskilde kører jeg faktisk på nogle af de landeveje, der med i Skjoldenæsholmløbet, når jeg skal ned til fritidshuset. Det er et rigtig fint område med gode veje, marker, så lang øjet rækker, og endda et par små bakker. Det er slet ikke værst. Så må man enten tage Roskildevejen som ren transport eller alternativt køre 'ved siden af den' (Sengeløse, Vasby, Soderup) og få lidt ekstra kilometer på bogen.

Vores lokale, lille Silvan på Nordens Plads (ved Domus Vista) har masser af p-pladser lige ude foran døren, og de har da en del lamper og den slags. Men husk at stille p-skiven.

Apropos astma og den slags, så ville jeg have lagt hovedet på blokken på, at græspollen var helt oppe at ringe i går, men jeg kan se, at tallet er relativt lavt for tiden (selv om det dog er der). Mine øjne har kløet som gale, men det må være noget andet, der driller. Birk er ved at være væk igen.

Ja, det er sgu meget sjovt. Verden er lille. Kender stadig nogen, der bor i ejendommen Silkeborg Plads 4-6, og det er nu stadig et hyggeligt lille hjørne af Østerbro, som det var engang. Men ja, alt er blevet saneret og sat i stand. Da jeg boede i ejendommen (som er en andelsforening) havde vi toiletter på bagtrappen og et fælles bad i stueetagen. I 1984-87 boede jeg der sammen med min daværende kæreste, som kom fra Australien, og hun fik sine værste fordomme bekræftet mht. nordisk vinter. Det var bidende koldt, og man kunne hver vinter spadsere tværs over Søerne, når man skulle ind i byen. På den i dag meget ryddelige Melchiors Plads var den holde- og vendeplads for dieselstinkende busser.

Det er for øvrigt sjovt, som geografien kan spille én et puds. Oppe i mit hoved ligger vores hus - som er beliggende umiddelbart nord for Sorø - et pænt stykke sydpå. Men hvis jeg kigger på ruten, når jeg kører 'bagom' på cykel og ikke følger motorvejen, så går turen nærmest stik vestpå - ganske vist med en lille 'hældning', men alligevel. Det har jeg virkelig svært ved at få ind i hovedet, men man skal nok ikke argumentere med løbeuret.

Nå, men det har jo været et helt lille sideprojekt for mig at cykle frem og tilbage til fritidshuset, inden maj måned var omme, og det er lykkedes. Fredag gik turen til Munke Bjergby og i dag hjem igen, små 70 km hver vej. Vejret har været fantastisk, selv om fredagens tur blev i en side-/modvind hele vejen, der godt kunne mærkes. Tilvænningskurven har været rimelig stejl, for jeg har vel kun haft en fem, seks, syv ture reelle ture inden turen fredag. Det er derfor som sådan ikke formen eller udholdenheden, der er udfordringen, men arbejdsstillingen og aktiveringen af nogle nye muskler nede over lænden, oppe i skuldrene og - naturligvis - i lårene. Turen derned tog vel 2:45 cirka og turen hjem, hvor vinden var bedre, omkring 2:35-2:40 eller noget i den stil. Uden nogen som helst form for forcering, bare stille og rolig turistkørsel. Jeg skulle ikke risikere at miste pusten undervejs. Læg dertil 10-15 minutter derned med lige at finde vej. Men nu sidder ruten der allerede - ud til Roskilde, dernæst Ledreborg, Lejre, Kisserup, Hvalsø, Store Merløse og Stenlille, derfra er der bare 5 km til huset. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så tager det bare tid at få snoet sig ud af byen hele vejen til Roskilde. Der er meget stop and go ved lyskryds, så først ude på Ledreborg Allé kan man begynde at køre mere frit på landevejene. Men det er godt nok en fin tur, og jeg har ikke været særlig medtaget af dem bagefter. Lige p.t. går det faktisk nemmere med at cykle end med at løbe, som føles lidt tungt i det. Nu er det jo ikke nogen voldsom distance, men jeg fundet ud af, at den lige præcis er så lang, at jeg skal have noget væske og måske en banan med næste gang. Tanken bliver lidt tom, når vejret er varmt, og solen skinner. Ellers er alt OK, og det fungerede fint nok at tage den tunge Focus, som er ret komfortabel til turen.