Henrik S.

Lyder da som den perfekte start på det, der åbenbart er Global Running Day i dag, den 7. juni: https://en.wikipedia.org/wiki/Global_Running_Day

Jeg brugte gels, da jeg i 2008 var på Velo Tours' tur fra kyst til kyst gennem Pyrenæerne. Ellers har jeg aldrig rigtig brugt dem og foretrukket en banan eller müeslibar på de lange ture. Og på de rigtig lange ture (Sjælland Rundt) har det altid været nødvendigt for mig at få noget 'rigtig mad' på et tidspunkt. Det skal dog siges, at gels gav et godt boost på de rigtig lange opkørsler i bjergene, som jeg husker det fra dengang. Mener også, at jeg skulle drikke en del for at skylle dem ned og ikke få for meget mavekneb. Hvorom alting er, så blev jeg aldrig rigtig den store fan, men gels i dag er nok også noget andet.

Var lige ude på cyklen for at tjekke, og ganske rigtigt: Den store grimme SRAM-aeroklinge på Storck'en er faktisk en ordentlig mølle på 54 tænder. Det havde jeg lige glemt. Så tro pokker da, at søndagens tur føltes lidt tung

Jeps, det må være det her løb: https://www.sportstiming.dk/event/11753/app/results

Sluttede ugen af med endnu en tur på Storck'en. Det var skønt vejr til en tur på kendte veje, så søndag jeg kørte en runde på Tyren og bagefter en omgang på Bregnerødrunden. Fordelen ved at have cyklet en del tidligere er jo, at man bare kan køre ud i det blå og nogenlunde time længde og tid. Det blev til 72 km, hvor jeg indimellem prøvede at trykke lidt på speederen, men der stadigvæk absolut intet at køre med. Og bakkerne forceres på den lille klinge og med nød og næppe Nu var det også bare min ... hvad, tur nummer 7 eller 8? ... så jeg forventer ingen mirakler, men er egentlig tilfreds med bare at kunne køre nogle fornuftige ture. Det er bare altid sjovt at mærke forskellen i power fra lårene til hhv. løb og cykling. Der er simpelthen ingen kræfter til for alvor at presse pedalerne nedad og til at holde et pres på pedalerne over længere tid. Det bliver spændende at se forskellen om nogle uger eller måneder. Er for øvrigt ved at rette op på de eneste svage punkter på de to racere: dækkene. Jeg har indtil videre bare brugt dem, der sad på, men begge par var slidt helt ned, så jeg har købt 2 x 2 dæk ved Cykelgear. Det blev til Michelin Lithion 2 til Storck'en. Et bemærkselsværdigt billigt dæk, der ikke vejer alt for meget. Det fik jeg prøvekørt i går, og det gør det udmærket. Med indlæg får det dog totalvægten op på 7,9 kg, hvad der ikke længere er superlet, men det går nok. De slidte dæk på Focus Caoy'en var sådan nogle ekstra stærke, punkterfri dæk, og da den skal bruges som transportcykel til fritidshuset, fortsætter jeg stilen med Durano DD, der vejer som en halv storebæltsbro, men til gengæld burde være umulige at punktere på. Vægten er ligegyldig i denne sammenhæng. Jeg gider bare ikke stå mellem Hvalsø og Store Merløse med en flad cykel. Gad vide, om ikke hele sommeren går på denne måde med lidt cykelture og så kortere løbeture med lidt intervaller strøet ind? Det tror jeg. Jeg har ikke rigtig nogen mål og projekter lige nu, ud over at jeg vil løbe Sorø Sø Rundt nede ved fritidshuset primo september. Det er jo et mål, der er til at overse. Jo, hov, på lidt længere sigt har jeg faktisk et projekt, men det er først om nogle år. Så vil jeg nemlig gerne prøve kræfter med et Eroica-løb. Siden starten i Toscana har det jo bredt sig, så der er mange Eroica'er rundt om verden. Så det kunne såmænd godt bare være det i Tyskland. Det kunne være sjovt at finde en klassisk cykel, udstyre den med små gear (der er altid bakker) og stille til start i historisk korrekt garderobe. https://eroica.cc/en

Havde Lyngby CC ikke stort licensløb søndag? Oppe ved Hørsholm-kanten?

Det skal da godt nok være nogle tungtvejende faglige grunde, hvis det bevisligt ikke fungerer. Og det skal være nogle grunde, hun skal kunne skære ud i pap over for dig som borger/patient. Jeg er som regel 'med på den værste', hvis min læge har en god og logisk forklaring, jeg kan forstå. Men man skal jo ikke eksperimentere for eksperimenternes egen skyld, hvis der er klare indikationer på, at det går den gale vej. Håber du lander et godt sted med den medicinering.

Det var dog en usædvanlig smuk havelåge at gå til weekend på.

Der er for øvrigt en film på vej om Greg Lemond, for mig en af de første stjerner i moderne cykelsport:

Ham her (Trace Velo) har jeg også jævnligt tjekket ud på YT. Han finder hele tiden dele fra Kina, som han monterer og tester. Gennem årene har meget af det lignet lort, men der begynder efterhånden at komme en del lækre ting og sager. Hvor man i 'gamle dage' (15-20 år siden) måtte fraråde enhver at købe billigt i Kina (der var billeder af stel og hjul, der knækkede fuldstændig umotiveret), så går det ganske rigtigt den rette vej med kvaliteten. Det betyder sandsynligvis også, at prisforskellen skrumper.

Egentlig trist, at det stolte navn Campagnolo er ved at blive et produkt for sentimentale, grånende rigmænd, der ikke har noget problem med at kaste 4.500 pund efter den nye Super Record trådløse gruppe af komponenter. Da far var dreng, var Campagnolo det eneste, der duede, og vi grinede ad de fjollede kopiprodukter fra Japan, der kom frem midt i 1970'erne. Så kom SunTour på et tidspunkt med noget ganske lækkert grej, og Shimano brugte bl.a. Freddy Maertens' Flandria-hold til at gøre Dura-Ace (der kom på markedet i 1973) til noget, som selv professionelle kunne bruge. Ellers havde de franske komponenter (Mavic, Mafac, Stronglight, Simplex etc.) været det mest markante alternativ til Campagnolo. Jo, jo, i Spanien producerede Zeus også kopiprodukter, men ud over få andre, eksotiske navne var det kun Campagnolo, der rigtig talte. Da jeg stoppede i 1980 så billedet allerede anderledes ud, og siden, ja, det giver sig selv. Shimano løb med det hele med kun SRAM som seriøs konkurrent. Det er meget lang tid siden, Campagnolo var frontløber. https://www.bikeradar.com/news/campagnolo-super-record-wireless-groupset/

Oh, yes, det er Udkantsfrederiksberg og lige inden for postnummer 2000 med det yderste af neglene De gamle, små butikker i Domus Vista var ved at sande helt til, og det meste var lukket, da de endelig fik bygget det hele om. Så nu har vi Danmarks bedste Meny, en Silvan, en Maxi ZOO, et fitnesscenter, et apotek og et bibliotek samt læge og fysioterapeut 5 minutter fra, hvor vi bor. Det er eddersparkeme god planlægning

Det er fine distancer. Du har været tæt på at køre den søndagstur, vi ofte kørte i Birkerød BC back in the day. Umanerligt skønt område at træne i.

Helt enig. På den anden side af Roskilde kører jeg faktisk på nogle af de landeveje, der med i Skjoldenæsholmløbet, når jeg skal ned til fritidshuset. Det er et rigtig fint område med gode veje, marker, så lang øjet rækker, og endda et par små bakker. Det er slet ikke værst. Så må man enten tage Roskildevejen som ren transport eller alternativt køre 'ved siden af den' (Sengeløse, Vasby, Soderup) og få lidt ekstra kilometer på bogen.

Vores lokale, lille Silvan på Nordens Plads (ved Domus Vista) har masser af p-pladser lige ude foran døren, og de har da en del lamper og den slags. Men husk at stille p-skiven.

Apropos astma og den slags, så ville jeg have lagt hovedet på blokken på, at græspollen var helt oppe at ringe i går, men jeg kan se, at tallet er relativt lavt for tiden (selv om det dog er der). Mine øjne har kløet som gale, men det må være noget andet, der driller. Birk er ved at være væk igen.

Ja, det er sgu meget sjovt. Verden er lille. Kender stadig nogen, der bor i ejendommen Silkeborg Plads 4-6, og det er nu stadig et hyggeligt lille hjørne af Østerbro, som det var engang. Men ja, alt er blevet saneret og sat i stand. Da jeg boede i ejendommen (som er en andelsforening) havde vi toiletter på bagtrappen og et fælles bad i stueetagen. I 1984-87 boede jeg der sammen med min daværende kæreste, som kom fra Australien, og hun fik sine værste fordomme bekræftet mht. nordisk vinter. Det var bidende koldt, og man kunne hver vinter spadsere tværs over Søerne, når man skulle ind i byen. På den i dag meget ryddelige Melchiors Plads var den holde- og vendeplads for dieselstinkende busser.

Det er for øvrigt sjovt, som geografien kan spille én et puds. Oppe i mit hoved ligger vores hus - som er beliggende umiddelbart nord for Sorø - et pænt stykke sydpå. Men hvis jeg kigger på ruten, når jeg kører 'bagom' på cykel og ikke følger motorvejen, så går turen nærmest stik vestpå - ganske vist med en lille 'hældning', men alligevel. Det har jeg virkelig svært ved at få ind i hovedet, men man skal nok ikke argumentere med løbeuret.

Nå, men det har jo været et helt lille sideprojekt for mig at cykle frem og tilbage til fritidshuset, inden maj måned var omme, og det er lykkedes. Fredag gik turen til Munke Bjergby og i dag hjem igen, små 70 km hver vej. Vejret har været fantastisk, selv om fredagens tur blev i en side-/modvind hele vejen, der godt kunne mærkes. Tilvænningskurven har været rimelig stejl, for jeg har vel kun haft en fem, seks, syv ture reelle ture inden turen fredag. Det er derfor som sådan ikke formen eller udholdenheden, der er udfordringen, men arbejdsstillingen og aktiveringen af nogle nye muskler nede over lænden, oppe i skuldrene og - naturligvis - i lårene. Turen derned tog vel 2:45 cirka og turen hjem, hvor vinden var bedre, omkring 2:35-2:40 eller noget i den stil. Uden nogen som helst form for forcering, bare stille og rolig turistkørsel. Jeg skulle ikke risikere at miste pusten undervejs. Læg dertil 10-15 minutter derned med lige at finde vej. Men nu sidder ruten der allerede - ud til Roskilde, dernæst Ledreborg, Lejre, Kisserup, Hvalsø, Store Merløse og Stenlille, derfra er der bare 5 km til huset. Uanset, hvordan man vender og drejer det, så tager det bare tid at få snoet sig ud af byen hele vejen til Roskilde. Der er meget stop and go ved lyskryds, så først ude på Ledreborg Allé kan man begynde at køre mere frit på landevejene. Men det er godt nok en fin tur, og jeg har ikke været særlig medtaget af dem bagefter. Lige p.t. går det faktisk nemmere med at cykle end med at løbe, som føles lidt tungt i det. Nu er det jo ikke nogen voldsom distance, men jeg fundet ud af, at den lige præcis er så lang, at jeg skal have noget væske og måske en banan med næste gang. Tanken bliver lidt tom, når vejret er varmt, og solen skinner. Ellers er alt OK, og det fungerede fint nok at tage den tunge Focus, som er ret komfortabel til turen.

De knap to år jeg havde her i 2019 og 2020 i ABC Motion, fungerede det som regel fint. Vi havde mange gode ture, hvor der var lagt rulleskift ind som en del af træningen. Det var både på rundstrækninger på landevejen og ude på flyvestationen, hvor man kan nørde igennem med skifteteknikken uden at tænke på andre trafikanter. Og det er helt rigtigt, når det virkelig ruller, er det en 'flyvende' fornemmelse.

Det er jo også langt det sjoveste! Hvis jeg i de kommende år kommer til at cykle mere, kan jeg jo nok heller ikke styre det, men lige nu er det ikke en af de aspekter ved gruppecykling, jeg savner. Det hører så med i billedet, at jeg også var 'den bekymrede type', da jeg kørte løb back in the day. Når feltet blev barberet tilstrækkeligt ned, og slutspillet gik i gang med en 5-10 ryttere, var jeg mere i mit es. I mit første år som senior i 1979 havde de lige sløjfet D-klassen (på grund af for få licensryttere), så alle startede i C, hvad der gav felter på op mod 100 mand. Det var eddersparkeme lige lovlig dramatisk. EDIT: Tjekkede lige op i min gamle træningsdagbog, og den er god nok. I april var der C-felter på 85 og 98 ryttere i hhv. Herning og Fredericia. Der var jo styrt til højre, venstre, foran og bagved. Der var kun én ting at gøre: at køre sig i så god form, at man kunne holde sig blandt de 10-12 første hele tiden. Det var frygteligt.

Apropos tidligere snak om priser, der stikker helt af på cykler - især på topmodellerne - så har ham her regnet lidt på, at de færdigsamlede cykler koster meget mere end at købe delene hver for sig - inklusive arbejdsløn til en mekaniker, der samler cyklen.

Uha, det er så lige præcis en af grundene til, at jeg ikke kommer til at køre i en stor motionsgruppe igen lige med det samme, lige meget hvor meget jeg kommer til at cykle. I de knap to år, jeg kørte med ABC Motion, kørte folk faktisk rigtig pænt, men der var sgu også et par styrt, herunder et seriøst knækket kraveben. Det var som regel uopmærksomhed, der gjorde det. Av, av ...

Hvilket drama. Og så endda i et kvarter, der også var mit nabolag fra 1984-87, hvor jeg boede på Silkeborg Plads. Det var dengang, hvor der stadig var lidt forfaldent i Nordhavnskvarteret med sodsværtede facader og åbne opgange uden dørtelefoner

Jamen, jeg er jo strengt taget også vokset op i Østjylland - bare nede i Sønderjylland :) Jeg boede i Haderslev, og det er et fjordlandskab ligesom længere nordpå, og der er rigeligt med bakker. Mit terræn til træning strakte sig typisk fra Kolding i nord til Åbenrå i syd, og ude fra kysten og ind til Vamdrup, Vojens, Rødekro inde i landet. Det giver sådan en aflang firkant med bakker og varieret terræn. Der er glimrende veje oppe omkring Skamlingsbanken, og Løjt Land nordøst for Åbenrå er også udfordrende. På de længste træningsture om sommeren, kom vi helt op omkring Bredsten, Randbøl, Vejle og Egtved. Hvis der skulle trænes side-/modvind og lange intervaller og lign., kunne turen også gå ud midt i Sønderjylland til Agerskov, Gabøl, Toftlund, hvor der var pivfladt, og man kunne køre intervaller efter kilometerstenene (det var mange år før cykelcomputerne). Længere vestpå kom vi sjældent, for hele den midterste og vestlige del af Sønderjylland er flad som en pandekage, og der er vinden langt den største modstander. Husker tydeligt ruten til Tønders åbne løb, hvor der kun ét sted var et lillebitte bump af en bakke. Til gengæld var den et udskilningsløb fra helvede, hvis der stod en kuling ind fra vest. Så du har - delvist - ret. Men kun for den midterste og vestligste del af landsdelen. Omkring Åbenrå og Haderslev er der glimrende cykelterræn, men alt efter hvor langt du skal køre, og hvor du bor, kan det jo blive nødvendigt at tage bilen derover.