LaMotta

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

En smule stolt
http://www.youtube.com/watch?v=Mp7Y6lxifkU

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

Challenge Copenhagen 14. August - 2011
Lad mig prøve at sætte lidt ord på hvad det har været for en oplevelse, for det har uden tvivl været noget af det største jeg har lavet i mine nu 26 år. Optakten startede allerede Torsdag, da Elkjaermark dukkede op ved hoveddøren, og ellers flyttede ind til en helt igennem fantastisk triathlon-weekend, både for hende og for mig selv! Dagene er fløjet afsted, og startede med et foredrag med Rasmus Henning i FDK Torsdag aften. Fredag gik med at klargøre udstyr, og gennemgå taktik for Prospectets første store udfordring indenfor tri-verdenen. Den er beskrevet andet steds, så jeg vil ikke gå i dybden med den her. Den eneste jeg vil sige, er hold kæft hvor var det imponerende at være vidne til !
Lørdag var lidt dagen derpå, men samtidigt var der en masse ting der skulle ordnes inden søndag morgen. Til CC får man ved registreringen udleveret 3 poser (Blå, Grøn og Rød) som hver skal bruges ved de forskellige transitions. Alt hvad man skal bruge, skal derfor lægges her i, og det er en hårfin balance mellem nødvendigt og overflødigt gear. Man har altid lyst til at putte mere i, og tænker at man skal være foreberedt på alt. Men her er det vigtigt at holde sig til de få basis ting der er nødvendige, og så stole på at man har det man skal bruge. Jeg pakkede sådan her:
Rød (T1): nummerbælte, håndklæde, Vindvest, cykelsko, solbriller, solcreme, løse ærmer
Blå (T2): Løbecap, løbesko, sokker, løbebælte
Grøn (After Race): Varmt tøj, compressions bukser og mobil
Lørdag eftermiddag, pakkede jeg den blå race pose, som skulle afleveres sammen med hjelm og cykel, og tog så til amager. Vejret var halv muggent, og udsigten til en dyster søndag, lagde lidt en dæmper på humøret. Men lidt friske bemærkninger fra Elkjær gjorde at humøret kom op igen, og efter at have afleveret hvad afleveres skulle, futtede vi hjem og lavede et fint pre-race meal, med efterfølgende is til dessert :4mewantfood: !
Jeg hoppede tidligt i seng, og satte vækkeuret til kl 04.00, så jeg kunne få lidt at spise og komme på wc inden vi skulle derud til klokken 05:00. Vi besluttede os for at køre derud i Elkjærs Fiat500, og det var jeg meget glad for. Jeg sov som et lille barn inden den store event, og har vel fået 6 timers kvalitets søvn. Maven artede sig desuden helt perfekt om morgenen, og havde ingen nerver på whatsoever i den henseende. Jeg smed et par skiver lyst brød med nutella ned, sammen med en shake - og så var jeg ellers klar til en CHALLENGE!
Jeg ankom derude, og fik sat min cykel op og gjort alt klar, samtidig med jeg prøvede at suge så meget atmosfære til mig som overhovedet muligt. Samtidig gik jeg rundt og gav hånd til en masse FDK'er, og fik snakket med dem, og prøvede at få nerverne til at gå væk. ved 5.30 tiden tog jeg lige et smut forbi det lille hus, hvorefter jeg fik en sidste pep-talk af Coach Elkjær, samt en krammer, og ønsket om et godt race! På med våddragten, lige gennemgå hele proceduren i hovedet, og så ellers ned til vandet. Her rammer den vildeste stemning så kroppen, og jeg må flere gange tage mig selv i at have gåsehud. Nervøsiteten er til at tage og føle på, samtidig med at luften er tyk af spænding, glæde, fokusering og en helt vild lyst til at komme igang. Jeg får endnu engang sagt godt race til en masse, og lige pludselig er der vores start-gruppe der rykker frem til vandkanten. Jeg stiller mig yderst til højre, og da starten går, lister jeg stille ud i vandet med en hånd på brillen og dykker under. Så er vi igang!
De 200M ud til første bøje, er ren overlevelse, og jeg er glad for at jeg har lidt fysik til at stå imod med. Da vi har rundet den første bøje, fornemmer jeg at der er lidt plads, og så slår jeg ellers møllehjulene til og får flyttet lidt vand, så jeg kommer væk fra rosset. Afsted afsted, kæmper jeg mig den lange vej ud for enden af lagunen, og begynder derude så småt at hente nogen fra startgruppen før os, og senere de langsomme piger der startede 20min før. På vej tilbage har jeg et lille slagsmål med et par af de andre, omkring placering på nogle gode fødder - dog finder jeg mit eget pace, og kommer ellers bare tilbage til den anden ende af lagunen. Det sidste stykke på vej ind mod land begynder jeg at gennemgå T1 strategien ved at repetere hvad der skal ske inde i hovedet, samtidigt med jeg begynder at sparke med benene for at få blod i dem igen.
Jeg kommer ind til jollerampen, finder fodfæste, og så er det ellers bare op! Får lige give lidt håndtegn til (Spoer?) og ellers nogen andre der råber mit navn. Hurtigt ind i T1 - skifte skifte, og så ud på bare fødder til cyklen.
Det hele spiller, så jeg kommer hurtigt afsted fra stativet med min hjelm på, og solbriller, samtidig med at jeg spiser en sportsbar og drikker en tår vand. Super! Ved porten ud fra T1 står Coach E, og jeg får givet en thumbs up til hende, inden jeg sætter focusen i gear! Væk fra amager, og ind igennem byen, mod langelinie, og så ellers nordpå mod Bellevue! Det kan ikke beskrives hvor vild en følelse det er at ligge på åben vej igennem København og bare brage afsted med 40-45km/t! :4thumbup: !
Ved Bellevue er første depot, og dermed først pejlemærke for formen, følelsen og fornemmelse af hvordan cyklen kører. Alt er som smurt, og jeg vælger ikke at tage noget i depotet. Så næste mål er svinget væk fra Strandvejen og ind i landet. For at være helt ærlig har jeg ingen rigtig hukommelse af dette stykke, andet end at jeg når derop efter 1t03min, og dermed har et snit på omkring 38km/t på det her tidspunkt. Pulsen har stabiliseret sig omkring 80% af max, og jeg vælger at tage det som mit udgangspunkt i det kroppen har det fint her, og jeg tidligere har ligget i denne zone uden problemer i lang tid (marmotte). Igennem landet, ud til kongevejen, og så ellers bare afsted mod depotet på Geels Bakke. Sindssyg fed opstigning, hvor publikum står helt ud ti vejen, og giver den vildeste support! På toppen får jeg øje på Elkjær og Kermit, der står med ekstra forplejning, og jeg tager en protein bar og nogle saltsticks med. Jeg får lige et par ord med på vejen, og givet lidt besked om at alt er vel, før jeg så fortsætter med rasende fart mod lyngby og anden omgang af CC-ruten. På det her tidspunkt holder jeg stadig farten i cyklen, og har overhalet alt hvad der er af piger på ruten, samt en masse lavere startnumre = folk der startet før mig på svømingen! :4thumbup:
Anden runde af cyklen falder min puls et par slag, og jeg prøver at holde focus på det solide tråd, og ikke bruge for mange kræfter på at træde. Det går en smule langsommere, men der er stadig masser af fart i cyklen. Da jeg når kongevejen har jeg regnet med frem til at hvis jeg holder 33km/t i snit herfra, vil jeg kommer under 5timer på cykel delen - dette har været et mål i sig selv. Og jeg sætter derfor alt på at holde tempo. Jeg får spist en 5-6geler i den tid jeg er på cyklen, samtidig med jeg drikker 3-4dunke High5. Det viser sig at være nok. Noget jeg måske kunne have forberedt mig selv bedre på . Forbi Geels bakke får jeg hurtigt råbt til Coach og Kermit at vi ses derinde, og har på det her tidspunkt alt hvad jeg skal bruge.
Cyklen bliver sat efter 4timer og 57minutter, og jeg går hurtigt igennem T2, hvor jeg får mine løbesko og løbecap på. Og så er det ellers bare afsted igen. Min lidt naive forhåbning på det her tidspunkt er at pille ved de 10timer total set, så et marathon på lige under 4 timer er kravet. Jeg slår tanken væk, og sætter afsted hvor jeg har en strategi om at ligge ud med 6min/km - det holder dog overhovedet ikke da fart-fornemmelse er gået fløjten efter 5timer med 36km/t i snit, så jeg løber afsted med 4.50/km. Jeg får dog sagnet farten og finder mit niveau, hvorefter den mentale del af spillet går igang. Et punkt af gangen, et depot af gangen og ingen forceringer. FDK cheerleaders (heppekoret) står som noget af det første på ruten, og giver lige et boost, før det lange stræk fra knippelsbro ud mod langelinie. Herude ved jeg at der står nogen jeg kender, jeg ved dog bare ikke om de er kommet endnu, da jeg har parekret cykelen 30min før jeg har sagt det! Men heldigvis er mine forældre derude, og de får også lige et par ord med på vejen. Tilbage igen, og igang med anden omgang. Her rammer jeg så den største krise, og min mave begynder at vende sig, samtidig med jeg ikke kan få flere geler eller andet ned. Jeg prøver med lidt cola, men intet hjælper. Da jeg når ud til langelinie, må jeg en gang på potten, og får her lidt afløb for problemerne. Nå, videre videre, kæmper jeg med at holde igang.
Jeg får heldigvis set en masse kendte ansigter på ruten, og de står godt spredt så jeg hele tiden har noget at se frem i mod. Som tiden går kommer der flere og flere til, og fremmede som kendte venner råber mit navn (det stod på mit nummerbælte)! :4thumbup: Da jeg runder halvvejs mærket, kan jeg fornemme at nu er jeg på vej mod mål. 3 runde er nok den sværeste at komme igennem rent fysisk og mentalt, men jeg får heldigvis en masse opbakning og kommunikeret lidt med Coach E. Hun giver endnu engang en peptalk, og får mig op med humøret! Jeg prøver med alle de tricks vi har hørt om (smile, tælle, synge inde i hovedet), og det hjælper med at fjerne fokus fra smerten i benene, og maven. På vej ind på sidste omgang får jeg kigger på uret, og set at de sidste 10km skal løbes omkring 40min for at komme under 10timer. Jeg dunker en koffein-pille på 450mg, og så er jeg ellers flyvende. I depoterne laver jeg nogle hidsige red bull/cola blandinger, og så er det ellers bare afsted! Jeg holder tempo på 12-13km/t de næste 5km, og ser en mulighed for at komme så tæt på 10timer som muligt. Men til sidst på jeg overgive mig, og bestemmer mig for at finde rytmen for at få en super tid, i stedet for at gå ned og bruge 40min på de sidste 5km.
Da jeg runder langelinie for sidste gang er der high-fives til hele familien, og så i fuld galop mod Christiansborg. Jeg minder mig selv om at nyde det 100%, og sagtner farten de sidste 300M hvor jeg bare nyder alles blikke, og får vinket til folk jeg kender. Ind på opløbsstrækningen tager jeg den endnu mere med ro, og de sidste 15-20M er jeg helt nede og gå, hvor jeg så får øje på Coach der har kameraet klar! Hun får snappet "vinder" billedet, og jeg krydser stregen efter 10timer 12minutter og 39 sekunder. En tid der overgår min vildeste fantasi! At kommer under 12timer var udgangspunktet. Derefter legede jeg med tanken om at komme ind omkring 11 timer - men at gå under 10timer og 30minutter kan jeg slet ikke begribe! Den sidste time var nok noget af det hårdeste jeg prøvede, men jeg er freaking stolt af at have holdt mig til planen, og derefter bare have kæmpet med viljen for at komme igennem så godt som muligt. Min marathon tid i sig selv kan jeg slet ikke forstå: 4timer 3min - hvilket jeg i sig selv ville have været kongestolt over.
Jeg har samlet de bedste billeder og stemningsindtryk i en video herunder:
http://www.youtube.com/watch?v=77bCWeCK_vY
Til sidst i dette indlæg, vil jeg gerne takke Elkjærmark for en fuldstændig uvurderlig indsat i dagene op til, og på selve dagen med at holde mig i ørerne, og samtidig komme med de helt rigtige tilråb på de rigtige tidspunkter. Uden hendes indsats, tror jeg ikke min tid var blevet så god som det nu er tilfældet!
Hvis nogen er blevet inspireret til at lave CC2012 - kan jeg kun sige: GØR DET! Det er for vild en følelse, og jeg er så glad for at jeg holdt fast i drømmen, også da det så hårdt ud i vinter, og det tidlige forår!

En smule stolt
http://www.youtube.com/watch?v=Mp7Y6lxifkU

Stik ham en tuborg light på målstregen, så skal du se løjer

Jamen så er det jo heldigt at du performer MAX godt under pres, og at du rent faktisk kan lide det :4thumbup:
I know U can do it

Challeger svømning #1
Vejret var lidt gustent her til eftermiddag, så jeg valgte poolen fremfor en tur på cyklen. Ikke værst, slet ikke værst faktisk.
Da jeg kom i svømmehallen var der er myller uden lige, hvilket egentlig først gjorde mig lidt negativ. Jeg havde hellere set et halvtomt basin, så jeg kunne få en bane for mig selv.
De mange mennesker gav svømningen et lille twist af konkurrencestemning, det var i hvert fald hvad jeg forsøgte at bilde mig selv ind. Der var nemlig både bølger og masser af skubben
Jeg startede ud med lidt stille og rolig crawl, hvor jeg fik svømmet rytmen godt ind. Derefter gik jeg over til at holde fokus på teknikken, og de lange stræk i mine armtag. Vejrtrækningen vekslede jeg også lidt med, for at være forberedt på at kunne ændre frekvens under fredagens svøm. Jeg satser stadigvæk på at forsætte med vejrtrækninger hvert 4. tag, men det er trods alt rart at vide at jeg kan forkorte frekvensen, hvis jeg for hurtigt ryger i iltgæld.
Efter 1400 m svømning besluttede jeg mig for at svømme 600 m uden pause. Det gik forrygende! Teknikken kørte rigtigt fint og jeg følte et godt overskud undervejs. De sidste 200 m var lidt hårde, men jeg fik også trænet lidt overkrop i centret i går, så jeg var DOMS ramt Jeg kom dog sikkert i mål, og gennemførte dermed mit længste svømmeinterval ever uden pause undervejs
Distance: 2000 m
Tid: 52 min
Jeg regner ikke med at svømme før fredag, så nu må det briste eller bære. Jeg føler mig dog sikker på, at jeg nok skal komme fint igennem, så no need to worry

Så kan i godt komme igang med at "like" min FB side: http://www.facebook.com/pages/Team-Motta/139837366103323
Når der er 25 likes, så er Team Motta mit...go go go go!!!!

I want to be a challenger
Efter næsten et år på MOL er det på tide med en ny overskrift og ikke mindst nye mål.
Et år er gået, mange træningstimer tilbagelagt, stor udvikling er sket og målet alligevel ikke nået Det er jeg dog kommet mig over, og ser nu frem mod nye og måske endda endnu større udfordringer!
Om udfordringen kan blive meget større end målet for 2012, kan jeg godt tvivle på, men ikke desto mindre føler jeg mig tændt og klar på at stå den samlede distance på godt knap 226 km.
Guess what, I´m aiming for a real Challenge

God idé
Min mor har et firma der laver tryk på tekstiler. Hvis I lover at joine teamet, så skal jeg nok sørge for t-shirts :4thumbup:

Jeg tror nok at Copenhagen Challenge regnes som andet end bare et træningspas af de fleste. Det afholdes jo samme dag som Fjorssvøm.

Sådan noget er aldrig rart Men op med hovedet bro - hvis han har bare en lille smule af din vilje/udholdenhed skal han nok klare den!

Fuck regn og offentlig transport!!!11

Hvad hedder TranceT på Facebook?