Okse-loggen!


Oksen fra Århus N
 Share

Recommended Posts

Så har vi blæsevejr!

Første melding hjemme fra ze west coast lyder:

Noget forhøjet vandstand, men vinden er endnu ikke værre end en god kuling. Man er spændt på udviklingen senere på dagen, hvor vinden skal dreje mod nord, hvilket forøger risikoen for stigende vandstand.

I går fik jeg et fint styrke-pas, hvor jeg øgede til 10 kg i DB biceps curls. Det gik udmærket, selv om forskellen godt kunne mærkes.

Wristrolls var ligeledes fine, idet jeg ikke var under de 35 kg. :devil:

Det er glædeligt, at jeg bliver i stand til at kunne lave stadig flere øvelser med håndvægte. Pga. min mangelfulde balance er jeg dog nødt til at lave øvelserne siddende. Men det går nu ok.

Benene var, som de plejer at være: 85 kg på toppen i leg extensions.

I forgårs: En halvmarathon på cyklen. 28,7 km/t i snit. Ikke nogen rekord, men i den gode ende.

I dag er jeg sulten hele tiden. Gjorde vist ret i at købe koteletter ind til i aften.

Men jeg må hellere gå i krig mod støvmiderne. De er ikke nogen nem fjende at få bugt med.

Link to comment
Share on other sites

I går: 20 km på cyklen. Igen 28,7 km/t i snit.

Koteletterne var, ganske som forventet, særdeles velsmagende. En enkelt kotelet endte i fryseren, så den senere kan udgøre et let måltid, evt. sammen med et par spejlæg. Så kan man da få en del prots på en nem måde. Især, hvis man så snupper en portion skyr til dessert.

Stormen i aftes var pænt intens, men til gengæld kortvarig. Ruderne dirrede en smule hos mig, men der skete ikke noget.

Ellers tilbragte jeg aftenen med at læse i mammut-værket `Fatimas Hånd´. I betragtning af bogens størrelse var det sikkert en god idé, at jeg købte den som epub. Der var også sparet lidt, i forhold til den fysiske bog. Men damn, hvor historien bare fænger! Der er blod, had, kærlighed, og smæk for skillingen, stort set fra første side.

Link to comment
Share on other sites

Ja, det er mig i de ældgamle Adidas-bowser.

Stort set alt mit træningstøj er på alder med Grauballe-mandens oldemor. Har overvejet et par GASP-bukser, men såvel prisen som prol-faktoren er høj, så foreløbig er det ikke blevet til noget.

Pics af min dagsform?? Keep dreamin´!

Jeg er yderst kamera-sky, og er derfor også udmærket tilfreds med at stå med ryggen til på det viste billede.

Anygay: I går havde jeg egentlig besluttet mig for en hviledag, men endte alligevel med at cykle 17 km. Etapen lå lige omkring de 28 km/t i snit.

I dag var jeg tidligt oppe, og fik læst lidt, inden jeg tog afsted på arbejde. Ganske hygsomt.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Udmærket træning i går: Bisps fik en god omgang, med såvel DB curls som rope hammer curls.

Wristrolls lå stabilt på de 30. Snoren er så slidt, at jeg begynder at frygte, at det kan blive et safety issue. Men i så fald bliver det en anden end mig, der kommer til at knække snoren. Jeg er naturligvis ikke den, der kører tungest i den øvelse.

I leg extensions spændte vægtene fra 70 til 90 kg.

Reverse wirist curls fik jeg også lavet, selv om jeg må tilstå, at det er mest af pligt.

For en gangs skyld havde jeg nogle rows med i mit træningspas. Der lå jeg på 70 kg, uden de store problemer.

I dag kan det godt være, at jeg bruger tiden på rengøring, så min weekend ikke skal gå med det.

Link to comment
Share on other sites

I går: 18 km cykling. 28,3 km/t i snit.

Måtte nærmest tvinge mig selv op på stålhesten, men det gik da. Desuden en del COC-leg.

Nu glæder jeg mig til en weekend med træning, læsning og en smule god mad og drikke. Skal lige have provianteret lidt efter fyraften, og så skal der pumpes jern.

Link to comment
Share on other sites

I går: 22 km cykling. 28,2 i snit.

I dag: Snevejr og fysioterapi. Det bliver nok ikke til noget træning. Skal også have vasket tøj.

Det huer mig ikke med det vintervejr. men man kan jo ikke forvente, helt at slippe for det. Og i det mindste ser det ikke ud til at gå så galt som sidste år.

Og bare til orientering: jeg gider ikke glo håndprol i aften!

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Gu´kunne jeg da røv og nøgler holde mig væk fra Ny Helse i går!

Efter veloverstået fys-behandling kørte jeg de få 100 meter derned, og tog et træningspas på ca. 1½ time.

Især med curls gav jeg den god gas, både med 10-kilos DBs og som rope hammer curls. Jeg KAN godt curle en 12-kilos, men ikke tilstrækkeligt mange reps endnu.

I maveøvelserne kan jeg mærke, at jeg bliver stærkere, hvorimod det fortsat kniber lidt med triceps (mit evige smertensbarn).

Reverse wristcurls med en 6-kilos DB.

Skulderpres med en 14-kilos.

Hvis det bliver stormvejr fredag, bliver jeg nok hjemme fra træning, men jeg satser i hvert fald på et styrke-pas i morgen, sådan at jeg er nogenlunde kørende, hvis vejret skulle begynde at drille (læs. forhindre mig i at komme til træning).

I går fik jeg kylling til aftensmad, og det smagte jo herligt, som altid.

I dag bliver muligvis en hviledag, hvis jeg kan holde mig fra stålhesten.

Link to comment
Share on other sites

Der trænes fortsat.

I går cyklede jeg 16 km, og jeg har også haft en 23 km etape, siden jeg sidst skrev noget i loggen.

Et styrke-pas er det også blevet til, og der kommer antageligt endnu et i dag.

På jobbet har jeg, for en gangs skyld, været lidt hårdt spændt for, pga. en større hjemmeside-opgave, som jeg havde lidt bøvl med. Men jeg fik da lært en del nye tricks, som jeg kan bruge fremover.

Min far havde lige en lille optur i går:

Da jeg, for 4-5 år siden, flyttede ind i min nuværende lejlighed, købte vi en borehammer, idet væggene her er så stenhårde at en alm. Bosch slagboremaskine INTET kan stille op. Her fornylig skulle min far så bruge borehammeren derhjemme, i forbindelse med, at mine forældre er ved at gøre mit gamle værelse i stand. Men ak! Borehammeren blev brændvarm, og lugtede ganske frygteligt. Vi regnede derfor med, at den nok måtte kasseres. Men som gammel håndværker (og gennemført prol) er min far ikke den, der smider noget ud, uden at have undersøgt, om det kan `standes´ (jysk prol-udtryk for at reparere noget). Han konstaterede, at det var kullene i el-motoren, der var slidt. Afsted til elektro-manden, der dog ikke havde sådanne kul på lager. Dem skulle man køre 30 km for at kunne købe.

Ok. For at være sikker på at have de rigtige data, ville min far lige finde brugsforvirringen til maskinen frem. Og hvad faldt ud af kassen? Rigtigt gættet: En pose med et par stykker kul! :4thumbup: . Så der sparede vi lige et par plovmænd.

Nå, men jeg må vel hellere se at smutte.

Link to comment
Share on other sites

Jeg satser på, at cyklen skal nå de 3000 km, lige inden jeg tager på juleferie. Det burde kunne lade sig gøre.

I dag får jeg dog ikke tid til cykling. Arbejde og fys tager for meget tid.

Flere gode etaper (omkring eller lige over 20 km) er det dog blevet til, siden sidste update i loggen.

Tirsdag havde jeg et godt styrkepas, og hvis ikke vejret går amok, kommer der også et i morgen, inshallah.

Men det bliver nok cyklingen, der får top-prioritet indtil juleferien.

På jobbet går det nogenlunde, men vi bliver næppe mindre pressede. Foreløbig går det, men vi skal ikke rammes af ret meget flu eller lign., før vi får vore private parts på slibestenen. Jeg har ondt af de gode, ældre kolleger, der er så hårdt spændt for.

Link to comment
Share on other sites

I dag blev stålhesten for alvor straffet:

28 km. 27,6 km/t i snit. Ganske udmærket. Det var én, der trak tænder ud, men jeg havde fået sparket mig selv i gang på et tidspunkt af dagen, hvor jeg stadig havde god energi.

Med hiv og sving skal cyklen nok nå de 3000 km, inden jeg tager på juleferie.

I går havde jeg et udmærket styrke-pas. Nothing out of the ordinary, men wrist-roller, leg extensions og rows var gode.

Desuden en del DB skulderpres, og curls (både med DBs og some rope hammer curls).

Lidt COC-leg nåede jeg også i går.

Det er jo fredag, så vi tager lige en ikke særligt kendt sang med Johnny Cash:

Nu er jeg snart klar til at drikke julebryg, og brøle SLÅ HAM IHJEL, PATRICK! SLÅ HAM IHJEL! :devil::devil:

Link to comment
Share on other sites

I går havde jeg rimeligt travlt med at få støvet af osv. det hele skal være nogenlunde pænt, inden jeg drager hjem på juleferie.

Cykle skulle jeg naturligvis også, og jeg kæmpede mig igennem 21 km. Med en nogenlunde god etape i dag skulle det være muligt at nå de 3000 km.

I morgen vil jeg antageligt være at finde i Ny Helse, for sidste gang i 2011.

Så må vi se, om jeg skal et par ture i City Gym i juleferien. Selv om det ikke er optimalt, kan det vel bruges til lidt vedligeholdelse.

Generelt har 2011 været et nogenlunde godt år. Trænet har jeg i hvert fald, der er kommet nye og bedre øvelser ind i styrke-programmet. Cyklingen har til tider lidt under, at arbejde og søvnløshed har stjålet min energi, men der har været mange gode etaper, og til syvende og sidst er 3000 km årligt nogenlunde det samme, som jeg kørte med på den første kondicykel, jeg havde. Dengang jeg ikke styrketrænede, havde jeg naturligvis flere cykel-etaper, men til gengæld var nogle af dem kortere.

Link to comment
Share on other sites

Så kunne kondicyklen holde 3000 km´s jubilæum.

En 20 km´s etape i aftes bragte totalen op på lige nøjagtigt 3001 km, som er blevet kørt på præcis 11 måneder.

I forgårs havde jeg årets sidste styrke-pas i Ny Helse. Der var ikke så mange til stede, men det gik udmærket, og der blev fyret en del jokes og good vendings af.

DB curls, og ditto skulderpres var gode, leg extensions var omkring det normale niveau, rows lå omkring de 70/75, og rope hammer curls lå på 60-65.

Desuden en del maveøvelser, wrist-roller, samt DB reverse wrist-curls.

For præcis et år siden kunne man kaste en kopfuld varmt vand op i luften, og se vandet falde ned som sne. Godt, at det ikke er så isbjørne-koldt i år!

Efter arbejde går turen hjem til det vestjyske. Må jo prøve at nyde julen, selv om den splitter kontinuiteten i min hverdag ad.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

SimonHP spurgte om følgende:

Nu kender jeg dig kun online hvor du virker som en fornuftig fyr med sunde interesser - hvis du har bøvl med at overbevise folk om at du ikke deltager i slagsmål IRL, hvad tror du så det kan skyldes? - er bare nysgerrig :)

Og jeg tillader mig at svare i min egen log, fremfor at hijacke en anden tråd:

Når man skal begynde at lære at gå i en alder af 8 år, så giver det nogle ar på hænder og albuer. Jeg har bl.a. nogle ar, hvor arvævet hæver sig op over den omkringliggende hud, ligesom ved `scarifications´.

Der har været personer (især kvinder), som ganske enkelt ikke VILLE tro på, at disse ar ikke stammede fra bataljer. At nogen har valgt at tro det værste, kan f.eks. skyldes min aktivistiske fortid, mit til tider lidt ustabile temperament, og måske også min passion for våben.

Men mht. mine ar, så er den lidt kedsommelige sandhed altså, at de vidner om dyrekøbte erfaringer i forbindelse med at lære at gå. :smile:

Men ellers går det såmænd udmærket, selv om jeg savner træning. I overmorgen ringer jeg nok til Poul K., som har City Gym. Så kan det vel blive til ca. 3 styrke-pas, inden jeg er tilbage på mit kære gamle Trøjborg.

Foreløbig har jeg undgået at foræde mig, og har især holdt igen med slik. Men jeg savner min kondicykel.

Link to comment
Share on other sites

Jeg kan vel lige så godt lave min nytårs-beretning nu som senere!

2011 blev, gennemgående betragtet, et bedre år end 2010.

I Januar fik jeg en ny kondicykel, der, som tidligere nævnt, lige nåede at passere de 3000 km, inden jeg gik på juleferie. Især sidst på året er der blevet flere etaper over 20 km. Generelt er den nye cykel noget mere udfordrende, end den gamle var.

Pga. arbejdspres osv. har jeg til tider følt mig stresset, men jeg har bestræbt mig på at cykle lige så tit, som jeg overhovedet har fundet det forsvarligt. Utallige gange er det sket, at jeg har sagt `Nej, i dag magter jeg ikke at cykle!´, og en times tid senere har jeg så siddet på cyklen. Det er vist bare sådan, jeg er.

Styrke-mæssigt går det også udmærket. En del personer i centret har hjulpet mig med at få gang i bl.a. DB curls, således, at det hele ikke bliver maskiner. Og det kan ses og mærkes, at DB curls er bedre for mine guns.

Der skal ikke herske tvivl om, at træningen fortsætter, sålænge, det overhovedet er muligt for mig.

Desværre er jeg jo den type, der aldrig rigtig kommer til at holde af mig selv, og det har jeg også måttet kæmpe med i 2011. Dog har det ikke været værre end sædvanligt, og der har måske endda været lidt længere mellem nedturene. Tit har cyklen eller vægtene måttet holde for, når jeg enten har været helt nede, eller jeg har været morderisk rasende. Faktisk er det nok der, træningen gør mest gavn for mig.

Flere tunge vægte og flere gode cykel-etaper (med stigende intensitet) må nødvendigvis være det træningsmæssige mål for 2011.

Arbejdsmæssigt ved jeg ikke rigtigt. Man kan sige, at mit job er for godt til at droppe (især sådan, som tiderne er) men heller ikke helt godt nok til at glæde mig. Det største problem er nok, at jeg alt for tit støder ind i det der med, at ting, som sådan set kunne laves på et øjeblik, kommer til at tage laaang tid, fordi de ikke kan laves før professor dit og lektor dat er oprettet som profiler i de og de systemer. Og sådan noget kan jeg heller ikke helt undgå at ærgre mig over, fordi jeg jo faktisk kunne lave min del af opgaven på måske et kvarters tid. Fusionen, og de mange møder, den har medført, gør desuden, at jeg får mindre tid til at lave det, der er mine egentlige opgaver. Men det er jo naturligvis ens for alle. Men jeg har stadig nul i fravær, og det, jeg skal lave, bliver lavet. Og pengene er jo gode nok.

I håbet om et år med masser og træning, god mad, og en moderat mængde fest og gode historier:

GODT NYT HÅR!

Link to comment
Share on other sites

Så er Ox tilbage på det kære gamle Trøjborg!

10 dage med fysisk inaktivitet, mad og snaps (selv om jeg gudskelov ikke har drukket hver dag i juleferien) sætter naturligvis sine spor.

Men jeg måtte jo op på stålhesten, og med hiv og sving fik jeg snuppet en etape på 18 km. Som så ofte før måtte jeg sande, at det er udholdenhed, det handler om.

I de kommende måneder vil jeg forsøge at cutte lidt, selv om det nok bliver svært.

Link to comment
Share on other sites

hvorfor bliver det svært?

Vel primært fordi jeg ikke er god til det. Har aldrig syntes, at det var hverken nemt eller behageligt at cutte.

Men bevares, det kan naturligvis lade sig gøre. Imidlertid handler det jo nok også om, at man ikke skal sulte sig selv, decideret.

I går var jeg lidt træt, men fik da cyklet 17 km. Det er rart at være i gang, selv om arbejdspres og søvnløshed plager mig en del, lige i øjeblikket. Mærkeligt nok er jeg ligesom bare PLING, lysvågen, så snart, jeg lægger mig. Aner ikke hvorfor. men søvnunderskuddet indhenter mig vel, før eller siden.

Link to comment
Share on other sites

I går: 20 km cyklads. Det kniber stadig lidt med intensiteten, men jeg synes, at jeg er ved at komme i hopla efter julen.

I forgårs: Udmærket styrke-pas, der dog blev noget disco-præget, idet mine stænger trængte til restitution.

Wristrolls var gode, og der blev taget mange reps @30/35 kg.

Desuden DB skulderpres, DB curls, rope hammer curls, pecdeck og rows, samt naturligvis en del maveøvelser.

Skal ærligt indrømme, at jeg var træt, da jeg havde knoklet mig igennem træningen.

Alt i alt går det såmænd udmærket. Jeg glæder mig til lidt afslapning her i weekenden, hvor jeg dog naturligvis også skal cykle. Men i hvert fald bliver det rart at have tid til at nyde sin morgenkaffe i fred og ro. Det er noget af det, jeg sætter mest pris på ved weekenderne.

Sidst på eftermiddagen i dag går det igen læs i Ny Helse, og det bliver sikkert hårdt. har på fornemmelsen, at det vil være et ganske hardcore klientel, som vil være til stede på det tidspunkt. :devil:

Link to comment
Share on other sites

I dag lykkedes det mig at få cyklet 22 km. Smittet var 27,8 km/t. Det er et par decimaler under min gængse standard, men dog nogenlunde acceptabelt. I hvert fald fik jeg da svedt godt igennem.

Ellers har det været en stille og rolig dag, med rengøring og læsning.

Styrketræningen i går var udmærket; jeg er begyndt at køre rows (på maskine) kun med én arm af gangen, fordi det åbenbart er nemmere at få øvelsen til at ramme der, hvor den skal, når det gøres på den måde. Jeg kunne umiddelbart klare omkring 55 kg, når jeg bruger én arm ad gangen. Måske kunne jeg godt tage lidt mere, hvis det gjaldt liv og død.

Det var et styrke-pas på ca. halvanden time, alt inkl., og det var blevet længere, hvis en hvis ældre herre havde fået lov at bestemme det. :laugh:.

Leg extensions var igen oppe på 85 kg., hvilket er ok. Bryst og bisps spillede også udmærket, hvorimod wristrolleren lod en smule tilbage at ønske.

I morgen cykler jeg igen. Kommer nok til at nærme mig en total på 100 km i løbet af denne første uge hjemme efter ferien. Det kan der næppe klages på, i betragtning af, at der har været 3 dage, hvor jeg har løftet vægte, i stedet for at cykle.

En godnat-drink må vist være på sin plads nu.

Link to comment
Share on other sites

I går havde jeg mine nye Giordana cykelshorts i brug for første gang.

Det skyldtes primært, at mine andre cykelshorts var våde efter turen i vaskemaskinen, og da de samtidig var iskolde, syntes jeg ikke, at jeg ville tage dem på. Man skal jo ikke ligefrem tigge om en forkølelse eller det, der er værre.

20 km klarede jeg, i nogenlunde god stil. 28,0 km/t i snit.

Dermed har jeg cyklet 97 km, samt haft 3 styrke-pas, i løbet af den første uge efter juleferien.

Bliver nok eftertrykkeligt træt i aften, hvis jeg skal kunne overkomme både fys og styrketræning.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

I går: 16 km cyklads. Jeg var træt efter en dag med en del overarbejde, men I ved jo, at jeg ikke kan lide nul-dage. Så jeg snuppede lige en lille etape alligevel.

Mandag klarede jeg heldigvis et styrke-pas, efter endt fys-behandling. Var dæleme også træt mandag aften! Det var, i stor udstrækning, noget med curls, rows, pecdeck, samt naturligvis leg extensions og maveøvelser. Dog nok med primær fokus på curls.

Nu tyder det jo på, at Kong Vinter snart vil spille op til dans. Jeg kan ikke lide det, men jeg plejer da at klare mig igennem. Når jeg kunne passe mit job, hele sidste vinter, kommer jeg nok også igennem den vinter, vi kan nå at få i denne omgang. Og hvis det endelig skal være, så har man da det håb, at det bliver koldt, tørt vejr.

Nå, time will tell!

Efter fyraften skal jeg på Statsbib, og så lige hjem og klæde om, inden turen går ned til jernhulen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share