Okse-loggen!


Oksen fra Århus N
 Share

Recommended Posts

Nå, men det skal da ikke hedde sig, at indholdet i nærværende log let ikke handler om TRÆNING længere!

Både mandag og onsdag har jeg taget gode styrke-pas, Især håndvægtene er blevet brugt en hel del.

I går skulle jeg så cykle. Måske holdt det lidt hårdere, end det før har gjort, men jeg endte da med at klare en halvmarathon. Snittet lå lige omkring de 29.

Hvad jeg kommer til at lave af træning i dag, afhænger af, om jeg hører nyt om mine nye crosser. Hvis den bliver leveret i dag (hvad jeg måske ikke helt tror), så skal den helst stå og lade et døgns tid, før batterierne virker optimalt.

Men der går jo en dag med forsendelse, og også en dag med at klargøre den, før den er klar til levering.

Men i hvert fald var det godt at få cyklet i går. Sandsynligvis bliver det til cykling igen i dag.

Link to comment
Share on other sites

Både i går og i dag har jeg cyklet 22 km. Snittet har begge gange ligget omkring 29,5 km/t. Men der blev da svedt igennem.

I fredags styrketrænede jeg. Har endnu ikke hørt nyt om crosseren, men den kommer, når den kommer. Og damn, hvor jeg glæder mig! Vi får se, hvornår der er nyt i sagen.

Sidst på ugen tager jeg hjem til mine forældre. Skal til konf. hos min moster og onkels plejesøn.

Sidder lige og hører denne her:

RIP, Tommy Tvebak!

Link to comment
Share on other sites

Og hvorfor involvere sig i en slåskamp når man kan nøjes med at pifte deres dæk med en bajonet ;)

Ovenstående er et quote fra en anden tråd, og den joke har efterhånden kørt så længe, at jeg godt kan fortælle, hvordan den opstod:

SK Atlas har et mange-årigt medlem, AF, som har flere internationale SL-mesterskaber på sit CV. i øjeblikket er AF fraværende fra træning, pga. en operation, men når han er der, kan han godt lide at lave jokes med alt og alle.

En dag kom jeg ud i omklædningsrummet, efter endt træning, og AF sagde (dialogen er konstrueret efter min hukommelse, og er ikke gengivet ordret):

Da jeg sidste gang kom ud til min , efter træning, var alle fire dæk flade. Det er sgu også ham Oksen, der altid går og sætter søm i dækkene!

da jeg havde fattet mig, svarede jeg med et grin:

Pas bare på. Næste gang tager jeg min bajonet med, og så skal din prol-øse nok blive piftet, og få et par ridser!

Dette udløste ekstrem LOL, idet folk jo sagtens kunne se, at det bare var en joke.

Bajonetten er i øvrigt af denne model:

http://arms2armor.com/Bayonets/arg1891a.htm

Link to comment
Share on other sites

Ja, jeg kom jo så ikke til 1. maj i dag.

Skal ærligt tilstå, at det giv et stik i mit hjerte, da klokken slog 12.

Men da jeg er nødt til at holde fri et par dage i næste uge, ville jeg ikke også holde fri i dag.

Jeg cyklede 15 km i dag. Det kunne mærkes, at solen havde bagt ind på min altan hele dagen.

I går tog jeg et langt og godt styrke-pas.

I morgen kommer min nye crosser forhåbentlig. Damn, det bliver spændende!

Havde egentlig tænkt at fortælle en historie, men den må I have til gode til i morgen.

Link to comment
Share on other sites

Naturligvis kunne jeg ikke holde mig fra et lille styrke-pas i går!

Om det primært var for at træne, eller om det var for at vise den nye kværn frem for Ny Helse-gutterne, er jeg ikke engang selv sikker på.

Der blev lavet en del DB curls, hammercurls og skulderpres.Tror godt, jeg snart kan gå op til at curle 13 kg med hver hånd.

Rows var ligeledes solide, idet jeg ikke var under de 70 kg.

Dertil en masse maveøvelser, leg extensions (op til 85 kg), leg curls, og så en gang triceps pushdowns, til at slutte af med.

Om den nye kværn kan jeg kun sige: KÆFT; HVOR ER DEN FED!

Affjedringen er helt i top, og motoren er ganske lydsvag (selv af en el-motor at være), og virker stadig særdeles veloplagt. Der høres kun en diskret hvislen, når jeg presser regulatoren i bund, og svæver han over Århus N´s asfalt.

Blinklys, horn og andre funktioner er nemme at betjene. Desuden er hjulene større, og dækkene bredere, hvilket vil være en fordel, når der skal køres i sne.

Alt i alt må jeg sige, at det absolut ikke er ufortjent, når fabrikken har givet denne model kælenavnet `Mercedesen´.

Kl. 11 smutter jeg fra arbejdet, og så skal jeg lige hjem og pakke færdig, inden min kusine kommer med sin Chevrolet Spark (BLACKICE siger, at jeg ikke bør kalde den en Chevy, men som gammel redneck er det en vane, der er svær at vænne sig af med), så vi kan komme hjem til det vestjyske.

På onsdag er jeg tilbage ved job, træning og køretøj.

Link to comment
Share on other sites

Mange mennesker har, i tidens løb, spurgt mig, om jeg var sådan én, der sad klistret til skærmen, når der var cykelløb?

Og naturligvis kan mit MOLnavn, og min efterhånden mangeårige indsats på diverse stålheste, godt forlede folk til at tro det. Men den prosaiske sandhed er altså, at jeg er præcis lige så ligeglad med cykelløb som med de fleste andre sportsgrene.

I øjeblikket sidder jeg en km fra det, der var målstregen på dagens etape af Giro d´Italia. Selv, hvis jeg havde gidet, havde det næppe været muligt at komme ind i Lemvig by.

Hvis folk synes, at det er en oplevelse at se løbet, så fed med det. Dog tror jeg ikke, at den øgede omsætning i byens butikker og humlehuse kommer i nærheden af det beløb, man har måttet sætte af til arrangementet. Men pyt. Der bruges jo penge på så meget, og cykelløb er ikke mere skørt end så meget andet.

Transmissionen i fjernsynet var flot nok, men ellers siger det mig ikke meget.

Nej, når jeg cykler, så er det en kamp mod mig selv, og mod de avekatte, der har haft travlt med at fortælle mig, at jeg hurtigt ville opgive det med cyklingen. Det har de foreløbig sagt i 6 år.

Glæder mig til at komme hjem til min kondicykel, til styrketræningen, og til min nye, dejlige crosser. Lidt trænings-abstinenser får man jo hurtigt. Men mine forældre er glade for at have mig hjemme. Og det betyder jo også noget!

Link to comment
Share on other sites

Om et døgns tid er jeg tilbage i Århus. Og det skal blive skønt. Skal i hvert fald have en etape på kondicyklen straks i morgen.

Det skal da også blive godt nok at komme tilbage på jobbet. Jeg egner mig sgu ikke til at holde fri. Sidste år vendte jeg tilbage efter sommerferie, længe før jeg egentlig skulle. Jeg elsker bestemt ikke mit job, men tiden går alligevel bedre der end de fleste andre steder. Og så handler det jo også om, at jeg har en pligtfølelse, der er nærmest uhørt i vore dage. Hvis det var muligt, forærede jeg gerne de fleste af mine feriedage væk til kolleger, der værdsætter dem mere, end jeg gør. Og nej, det handler ikke om penge, for dem har jeg nok af, navnlig nu, hvor jeg ikke selv skal ud og købe nyt køretøj.

Men i hvert fald håber jeg, at mit nye køretøj kan bidrage til, at jeg igen får lidt mere sjov og ballade i mit liv. Men at holde fri bliver jeg aldrig god til.

Link to comment
Share on other sites

I går:

22 km cykling.

I dag 21 km.

Det går ganske pænt med cyklingen, synes jeg. Forsøger, ikke at gå under de 20 km alt for ofte.

Da de jo lover godt tørvejr i morgen, tager jeg nok en rundtur på crosseren, og lægger vejen forbi Ny Helse til et styrke-pas. Skal også lige have lokaliseret Sinners Ink tattoo-shoppen (selv om den ikke er åben i morgen). Er ved at være godt `nåle-liderlig´, må jeg tilstå. Men hvis/når jeg skal have lavet noget, så finder jeg nok et eller andet western-motiv. Jeg ved med sikkerhed, at min indre cowboy aldrig dør. Derfor vil western-relaterede tattoos være blandt de sikre valg for mig.

Og jeg får ikke lavet noget, der ikke kan skjules med en T-shirt. Er jo ikke ude på at fucke mine fremtidige job-muligheder op, ved at puste til folks evt. fordomme.

Min mor er jo af sømandsslægt, så hun er ikke vildt sensitiv mht. tatoveringer.

Lidt i forlængelse her af kan vi lige tage en sang med nu afdøde Fisker Thomas.

Han var sgu en stærk personlighed.

En plade-producer: Thomas, du afviger fra teksten!

Thomas: Sådan har jeg sgu sunget den sang i 40 år, og det bliver jeg ved med!

En journalist: Thomas, hvorfor gik du ind i modstandsarbejde under krigen?

Thomas: Fordi jeg sateme var gal på dem (nazi-tyskerne)!

Han var ikke én, der pakkede tingene ind.

Jeg oplevede ham live engang, og på et tidspunkt var jeg simpelt hen ved at komme til at græde. Det handlede om, at jeg ikke havde fået grædt ud over tabet af min bedstefar (der var gammel sømand). Thomas´ sange bragte simpelt hen så mange følelser frem i mig, at filmen knækkede. Men det var en stor aften.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

I går var jeg på en længere test ride på den nye crosser. Skal jo lære den rigtigt at kende.

Da jeg kom hjem igen, snuppede jeg 16 km plicgt-cykling (29,2 km/t i snit) samt lidt COC-pjat.

Dagen sluttede med hakkebøffer og et varmt bad. Ikke helt dårligt.

Det kan godt være, at der nu kommer en dag eller to uden træning. Der er en pokkers masse arbejds-bøvl mm. forudee.

Link to comment
Share on other sites

Jeg fik alligevel smidt et lille styrke-pas ind i går.

Dog blev det lidt disko-præget, da mine ben var ret ristede, efter 3 dage med rimeligt god cyklads.

Tror snart, jeg kan øge til 75 kg i rows. Trækøvelser er og bliver bare min force!

Må også snart se at komme op og pwne de 15-kilos DBs i skulderpres. Det burde kunne lade sig gøre.

Kl. 14 i dag skal jeg være hos ortopædskomageren. Nyt fodtøj er noget, jeg meget sjældent får.

Link to comment
Share on other sites

Da det jo har været fridag i dag, havde jeg tid til at cykle.

Og det gjorde jeg: 24 km, med 28,7 km/t i snit. Kondicyklen har nu godt og vel 4300 km på tælleren. Det kan næppe vare længe, før den rammer de 4500 km. Temperaturen var nogenlunde passende til cykling, men en del sved giver det jo altid. Ellers laver man for lidt.

I går styrketrænede jeg, og det viste sig, at jeg snildt kunne tage 75 kg (med én arm) i rowing-maskinen.

Nå, men jeg har ikke fri i morgen, så jeg må hellere smutte.

Link to comment
Share on other sites

Du glade verden, hvor er jeg ved at være træt!

Det var en lidt ensom dag på jobbet, men der faldt da et glas vin og en nævefuld chips af til mig, i forbindelse med, at nogen afholdt et seminar. Og jeg fik også ordnet nogle småting, som skal være klar inden den pokkers kontor-flytning. Jeg skal undlade at gå i detaljer her, men jeg tør godt sige, at de færreste er glade for at skulle flytte kontorer endnu engang.

Men jeg kan nu godt lide, at jeg er kommet tættere på videnskabs-folkene, rent geografisk. Der er en del af dem, som jeg snakker udmærket med, og det er skønt at konstatere, at nogen af dem faktisk godt kan bruge min, skal vi kalde det, alternative indsigt i mange ting, til noget.

Hvor mange europæere kender f.eks. forskel på en tipi og en wigwam?

Oksen forklarer: En tipi (eller teepee) er de nomadiske indianerstammers klassiske kegleformede telt, mens en wigwan er en halvkugle-formet hytte/telt, der bruges til mere permanent bolig. Og for god ordens skyld: Det havde jeg fundet ud af, før Wikipedia blev opfundet!

Nå, men i dag var der god plads i træningscentret, og det gav mig fred til at få leget noget med håndvægte.

Jeg foretrækker DB cirls fremfor maskin-curls, som en del ellers synes at sværge til. Ingen grund til at gøre tingene alt for vanskelige. 14 kg er i øjeblikket ok til skulderpress, og 13 til curls (både alm. og hammer curls).

For første gang i længere tid fik jeg givet wristrolleren en god skalle. Det var med 30 kg på loading pin´en.

Maskin-øvelserne var generelt ret standard-agtige.

I morgen skal jeg gerne have cyklet en god etape (+20 km), og så må vi se, hvad dagen ellers skal gå med. Sikkert en lille tur på den nye crosser.

Nu ved jeg, hvad jeg skal: Jeg skal have lidt mad, et par bajere, og så en skotsk, til at sove på!

Link to comment
Share on other sites

I dag kunne det blive til 20 km cykling.

Har kørt en del rundt, og nydt det nogenlunde acceptable vejr. Det er skønt, igen at køre på et køretøj, som jeg føler, at jeg kan have tillid til.

Kan også mærke, at det har gavnet mit generelle humør. Egentlig ville jeg have lagt vejen forbi en grill, men grillen var ikke åben. Nå, men så fik jeg da ikke hældt junkfood indenbords i dag.

Imens vi venter på, at Mikkel Kessler får så mange tæsk, at vi ikke kan se forskel på ham og hans prol-dronning af en storesøster, fortæller Ox lige en historie:

S var én af mine bedsteforældres naboer. Han var bl.a. murerarbejdsmand, og arbejdede i perioder sammen med min far. Tidligere havde S sejlet som harpun-skytte på en kutter, der fiskede tun i Nordsøen. Denne `karriere´ stoppede dog, da S, ved et tragisk uheld, sendte en harpun gennem skipperens ene hånd.

S var et naturmenneske af den slags, man ikke længere ser mange af. Udover at være ivrig jæger (onde tunger sagde, at han ikke tog det så tungt, hvor hans eget revier endte, og statsskoven begyndte), var han i besiddelse af en helt utrolig viden om dyr og natur. Et af hans talenter var at fange husmårer. Det er meget sky og listige dyr, som det kræver stor dygtighed og tålmodighed at lokke ind i kasse-fælden. S og min far var engang med til at bygge en idrætshal. Når håndværkerne skulle have en bajer, gik de tit hen i en lille, nærliggende plantage. En dag sagde S: Her er der mårer!

Hvordan kan du se det?, spurgte de andre, og S viste dem, at træstammerne havde mærker efter mårens kløer. S fik fundet hullet, hvor måren boede, og anbragte et æg ved indgangen. Efter nogle dage var ægget væk. Der gik endnu nogle dage, før S sagde: Jeg skal lige op til hullet, og i dag går jeg alene!

Da S kom tilbage, havde han den afsjælede mår med. Han havde sat fælden, uden at nogen havde vidst det.

Ved en anden lejlighed kom en bondemand hjem til S.

Bonden: Du, S, jeg tror sgu, der er en mår hjemme ved min gård. Tror du, du kan fange den for mig?

S: Tag du roligt hjem igen. Der er ingen mår.

Bonden: Joooo, det tror jeg nu, der er!

S: Når jeg siger, at der ingen mår er, så passer det. Basta!

Bonden: Jamen, hvordan kan du være så sikker på, at måren ikke er der?

S gjorde en mindre kunstpause:

FORDI JEG FANGEDE DEN I MORGES! :laugh: :laugh:

Det skete, at S tog ud og malede byen rød. Det kunne godt tage flere dage. I starten af 60´erne, da min far og mor datede, købte min far en gammel VW-boble. Det var stort for en murerlærling dengang. En aften var mine forældre på vej hjem fra et besøg hos mine bedsteforældre. Det var vinter, og bælgmørkt.

Brems! Der ligger noget på vejen!, udbrød min mor.

Min far: Det er bare noget gammelt affald!

BRRRRRREEEEEEEEEMS! NUUUUUUUUUUU!, skreg min mor, på grænsen til panik.

Med hvinende bremser blev den grønne folke-potte bragt til standsning.

Den kvikke læser har allerede gættet det: Det var såmænd S, der lå og sov brandert ud, midt på vejen. Det var et mirakel, at det ikke gik grueligt galt.

S døde en ganske udramatisk død engang i firserne.

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Dårlige nyheder først:

Jeg er desværre inde i én af de perioder, hvor jeg `glemmer´ at spise. Det er noget skidt, I know. Det sætter sit negative præg på min evne og lyst til træning.

Nå, men det bliver bedre i morgen.

Dernæst en god nyhed: I dag har jeg været en tur downtown, på crosseren. Det er flere år siden, at jeg har turdet det. Havde simpelthen ikke tilstrækkelig tillid til den gamle crosser. Derfor sagde jeg også til mig selv, at i dag måtte både træning og rengøring vente. Der var større ting på spil, nemlig det at overvinde mig selv til at køre downtown. Og det lykkedes.

Det er det absolut bedste, der er sket i lang tid, bedre end træning og arbejde. Så er der nemlig håb om, at jerg igen kan komme til at komme lidt mere ud og opleve ting. Og det har jeg ved grød trængt til!

Edited by Oksen fra Århus N
Link to comment
Share on other sites

Her trænes fortsat, men ikke så meget cykling, idet min altan, hvor cyklen står, bliver som et drivhus, når solen står lige på.

Så det må blive i weekenden, hvor jeg kan starte tidligt på dagen. Vil jo nødig risikere hedeslag.

Med styrketræning og arbejde går det til gengæld godt.

Forleden stod jeg og flexede lidt for sjov i jernhulens omklædningsrum, og fik kommentaren: `Kæft, du er ved at være godt markeret. Dejligt, når man kan se, at træningen virker!´ fra en bro. Og det lød ikke bare som tom smiger.

I dag spurgte en kollega mig, om jeg havde været meget i England, siden jeg havde en så fantastisk evne for oversættelse?

Hehe! Min tid i UK begrænser sig til 5 dage med druk og punani i 2. HF!

Kollegaen mente, at jeg burde arbejde for AU´s oversætterafd. Men bevares, jeg KAN ikke matche en native speaker, der arbejdede som oversætter, dengang jeg begyndte i folkeskolen.

Men rigtigt er det, at jeg burde bruge mine evner bedre, end min nuværende situation giver mulighed for.

Link to comment
Share on other sites

I går var en crazy dag:

Arbejde, fysioterapi, styrke-pas OG så 15 km cykling om aftenen!

Hvis nogen mener, at det var vanvid, skal jeg ikke sige dem imod. Men jeg blev lige så hidsig, at jeg bare MÅTTE cykle en aftentur. Det der med nul-dage bliver bare aldrig mig.

En sandwich lagde bunden til styrketræningen, og en halv liter matilde fungere de som PWO-drik.

Wristrolls kørte fint @ 30 kg.

Rows lå stabilt på 70, og leg extensions op til 85.

Ellers var det rimeligt standard. Guns og skuldre er blevet rigtig fine, set i lyset af, at jeg tidligere stort set ikke havde `synlige´ skuldre (læs: De var meget runde. Det ser man hos mange spastikere). Min fysioterapeut er enig i, at der er sket store forbedringer.

I weekenden/pinsen skal jeg gerne have cyklet en del, når jeg nu endelig kan få klaret det tidligt på dagen, inden dræber-varmen sætter ind.

I dag vil jeg nok nøjes med grippers, og så prøve at få lidt sol på gunz.

Link to comment
Share on other sites

I dag var jeg tidligt i gang m,ed at cykle, for at varmen ikke skulle dræne mig for energi.

Jeg endte på 21 km, med 28,7 km/ti snit. Det var ganske OK.

I aftes var jeg, for første gang i ca. 3 år, på én af mine engang så awesome aftenture downtown.

Det gav en slat flasker, og jeg nød det gode vejr.

Sådan en tur er bare skøn. Man kan næsten fornemme den skønne duft af frihed!

Og der findes vel stadig et par sjove oplevelser til mig i denne verden.

Link to comment
Share on other sites

I går kunne man se Oksen, iført Adidas-bukser, hvid undertrøje, solbriller samt FBI cap, og med en tysk-indkøbt Harboe dåse-pils i hånden. :laugh:

Prol-faktoren blev i nogen grad modvirket af, at jeg sad og læste på e-reader. Ægte proller læser nemlig ikke ret meget, tror jeg da ikke. Og da slet ikke på noget så hi-tech som en e-reader. I øvrigt kan jeg konstatere, at e-reader er det helt rigtige, hvis man vil læse udendørs, i stærkt solskin. Modsat siderne i en bog er skærmen ikke kridhvid, og den noget mørkere nuance modvirker reflekser fra sollyset. Polaroid-solbriller påvirker tilsyneladende ikke læse-oplevelsen i negativ retning.

Om aftenen tog jeg en lille tur downtown. Hvor er det dog skønt med en tur hen gennem kære, gamle Mejlgade, der, om noget, er memory lane for mig. Der har jeg godt nok haft mange skønne timer, i selskab med en masse herlige slyngler og dejlige kvinder. Da jeg kom her til byen, var gaden endnu ikke blevet helt så fancy-pansy, som den er i dag. Den legendariske Tattoo-Jim nåede jeg desværre ikke at møde.

Da jeg var kommet hjem, følte jeg en stille glæde, som jeg troede, var død i mig. Hvor ER det bare cool, at jeg er blevet kørende igen!

Link to comment
Share on other sites

Damn, hvor er det godt, at jeg i tide kom af med det her djævelskab !

Jeg benægter ikke, at det dengang var nødvendigt for mig at være medicineret, men jeg mener, at alt for mange lukker øjnene for de mulige bivirkninger ved SSRI-præparater. Og jeg kan ærligt sige, at når jeg slap af med medicinen, så var det min egen fortjeneste. Min læge havde gerne fastholdt mig i brugen af pillerne.

Skal ellers love for, at jeg fik rigeligt med tan forleden! Er du vimmer, hvor blev jeg rød! Så det gør mig ikke så meget, at vi nu har fået køligere dage igen.

I går cyklede jeg 18 km. Var lidt udkørt pga. arbejdspres osv., men det gik da.

I forgårs havde jeg et udmærket styrke-pas, i et varmt, men heldigvis ikke voldsomt crowded, træningscenter.

I rows kørte jeg udelukkende med 75 kg. Det var udmærket.

Benene var måske ikke helt i top, men jeg tog da 80 kg i leg extensions, ganske uden problemer.

Ellers ikke vanvittigt meget at fortælle om.

I dag smider jeg endnu et styrke-pas ind, og så skal jeg have en hulens masse kylling til aften.

I morgen er det ikke sikkert, at jeg får trænet, for jeg skal til møøøøøde hele tiden. Men det må man jo se at komme igennem, selv om det ikke er særlig inspirerende.

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor ta´r du ikke kreatin?, blev jeg spurgt i går.

Ja, hvorfor gør jeg ikke det?

Det er vel bl.a. fordi jeg er nervøs for det der med bloating (men måske er min nervøsitet overdrevet?).

I almindelighed bliver jeg vist aldrig glad for kosttilskud.

Nå, men det går vel alligevel.

I hvert fald fik jeg snuppet et hurtigt styrke-pas i går, lige efter mødet.

Især ben og curls var gode.

Bryst kørte måske ikke helt optimalt.

Wristrolls fik jeg også lavet.

Var dødtræt, da jeg endelig ramte min seng.

Link to comment
Share on other sites

Tror faktisk der en god ide at man hiver sig selv igennem et gang fysisk træning efter en dag med meget sidden ned og møde halløj. Jo man bliver træt i knolden af lange dage, men fysisk er man jo ikke brugt overhoved. Det har faktisk for mig betydet at jeg får en aften med energi frem for en natten hvor man bare hænger og er træt.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share