Styrketræning læg

[T]

Fordi at læggen arbejder koncentrisk i et spring opad.

Jamen det kan vi da hurtigt blive enige om at den gør, men det ændrer stadig ikke på det faktum at styrken i lægmusklen ikke har den store effekt på en given persons springstyrke.

[Onkel Troels]

Jamen det kan vi da hurtigt blive enige om at den gør, men det ændrer stadig ikke på det faktum at styrken i lægmusklen ikke har den store effekt på en given persons springstyrke.

Kan ikke rigtig sige andet det, Nå!!! Men det kunne være spændende at se nogle EMG målinger ved et stående vertikalt spring.

[T]

Kan ikke rigtig sige andet det, Nå!!! Men det kunne være spændende at se nogle EMG målinger ved et stående vertikalt spring.

Det er jo ligepræcis det jeg har liggende derhjemme og læggens rolle er mindre end 10% såvidt jeg husker

[Onkel Troels]

Det er jo ligepræcis det jeg har liggende derhjemme og læggens rolle er mindre end 10% såvidt jeg husker

Jamen, så har du nok ret Eller også hopper alle andre bare anderledes end mig

[T]

Okay har nu læst, at træning af læggen har minimal virkning inde for løb, men hvordan kan jeg så træne mine lårmuskler, så de bliver stærkere. Skal igen helst ikke kræve for meget udstyr. gerne egen kropsvægt evt. håndvægte (ikke vægtstænger).

Hvis du ikke har adgang til vægte, bliver det nok lidt svært at gøre dine ben meget stærkere. Men sprint er mere end bare styrke, det kræver også at man kan "tænde" sine muskler så hurtigt som muligt. Den evne kan du træne ved at sprinttræne. Så du kan faktisk blive hurtigere af at træne sprint.

[T]

Jamen, så har du nok ret Eller også hopper alle andre bare anderledes end mig

Jeg kan ikke se hvorfor det skulle spille nogen forskel at du hopper anderledes. Hvis du bruger lidt sund fornuft vil du da også kunne se at det ville være underligt, hvis lægmusklen skulle spille en stor rolle i vertikal springkraft. Den er immervæk en lille muskel i forhold til lår, glut og rygmuskulaturen.

[kahlua-kalv]

10% er da et stort bidrag til et vertikalt spring!

Det er meget individuelt hvor kraften til springet kommer fra. Martin fra ifi/gentofte volley har forsket lidt i sagerne og fandt (efter hvad jeg har fået fortalt) at for enkelte spillere bidrog gastro/soleus mere end alle andre. Det giver vel også god mening med variation, da fiber type sammensætningen varierer fra muskel til muskel og person til person...

har lige prøvet at lave en jump and reach test, med og uden hjælp fra læg...

med 56cm

uden 43cm

forstår ikke helt hvad i vil bruge emg værdier til. De siger selvfølgeligt noget om aktiveringsggraden af musklen, men ikke det absolute kraft bidrag til afsættet.

[T]

10% er da et stort bidrag til et vertikalt spring!

Det er meget individuelt hvor kraften til springet kommer fra. Martin fra ifi/gentofte volley har forsket lidt i sagerne og fandt (efter hvad jeg har fået fortalt) at for enkelte spillere bidrog gastro/soleus mere end alle andre. Det giver vel også god mening med variation, da fiber type sammensætningen varierer fra muskel til muskel og person til person...

har lige prøvet at lave en jump and reach test, med og uden hjælp fra læg...

med 56cm

uden 43cm

forstår ikke helt hvad i vil bruge emg værdier til. De siger selvfølgeligt noget om aktiveringsggraden af musklen, men ikke det absolute kraft bidrag til afsættet.

1. Gastro/soleus bidrager mere end hvad? haserne og glutmuskulaturen? den må du længere ud på landet med.

2. Hvordan tester du så lige spring med og uden hjælp fra læg? Har du specielle lægge der kan deaktiveres

[kahlua-kalv]

1. Gastro/soleus bidrager mere end hvad? haserne og glutmuskulaturen? den må du længere ud på landet med.

2. Hvordan tester du så lige spring med og uden hjælp fra læg? Har du specielle lægge der kan deaktiveres

1 ja, eftersigende var bidraget fra læggen større end quad, glut og hase (selvf. ikke tilsammen)

2 zen buddhistisk kropskontrol Kan du ikke sætte af uden at bevæge anklen?

[Triple T]

Hvis du ikke har adgang til vægte, bliver det nok lidt svært at gøre dine ben meget stærkere. Men sprint er mere end bare styrke, det kræver også at man kan "tænde" sine muskler så hurtigt som muligt. Den evne kan du træne ved at sprinttræne. Så du kan faktisk blive hurtigere af at træne sprint.

Har lige fået at vide af min træner, at jeg skal til at træne mine lårmuskler mere, men ved ikke hvordan.

[kahlua-kalv]

http://www.biomedical-engineering-online.com/content/4/1/52

tjek figur 3, 4 og 5. Giver indblik i forskellige musklers bidrag til afsættet...

har klippet nedenstående fra

http://www.sciencedirect.com/science?_ob=A...505de30877b309a

Abstract

This paper presents a detailed analysis of an optimal control solution to a maximum height squat jump, based upon how muscles accelerate and contribute power to the body segments during the ground contact phase of jumping. Quantitative comparisons of model and experimental results expose a proximal-to-distal sequence of muscle activation (i.e. from hip to knee to ankle). We found that the contribution of muscles dominates both the angular acceleration and the instantaneous power of the segments. However, the contributions of gravity and segmental motion are insignificant, except the latter become important during the final 10% of the jump. Vasti and gluteus maximus muscles are the major energy producers of the lower extremity. These muscles are the prime movers of the lower extremity because they dominate the angular acceleration of the hip toward extension and the instantaneous power of the trunk. In contrast, the ankle plantarflexors (soleus, gastrocnemius, and the other plantarflexors) dominate the total energy of the thigh, though these muscles also contribute appreciably to trunk power during the final 20% of the jump. Therefore, the contribution of these muscles to overall jumping performance cannot be neglected. We found that the biarticular gastrocnemius increases jump height (i.e. the net vertical displacement of the center of mass of the body from standing) by as much as 25%.

[kahlua-kalv]

Har lige fået at vide af min træner, at jeg skal til at træne mine lårmuskler mere, men ved ikke hvordan.

jeg vil anbefale squat

[T]

Hjemme fra arbejde. Fandt min kære bog frem fandt frem til følgende tal:

- 40 % af en given persons springstyrke kommer fra glut og erectormuskulaturen.

- 25 % kommer fra haserne.

- 15 % kommer fra skulderbæltet.

- De sidste 20 % kommer så fra en blanding af resten af kroppen. Bl.a. læg, quads, øvre ryg, mave og arme.

Så hvis man vil forbedre sin springstyrke er det min helt klare overbevisning at man skal lægge vægt på at styrke netop erectorerne, haserne og the boootaay!

Min egen personlige erfaring fortæller mig da også at det er sådan det hænger sammen.

[Limited]

T > Ah, det kan du gøre bedre. Kahlua-kalv postede et studie med en stak referencer, som du så vælger ikke at forholde dig til, men i stedet citerer du nogle tal fra en unavngiven bog. At du også blander personlige erfaringer ind i det er såvidt heller ikke relevant.

Men yderst interessant tråd må man sige.

[kahlua-kalv]

T > Ah, det kan du gøre bedre. Kahlua-kalv postede et studie med en stak referencer, som du så vælger ikke at forholde dig til, men i stedet citerer du nogle tal fra en unavngiven bog. At du også blander personlige erfaringer ind i det er såvidt heller ikke relevant.

Men yderst interessant tråd må man sige.

takker

kom til at tænke på, at størrelsen af foden må have afgørende indflydelse på lægmuskulaturens betydning for springhøjden. har ikke kunne finde nogen ref. men vægtstangsprincippet fungerer vel også her!

[T]

T > Ah, det kan du gøre bedre. Kahlua-kalv postede et studie med en stak referencer, som du så vælger ikke at forholde dig til, men i stedet citerer du nogle tal fra en unavngiven bog. At du også blander personlige erfaringer ind i det er såvidt heller ikke relevant.

Men yderst interessant tråd må man sige.

Jamen jeg skal da glædeligt vænne tilbage med et svar. Nu vil jeg først lige læse linket igennem.

[T]

Lad os starte med de tal jeg postede:

- 40 % af en given persons springstyrke kommer fra glut og erectormuskulaturen.

- 25 % kommer fra haserne.

- 15 % kommer fra skulderbæltet.

- De sidste 20 % kommer så fra en blanding af resten af kroppen. Bl.a. læg, quads, øvre ryg, mave og arme.

Disse postede jeg alene af den grund at jeg havde henvist til dem tidligere i tråden. Det var ikke et svar på kahlua-kalvs indlæg.

Tallene er taget fra en bog der hedder "The vertical jump" skrevet af Martin Rooney og Joe DeFranco. Disse 2 herrer er om nogen dem der ved mest om hvordan man forøger sin springstyrke i USA, hvis ikke hele verden. De har begge private træningscentre, hvor de træner nogle af de bedste atleter i verden. Læs mere om dem her:

Joe DeFranco

Martin Rooney

I deres træningsprogrammer finder du overhovedet ingen direkte lægtræning, men derimod masser af træning af haserne, glutmuskulaturen og erectoren. Det må der være en grund til.

http://www.biomedical-engineering-online.com/content/4/1/52

tjek figur 3, 4 og 5. Giver indblik i forskellige musklers bidrag til afsættet...

Jeg skal ærligt indrømme at jeg syntes det ovenstående forsøg er lidt svært at tygge igennem. Formålet med den er jo at undersøge hvordan alle de muskler vi ikke har nævnt tilføjer kraft til et spring. Jeg har lidt svært ved at se relevansen i det i denne diskussion. Kan også være jeg bare er for træt.

har klippet nedenstående fra

http://www.sciencedirect.com/science?_ob=A...505de30877b309a

Desværre er ovenstående kun et abstrakt, derfor er det lidt svært at forholde sig til. Dog syntes jeg at nedenstående citat fra abstraktet er ret spændende:

However, this increase is not due to any unique biarticular action (e.g. proximal-to-distal power transfer from the knee to the ankle), since jumping performance is similar when gastrocnemius is replaced with a uniarticular ankle plantarflexor.

Hvordan de har fundet ud af dette kunne jeg godt tænke mig at vide mere om.

Jeg syntes selv at følgende artikel giver et godt indblik i hvilke muskler der aktiveres og hvornår de gør det under et spring. Samtidig kommer artiklen ind på energioverførslen der foregår under et spring:

Mekanismerne bag et vertikalt spring

PtPoul var inde på at armsvinget også bidrager til den vertikale springkraft. Følgende artikel beskriver det meget godt:

Armsving og vertikal springstyrke

Jeg er stadig uenig i følgende:

10% er da et stort bidrag til et vertikalt spring!

Det er meget individuelt hvor kraften til springet kommer fra. Martin fra ifi/gentofte volley har forsket lidt i sagerne og fandt (efter hvad jeg har fået fortalt) at for enkelte spillere bidrog gastro/soleus mere end alle andre. Det giver vel også god mening med variation, da fiber type sammensætningen varierer fra muskel til muskel og person til person...

Selvfølgelig er det individuelt hvor kraften til et spring kommer fra. Dog burde størstedelen af kraften komme fra haserne, glutmuskulaturen og erectorerne. Den første artikel jeg har linket til beskriver, hvorfor det bør forholde sig sådan.

Hvis enkelte spillere har størrere aktivering af gastrocnemius/soleus muskulaturen, så er det fordi de ikke har lært at springe optimalt. Det kommer ovenstående artikel også lidt ind på under afsnittet: Force #4 - Hips and Knees and “Lombard’s Paradox”.

Spørgsmålet gik på om læggen har nogen rolle i springkraft. Selvfølgelig har lægmuskulaturen en betydning for springstyrke. Jeg vil bare mene den er minimal. Man vil få meget mere ud af at koncentrere sig om at udvikle styrken i den berømte "posterior chain" som består af erectorerne, gluteal og hasemuskulaturen. Jeg er ihvertfald ikke i tvivl om hvilke øvelser jeg ville sætte en person til at udføre, hvis formålet var en bedre springkraft.

Dermed ikke sagt at lægtræning ikke bør have sin plads i et træningsprogram. Jeg træner da selv mine lægmuskler med det formål at bl.a. opnå en bedre ankelstabilitet.

At du også blander personlige erfaringer ind i det er såvidt heller ikke relevant.

Det syntes jeg da er relevant, når mine egne personlige erfaringer ,og de erfaringer jeg har fra andre jeg har hjulpet med træningsprogrammer, netop viser at styrken i lægmuskulaturen ikke har det store at sige. Der er så mange andre faktorer der er vigtigere at fokusere på end styrke i lægmuskulaturen.

[ptpoul]

Spørgsmålet er også hvordan arbejder læggen i et vertikalt spring/i sprint.

I sprint arbejder lægmisklerne som en for for aktiv fjeder. Med den korte kontakt tid er der ikke særligt stort bevægeudslag og der accelereres ikke synderligt meget kropsmasse da læggen ligger distalt (yderligt på kroppen) og i sprint maksimalt kan dorsalflektere en smule.

Sandsynligvis arbejder lægmuskulaturen dog eccentrisk da benen rammer med voldsom kraft for hvert fodisæt.

Skal vi så træne læggen med lang TUT, med fokus på koncentrisk belastning som i calfraises både siddende eller stående? Eller skal vi fokusere på eccentrisk træning med meget kort TUT og meget høj belastning?

Er plyometrisk træning ikke også mere specifik?

Man kan så diskutere hvorfor hele hofteekstensor mukulaturen skal trænes anderledes?

1. ROM er meget større!

2. Bevægelsen tager længere tid.

3. Der skal accelereres langt mere kropsmasse (benet i svingfasen), som en direkte følge heraf vil absolut styrke have langt større betydning.

4. Hofteekstensormuskulaturens arbejde er at accelerer hele kropsmassen fremaf, ikke blot holde kroppen oppe på tæerne. Igen langt større krav til absolut styrke.

Kig på den gamle slam dunk champ Isiah Rider ifht en spiller som Jordan eller Shawn Kemp.

Isiah Rider var fænomenal i tofods afsæt. Jordan/Kemp dominerede i etfods afsæt i høj fart. Isiah var ikke helt lige så frygtindgydende ved afsæt med høj tilløbsfart. Alle Isiah's dunkeforsøg var med et roligt tempo i tilløbet.

Isiah Riders lår og lægge var massive. i forhold til kemps og Jordans tynde stænger var de massive.

Jordan og Kemp meget mere effektive til at udnytte deres reactive strength, hvor Isiah levede af råstyrke i benene.

Hvis man vil træne læggene ifht springhøjde er øvelser som siffy lunges og plyometriske øvelser langt mere relevante end klassiske BB'er øvelser.

Når man kigger på plyometrisk træning ifht sprint vil den primære overførsel være til starten af løbet = ud af blokken og i accelerationsfasen.

En lille anekdote. En ex der spillede center i volleyball var ekstremt dårlig til at bruge lårene i springene. Hun kom ikke synderligt langt ned i knæ.

Dog kunne hun tage 25+reps med 200kg i stående calfraises som 17årig. Jeg vil gætte på at hun brugte læggene mere end den gennemsnitlige volleyspiller

Som en lille sidebemærkning udviklede hun også kompartment syndrom i underbenet. Derfor brugte hun stående calfraises med 200kg. Som let træning for at holde kompartmentsyndromet under kontrol.

Dvs. hendes springhøjde og lægstyrke var udviklet ved at hoppe, ikke ved at træne calfraises

Ifht springhøjde skal man se på hvordan man springer. 1ben eller 2? Høj hastighed inden afsættet, eller er man bedst til afsæt på to fødder?

Ved afsæt på 2 fødder vil kontakttiden ved afsættet være længere. Ens råstyrke i Hofteekstensorer vil være meget vigtig. Evnen til at udnytte SSC og sandynligvis også "spring specifik" lægstyrke (reactive strength/SSC) er langt vigtigere med et fods afsæt med høj hastighed ind til afsættet.

jeg ved kenneth jay ved MEGET om emnet og har ikke blot hyggelæst lidt på det som jeg.

Hvis han ville bidrage kunne han virkeligt sætte os andre på plads med sin viden

[kahlua-kalv]

jeg har lige siddet og kigget de postede links i gennem (edu link virkede ikke...) og fandt følgende under div. referencer:

Eur J Appl Physiol Occup Physiol. 1983;50(2):247-54. Related Articles, Links

A work-energy approach to determine individual joint contributions to vertical jump performance.

Hubley CL, Wells RP.

A work-energy approach was used to determine the contributions of the muscles crossing the hip, knee and ankle joints to the total positive work done during maximal vertical jumps. It was found that the average relative contributions of the ankle and hip muscles were approximately 23 and 28% respectively, with the remaining 49% of the work being done by the muscles acting at the knee joint. The efficiency of jumping, i.e. the ratio of potential energy gained to the net mechanical work done by the muscles acting at the three lower limb joints was nearly 1.0. These results stress the importance of all three major leg extensor muscle groups to the performance of an explosive activity such as vertical jumping. It is suggested that the work-energy approach supplies useful information concerning joint contributions without the problems associated with other techniques.

tror konklussionen må være at vi er uenige om læggens bidrag og betydningen for om den skal inddrages i træningen. jeg har ikke kunne finde det endegyldige bevis selv

uden at have søgt på det mener jeg også at springstyrkefordelingen ser lidt sjov ud for flere af de andre grupper...

"- 40 % af en given persons springstyrke kommer fra glut og erectormuskulaturen.

- 25 % kommer fra haserne.

- 15 % kommer fra skulderbæltet.

- De sidste 20 % kommer så fra en blanding af resten af kroppen. Bl.a. læg, quads, øvre ryg, mave og arme."

at kun 20% af kraften skulle komme fra plantar fleksorerne og knæ ekstensorerne virker da mærkeligt

kenneth jay hjælp os, hvis du er eksperten :4thumbup:

[T]

tror konklussionen må være at vi er uenige om læggens bidrag og betydningen for om den skal inddrages i træningen. jeg har ikke kunne finde det endegyldige bevis selv

uden at have søgt på det mener jeg også at springstyrkefordelingen ser lidt sjov ud for flere af de andre grupper...

"- 40 % af en given persons springstyrke kommer fra glut og erectormuskulaturen.

- 25 % kommer fra haserne.

- 15 % kommer fra skulderbæltet.

- De sidste 20 % kommer så fra en blanding af resten af kroppen. Bl.a. læg, quads, øvre ryg, mave og arme."

at kun 20% af kraften skulle komme fra plantar fleksorerne og knæ ekstensorerne virker da mærkeligt

kenneth jay hjælp os, hvis du er eksperten :4thumbup:

Misforstå mig nu ikke. Som jeg har nævnt tidligere, er jeg ikke af den holdning at læggen ikke har betydning. I et givent program ville jeg bare ikke vægttræne den, da jeg syntes der er andre muskler der er vigtigere at træne. Lægmusklen skal nok få de tæv den har brug for gennem forskellige former for dødløft, GHR, squatjumps for ikke at nævne den plyometriske træning. Derfor vil jeg koncentrere mig om at styrke lårene, bootaayen og ryggen via styrketræning.

Det var jo det spørgsmålet i bund og grund startede med.

[nnf]

Læggen har da en del at skulle sige. I hvert fald sætte trænerne i de bedste atletik-klubber herhjemme deres sprintere til - foruden en masse anden styrketrænning - at træne at læg som isolationsøvelse jvf standing calf raises.

[T]

Læggen har da en del at skulle sige. I hvert fald sætte trænerne i de bedste atletik-klubber herhjemme deres sprintere til - foruden en masse anden styrketrænning - at træne at læg som isolationsøvelse jvf standing calf raises.

Fordi de træner læg er det ikke ensbetydende med at den har en del at sige.

[ptpoul]

Det kunne også tænkes at det var med et skadesforebyggende sigte?

Hvorom alt er, så er praksis i de danske atletikklubber ikke nødvendigvis 100% optimeret på alle felter.

Det skal siges atjeg skåret over en bred kam har stor respekt for måden atletikudøvere træner og forstår sig på træning.

[kahlua-kalv]

Misforstå mig nu ikke. Som jeg har nævnt tidligere, er jeg ikke af den holdning at læggen ikke har betydning. I et givent program ville jeg bare ikke vægttræne den, da jeg syntes der er andre muskler der er vigtigere at træne. Lægmusklen skal nok få de tæv den har brug for gennem forskellige former for dødløft, GHR, squatjumps for ikke at nævne den plyometriske træning. Derfor vil jeg koncentrere mig om at styrke lårene, bootaayen og ryggen via styrketræning.

Det var jo det spørgsmålet i bund og grund startede med.

det ser ud til vi er ved at finde en fælles forståelse :4thumbup:

personligt ville jeg nok putte en iso læg øvelse ind som suplement til squatjump osv men ellers ja (ikke at forglemme Stød!!!)

smider lige en kilde til på spring styrkefordelingen...

Eur J Appl Physiol Occup Physiol. 1978 Apr 15;38(3):181-8. Related Articles, Links

Segmental contribution to forces in vertical jump.

Luhtanen P, Komi RV.

Performance of a vertical jump was analyzed with respect to the contribution of the different body segments to the forces acting on the whole body center of gravity. Both cinematograph and force-platform techniques were employed. The data disclosed that the take-off velocity in vertical jumps was caused by the different components as follows: knee extension 56%, plantar flexion 22%, trunk extension 10%, arm swing 10%, and head swing 2%. However, the average take-off velocity of the total performance (3.03 m/s) was only 76% from the theoretical maximum calculated from the segmental analyses. Optimal timing of the segmental performances was calculated to increase this "efficiency" to 84%. Great variance were observed among individuals in the total performance despite the similarities in utilization of the performance of individual segments.

konklussion: squat er den bedste øvelse til alt i verden

[nnf]

Det kunne også tænkes at det var med et skadesforebyggende sigte?

Hvorom alt er, så er praksis i de danske atletikklubber ikke nødvendigvis 100% optimeret på alle felter.

Det skal siges atjeg skåret over en bred kam har stor respekt for måden atletikudøvere træner og forstår sig på træning.

Nej, det er ikke skadesforebyggende, men med henblik på bedre resultater, hvorfor der også trænes virkelig tungt og med få gentagelser. Calf raises er klart en af de vigtige øvelser og de trænere, der har med Danmarks bedste atleter at gøre burde da vide hvad de taler om. De er trods alt veluddannet og ligger forhåbentlig en ære i at det vigtige lønnede arbejde som de udføre er i orden.

Fandt i øvrigt lige et link Do it sports' Coaches Corner omkring vægtløftning for sprintere:

http://www.doitsports.com/bboard/q-and-a-f...l?msg_id=0001j4