Løbebånd


Brickie
 Share

Recommended Posts

Stadig ikke korrekt.

Friktion mod underlaget bidrager kun energimæssigt, hvis skosålerne glider hen over underlaget - hvad de næppe gør, hvis man løber nogenlunde normalt :smile:

Og så sker der i øvrigt ikke nogen opbremsning af kroppen ved isæt. Hvis man iagttager en person på et løbebånd, vil overkroppen stort set kun bevæge sig vertikalt. Ved normalt løb bevæger overkroppen sig med meget jævn hastighed frem.

De accelerationer, som ben (og arme) udsættes for (og det er bl.a. her, der bruges energi), er helt de samme i de to bevægelsesformer, lige som den vertikale bevægelse er den samme.

Det der skiller vandene her, er næppe avancerede biomekaniske sammenhænge, men derimod, at man har svært ved at forestille sig, at en bevægelse kan opretholdes uden energiforbrug (hvis der ikke er friktion).

Denne forestilling går tilbage til Aristoteles og var udbredt i hele middelalderen (og dybest set tænker vi intuitivt på samme måde), og først med med Newton fik man lidt orden på begreberne ...

Tester man en person dels på løbebånd, dels på et helt jævnt underlag, vil der ved moderate hastigheder (10 km/t) være minimal forskel på energiforbruget, og den lille forskel kan tilskrives luftmodstanden.

Sættes farten op, vil luftmodstanden få større og større betydning (14 km/t = fordobling af luftmodstand).

Udmærket med en meget konkret diskussion.

Måske har du ret i at friktionen mod underlaget er begrænset. Derimod sker der helt sikkert en opbremsning ved landingen både udendørs og indendørs.

1. Ved en landing vil landingsbenet altid være en smule foran kroppens tyngdelandingspunkt (dvs. det punkt, hvor kroppen tyndepunkt forventes at være efter svævefasen/ved landingen). Dette er en forudsætning for at kroppen kan opretholde sin vertikale position. Hvis landingspunktet for foden var bagved tyngdelandingspunktet ville man falde forover og dermed ikke kunne fortsætte løbet. Dette betyder at der ved selve landingen sker en delvist opbremsning af kroppens fart (svarer til at en lang genstand i fart bremses delvist, hvis denne lander med den ene ende en smule foran den anden endes position). Ganske vist er kroppen ikke en stiv genstand og løbebevægelsen fortsættes, men skelletet og muskelspændingen ved nedslaget giver en vis opbremsning uanset løbestil.

2. En anden opbremsning er energitabet ved selve landingen. En del af energien overføres ved nedslaget til varme mv., som er tabt energi. En rest medfører dog en elastisk medeffekt pga. fjerdingseffekten i hælpuden, skoens støddæmpning. Dette hænger sammen med at farten sidst i svævefasen rettes nedad pga. tyngdekraften.

3. Endelig sker der et vist hastighedstab når overkroppen skal føres frem over standbenet pga. en vis modstand i musklerne.

Hastighedstabet ved disse typer af opbremsninger skal der kompenseres for i afsættet ved tilførsel af ny energi også fremadrettet.

Sammenligner vi nu de to løbeformer (løbebånd og alm. udendørs løB) mistes der ikke fart fremadrettet ved pkt. 1, da overkroppen blot skal holdes stabilt. Dog følger løbet ikke præcist båndets rytme, så der vil være en begrænset bevægelse fremad. Vedr. pkt. 2 tabes energi i begge tilfælde, mens der ved pkt. 3 er en vis fordel på løbebåndet, idet båndet til en vis grad selv sørger for at køre landingsbenety bagud og der ikke er brug for samme kraft til at føre overkroppen fremad over støttebenet.

Det biomekaniske energiforbrug er som tidligere nævnt meget mere konplekst end for en passiv genstand. Desuden er der ikke tale om et frit fald, men landing, fodafvikling og afsæt, svæv mv. Derfor kan Newtons grundsætninger ikke bruges direkte uden at blive oversat og anvendt i den konkrete biomekaniske sammenhæng. Jeg kunne dog selv ud fra Newtons læresætninger indskyde at der sker en opbremsning af den fremadrettede hastighed (horisontal ift. jorden) i et fald i et tyngdefelt, da bevægelsen i stedet ændres i nedadgående retning (med mindre hastigheden er tilstrækkelig til at holde genstanden i kredsløb om jorden). En passiv genstand taber jo også fart når den rammer jorden. Der må tilføres fremadrettet energi for at drive den fremad.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 53
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

... Og så lige en lille tankevækker:

Når man løber øst-vest, løber man faktisk på et gigantisk løbebånd (jorden), der bevæger sig bagud med ca. 1000 km/t ... :blink:

Har I nogensinde (selvfølgelig i vindstille) rigtig mærket forskel på at løbe øst-vest eller vest-øst? Nej, vel ....

Hvis I stillede et løbebånd op inde i et tog, der bevæger sig forlæns eller baglæns med f.eks 10 km/t, ville I så kunne mærke forskel?

Hvis I svarer ja, så I pudse jeres fysikkundskaber af igen ... :smile:

Forskellen er netop at der ved udendørs løb skal flyttes en krop fremover et tyngdepunkt centreret i jordens midte (dvs. under dig). På løbebåndet skal kroppen ikke flyttes fremover, men bibeholdes over samme tyngdepunkt (dvs. kun vertikal energiforbrug). Løbebåndet har således ikke nogen tyngdekraft i sig selv.

I toget flyttes kroppen fremad hen over jordens tyngdepunkt med togets kraft, hvilket svarer til at du står på et løbebånd, der bevæger sig. Løber du yderligere fremad inden i toget skal du meget forenklet sagt flytte kroppen yderligere fremad ift. jorden tyngde. Derimod flytter du dig ikke ift. jordens tyngdekraft nedad på løbebåndet. Kører toget med samme hastighed mærker man således ikke forskel ift. udendørs løb (bortset fra manglen på vindmodstand). Ved toget acceleration og deacceleration mærker man derimod hvilke krafter der er i spil.

Disse betragtninger er dog igen kun set ift. en passiv genstand i bevægelse og skal suppleres med de biomekaniske specifikke påvirkninger ifm. opbremsning og krafttilførsel (jf. tidligere).

Om jorden drejer rundt ændrer jo ikke på at tyngdekraften fortsat trækker nedad mod jordens centrum, som stadig befinder sig under dig. Så ja fysikbøger kunne da godt trænge til at blive støvet af og det er altid interessant at overveje hvordan ens grundhypoteser forholder sig i en konkret kompleks sammenhæng til de fysiske love. Skal heller ikke selv gøre mig for klog, men mener nu stadig jeg i denne sammenhæng har fat i "den rigtige ende".

Link to comment
Share on other sites

Jo da det mente jeg jeg havde gjort med følgende eksempel:

Pointen er at overkroppen ved løb netop ikke flyttes bagud på båndet. Det er kun benene der føres bagud, hvis løberytme er helt symkromt med båndets hastighed (hvilket det dog ikke helt er tilfældet, men korrekt som obverordnet princip).

Din misforståelse er, at det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan overkroppens position er i forhold til omgivelserne i rummet. For den ser ganske rigtigt ud til at stå stille. Men du bevæger den jo netop fremad over løbebåndets overflade med den fart som løbebåndet kører med - og det er det der betyder noget.

Link to comment
Share on other sites

Din misforståelse er, at det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan overkroppens position er i forhold til omgivelserne i rummet. For den ser ganske rigtigt ud til at stå stille. Men du bevæger den jo netop fremad over løbebåndets overflade med den fart som løbebåndet kører med - og det er det der betyder noget.

Nej det er netop her vi er uenige. Overkroppen står groft sagt stille på løbebåndet (bortset fra op/ned og en anelse rykvis frem) og flyttes ikke tilbage af båndet. Det er derimod kun benene (igen grov betragtning), som trækkes bagud af båndet og det sker automatisk!

Derimod skal benene hele tiden flyttes frem og kroppen op/ned.

Link to comment
Share on other sites

Nej det er netop her vi er uenige. Overkroppen står groft sagt stille på løbebåndet (bortset fra op/ned og en anelse rykvis frem) og flyttes ikke tilbage af båndet. Det er derimod kun benene (igen grov betragtning), som trækkes bagud af båndet og det sker automatisk!

Derimod skal benene hele tiden flyttes frem og kroppen op/ned.

Hvis din logik holder så burde det virkeligt være hårdt at løbe inde i toget for der bevæger din krop sig jo fremad i forhold til omgivelserne med noget der nærmer sig 200 km/t ! :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Hvis din logik holder så burde det virkeligt være hårdt at løbe inde i toget for der bevæger din krop sig jo fremad i forhold til omgivelserne med noget der nærmer sig 200 km/t ! :bigsmile:

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på toget, da det ikke er det jeg har studeret, men når du er i toget er det jo togets fart/kraft, der bringer dig fremad med 200 km/t. Står du på gulvet følger du blot togets bevægelser og du bruger ingen energi på selv at bevæge dig (altså ingen opbremsning ved nedslag, friktion eller luftmodstand). Løber du derimod i toget må energiforbruget beregnes ud fra dette udgangspunkt og derfor svare til de selv løber hen af jordens overflade (forudsat konstant fart). Altså energitab ved nedslag, opbremsning mv. Togets bevægelse er derfor irelevant for dit energiforbrug ved løb (bortset fra at luften står stille sammenlignet med udendørs).

Link to comment
Share on other sites

Nu skal jeg ikke gøre mig klog på toget, da det ikke er det jeg har studeret, men når du er i toget er det jo togets fart/kraft, der bringer dig fremad med 200 km/t. Står du på gulvet følger du blot togets bevægelser og du bruger ingen energi på selv at bevæge dig (altså ingen opbremsning ved nedslag, friktion eller luftmodstand). Løber du derimod i toget må energiforbruget beregnes ud fra dette udgangspunkt og derfor svare til de selv løber hen af jordens overflade (forudsat konstant fart). Altså energitab ved nedslag, opbremsning mv. Togets bevægelse er derfor irelevant for dit energiforbrug ved løb (bortset fra at luften står stille sammenlignet med udendørs).

Okay men sidst jeg stod på et løbebånd, der bragte det mig altså også baglæns med en hastighed svarende til det jeg har bedt det om. Så du skal altså, som jeg siger, sammenligne med den situation, hvor du står stille (i toget 200 km/t fremad - på løbebåndet måske 15 km/t bagud). Så en overkrop der synes at stå stille bevæger sig faktisk fremad over løbebåndet med 15 km/t!

Link to comment
Share on other sites

Okay men sidst jeg stod på et løbebånd, der bragte det mig altså også baglæns med en hastighed svarende til det jeg har bedt det om. Så du skal altså, som jeg siger, sammenligne med den situation, hvor du står stille (i toget 200 km/t fremad - på løbebåndet måske 15 km/t bagud). Så en overkrop der synes at stå stille bevæger sig faktisk fremad over løbebåndet med 15 km/t!

Ja i stillestående position er vi enige om ligheden, men ikke i bevægelse. Forskellen er at jeg ikke mener overkroppen trækkes tilbage ved løb!!! Følger benene båndets rytme bliver overkroppen netop ikke trukket tilbage!!! (hvilket adskiller situationen for en rullende genstand på et bånd, hvor hele genstanden flyttes af båndet bagud). Forskellen er også at det ved udendørs løb er dig, der flytter dig fremad, mens det er båndet, der løber baglæns. Du ændrer derfor ikke position ift. jorden tyngdepunkt (bortset fra op/ned og de mange andre forbehold).

Nå!!! nu gentager jeg efterhånden mig selv flere gange, så jeg må hellere stoppe nu, men svarer dog selvfølgelig gerne på konkrete spørgsmål og nye indvendinger.

Det er jo heller ikke sådan at jeg tror der er en meget stor forskel på de to løbeformer, men en vis forskel som er svært at opgøre kvantitativt. Diskussionen har kørt tidligere oftere på www.dourun.dk og også her er de personlige erfaringer blandede (jf. forskelle i løberytme ift. båndet mv.), men med en flertal, der oplevet løbebåndet lettere end ved samme hastighed udendørs (hvilket også er min personalige erfaring).

Edited by Jan D.
Link to comment
Share on other sites

Det er jo heller ikke sådan at jeg tror der er en meget stor forskel på de to løbeformer, men en vis forskel som er svært at opgøre kvantitativt. Diskussionen har kørt tidligere oftere på www.dourun.dk og også her er de personlige erfaringer blandede (jf. forskelle i løberytme ift. båndet mv.), men med en flertal, der oplevet løbebåndet lettere end ved samme hastighed udendørs (hvilket også er min personalige erfaring).

Der kan jo være mange grunde til at det subjektivt bliver vurderet til at være nemmere. Jeg kunne godt tænke mig at høre om konkrete eksempler hvor det har gjort en forskel på fx 5km max test eller lign

Link to comment
Share on other sites

Ja i stillestående position er vi enige om ligheden, men ikke i bevægelse. Forskellen er at jeg ikke mener overkroppen trækkes tilbage ved løb!!! Følger benene båndets rytme bliver overkroppen netop ikke trukket tilbage!!! (hvilket adskiller situationen for en rullende genstand på et bånd, hvor hele genstanden flyttes af båndet bagud). Forskellen er også at det ved udendørs løb er dig, der flytter dig fremad, mens det er båndet, der løber baglæns. Du ændrer derfor ikke position ift. jorden tyngdepunkt (bortset fra op/ned og de mange andre forbehold).

Nå!!! nu gentager jeg efterhånden mig selv flere gange, så jeg må hellere stoppe nu, men svarer dog selvfølgelig gerne på konkrete spørgsmål og nye indvendinger.

Det er jo heller ikke sådan at jeg tror der er en meget stor forskel på de to løbeformer, men en vis forskel som er svært at opgøre kvantitativt. Diskussionen har kørt tidligere oftere på www.dourun.dk og også her er de personlige erfaringer blandede (jf. forskelle i løberytme ift. båndet mv.), men med en flertal, der oplevet løbebåndet lettere end ved samme hastighed udendørs (hvilket også er min personalige erfaring).

Tidligere skrev du ellers at man ligefrem løb mere oprejst, det kan man da måle på.

Man får ikke mere ret af at skrive det samme vrøvl med en masse udråbstegn efter. Men fint nok lad os stoppe den her.

Edited by Agon72
Link to comment
Share on other sites

Der kan jo være mange grunde til at det subjektivt bliver vurderet til at være nemmere. Jeg kunne godt tænke mig at høre om konkrete eksempler hvor det har gjort en forskel på fx 5km max test eller lign

Vi er jo ellers i tråden enige om at der vil være en forskel pga. vindmodstanden udendørs, så en max.-test burde normalt under samme vilkår give en forskel. Det vil dog være svært at beregne om denne forskel skyldes vindmodstand eller andet. Vindmodstanden er nemlig heller ikke nem at beregne, da vinden ikke nødvendigvis kommer enten bagfra eller forfra.

Er helt med på at oplevede erfaringer og tider kan være præget af mange andre faktorer, så det er kun udsagn og ikke sandhedsvidner.

Link to comment
Share on other sites

Hvad siger I så, når jeg nu postulerer, at det væsentligste energiforbrug i løb, forekommer, pga. vertikal forflytning af tyngdepunktet... og ikke horisontal?

Tjae...så får du jo ret! Det er stort set det eneste forbrug der er på et plant underlag.

Edited by Stephan Bak
Link to comment
Share on other sites

Tjae...så får du jo ret! Det er stort set det eneste forbrug der er på et plant underlag.

Ikke helt.

Energiforbruget ved løb kommer fra:

Vertikal bevægelse.

Acceleration arme og primært ben.

Intern varmeudvikling.

Vindmodstandens arbejde (kun ved naturligt løB).

Sjov tråd at studere for en fysiker - håber at de træningsråd, der gives herinde (som jeg studerer med interesse), er givet med lidt mere hold i argumenterne ... :wink:

Og ja, Newtons love er stadig svære at forstå, selv her små 400 år efter ....

Link to comment
Share on other sites

Ikke helt.

Energiforbruget ved løb kommer fra:

Vertikal bevægelse.

Acceleration arme og primært ben.

Intern varmeudvikling.

Vindmodstandens arbejde (kun ved naturligt løB).

Sjov tråd at studere for en fysiker - håber at de træningsråd, der gives herinde (som jeg studerer med interesse), er givet med lidt mere hold i argumenterne ... :wink:

Og ja, Newtons love er stadig svære at forstå, selv her små 400 år efter ....

Du glemmer lige den deacceleration der sker ved hvert isæt af foden foran kroppen. Tager du et stykke papir og tegner lidt pile svarende til energi niveauerne i de vinkler de virker i vil man se at man ved isæt afhængig af løbe effektivitet har en betydelig opbremsning i det øjeblik hælen sættes i jorden og "faldet" stoppes. Der skal herefter bruges tilsvarende mængde energi til at accelerere op igen.

Hvorvidt man bruger mere eller mindre energi ved løb på løbebåndet vil jeg lade være med at gætte på for der skal en nærmere undersøgelse til af hele bevægelses mønstret. Forsimplede sammenligninger med newtons love holder ikke helt da det er selve løbe effektiviteten der er den afgørende.

Min egen fornemmelse af det er dog at det føles som at løbe ned af bakke når man løber på et vandret løbebånd men dette fortæller jo intet om energi forbruget.

Link to comment
Share on other sites

Ikke helt.

Energiforbruget ved løb kommer fra:

Vertikal bevægelse.

Acceleration arme og primært ben.

Intern varmeudvikling.

Vindmodstandens arbejde (kun ved naturligt løB).

Sjov tråd at studere for en fysiker - håber at de træningsråd, der gives herinde (som jeg studerer med interesse), er givet med lidt mere hold i argumenterne ... :wink:

Og ja, Newtons love er stadig svære at forstå, selv her små 400 år efter ....

Bemærk, at jeg skrev det væsentligste....

Link to comment
Share on other sites

Hvad siger I så, når jeg nu postulerer, at det væsentligste energiforbrug i løb, forekommer, pga. vertikal forflytning af tyngdepunktet... og ikke horisontal?

Det er jeg sådan set til dels enig, men ikke det eneste. Hvis der kun blev brug energi vertikalt ville man ikke komme ret langt. Det ville svare til at energiforbruget ved gang alene var at løfte foden og ikke at føre den fremad. Man kan vel heller ikke sig at en bil næsten udelukkende bruger vertikal energi under kørsel.

Løb adskiller sig dog ved ikke at være en flad vandret bevægelse, men en hoppende vertikal/horisontal bevægelse. Man kan sige at forudsætningen for løbet er et vertikalt hop i en bestemt retning (op og frem -> frem og ned). Af det skrå (horisontale) vertikale hop følger ved samme højde og tidsforbrug ved hoppet et større energiforbrug end ved rent lodret hop (distancen for hoppet er længere). Så kan man kalde det horisont eller vertikal energi efter lyst (en anden måde at beskrive forskellen på).

Du glemmer lige den deacceleration der sker ved hvert isæt af foden foran kroppen. Tager du et stykke papir og tegner lidt pile svarende til energi niveauerne i de vinkler de virker i vil man se at man ved isæt afhængig af løbe effektivitet har en betydelig opbremsning i det øjeblik hælen sættes i jorden og "faldet" stoppes. Der skal herefter bruges tilsvarende mængde energi til at accelerere op igen.

Jeps her ved tabes energi til varme, underlaget og resten returneres som det man i løbesprog kalder elastisitet. Hvis der ikke skete et hastighedstab fremadrettet ved landingen ville ovenstående forskel i energiforbruget fremad ved hoppet ikke have betydning undervej under løbet. Problemet er, at det gør der i langt større grad ved løb end på hjul. Her har evolutionen desværre ikke frembragt levende individer med hul.

Sjov tråd at studere for en fysiker - håber at de træningsråd, der gives herinde (som jeg studerer med interesse), er givet med lidt mere hold i argumenterne ...

Kunne føle mig fristet til at skrive om "sjove" fysikere, men lad det ligge...

"Acceleration arme og primært ben." er det kun lodret :laugh: eller er det mons tro også for at komme fremad.

Det er nu hele overkroppen, der normalt bevæges i takt med svingningsmønstret i arme og ben. Hele kroppens arbejde og energiforbrug er således rettet ind mod at drive kroppen fremad. I øvrigt er der indblandet mange former for friktion også ud over vindmodstand i forbindelse med de arbejdende muskler, tøj, sko og delvist underlaget.

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor er der ikke en der går ud og tester det ex, løbe en bestem distance f.eks., 5 km, lad os sige det tager 25 min. og man har en kacl. Måler på der siger man har forbrændt xxx kacl. senere tag man testen på et løbebånd hvor man løbe med 12 km/t i 25 min. og ser hvor mange kacl. Man har forbrændt for at sammenligne.

Link to comment
Share on other sites

Hvorfor er der ikke en der går ud og tester det ex, løbe en bestem distance f.eks., 5 km, lad os sige det tager 25 min. og man har en kacl. Måler på der siger man har forbrændt xxx kacl. senere tag man testen på et løbebånd hvor man løbe med 12 km/t i 25 min. og ser hvor mange kacl. Man har forbrændt for at sammenligne.

Det er gjort flere gange... Forskellene er så små som 1-2 procent optil omkring 16 km/t...! Hvorefter vinden har en så stor betydning, at forskellen øges betragteligt..

Din metode er nok ikke særlig pålidelig, da en kalorie måler ofte er meget upræcis...

Link to comment
Share on other sites

Det er gjort flere gange... Forskellene er så små som 1-2 procent optil omkring 16 km/t...! Hvorefter vinden har en så stor betydning, at forskellen øges betragteligt..

Din metode er nok ikke særlig pålidelig, da en kalorie måler ofte er meget upræcis...

okay tænkte det nok, det var bare mere som tænk måde man måske kunne se forskellen på.

Edited by Triathleten
Link to comment
Share on other sites

Jeg vil først sige at jeg absolut intet ved om fysik, jeg har det på B-niveau i gymnasiet, så har lidt svært ved at sætte mig ind i alle jeres antagelser. Men alligevel vil jeg give agon ret, det virker mest logisk.

Jeg tror ikke forskellen mellem løbebånd og naturligt løb, skal findes i fysiske love. Derudover tror jeg, at man ubevist ændrer løbestil på et bånd. Man indstiller sig altid til at løbe på den mindst anstrengende måde. På et løbebånd kan man med fordel have en længere svævefase. Undendørs gælder det om at ændre tyngdepunktetet så lidt vertikalt som muligt. Det er ikke nødvendigvis det samme på et bånd, da man ikke mister fart ved at bruge energien på at hoppe op af i stedet for fremad (hvis man antager at skidtlængden er den samme). Jeg kan forstille mig, at man skal bruge mindre energi på at bevæge sig mere vertikalt, hvormed man får en længere svævefase, end at øge skridtlængden og dermed også kraften ved afsættet.

Jeg famler i mørket, men er det ikke muligt, der er noget om snakken?

Edited by vito
Link to comment
Share on other sites

Det er gjort flere gange... Forskellene er så små som 1-2 procent optil omkring 16 km/t...! Hvorefter vinden har en så stor betydning, at forskellen øges betragteligt..

Din metode er nok ikke særlig pålidelig, da en kalorie måler ofte er meget upræcis...

Det er under forudsætning af vindstille, at vindmodstanden på 2 pct. gælder op til 16 km/t. Nu er det som bekendt sjældent det er vindstille og fladt. Derfor er den normale afvigelse svarende til en hældning på 1 pct. (eller op til 2 pct.), hvilket er en del mere end 1-2 pct. i procentvis forskel. 1 % i hældning skulle normalt øge energiforbruget med 7 pct. Der findes en omregner, som ang. vindmodstanden som jeg dog ikke lige har her.

Link to comment
Share on other sites

For ligesom at komme væk fra dette fysiske hængedynd, som nogen af jer er ved at snakke jer ned i :tongue: vil jeg da godt nævne, at jeg selv er meget glad for løbebånd, da mit mål udelukkende er generel konditionsforbedring. På løbebåndet skal man i denne tid ikke tænke på nedfaldne blade, vandpytter og is, og lungerne har det også lidt lettere ved stuetemperatur.

Desuden giver løbebåndet en ekstremt god mulighed for at træne superkontrolleret.

Om man bruger mere energi eller ej på bånd, er nok langt hen et spørgsmål om vane; ingen tvivl om, at man løber med en anden teknik ...

Link to comment
Share on other sites

For ligesom at komme væk fra dette fysiske hængedynd, som nogen af jer er ved at snakke jer ned i :tongue: vil jeg da godt nævne, at jeg selv er meget glad for løbebånd, da mit mål udelukkende er generel konditionsforbedring. På løbebåndet skal man i denne tid ikke tænke på nedfaldne blade, vandpytter og is, og lungerne har det også lidt lettere ved stuetemperatur.

Desuden giver løbebåndet en ekstremt god mulighed for at træne superkontrolleret.

Om man bruger mere energi eller ej på bånd, er nok langt hen et spørgsmål om vane; ingen tvivl om, at man løber med en anden teknik ...

Hvordan oplever i løbebåndet mht at vedligeholde og optræne holdbarhed i benene? Jeg har aldrig brugt løbebånd, da jeg synes, det er kedeligt, men jeg kunne måske godt finde på at prøve det om vinteren. Men kan det bruges til at træne distance op, så man efter en periode med træning på løbebånd er i stand til at løbe en lang tur udendørs uden skader. Hvad er jeres efaringer? Jeg har selv oplevet at indendørs boldspil i en hal /ikke/ giver særligt meget holdbarhed til løb, så jeg er lidt usikker på om løbeåndet kan bruges til at træne distance op.

mvh Torsten

Link to comment
Share on other sites

Hvis man bare går efter, at løbe med en bestemt intensitet er det da fuldstændig ligemeget hvilken hastighed det foregår med. Hvis man går efter, at træne musklerne i benene tror jeg der er en forskel fordi det ikke er helt det samme som at løbe i det fri. Men så længe det kun er om vinteren tror jeg det er et udemærket alternativ til løb i det fri.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share