Mig og Fru Bænkpres


Beleriand_K
 Share

Recommended Posts

xjyden>Nej, jeg tror tværtimod, at jeg skal acceptere ikke at være styrkeløfter og i stedet bare glæde mig over beskedne fremskridt. Selvom det er svært. Jeg er ikke i tvivl om, at et par omgange af den gode gamle Hatfields Circle ville hæve mit 1RM hurtigt, men det ville højst sandsynligt også give skader. Så min vej fremad er nok at løfte den høje volumen, som åbenbart er det jeg kan. Og så tage den beskedne fremgang i 1RM, som følger med, som en sidegevinst.

Men det kunne da være sjovt, hvis du begyndte at løfte rigtige vægte igen :cool:

Mandag, den 5. september 2011

Bænkpres: 8 x 8 x 75

Romaskine: 8 x 8 x 75

Bænkpres: 3 x 3 x 100

Romaskine: 3 x 3 x 100

Bænkpres: 5 x 5 x 85

Romaskine: 5 x 5 x 85

Idag øgede jeg så vægten i 8 x 8 med 5 kg, og det kunne godt mærkes. Dermed er jeg også ret tæt på min 8 x 8 rekord, som er på 82½ kg. Jeg regner dog kun med at arbejde mig op til 80 kg, og så istedet fokusere på 5 x 5. Her gætter jeg på, at den første alvorlige modstand ligger omkring 90 kg. 3 x 3 vil jeg i første omgang ikke røre ved. Den føles hård idag, men almindelig sund fornuft siger, at hvis jeg arbejder 5 x 5 og 8 x 8 opad, så må 3 x 3 også flytte sig. Ikke nødvendigvis meget, men dog noget. Så det lader jeg indtil videre komme af sig selv.

Link to comment
Share on other sites

Torsdag, den 8. september 2011

Bænkpres: 8 x 8 x 75

Romaskine: 8 x 8 x 75

Bænkpres: 3 x 3 x 100

Romaskine: 3 x 3 x 100

Bænkpres: 5 x 5 x 85

Romaskine: 5 x 5 x 85

Det går rigtig godt for øjeblikket, og jeg kunne godt have sat lidt ekstra vægt på alle tre blokke i dag. Men det gør jeg ikke. Netop fordi der har været fremgang i et stykke tid, vælger jeg nu at låse vægten fast i et stykke tid, så jeg ikke ryger i fælden, hvor en konstant fremgang pludselig bliver standset af en skade.

Bare at køre med de samme vægte i flere uger i træk er imidlertid kedeligt, så for at holde fast i en lille pause, har jeg besluttet at kombinere den med et vægttab, så jeg stadig har et mål at arbejde efter. Målet bliver at fastholde den aktuelle styrke, mens jeg bringer min kropsvægt ned under 95 kg. I øjeblikket har min vægt arbejdet sig op, så den svinger omkring 100 kg.

Med en højde på 187 cm er en vægt omkring 100 kg ikke noget problem, og jeg har da også tidligere vejet mere. Men når livremmen skal spændes et hul ud i forhold til for et par måneder siden, sidder den nye vægt et forkert sted. Og det har jeg så tænkt mig at gøre noget ved.

Men at tabe sig er kedeligt, så for at gøre det lidt sjovere for mig selv (og dermed øge sandsynligheden for, at jeg gennemfører denne lille slankekur), har jeg besluttet at gøre det som et projekt i virksomhedsform. Altså med Strategiske, Taktiske og Operationelle mål.

A. Stategisk mål (4 uger)

At bringe min vægt ned under 95 kg.

B. Taktisk mål (1 uge)

At bringe min vægt ned med 1 kg.

Et vægttab er grundlæggende meget simpelt. Man skal bare forbruge flere kalorier, end man indtager. Og eftersom jeg har taget på de seneste uger, må jeg altså ændre noget i min dagligdag med hensyn til indtag og forbrug.

B1. Øge mit kalorieforbrug ved at bestille noget mere.

B2. Formindske mit kalorieindtag. Enten ved at spise mindre eller anderledes.

C. Operationelle mål (dagligt)

Omsætningen af taktiske mål til operationelle mål er ofte vanskelig. Det er nemlig her, de fine tanker skal omsættes i konkrete handlinger. Ingen løse tanker eller mål, men konkrete fysiske handlinger, som skal iværksættes lige nu. De daglige operationelle mål ser således ud:

C1. Kalorieforbruget øges ved, at jeg cykler mindst 10 km om dagen.

C2. Kalorieindtaget mindskes ved, at jeg dropper:

a. formiddagsrundstykkerne med smør og ost

b. en pose chips i ny og næ

c. sodavand i særdeleshed og sukkerholdige produkter i almindelighed

Denne handlingsplan vil jeg følge op på løbende for i første række at sikre, at de operationelle mål bliver nået. Og i anden række at kontrollere, om de fører til en opnåelse af det taktiske mål. Hvis begge dele er tilfældet, bliver det strategiske mål nået helt automatisk.

Ja, jeg ved godt, at ovenstående er en fuldstændig overgearet intellektuel måde at håndtere en lille slankekur på 4 - 5 kg på. Men det gør et kedeligt stykke arbejde lidt sjovere, og det er vel ikke så tosset endda :hehe:.

Idag er min vægt i øvrigt 99,2 kg, og jeg har idag foreløbig cyklet 12 km. Planen er hermed sat i værk.

Link to comment
Share on other sites

Torsdag, den 8. september 2011

Bænkpres: 8 x 8 x 75

Romaskine: 8 x 8 x 75

Bænkpres: 3 x 3 x 100

Romaskine: 3 x 3 x 100

Bænkpres: 5 x 5 x 85

Romaskine: 5 x 5 x 85

Det går rigtig godt for øjeblikket, og jeg kunne godt have sat lidt ekstra vægt på alle tre blokke i dag. Men det gør jeg ikke. Netop fordi der har været fremgang i et stykke tid, vælger jeg nu at låse vægten fast i et stykke tid, så jeg ikke ryger i fælden, hvor en konstant fremgang pludselig bliver standset af en skade.

Bare at køre med de samme vægte i flere uger i træk er imidlertid kedeligt, så for at holde fast i en lille pause, har jeg besluttet at kombinere den med et vægttab, så jeg stadig har et mål at arbejde efter. Målet bliver at fastholde den aktuelle styrke, mens jeg bringer min kropsvægt ned under 95 kg. I øjeblikket har min vægt arbejdet sig op, så den svinger omkring 100 kg.

Med en højde på 187 cm er en vægt omkring 100 kg ikke noget problem, og jeg har da også tidligere vejet mere. Men når livremmen skal spændes et hul ud i forhold til for et par måneder siden, sidder den nye vægt et forkert sted. Og det har jeg så tænkt mig at gøre noget ved.

Men at tabe sig er kedeligt, så for at gøre det lidt sjovere for mig selv (og dermed øge sandsynligheden for, at jeg gennemfører denne lille slankekur), har jeg besluttet at gøre det som et projekt i virksomhedsform. Altså med Strategiske, Taktiske og Operationelle mål.

A. Stategisk mål (4 uger)

At bringe min vægt ned under 95 kg.

B. Taktisk mål (1 uge)

At bringe min vægt ned med 1 kg.

Et vægttab er grundlæggende meget simpelt. Man skal bare forbruge flere kalorier, end man indtager. Og eftersom jeg har taget på de seneste uger, må jeg altså ændre noget i min dagligdag med hensyn til indtag og forbrug.

B1. Øge mit kalorieforbrug ved at bestille noget mere.

B2. Formindske mit kalorieindtag. Enten ved at spise mindre eller anderledes.

C. Operationelle mål (dagligt)

Omsætningen af taktiske mål til operationelle mål er ofte vanskelig. Det er nemlig her, de fine tanker skal omsættes i konkrete handlinger. Ingen løse tanker eller mål, men konkrete fysiske handlinger, som skal iværksættes lige nu. De daglige operationelle mål ser således ud:

C1. Kalorieforbruget øges ved, at jeg cykler mindst 10 km om dagen.

C2. Kalorieindtaget mindskes ved, at jeg dropper:

a. formiddagsrundstykkerne med smør og ost

b. en pose chips i ny og næ

c. sodavand i særdeleshed og sukkerholdige produkter i almindelighed

Denne handlingsplan vil jeg følge op på løbende for i første række at sikre, at de operationelle mål bliver nået. Og i anden række at kontrollere, om de fører til en opnåelse af det taktiske mål. Hvis begge dele er tilfældet, bliver det strategiske mål nået helt automatisk.

Ja, jeg ved godt, at ovenstående er en fuldstændig overgearet intellektuel måde at håndtere en lille slankekur på 4 - 5 kg på. Men det gør et kedeligt stykke arbejde lidt sjovere, og det er vel ikke så tosset endda :hehe:.

Idag er min vægt i øvrigt 99,2 kg, og jeg har idag foreløbig cyklet 12 km. Planen er hermed sat i værk.

Jeg synes ikke at det er en overgearet intellektuel plan. Jeg synes det er fedt! Det har i hvert fald inspireret mig. Tror jeg vil planke din tilgang til vægttabet og se om jeg ikke kan gøre noget tilsvarende.

Held og lykke med projektet og glæder mig til at følge med :smile:

Link to comment
Share on other sites

Mandag, den 12. september 2011

Bænkpres: 8 x 8 x 75

Romaskine: 8 x 8 x 75

Bænkpres: 3 x 3 x 100

Romaskine: 3 x 3 x 100

Bænkpres: 5 x 5 x 85

Romaskine: 5 x 5 x 85

Første update på én måneds slankekuren kommer i forbindelse med næste træning. Så har den været igang længe nok til, at det er relevant med første evaluering.

Så du vil altså køre 8 sæt bænkpres?????? hvorfor da det?

Faktisk kører jeg 16 sæt bænkpres, og grunden er, at det dels føles rigtigt og dels at det er i overensstemmelse med mine erfaringer omkring træning. De 16 sæt tager en times tid, og min energi er brugt op efter ca. fem kvarter, så det passer fint. Erfaringen siger mig også, at den mest holdbare styrkeforøgelse kommer af volumentræning og ikke af en optimering af singleløft. Hvis jeg trænede op til et stævne, ville jeg helt sikkert træne anderledes. Formentlig enten Hatfields Cycle eller Simmons Cycle, som giver nogle rigtig gode resultater på kort sigt. Men også en styrkeforøgelse, som man hurtigt mister igen, hvis ikke den hele tiden holdes ved lige. Så vidt jeg husker fra dengang, jeg gik op i den slags, er det noget med hvilke muskelfibre, man optræner ved forskellige træningsformer. Og jeg har altså valgt at holde mig til de langsomme seje muskelfibrer, som jeg i forvejen er bedst disponeret for. Også selvom jeg godt ved, at det sker på bekostning af de optimale singleløft.

Jeg synes ikke at det er en overgearet intellektuel plan. Jeg synes det er fedt! Det har i hvert fald inspireret mig. Tror jeg vil planke din tilgang til vægttabet og se om jeg ikke kan gøre noget tilsvarende.

Det glæder mig virkelig at høre :smile:. Hvis det man skriver kan inspirere andre, må det vel være et signal om, at det indeholder en eller anden værdi for andre. Og det er jo ikke så ringe endda...

Hvis jeg kan øge 2,5 kg hver uge resten af året, så er jeg glad.

Jeg synes, at det er en vild volumen, du laver, men 10x10x100 lyder bedre, synes jeg

Der er helt sikkert et eller andet særligt over 10 x 10 x 100. For en del år siden læste jeg om 10 x 10 i bænkpres som en del af et program. Det hed vist German et eller andet, og mon ikke det var Charles Polyquin (eller noget i den retning), som præsenterede det. Det kan eventuelt interesserede jo søge på nettet angående. Men indtil videre forsøger jeg at arbejde mine 5 x 5 og 8 x 8 op på de 100 kg, og så ser vi, hvad der sker derefter.

Note til mig selv: Jeg er ved at være træt af det billede af mig selv fra 1987, så jeg skal have fundet en anden avatar.

Edited by Beleriand_K
Link to comment
Share on other sites

Torsdag, den 15. september 2011

Bænkpres: 8 x 8 x 75

Romaskine: 8 x 8 x 75

Bænkpres: 3 x 3 x 100

Romaskine: 3 x 3 x 100

Bænkpres: 5 x 5 x 85

Romaskine: 5 x 5 x 85

Så er det tid til den første evaluering af min minislankekur. Vægten endte på 98,5 kg, hvilket er 0,7 kg mindre end for en uge siden. Er det nu en fiasko, når målet var et vægttab på 1 kg i løbet af den første uge? Nej, det er det ikke. Hele planen bygger nemlig på skøn, som i sagens natur er behæftet med stor usikkerhed. Jeg har således ikke nogen reel viden om, hvorvidt min plan med hensyn til kalorieindtag og -forbrug ville reducere min vægt med lige nøjagtigt ét kilo på en uge. Det er noget, som kun erfaringen kan vise, og efter den første uge ser det altså ud til, at jeg har sat mit taktiske mål lidt for højt. Det er der flere måder at håndtere på:

1. Jeg kan ændre på målet, så det kommer i overensstemmelse med de reelle virkninger af det planlagte kalorieforbrug og -indtag. Altså enten reducere det endelige mål for vægttab eller fastholde det og så udvide tidshorisonten for opnåelse af målet.

2. Jeg kan ændre på midlet (kalorieforbrug og/eller -indtag), så det kommer i overensstemmelse med målet.

3. Jeg kan fastholde den nuværende plan en uge mere for at få et bedre billede af en eventuel uoverensstemmelse mellem midler og mål.

Jeg vælger i første omgang mulighed nr. 3, og hvis uge 2 viser samme tendens kommer næste ændring til at vedrøre målet. Det skyldes, at denne lille slankekur ikke betyder noget særligt for mig, og jeg derfor ikke har tænkt mig at gøre den direkte ubehagelig for mig selv. Jeg kunne sagtens skifte aftensmaden ud med et stykke rugbrød og gå sulten i seng, og på den måde opnå et vægttab på yderligere 0,3 kg om ugen, så målet om det ene kilo blev nået, og det ville jeg nok gøre, hvis det betød noget for mig.

Angående mit taktiske mål om at cykle mindst 10 km om dagen, så bør det i øvrigt lige tilføjes, at dette mål naturligvis kun giver mening, hvis det sættes i forhold til min sædvanlige cykeldistance. Hvis jeg normalt cyklede 20 km om dagen, kunne jeg jo reelt overholde dette mål ved at reducere min fysiske aktivitet, og det giver ikke nogen mening. Det er ændringen i forhold til det normale, som betyder noget, og ikke selve distancen i sig selv.

Normalt cykler jeg ca. 6 km om dagen, og i den forløbne uge ser antal kilomenter således ud:

Torsdag 14,1

Fredag 13,5

Lørdag 23,0

Søndag 22,8

Mandag 15,7

Tirsdag 17,4

Onsdag 18,6

Det giver et gennemsnit på 17,9 km pr. dag. Altså en forøgelse med 12 km om dagen og en tredobling af min sædvanlige cykeldistance, så der er altså tale om en betydelig forøgelse.

Link to comment
Share on other sites

Torsdag, den 22. september 2011

Bænkpres: 8 x 8 x 75

Romaskine: 8 x 8 x 75

Bænkpres: 3 x 3 x 100

Romaskine: 3 x 3 x 100

Bænkpres: 5 x 5 x 85

Romaskine: 5 x 5 x 85

Dagens vægt var 97,7 kg. Det er 0,8 kg mindre end i sidste uge og 1,5 kg mindre end for to uger siden. Dermed kan jeg med en vis sikkerhed konstatere, at det var for ambitiøst at forvente et vægttab på 1 kg om ugen med det planlagte kalorieindtag/-forbrug. Et mere realistisk tal er altså 3/4 kg. Det er nu også godt nok, men det betyder, at jeg bliver nødt til at justere i min oprindelige plan. Enten skal jeg øge kalorieforbruget ved at bestille noget mere eller også skal jeg mindske kalorieindtaget ved at spise noget mindre. Eller også skal jeg acceptere, at det kommer til at tage seks uger at nå det endelige mål i stedet for de oprindeligt planlagte fire uger.

Jeg har nu ikke tænkt mig at gøre nogen af delene. Eftersom dette planlagte vægttab ikke betyder noget for mig, gider jeg egentlig ikke fortsætte i yderligere en måned. Så selvom planen ellers kører på skinner med de nødvendige løbende evalueringer og småjusteringer, så standser jeg vægttabsprogrammet her.

Hovedårsagen til, at jeg startede dette program var nu også, at jeg ville holde en pause i bænkpresfremgangen for at give hele kroppen en mulighed for at følge med. Det gælder naturligvis stadig, så jeg må jo se, om ikke jeg kan finde en måde at øge vægtene ganske langsomt på. Jeg har allerede noget i tankerne, men det kigger jeg nærmere på i næste uge.

Link to comment
Share on other sites

Mandag, den 26. september 2011

Bænkpres: 8 x 8 x 80

Romaskine: 8 x 8 x 80

Bænkpres: 3 x 3 x 100

Romaskine: 3 x 3 x 100

Bænkpres: 5 x 5 x 85

Romaskine: 5 x 5 x 85

En af de væsentligste årsager til, at jeg har fået så lidt ud af snart 13 års træning i en styrkeløfterklub er sandsynligvis, at jeg meget sjældent formår at holde fast i en beslutning ret lang tid. Selve træningen siger mig egentlig ikke så meget, og hvis man kun fokuserer på fremgang, så er der nødt til at ske noget nyt hele tiden. En plan kan være god, men hvis ikke den leverer fremgang stort set fra træning til træning, så suser jeg videre til noget nyt. Velvidende, at det er at skyde sig selv i foden, men jeg kan ikke lade være. Sådan er det bare, og jeg har efterhånden lært at leve med det.

Idag betød det helt konkret, at jeg aflyste min "øg vægten langsomt" idé, som ellers var aldeles glimrende. Men jeg havde behov for at komme fremad, og derfor smed jeg 5 kg mere på 8 x 8 delen af træningen. Med 8 x 8 x 80 er jeg dermed tilbage til min gamle styrke i den disciplin. Ok, kun næsten, for jeg lavede engang 8 x 8 x 82½, men dels kunne jeg nok også godt have gjort det idag, og dels er der noget "rigtigt" ved 8 x 8 x 80, så det er jeg faktisk ret tilfreds med.

Jeg var lidt stresset idag, så for at tvinge hovedet til at fokusere på træningen trænede jeg med helt faste pauser mellem sæt og øvelser. Det betød, at de 16 sæt blev kørt igennem på lige under en time.

Link to comment
Share on other sites

Torsdag, den 6. oktober 2011

Dødløft

8 x 8 x 80

Jeg har været syg i denne uge og havde egentlig bestemt mig for at droppe træningen helt. Men efter at være vågnet flere nætter i træk med ondt i ryggen besluttede jeg alligevel at lave en smule dødløft. Det ved jeg nemlig af erfaring, er det eneste, som kan holde min ryg i orden.

Edited by Beleriand_K
Link to comment
Share on other sites

Weekenden har budt på en god portion funktionel styrketræning, da jeg skulle fylde to store huller op udenfor vores hus. Det tog 4½ time at transportere en tilstrækkelig mængde vådt sand fra en bunke 10 - 15 meter fra hullerne og løbende stampe jorden i hullerne med en tung dims, som skulle hamres op og ned i det uendelige. Jeg ved ikke, hvor mange tons, jeg på den måde flyttede med en skovl og trillebør, men det er flere år siden, jeg sidst har været så udmattet i hele kroppen. Men på den gode måde.

Det understregede virkelig, at der er forskel på at løfte vægte og vægtstænger i "rene" bevægelser i et træningscenter, og så at bruge sin styrke i virkeligheden. Det sidste er uendeligt meget hårdere. Men også mere tilfredsstillende.

I øvrigt vil jeg da godt lige anbefale et par logbøger til dem, som ikke er bekendt med dem. Der er til min store glæde dukket indtil flere dygtige og interessante skribenter op her på MOL, som formår at sætte deres træning ind i en større livssammenhæng, og det er spændende læsning. Bl.a. kan CloudHands og Jaaaaanie anbefales.

Tilføjelse: Ved gennemlæsning af mine seneste indlæg springer det vist i øjnene, at jeg ikke altid er god til passe på min fysik. Først forhindrer en uges sygdom mig ikke i lige at dødløfte sammenlagt 5120 kg. på en halv time. Måske ikke verdens smarteste medicin. Og to dage efter at jeg skrev om ondt i ryggen, giver jeg mig så til at skovle og transportere tonsvis af sand. Nok heller ikke lige hvad lægen ville have anbefalet. Men underligt nok holder min krop til den slags tåbeligheder. Og den har gjort det i så mange år, at jeg efterhånden tror, den kan lide det :tongue:

Edited by Beleriand_K
Link to comment
Share on other sites

Onsdag, den 12. oktober 2011

Bænkpres 8 x 8 x 80

Dødløft 8 x 8 x 80

Idag overvurderede jeg mig selv lidt. Det var egentlig planen, at jeg ville gennemføre den sædvanlige bænkprestræning med 16 sæt på lidt under en time, men supplere den med dødløft i stedet for med træk i romaskinen. Men det gik ikke.

Jeg startede fint ud med første sæt bænkpres afløst af første sæt dødløft, så jeg var klar til næste sæt bænkpres, inden der var gået tre minutter. På den måde afslutter jeg et sæt bænkpres og et sæt dødløft på sammenlagt tre minutter og kan altså gennemføre alle 16 sæt på sammenlagt 8 x 3 = 24 minutter. Det gjorde jeg idag, men hvor jeg normalt kan gå videre fra 8 x 8 til 3 x 3 og afslutningsvis 5 x 5 i bænkpres, var jeg idag helt brændt ud efter de 24 minutter. Sidste sæt bænkpres var virkelig på grænsen, da jeg var ved at syre til i arme og skuldre, og jeg var næsten svimmel efter sidste sæt dødløft. Der var ikke basis for mere idag, så det blev en kort og hård træning.

Konklusionen er altså, at dødløft er en så meget hårdere øvelse end romaskinen (surprise!), at det var overambitiøst at tro, jeg bare kunne smide den ind i stedet for romaskinen. Men jeg vil have gang i dødløftet igen, så det bliver i første omgang nok noget med, at jeg bænkpresser én gang om ugen og dødløfter én gang.

Link to comment
Share on other sites

Tirsdag, den 18. oktober 2011

Bænkpres

5 x 5 x 90

3 x 3 x 105

1 x 1 x 110

Dødløft

5 x 5 x 100

Efter at have oparbejdet en hæderlig grundstyrke med 8 x 8 x 80 er det vanskeligt fortsat at have motivationen for denne sæt/rep-kombination, som nu har nået målet. Dermed er det tid til noget nyt. Det besluttede jeg idag skulle være også at få 5 x 5 bragt tilbage til tidligere tiders styrke, så jeg startede med 5 x 5 idag og lagde 5 kg mere på end sædvanligt. Det gik fint, og selvom der helt klart er et stykke endnu op til 100 kg, så er der basis for lidt mere end 90 kg næste gang.

Når nu jeg var igang med at øge vægten, lagde jeg også 5 kg mere på den sædvanlige 3 x 3, og det gik også udmærket. Og til sidst kunne jeg ikke dy mig for lige at lave en enkelt single på 110 kg. Den føltes som om mit aktuelle 1RM ligger et sted mellem 110 og 115 kg, og det er egentlig ok i betragtning af, at jeg længe har fokuseret på grundstyrke.

Link to comment
Share on other sites

  • 3 weeks later...

Mandag, den 31. oktober 2011

Bænkpres

8 x 8 x 80

2 x 5 x 90

Torsdag, den 3. november 2011

Bænkpres og romaskine

8 x 8 x 80

5 x 5 x 90

3 x 3 x 100

Underlig uge. Efter at have sløset med træningen i et par uger, troede jeg i mandags, at der virkelig skulle gang i sagerne nu. Det skulle der så ikke. De 80 kg var tunge, og allerede efter andet sæt femmere på 90 kg viste jeg, at det var slut nu. Der var ikke kræfter til et tredje sæt.

Med den oplevelse i baghovedet var jeg ikke specielt optimistisk før dagens træning. Og de første par sæt var da heller ikke gode, da jeg tydeligt kunne mærke smerten i musklerne fra mandagstræningen. Heldigvis har jeg efterhånden trænet i så mange år, at jeg kan kende forskel på smerter, og det her var en af den slags smerter, som skulle trænes væk. Det blev den så, og efter 3 - 4 sæt kørte det hele som smurt. Efter de 8 x 8 var afsluttet var det jo nærliggende at prøve om der var til mere end to sæt femmere på 90 kg denne gang, og det var der. For en god ordens skyld sluttede jeg med 3 x 3 x 100, da det giver sådan en pæn rytmik i både sæt og vægt :cool:

Edited by Beleriand_K
Link to comment
Share on other sites

Mandag, den 7. november 2011

Bænkpres og romaskine

3 x 8 x 80

4 x 4 x 100

Jeg var ikke sikker på, om jeg havde tid til at træne idag. Men så fik jeg håndværkere, som startede med at lade deres vinkelsliber skære sin egen ledning over, hvilket slukkede for strømmen i hele huset. Incl. for min computer, som jeg sad og arbejde på. Så var det tid til at komme væk, og dermed blev det altså til træning alligevel.

Den hurtigt lagte plan var egentlig, at jeg ville se, hvor mange sæt femmere, jeg kunne lave med 100 kg, og på den måde få en fornemmelse af, hvor langt jeg er fra at være tilbage på de 5 x 5 x 100, som er næste mål. Men jeg fik kolde fødder efter fjerde gentagelse i første sæt og ændrede det til et forsøg på at lave 4 x 4 x 100. 4 x 4 er en af de kombinationer, som jeg aldrig rigtig har brugt, men her passede den udmærket.

Link to comment
Share on other sites

Mandag, den 7. november 2011

Bænkpres og romaskine

3 x 8 x 80

4 x 4 x 100

Jeg var ikke sikker på, om jeg havde tid til at træne idag. Men så fik jeg håndværkere, som startede med at lade deres vinkelsliber skære sin egen ledning over, hvilket slukkede for strømmen i hele huset. Incl. for min computer, som jeg sad og arbejde på. Så var det tid til at komme væk, og dermed blev det altså til træning alligevel.

Den hurtigt lagte plan var egentlig, at jeg ville se, hvor mange sæt femmere, jeg kunne lave med 100 kg, og på den måde få en fornemmelse af, hvor langt jeg er fra at være tilbage på de 5 x 5 x 100, som er næste mål. Men jeg fik kolde fødder efter fjerde gentagelse i første sæt og ændrede det til et forsøg på at lave 4 x 4 x 100. 4 x 4 er en af de kombinationer, som jeg aldrig rigtig har brugt, men her passede den udmærket.

Træningsmængden må op - bare med nogle 10ere i begge ender af dine 3x3, 4x4, 5x5 etc. En af forudsætninger for at blive stærkere er, at den samlede volumen stiger år for år :4disguise: :4disguise: :4disguise:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Tak for rådet, Lars. Jeg er faktisk begyndt at arbejde lidt mere med volumen end tidligere, og det giver en mere holdbar styrke. Så det vil jeg arbejde videre med.

Torsdag, den 17. november 2011

Bænkpres

3 x 8 x 80

5 x 5 x 92½

3 x 3 x 105

Dagens træning var endnu et skridt tilbage mod 2008-formen, da jeg nu har forladt de 90 kg med 5 x 5 og har startet marchen mod 100 kg. Det føltes i det hele taget ret godt idag, selvom den sidste gentagelse med 105 kg var lige på grænsen. En medvirkende årsag var sikkert, at jeg ikke kunne holde varmen til sidst i min t-shirt. Når der kun udføres ganske få løft i hvert sæt og holdes pauser på 3 - 5 minutter mellem hvert sæt bliver jeg kold, og det påvirker min ydeevne. Så det er ved at være tid til at finde min træningssweatshirt frem igen.

Edited by Beleriand_K
Link to comment
Share on other sites

  • 1 month later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share