Mig og Fru Bænkpres


Beleriand_K
 Share

Recommended Posts

Torsdag, den 5. januar 2012

Bænkpres

5 x 5 x 100

1 x 1 x 110

Dødløft

3 x 8 x 70

Oplysningen om, at xjydens bænkpresmax er faldet helt ned til 100 kg ændrede mine træningsplaner en smule. Nu var jeg jo nødt til lige at se, hvordan jeg selv havde det med de 100 kg. Planen var egentlig at se, hvor mange 5'ere, jeg kunne lave med 100 kg, og jeg gættede på forhånd på 2-3 stykker. Med tre som max. Men til min store forundring gik det forrygende godt, og der var ikke på noget tidspunkt problemer med at lave fem sæt.

Måske kunne jeg endda have lavet et sæt mere, men det var fuldt ud tilfredsstillende igen at have gennemført 5 x 5 x 100. Dermed er jeg nemlig også med denne sæt/rep/vægt-kombination tilbage på mit tidligere max fra 2008. Nu mangler jeg faktisk kun den tunge ende af skalaen (1RM), men det er jeg egentlig ikke sikker på, at jeg vil bruge særlig meget energi på. Der har nemlig altid været et kraftigt misforhold mellem, hvad jeg kunne lave med 80-85 % af mit 1RM og så hvad andre kan lave.

Jeg mangler åbenbart eksplosionsgenet, og derfor er der næsten på forhånd dømt ringe resultat, hvis jeg forsøger at arbejde målrettet mod et højere 1RM. Der skal være tale om en virkelig markant forbedring fra det nuværende 1RM på 125 kg, hvis det skal give nogen mening, og det er ikke realistisk.

Dagens single på 110 kg var ikke max, men jeg gætter på, at mit max p.t. ligger ved 115 kg. Men jeg fortsætter nok med at træne semitungt. Hvilket jo også er nok til at være klart stærkere end xjyden... :wink:

Link to comment
Share on other sites

Begynder du nu også selv at skrive i din log?

Jeg mærker ikke meget til skaden, bortset fra, at jeg ikke længere har særligt nemt ved at sove på venstre side med armen under hovedet, men jeg har altid været bange for at løfte noget tungt, og det er bestemt ikke blevet bedre af, at jeg fik den skade.

Når jeg ser de andre, som træner i Videbæk nu, så tænker jeg, at det kun er det mentale, der holder mig fra at løfte meget mere, så min ambition er at nå 130 kg næste år, og derefter arbejde mig videre op.

Jeg har bare ikke helt regnet ud, hvordan jeg skal gribe det an.

Jeg er noget imponeret af din træning, men samtidig må jeg erkende, at mange 3'ere vist er mere mig, hvis det skal være tungt.

Jeg overvejer at have en 3'er dag og en volumen dag og måske en speed dag hver uge, men jeg er ikke afklaret.

Der er til gengæld ingen tvivl om, at min øvre ryg er meget større og stærkere, end den har været tidligere, og jeg tror på, at det er et godt udgangspunkt for et bedre bænkpres, så det har første prioritet.

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Mandag, den 30. januar 2012

Bænkpres

3 x 8 x 80

2 x 5 x 100

3 x 8 x 85

3 x 3 x 100

3 x 8 x 80

Det var egentlig planen at finde ud af, hvor mange 8'ere, jeg kunne lave med 100 kg. Svaret blev: Ingen. Jeg kunne mærke allerede ved den femte gentagelse, at der i bedste fald var til én gentagelse mere, men under ingen omstændigheder tre mere. Dermed stod jeg med en træning, som stort set ikke var begyndt endnu, og som allerede var kørt af sporet.

Det endte derfor med at blive en lidt forvirret træning uden nogen egentlig plan. Men når man mister overblikket, kan man jo altid lave en feberredning ved at fokusere på volumen. Så jeg knoklede løs med 3'ere, 5'ere og 8'ere for trods alt at ende med et eller andet acceptabelt. Efter 14 sæt, 91 løft og 7780 løftede kilo i intervallet 70-90 % af mit formodede 1RM besluttede jeg, at nu kunne jeg godt tillade mig at kalde det for en godkendt træning.

Link to comment
Share on other sites

Torsdag, den 2. februar 2012

Bænkpres

3 x 8 x 80

3 x 8 x 90

6 x 3 x 100

3 x 8 x 80

Når nu jeg ikke kunne lave otte gentagelser med 100 kg, kunne jeg jo forsøge med otte gentagelser med 90 kg, og det gik fint. Derefter var det planen at lave 3 x 3 x 100, men det gik så godt, at jeg doblede antallet af sæt, så det blev til 6 x 3 x 100 i stedet for. Alt i alt blev det til 15 sæt med 90 løft og en løftet vægt på 7800 kg. Ret god træning med et godt overskud :smile:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Hvor lang tid bruger du på et træningspas?

Et træningspas tager i underkanten af en time. Jeg forsøger at holde pausen mellem sættene på tre minutter, og med 30-45 sekunder pr. sæt til selve løftene kan jeg altså gennemføre en træning på 15 sæt på lidt under en time. Og tilmed have tid til at strække en pause med et par minutter, hvis jeg føler et behov for det.

Fredag, den 10. februar 2012

Bænkpres

1 x 8 x 80

1 x 8 x 90

1 x 5 x 100

1 x 8 x 80

1 x 8 x 90

1 x 5 x 100

1 x 8 x 80

1 x 8 x 90

1 x 5 x 100

Jeg kunne ikke rigtig blive varm ved dagens træning, og det påvirkede ydeevnen. Så jeg nøjedes med ni sæt, selvom det føltes lidt som snyd. Men eftersom træningen indeholdt tre femmere på 100 kg, kunne jeg godt forsvare det alligevel.

Link to comment
Share on other sites

Mandag, den 13. februar 2012

Bænkpres

8 x 8 x 85 (ny 8 x 8 PR)

3 x 3 x 100

5 x 5 x 90

Idag var det så en mere normal træning på ret nøjagtig en time, hvor der blev leveret 16 sæt, 98 løft og 8590 løftede kilo. Otterne var en PR i 8 x 8, og det føltes ikke, som om det lå helt ude på grænsen.

Nu bliver jeg nok snart nødt til at begynde at arbejde lidt med vægten i 3 x 3, for i takt med at 8 x 8 og 5 x 5 nærmer sig de 100 kg, bliver det vanskeligere og vanskeligere at blive ved med at holde vægten i 3 x 3 på 100 kg. Problemet er bare, at der er en verden til forskel på, hvordan jeg oplever løft på 90-95 % af mit 1 RM og så løft i intervallet 75-85 %.Det første er en plage, som kræver ekstrem koncentration og med stor risiko for skader, mens det andet er ren afslapning, hvor jeg kan høvle tonsvis af sæt og reps af. Derfor kræver det en overvindelse at hæve det 1 RM, som man jo i sidste ende bedømmes på i bænkpres.

Dagens kropsvægt sagde i øvrigt 99,8 kg.

Edited by Beleriand_K
Link to comment
Share on other sites

Torsdag, den 16. februar 2012

Dødløft

15 x 1 x 85 (65 % a 130)

1 x 100

1 x 110

1 x 120

1 x 130

Bænkpres

12 x 40

8 x 60

4 x 80

2 x 100

1 x 105

1 x 110

1 x 115

Min ryg er begyndt at gøre ondt igen, og erfaringen fortæller mig, at dødløft er det eneste, som virker. Eftersom jeg ikke følte mig særlig oplagt idag, var det derfor meningen, at jeg bare ville træne lidt dødløft og så gå hjem igen. Men så skulle jeg lige lave en smule bænkpres til at gå hjem på, og pludselig var jeg igang med at arbejde mig op gennem kiloene.

Det endte med en ret god oplevelse, da de 115 kg var det tungeste, jeg har bænkpresset de seneste fire år. Samtidig var singlen på 110 kg decideret nem, og 115 kg var heller ikke mit 1RM. For nogle måneder siden skrev jeg, at mit 1RM i bænkpres lå et sted i intervallet 110-115 kg, men det interval kan nu hæves med 5 kg til et sted i intervallet 115-120 kg. Det viser, at min måde at træne på give resultater, og det er jo altid rart :smile:

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Har efterhånden kørt for nedsat kraft i flere uger pga. en nerve, som er kommet i klemme i nakken. Det tror jeg i det mindste, at det er, da det føles nøjagtigt som sådan et problem for et par år siden. Jeg håbede, at det ville gå væk af sig selv, men i stedet har det udviklet sig uheldigt, så jeg efterhånden har vanskeligt ved at gennemføre min indledende bænkpresserie med 8 x 8 x 85. Så må jeg nok erkende, at der skal professionel hjælp til, og nu har jeg bestilt tid ved den kiropraktor, som ordnede problemet sidste gang. Forhåbentlig er jeg kampdygtig for fuld kraft igen allerede i næste uge.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share