Le Mans 2008


jarvig13
 Share

Recommended Posts

Så skal vi til det igen. 24 timer foran skærmen og kun få af disse timer med øjnene lukkede mens man sover.

I morgen, søndag d. 1. juni 2008, er det den første testdag. Selve løbet er d. 14 juni med kvalifikation de 11. og 12.

Testdagen plejer såvel at fortælle en del, som omvendt slet ikke at give det fulde billede, da det ofte sker, at enkelte teams slet ikke stiller op i Le Mans opsætning men derimod sætter bilen op til at kunne kører hurtigst muligt.....for ligesom at skræmme modstanderne med "så hurtige er vi".

Men inden testdagen må vi hellere have en analyse af farvoritterne, herunder danskerne.

Link to comment
Share on other sites

  • Replies 98
  • Created
  • Last Reply

Top Posters In This Topic

Le Mans 2008 analyse

I to år har historien gentaget sig. Audi i deres hurtige dieseldrevne R10 er stillet op som farvoritter. I begge løb stod det hurtigt klart, at bilen med Kristensen, Capello og McNish var den hurtigste, og at de var på vej mod sejren til at vinde hhv. Kristensens 8. og 9. sejr på Le Mans i Audier som var kendt for bare at holde og holde. I 2006 fik Kristensens Audi helt uforudset problemer med dieselindsprøjtningen og trods en hurtig bil så brugte den så meget tid i garage, at den ikke kunne vinde. I 2007 lå de til en sikker sejr med 9 timer igen. Men nu faldt et dæk af og Capello havde ikke en chance for at redde bilen i et hurtigt sving, så bilen blev så smadret at den måtte udgå.

Begge år vandt Audien med Biela, Werner og Pierro.

I 2006 var der ingen ægte konkurrence. På alle punkter var R10-eren alle andre overlegen, og kun små tekniske problemer med den nye dieselslæde gjode at Pescarolo (bilen efter den sejrende Audi) ikke blev kørt helt agterud.

I 2007 meldte Peugeot sig på dieselbanen med et erklæret mål om indenfor 2 år at vinde over Audi og samtidigt vinde selve løbet. Deres 908 vidste hele vejen op til løbet, at de var et mulehår hurtigere end Audi, men under løbet kunne de ikke helt følge med. Ikke kørt helt agterud, men dog ikke helt tæt på Audi efter 24 timer.

I 2008 ser det ud til at Audi får seriøs konkurrence fra mange fronter og for første gang i mange år siger man ikke "Ja, Audi vinder jo selvfølgelig".

På Sebringen fik Audi tæsk af Porsches nye RS Spyder i LMP2-klassen og den løbende Le Mans Series, da er Peugeot konstant lidt bedre end Audi.

Det store spørgsmål er selvfølgelig om såvel Porsche som Peugeot kan få nok speed i deres biler når de skal drosles til at holde i 24 timer.

Men lad os se på klasserne.

LMP1:

Klassen der altid vinder det samlede Le Mans. Den frie og tunge prototype-klasse med f.eks. Audi R10 og Peugeot 908.

Audi: Må trods alt være svage farvoritter. Trods småtekniske problemer i 2006 og 2007, så har Audi begge år vist at de har mindst en bil som kører næsten perfekt og som over 24 timer bare er kanonhurtig. I Kristensen-McNish-Capello har de det hurtigste kører-setup og hvor alle tre har vist, at trods de kører hurtigt, så laver de næsten aldrig kørerfejl. All in all så må Kristensen-McNish-Capello være svage farvoritter i årets løb. Lige efter dem ligger Biela-Werner-Pierro, der laver ligeså få kørefejl som den anden Audi, men som altid har været noget langsommere omkring banen.

Største bekymring for Audi (udover at modstanden fra andre teams i år ser meget stærk ud), det er at R10'eren ikke har været helt så pålidelig i foråret som man havde håbet på, og som man ville kunne havde forventet.

Peugeot: Vidste utrolig pålidelighed sidste år, men manglede lige lidt speed i 24-timer setuppet for 908'eren. I år har de været endnu hurtigere og pålideligheden ser ud til at holde. Men de er svære at vurdere. Vil de kunne finde speeden til 24 timer, eller vil det endnu engang være sådan, at de pre Le Mans er hurtige, men i selve løbet ikke har samme speed. Alle tre tilmeldte kører-setup er hurtige og klar til at køre om sejren. Specielt Gene-Minassian-Villeneuve ser farlig ud.

Charouz Lola-Aston Martin: Interessant ny vogn. En nydesignet Lola har lånt GT1-motoren fra Aston Martin. Resultatet er en overraskende hurtig bil som folk forventer i speed kan køre lige op med Audi og Peugeot. Spørgsmålet er selvfølgelig om bilen holder. Motoren gør formentlig, da den har kørt i flere år i Le Mans hos Aston Martin og holdt. Men i en helt ny vogn og med alt der dertil hører, da tilsiger alt naturligvis, at de vil få masser at tekniske problemer.

Pescarolo: Ligesom Charouz Lola-Aston Martin så må Pescarolo som benzindrevne biler i år hæve effekten med 3 % i deres motor. Ikke meget, men det betyder en smule på topfarten. Udover dette, så møder Pescarolo Judd op i en kun lidt modificeret bil. Så tempoet er kun lidt bedre end sidste år, og Audi, Peugeot og Charouz Lola-Aston Martin skal alle udgå for at de skal vinde.

Resten: Glem dem. Det er de ovenstående som skal køre om sejren. LMP1-klassen har ikke været større nogensinde, og hele 24 biler stiller op i denne klasse.

LMP2:

LMP2 plejer at være uinteressant. Ikke kun har bilerne i denne klasse konstant vist sig noget langsommere end LMP1, men grundet deres "spinkle" konstruktion er de altid udgået på stribe i Le Mans. I år ser det dog helt anderledes ud. Og kun grundet én ting. Porsches nye RS Spyder. Nye og nye! Den var allerede klar til Le Mans serien sidste år, hvor den klarede sig stærkt, men Porsche mente ikke de var klar til selve Le Mans og stillede derfor ikke op. I år stiller Porsche op med to vogne. I den ene har vi nogen danske outsidere til at vinde Le Mans, nemlig Nielsen-Elgaard der stiller op for danske Team Essex. Team Essex har prøvet i mange år uden megen held. Men i år ser det ud til tingene falder i hak. De ligger på en solid 2. plads i Le Mans serien for LMP2 og har været konstante og blandt de allerhurtigste i såvel LMP1 som LMP2. Dog må den anden Porsche (Team Van Merksteijn Motorsport) anses som værende lidt mere farvorit, da gennem hele serien har været et mulehår foran Team Essex i LMP2.

Og at pålideligheden ikke skulle være der, det modbeviste Porsche i årets 12 timer løb på Sebring. Alle tre tilmeldte Porsche fuldførte som nr. 1, nr. 2 og nr. 4. På 3. pladsen kom Audi R10 med Kristensen-McNish-Capello.

Nu er 12 timer på Sebring én ting og 24 timer på Le Mans to helt forskellige ting og der må stadig stilles naturlige spørgsmålstegn ved RS Spyder'ens pålidelighed over 24 timer over Le Mans. Men dark horse, og en alvorlig en af slagsen, til den samlede sejr, det må man alligevel give til Porsche, og i Nielsen-Elgaard haves et dansk bud som på ingen måde er blevet kørt ægte agterud af den anden Porsche.

LMP2 har nogen andre intessante new commers i år, men da de næppe kommer til at blande sig helt i toppen, så springer jeg hurtigt videre.

GT1:

En klasse, hvor der plejer at være adskellige danskere i. I år har vi kun Magnussen. Proklamerede ellers sidste år, at det var sidste år han ville køre Le Mans, men selvfølgelig kan han ikke holde sig væk. Og som sædvanlig kører han med om sejren i GT1-klassen.

Klassen har i mange år været domineret af den vilde, intense og lige kamp mellem Aston Martin DB9 og Chervolette Corvette. Næsten alle år har DB9'eren været lidt hurtigere, men har - modsat Corvetterne - ikke undgået mekaniske problemer gennem 24 timer, og har dermed tabt til Corvette. Men sidste år var DB9'eren såvel lidt hurtiger som yderst pålidelig og Aston Martin fik endelig sin sejr i GT1.

Sidste mødte Saleen op med en vogn, som var grænsende til den hurtigste i GT1, men som så mange andre så var pålideligheden ikke helt i top, og efter 24 timer kunne de ikke vinde.

I år ser det ud til et meget lige battle mellem Corvette, Aston Martin og Saleen. Stort set lige hurtige, Corvette yderst pålidelig, Aston Martin næsten ligeså pålidelig, og Saleen formentlig ikke langt efter.

Bliver spændende og helt umuligt at gætte på, hvem som vinder klassen.

GT2:

Porsches klasse, vinder altid.

Men måske ikke i år. Det ligner et totalt lige slag mellem Ferrari F 430 (stiller op i 7 private teams) og Porsche 911 GT3 (stiller op i 3 private teams). For en gang skyld er Porsche ikke farvorit i klassen og måske er Ferrari et mulehår foran i fart. Begge biler burde være meget pålidelige.

Lars Erik Nielsen stiller op i en Ferrari F 430 (team Farnbache) og vil formentlig kører fint med om den samlede GT2-sejr.

Som sædvanlig er danske farvoritter i alle klasser. Utroligt men sandt.

Kristensen er over all svag farvorit til at nappe såvel LMP1 som den samlede sejr.

John Nielsen og Casper Elgaard er blandt de største farvoritter i LMP2 og må siges at være outsidere til den samlede sejr, omend det måske er lige optimistisk nok.

Jan Magnussen er næppe direkte farvorit, men dog så blandt den håndfuld af kører/teams/vogne som klart ligger til at køre om sejren i GT1.

Lars Erik Nielsen er næppe direkte farvorit, men dog så blandt den håndfuld af kører/teams/vogne som skal køre om sejren i GT2.

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Så skal vi til det igen. 24 timer foran skærmen og kun få af disse timer med øjnene lukkede mens man sover.

I morgen, søndag d. 1. juni 2008, er det den første testdag. Selve løbet er d. 14 juni med kvalifikation de 11. og 12.

Testdagen plejer såvel at fortælle en del, som omvendt slet ikke at give det fulde billede, da det ofte sker, at enkelte teams slet ikke stiller op i Le Mans opsætning men derimod sætter bilen op til at kunne kører hurtigst muligt.....for ligesom at skræmme modstanderne med "så hurtige er vi".

Men inden testdagen må vi hellere have en analyse af farvoritterne, herunder danskerne.

Hvad mener du med 24 timer foran skærmen? - skal du ikke derned, ligesom os andre :laugh:

Tager afsted fredag eftermiddag og er hjemme søndag aften kl. 22 - sådan.

Iøvrigt køres løbet jo både d. 14 OG 15.

Og så glæder vi os til test dagen i morgen. Ved du hvor man kan se det henne på TV eller nettet?

Tak for en meget interssant og sandsynlig analyse.

Link to comment
Share on other sites

Hvad mener du med 24 timer foran skærmen? - skal du ikke derned, ligesom os andre :laugh:

:rocketwhore:

de sidste tre år har jeg ikke kunne tage afsted pga lorte eksamener... min sidste eksame i år er d. 18 :dry:

fin anaylse/optakt jarvig

I den ene har vi nogen danske outsidere til at vinde Le Mans, nemlig Nielsen-Elgaard der stiller op for danske Team Essex. Team Essex har prøvet i mange år uden megen held. Men i år ser det ud til tingene falder i hak. De ligger på en solid 2. plads i Le Mans serien for LMP2 og har været konstante og blandt de allerhurtigste i såvel LMP1 som LMP2.

ja, de har nemlig kørt rigtig godt og fået et godt indblik i bilen og dens mulige fejl... men 24t er sgu lang tid og der vil altid komme fejl man ikke har set før! men lige netop fordi de har kørt så godt bliver det virkelig interessant at følge dem i år! de har godt nok været noget i gennem de sidste par år.

Link to comment
Share on other sites

Testdag

Nå, men MOL gik jo ned. Så her en forsinket update på testdagen.

På følgende link kan man se resultatet af 2. runde på testdagen.

Det regnede det meste af dagen, og 1. runde af testdagen gik med regnvejrstider. Henimod 2. runde tidligt på aftenen, da holdt regnen op og banen tørede efterhånden nogenlunde op. Dog ikke fuldkommen. Har set klip fra 2. runde og vejen var klart stadig en smule "fugtig".

Så meget desto mere imponerende var Peugeot 908 nr. 8s tid. Med Sarrazin ved rattet satte han fem lynhurtige omgange lige efter hinanden (= der var endog rigeligt med diesel på vognen = langsommere end den kunne være) og den bedste tid var imponerende 3:22:222. Klart ny banerekord med over 4 sekunder.

De to andre Peugeot 908 og to af Audi R10 (men ikke Toms vogn) kørte alle 4-5 sekunder langsommere end dette og var meget lige.

Toms Audi var betydeligt langsommere hele 15 sekunder efter Sarrazins tid.

Hvad kan udledes af dette?

Ikke meget. Ingen panik med Toms Audi. De to andre Audieer kørte lige op med de to Peugeoter og Toms kørersetup er bare hurtigst af de tre Audier. Endvidere er Audi også kendt for at gøre det meget professionelt og køre deres helt eget show, hvor biler oftet er sat op i forskellige race-setups for med det samme at få pålidelige data. Omvendt var de fleste enige om, at de to "langsomme" Peugeoter sikkert også var på seriøse race-setups, mens Sarrazins Peugeot helt sikkert var i kvalifikationssetup, herunder blødede dæk og en mere "tunet" motor.

Men én ting kan man udlede. Sat op til at køre stærkt så er Peugeoterne latterligt hurtige.

I LMP1 skuffede den forventede lynhurtige Lola Aston Martin og begge de "seriøse" Pescaroloer var 1-2 sekunder hurtigere og var dermed de hurtigste benzindrevne LMP1'ere.

I LMP2 satte Porsche RS Spyder sig på de hurtigste tider og Nielsen-Elgaard kun lidt langsommere end den hurtigste af Porscherne. De var dog 20 sekunder langsommer end Sarrazins tid og det virker noget usandsynligt at de med det tidstab kan køre med om den samlede sejr over LMP1'erne. Overraskende meget modstand fik Porscherne idet en Zytek kun var 0,2 sek efter.

I GT1 blev det det forventede tætte battle mellem Corvette, Aston Martin og Saleen. Aston Martin var hurtigst, med en Saleen lige efter og lige efter her to Corvetter, alle med en tidsforskel på kun 2 sek og tider ca. de samme som sidste års kvalifikationstider. Det bliver et monsterbattle og det er helt umuligt at udlede noget af testdagen om hvem som løber med sejren.

I GT2 var det overrraskende en Lamboghini der var hurtigste. Men lige efter fulgte en Ferrari, en Porsche og to andre Ferrarier. Det er overraskende at Lamboghini klarede sig så godt. Spørgsmålet er om den nu også har holdbarheden til 24 timer mod Porscher og masser af Ferrarier der vurderes til at være meget holdbare.

Link to comment
Share on other sites

LeMans for mig handler udelukkende om LMP1. De andre biler er bare fyld, men kan dog bidrage med god underholdning og uforudsigelige momenter som kan have (in)direkte indvirkning på løbet for LMP1-deltagerne. Så at de er der, er ikke noget problem. Tværtimod. Jeg følger det bare ikke så tæt, medmindre BigMag ligger til at vinde i sin klasse, naturligvis! :devil:

Og som jeg ser det, så bliver det naturligvis en ægte herredyst mellem Audi og Peugoet. Det er den klassiske kamp mellem 'the tried and testet' Audi og den 'quick but unreliable' Peugoet. Motorsportens mest geniale kamp. Kan den hurtige holde hjem, eller kommer den stabile og overhaler ud på de sene nattetimer når den hurtige er i pit for at få et nyt baghjulsophæng?

Spændende!! Jeg glæder mig i hvert fald til de 24 timer, og en nat hvor man "sover" i intervaller på sofaen med fjernsynet kørende. :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Og som jeg ser det, så bliver det naturligvis en ægte herredyst mellem Audi og Peugoet. Det er den klassiske kamp mellem 'the tried and testet' Audi og den 'quick but unreliable' Peugoet. Motorsportens mest geniale kamp. Kan den hurtige holde hjem, eller kommer den stabile og overhaler ud på de sene nattetimer når den hurtige er i pit for at få et nyt baghjulsophæng?

Jeg synes det er lidt for tidligt at sige dette. Peugeot er hurtige. Men spørgsmålet er om de også er det i Le Mans race-setup. Også sidste år sad Peugeot med alle tiderne inden løbet, men selv uden tekniske problemer kunne de følge med Audierne. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Peugeots "tidsfordel" i selve løbet viser at være minimal eller endog helt væk.

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes det er lidt for tidligt at sige dette. Peugeot er hurtige. Men spørgsmålet er om de også er det i Le Mans race-setup. Også sidste år sad Peugeot med alle tiderne inden løbet, men selv uden tekniske problemer kunne de følge med Audierne. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Peugeots "tidsfordel" i selve løbet viser at være minimal eller endog helt væk.

helt enig.

løbet er fuldstændig åbent og audi kan jo sagtens have sat audierne op til langsommere tider, men peugeot har helt sikkert lært noget fra sidste år plus at de efterhånden har været i race i nogle år og på den måde er blevet mere professionelt og erfarne både når det gælder uheld men også strategier ect...

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes det er lidt for tidligt at sige dette. Peugeot er hurtige. Men spørgsmålet er om de også er det i Le Mans race-setup. Også sidste år sad Peugeot med alle tiderne inden løbet, men selv uden tekniske problemer kunne de følge med Audierne. Jeg ville ikke blive overrasket, hvis Peugeots "tidsfordel" i selve løbet viser at være minimal eller endog helt væk.

Selvfølgelig er det alt for tidligt. Det er bare min umiddelbare fornemmelse. Der er ingen tvivl om, at Audi er uhyggeligt stærke, specielt i race-trim. De ved præcis hvad der skal til. Mandskabets erfaring skal man heller ikke forklejne. Det er måske en af de allermest afgørende faktorer i LeMans. Og her kan vi lige sætte de fem vigtigste hold op mod hinanden:

Audi 1:

BIELA Frank

PIRRO Emanuele

WERNER Marco

Audi 2:

CAPELLO Rinaldo

MC NISH Allan

KRISTENSEN Tom

Peugeot 7:

GENE Marc

MINASSIAN Nicolas

VILLENEUVE Jacques

Peugeot 8:

LAMY Pedro

SARRAZIN Stephane

WURZ Alexander

Peugeot 9:

MONTAGNY Franck

ZONTA Ricardo

KLIEN Christian

De to Audi-hold er uomtvisteligt de mest erfarne herrer i LeMans-regi p.t., og når de så er fordelt på kun to hold, så emmer det jo langt væk af stabilitet og fart! Alle Peugeot holdene er tidligere Formel 1 materiale med en snert af Frankrig over sig. Der er ingen tvivl om, at Villeneuve og Wurz har evnerne, men selvom de andre også har været i Formel 1 i perioder (de fleste andre som testkørere, hvoraf flere har haft nogle korte aktive karrierer i F1), så er det i sig selv ikke nogen betingelsesløs blåstempling. Navnene på de ni Peugeot kørere vækker bestemt hævede øjenbryn hos folk der er bare en lille smule interesseret i motorsport, men fælles for de fleste er altså også, at de mangler noget erfaring i LeMans.

Det skal dog lige nævnes, at østrigeren Alexander Wurz har vundet LeMans i LMP1 klassen. Jeg mener det var i 1996, for året efter fik han nemlig chancen i Benetton i nogle få løb, og det ved jeg med sikkerhed var i 1997. (Hans første fulde sæson med Benetton kom så i 1998). Men han alene kan ikke trække Lamy og Sarrazin op på niveau, og det er 12 år siden. I mellemtiden har han været mere eller mindre fast inventar i Formel 1, og det bliver man ikke nødvendigvis langdistancespecialist af, selvom han nok har kørt flere kilometer i sine år som McLaren-testkører end de fleste andre i sporten.

Link to comment
Share on other sites

Det skal lige siges, at Peugeot nr. 7 (med Gene ved rettet) havde en voldsom, voldsom ulykke igår. Bilen blev så smadret, at Peugeot ikke er sikre på, at de kan nå at reparere den inden kvalifikationen og det er lidt usikkert om de må sætte et nyt chassis i inden løbet. Gene slap med nogen alvorlige skrammer på armen, men det var billigt, for det var godt et højfart super-smadder-mod-væg uheld af karat.

Link to comment
Share on other sites

Det skal lige siges, at Peugeot nr. 7 (med Gene ved rettet) havde en voldsom, voldsom ulykke igår. Bilen blev så smadret, at Peugeot ikke er sikre på, at de kan nå at reparere den inden kvalifikationen og det er lidt usikkert om de må sætte et nyt chassis i inden løbet. Gene slap med nogen alvorlige skrammer på armen, men det var billigt, for det var godt et højfart super-smadder-mod-væg uheld af karat.

Her er video af ulykken. Utroligt, at han overlever!

http://www.lemans.org/24heuresdumans/pages...CF_3048_fr.html

Link to comment
Share on other sites

Det ligner, at han mister bagenden(forkerte dæk måske?) og rammer curben. Når bilen så er lidt sidelæns og siden er løftet, så har LMP bilerne en uhyggelig tendens til at flyve.

Ja, det kan man jo spørge Mark Webber om. Australieren der kører Formel 1 i dag, men som i 1999 havde nogle ganske spøjse oplevelser på Mulsanne-langsiden i sin Mercedes. :w00t:

Når først en racerbil får luft ind under bundplanken, så ryger den altså lige så meget op med vinden, som vinden holder den nede når det kører som det skal. Her er en flyvetur med Webber i 1999.

Link to comment
Share on other sites

Marc Genes uheld i Peugeot 908 #7 er dog nærmest umulig at vurdere ud fra billedmaterialet. Der hvor han kommer til syne i billedet er han allerede ude af kontrol. Om han rammer kantstenen, muren, får et hjul ud på græsset eller der er noget helt fjerde der udløser det, er ikke til at se. Men skræmmende er det, og heldigt at han slap så billigt. :blush:

Edit: Det er også oppe på YouTube:

Edited by KongKent
Link to comment
Share on other sites

Ja, det kan man jo spørge Mark Webber om. Australieren der kører Formel 1 i dag, men som i 1999 havde nogle ganske spøjse oplevelser på Mulsanne-langsiden i sin Mercedes. :w00t:

Når først en racerbil får luft ind under bundplanken, så ryger den altså lige så meget op med vinden, som vinden holder den nede når det kører som det skal. Her er en flyvetur med Webber i 1999.

Puha, ja, det er også voldsomt. Fuldstændigt sindssygt, at Mercedes Benz lader det ske 3 gange! Hvad mon man tænker når næsen lige pludselig løfter sig? :w00t:

EDIT: Lige for at fluekneppe, så er det Peter Dumbreck der sidder bag rattet i det klip :smile:

Edited by tann3r
Link to comment
Share on other sites

I følge øjenvidner så kom Peugeoten ud i det våde græs og forenden skred ud. Herfter - i følge Gene - mistede han totalt kontrollen og blev luftbåren. Først ramte han den ene væg flyvende, fløj over vejen og derefter flyvende i den anden væg.

Forresten så har folk kigget på Peugeots sektortider og vurderet, at en perfekt kørt runde nok kunne få 908'eren ned på 3:19.......på en ikke 100 % tør bane vel af mærke. Og husk som altid, at gummi fra dæk ned iasfalten altid gør banen hurtigere. Så 3:19 plus helt tør bane plus gummi i asfalten = det lyder sygt, sygt hurtigt. :biggrin:

Edited by jarvig13
Link to comment
Share on other sites

Forresten så har folk kigget på Peugeots sektortider og vurderet, at en perfekt kørt runde nok kunne få 908'eren ned på 3:19.......på en ikke 100 % tør bane vel af mærke. Og husk som altid, at gummi fra dæk ned iasfalten altid gør banen hurtigere. Så 3:19 plus helt tør bane plus gummi i asfalten = det lyder sygt, sygt hurtigt. :biggrin:

det bliver sgu pisse spændende. det er lidt lækkert at der er en seriøs konkurrent til audi! sådan at det ikke bare er spændende hvilken audi bil der bliver 1er.

for de franske fan tror jeg også det er rigtig dejligt at have en værdig konkurrent i stedet for pescarolo som har været temmelig svingende.

Link to comment
Share on other sites

Glæder mig for vildt til 24 timer med lyden på maks! :devil:

Danske John Nielsen kender også til flyveture i Mercedes... Hans første Le Mans endte da han fløj på Mulsanne i en Sauber-Mercedes i 85... (under træning) Bilen slap jorden over bumpet sidst på strækningen - som vare værre den gang... flippede bagover et antal gange...

Link to comment
Share on other sites

Sidste års ændringer havde været planlagt i længere tid, og var i Le Mans sammenhæng rimeligt store.

Jeg er ikke stødt på referencer til at større ændringer er sket i år. Derfor tror jeg ikke der er sket noget med banen i år.

Link to comment
Share on other sites

Så er alle bilerne blevet præsenteret på den berømte præsentationsdag. I morgen er det første kvalifikationsdag.

Stort set alle lyder optimistiske og som om der ikke er de store problemer.

Marc Gene med sit voldsomme uheld på testdagen er fit for fight. Og Peugeot har nået at få genopbygget vognen. Så alle tre Peugeoter er klar til start.

Ahhhh, det bliver spændende.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share