Cykling


nannas
 Share

Recommended Posts

I dag kom lyset så og det var næsten forår

Spinning i torsdags var en super time, hvor mine lår fik seriøse tæsk og hvor jeg i den ene serie lå pænt længe over 90%. Så både muskler og kredsløb fik noget at bestille.

Her i weekenden kommer jeg ikke til at spinne for junior har fødselsdag, så den står på hygge, gæster, hygge og gæster osv, ikke den værste måde at holde weekend på. Og så tænker jeg lige at jeg jo vil have den vildeste energi når den nye uge begynder.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

I morgen er det december .... ikke at jeg har noget mod julen, men jeg leder efter lyset som er helt forsvundet.

Men jeg er ikke gået helt i hi, jeg får kørt lidt spinning sådan 5-7 timer pr uge og indimellem er jeg både oplagt og fuld af energi. Fx lørdag morgen (8-10) hvor jeg kørte to ondskabsfulde timer, især den ene var fuld valuta... en serie hvor vi står op i 20 sekunder( føles en del længere) med tung tung belastning og her spurter man( av av av) så sætter vi os i 40 sekunder og spurter, her skruer vi belastningen af. Det er ganske enkelt ondt og det gør ondt. Og det blev selvfølgelig gentaget i to sæt af 5+5 pause og så 5+5.

Jeg kørte også to timer søndag og led resten af søndagen af de ondste kramper....

Ja lidt nydelse finder jeg ved at pine mig selv.

Men ellers er det mørkt og mørkt og jeg synes det er ganske svært at finde energien, så jeg nyder også min sofa med tilhørende fladskærm.

Jeg ved ikke om det er en effektiv måde at overleve en vinter på? Men jeg har en ide om at december bliver mere munter end november. Men egentlig er jeg tilfreds med at holde en fornuftig grundform indtil 2010 og så give den lidt mere skrue, når foråret er inde for rækkevidde og jeg begynder at glæde mig til at planlægge Frk S og min sæson.

Link to comment
Share on other sites

  • 5 weeks later...

Doven, det er hvad jeg har været i december. Faktisk har jeg ikke trænet, nærmest ikke.... og det er der ingen grund til, andet end jeg ikke har haft lyst og at jeg så har haft svært ved at komme igang og på den måde få lysten til at komme tilbage. Så over 14 dage helt uden træning- det er ikke sket siden sommerferien, hvor jeg alligvel løb et par små ture.

Jeg har været lidt desperat over min manglende mentale styrke til at sparke mig selv bagi, men det er jo bare endnu en overspringshandling, at blive desperat, for når den følelse ikke føre til handling, så er den jo bare en slags undskyldning.

Men det gode ved det, for mig er det vigtigt at finde en slags positiv lærdom; jeg har lært at selvom jeg ikke gør som jeg synes at jeg skal og selvom jeg svigter min plan om at træne, så starter jeg igen( min store frygt er at jeg pludselig holder op for altid)Og så er jeg modig nok til at indrømme min svaghed- noget det er absolut skræmmende...Jeg har været svag og har ikke trænet....jeg skriver det lige igen for en sikkerheds skyld.

Men nu er jeg startet igen og selvom jeg har været væk fra træning så er min form ikke helt ødelagt og hvad der er ret interessant, så føles mine ben ret gode og jeg har kørt et par timer med god belastning på cyklen og det føltes godt.

Jeg overvejer lidt på hvad 2010 skal bringe og på hvor modig jeg vil være til at være åben om hvad jeg gerne vil opnå. Men indtil videre så er jeg glad for at mærke mig selv igen og give min krop lov til at være aktiv.

Pyha :devil:

Link to comment
Share on other sites

2009 har været et rigtigt godt år :bigsmile: så selvom jeg lige mistede pusten i december så er jeg rigtig godt tilfreds med de oplevelser jeg har haft i 2009, ikke mindst at få en så dejlig cykel som Frk S og have kørt alle de dejlige ture med hende og mødt de dejlige mennesker, som jeg har haft førnøjelsen af at cykle sammen med. Tak for det...

Cykling skal være en stor del af 2010 og jeg glæder mig helt vildt til at sæsonen starter igen. Selvom det er helt sort udenfor mit vindue og iskoldt, så er januar det rigtige tidspunkt at tilrettelægge træning, så det er jeg igang med. Der er et par motionsløb der skal køres som fx sjælsørundt, tøserunden og CSC Cph og så kan der jo også dukke andre løb op. Derudover skal jeg deltage i en familie tri-ting sammen med min søn og datter og det bliver en rigtig sjov ting, som jeg glæder mig til.

Og så er jeg i tænkeboks for at finde på nye udfordringer som jeg kan kaste mig ud i... der må jo ske noget nyt.

Jeg glæder mig til det nye år

God nytår til alle

Link to comment
Share on other sites

Jeg havde glemt hvordan januar er i et fitness center så da jeg kom drønede her til morgen, for at booke en cykle, var der vild forvirring og lang kø... så ingen spinning, men en husker om at huske at booke sine timer her i januar- så de er nu booket for de næste to uger :bigsmile:

Og så er det uge 1 imorgen, hvilken dejlig lyd det har.... den allerførste uge i et helt nyt år.

Link to comment
Share on other sites

Uge 1, det betyder at der ligger et helt år foran mig og den følelse er der god energi i :bigsmile:

Jeg lagde godt nok ud med en super hæslig gang migræne, som fik mig helt ned med nakke mandag, hvor jeg bare kunne ligge med min varmepude og gøre så lidt som muligt.

Tirsdag var jeg næsten helt okay igen så jeg snuppede en omgang spinning og var lidt spændt på hvad min krop ville sige det det? Men det havde en meget positiv virkning og onsdag var jeg bare helt tip-top igen. Onsdag og torsdag fik jeg også kørt god spinning og så var planen at snuppe 2x2 timer i weekenden, men lørdag var jeg så udmattet da vækkeuret ringede kl 08, så jeg blev under dynen istedet. Så i dag fik jeg kørt to super timer om formiddagen og så en ekstra i Parken her til eftermiddag. En rigtig god måde at starte året på og jeg kan mærke at selvom mine ben brokkede sig lidt i eftermiddagstimen i dag, så er jeg stærk og det er GODT.

I næste uge skal jeg køre en del timer og en dag kombinere jeg det med løb....

En klog spinningsinstruktør sagde i dag at i 2010 skal vi i vores livs form, en interessant og meget inspirerende måde at møde det nye år på :bigsmile:

Jeg leder efter en billig racer til en person på 160 cm, en begynder cykel( til min søn) så hvis nogen ligger inde med noget vil jeg meget gerne høre om det. Det kunne være sjovt hvis vi kunne få noget mor/søn cyklning i 2010.

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun
Jeg leder efter en billig racer til en person på 160 cm, en begynder cykel( til min søn) så hvis nogen ligger inde med noget vil jeg meget gerne høre om det. Det kunne være sjovt hvis vi kunne få noget mor/søn cyklning i 2010.

De fleste cykelklubber har hjemmesider, og mange af dem har noget køb/salg-forum. Drenge- og ungdomsryttere vokser hurtigt fra deres cykler, så der foreghår ofte en livlig handel, hvis man ikke lige vil ud at købe noget nyt.

Lyder som et hyggeligt projekt :bigsmile:

Edited by OnTheRun
Link to comment
Share on other sites

Først en times spinning så 50 minutters løb...god god træning og dejligt at mærke at min ben gerne ville det :bigsmile: jeg har ikke rigtig løbet i 2 mdr så jeg er lidt spændt på hvad benene siger imorgen....men hvis de er fit for fight så venter der tre timers spinning imorgen.

Edited by nannas
Link to comment
Share on other sites

Uge 2 har været okay jeg sluttede weekenden med noget rigtig god spinning 2 timer og er tilfreds :bigsmile: selvom noget træning måtte vige til fordel for omsorg for andre, så er jeg tilfreds og det er jo det, som det hele handler om... at bevare glæden og være positiv i forhold til det jeg opnår istedet for at fokusere på det som jeg ikke når...

Uge 3 bliver rigtig god tror jeg, planen er lagt og jeg er sikker på at jeg når ret meget af det som jeg har planlagt. Og så er dagen tiltaget med 47 minutter :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Så er uge 3 i gang

Jeg lagde ud med en hviledag som var tiltrængt for jeg sover så dårligt fortiden, har både svært ved at falde i søvn og så vågner jeg i løbet af natten. Faktisk sover jeg bedst lige nå min telefon vækker mig og derfor planlægger jeg heller ikke træning om morgenen pt.

Tirsdag stod den på en times cykling + 50 minutters løb, jeg havde glædet mig hele ugen til de timer, for det er virkelig så rart med variation. Cyklingen var benhård og min puls ville ikke ret gerne op i det røde felt, så jeg måtte virkelig slide for det.

Løb var denne gang med intervaller hvor vi skulle ændre på gradient, så det blev stejlere og stejlere hen over 10 minutter, 2 minutter på hvert trin så vi tilsidst var på 8%... det gav den uhyggeligste fornemmelse i lårmusklerne, de først 3x2 var okay men når stigningen kom op over 5-6 % så sved det virkelig.

Jeg tænker også at jeg jo ikke er verdens mindste person og her spiller ens størrelse en del ind (tror jeg) og så svigtede mit pulsur så den lille opmuntring, som at kigge på uret og se kredsløbet arbejde på omkring de 90-95% blev istedet til at se min puls% lå mellem 30-46 %... jeg slukkede uret tilsidste og var tæt på at kyle det ned i guvlet :devil: Måske svedte jeg ganske enkelt for meget til at pulsmåleren kunne registere pulsen? ( det ville jo være en smuk forklaring) men mit hjerte hamrede og jeg hev efter vejret så den lå nok lidt over de 40% :bigsmile: Jeg glæder mig allerede til næste tirsdag og håber at jeg kan nå at være med.

Edited by nannas
Link to comment
Share on other sites

3 x spinning i sats frederiksberg så jeg fik testen formen lidt og er egentlig godt tilfreds, men mine ben var lidt "møre" tilsidst. Heldigvis bliver jeg altid ret frisk lige bagefter, men hjemme igen kunne jeg godt mærke at jeg havde bestilt noget. Så jeg belønnede mig selv med denne her fantastiske grød som mankan købe i IRMA, rent guf og mængder af kulhydrater. Heldige mig :bigsmile:

Imorgen står den kun på en times spinning, så det bliver det rene svir...

Link to comment
Share on other sites

Torsdag i Købmagergade først lidt styrketræning som blev til mere end lidt fordi jeg fik set mig lidt gal på noget og så fik den lidt med vægtene, bagefter var min skulder ret øm...så man skal nok ikke styrketræne som udtryk for irritation. Så en times super hård spinning, de der torsdag timer er gode for jeg ved at det kun er en time så jeg giver den fuld skrue, men i dag var mine ben slidte og jeg måtte i et par af temposkiftene opleve at jeg ikke rigtig kunne give den gas... de ben skal hvile og bagefter skal de have lidt mere hård træning så de kan lære det!!

Som dejlig efter spinning snack fik jeg en af Lagkagehusets rosin-rugbrøds-sesam-bolle og de er himmelske.... godt med en belønning i ny og næ.

Underligt som jeg kan mærke at min mentale steming vender nu mere jeg træner, pludselig er jeg fokuseret på andre ting og på nye måde og jeg kan mærke hvordan jeg glæder mig til at jeg skal træne igen- det er en slags hviledag imorgen, det vi sige en masse arbejde og måske kan jeg nå at løbe en lille tur? Det kunne jo være at solen kigger frem :bigsmile:

Og så tilsidste .....DAGEN ER TILTAGET MED EN TIME::::::: :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Fredag gik med arbejde og sociale ting, så ingen løb - vejret var også gråt og isnende. Jeg har så heldig at få 30 minutters zoneterapi, ren nydelse :bigsmile:

Hertil morgen stod den så på to timers spinning og jeg måtte slå robot-knappen til i min hjerne for at komme afsted, ikke noget med at tænke over at jeg skulle spinne i to timer, bare på med træning tøj og så race afsted til Frederiksberg. Mine ben var møre og selvom formen føltes god så kunne jeg ikke træde særlig meget energi i pedalerne, men jeg kom afsted og holdt min plan.

Det er interessant, og lidt underligt, hvordan muskler og form ikke altid følges ad. Jeg følte mig egentlig frisk nok i forhold til energi og ilt, men helt udmattet i benene og det undre mig lidt, for sådan som jeg har forstået det, så er kræfterne i musklerne = med evnene til at få ilt og blod ud til musklerne. Trætheden kan evt skyldes andre dages træning, men burde det ikke gå væk efter en fridag? Da jeg sad og manglede kræfter forsøgt jeg med alle de her "pep-ord" som jeg har hørt så tit fra trænere; Pain is only weakness leaving the body- no pain no gain- If it dosent kill you it makes you stronger- no U turns....... Pyha en gang ordgejl man har lagt øre til gennem tiden..... Det er lidt vildt at trænere altid snakker så meget om smerte, for smerten i sig selv er uinteressant synes jeg for mig er det at give for meget plads til det heroiske og jeg tror ikke på helte....

I morgen formiddag står den på to timers spinning igen og her i eftermiddag skal min cykel have en ordenlig omagng( Ikke Frk S men min almindelige cykel) den ligner noget der er løgn, fyldt med skidt og kæden er helt rusten.

Link to comment
Share on other sites

Uge 3

9 x spinning + 1 times løb

Min plan har holdt fint, så jeg er tilfreds. Jeg skal lige lære at planlægge timerne, så jeg både køre timer hvor jeg giver den max gas og timer hvor det bare handler om at få rørt mig. Næste uge får jeg lidt mere travlt arbejdsmæssigt så jeg tror ikke jeg får kørt så meget spinning.

Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Uge 4 blev lidt mere træningsmager. Jeg sluttede ugen med at have en stiv nakke, som fik mig til at droppe weekendens spinning, men heldigvis var nakken på plads mandag og jeg lagde ud med at tage en tur på 5 km i sne, en uvant træning at løbe rundt om søerne når stierne var dækket af sne :bigsmile: Og overraskende hårdt for mine ben, det må være alle se små ujævnheder som gave mig så ømme muskler. Men godt at være ude og jeg nåede at være ude i dagslys....det er i sig selv stort :bigsmile:

Tirsdag (idag) stod den så på en times spinning og 50 minutters løb og så skulle vi lige lave en Cooper test.. :devil: Det var jo lige lidt surt at have de ømmeste skinneben og lår, men jeg måtte jo hænge på i de 12 minutter. Nu ved jeg af erfaring at jeg er meget dårlig til at præstere, hvis jeg føler mig usikker og at løbe en strækning på tid skabte stor usikkerhed hos mig... så jeg valgte at lægge farten sådan at jeg vidste at jeg kunne klare det uden at tage fart af og så have den holdning at når jeg har gjort det en gang så vil jeg føle mig langt mere sikker næste gang. Play it safe Nanna

Da jeg kom hjem og indtastede min distance lå jeg heldigvis ikke i den dårlige del af skalaen...pyha men det er rigeligt plads til forbedring. Og det er jo i høj grad min plan.

Sne-løb bliver nok ikke min allermest farvorit disciplin, men jeg er ved at få mere selvtillid når det handler om at løbe og jeg overvejer at tage de 10 km til Alt for damerne, men men men jeg skal lige føle mig helt sikker. ( gips nu har jeg skrevet det her)

Imorgen er der ingen træning og torsdag er der spinning og styrketræning - lørdag skal jeg se junior til karatestævne :bigsmile: så der må jeg nøjes med spændingen og søndag er der så spinning. Det bliver en super uge

Link to comment
Share on other sites

Den 4 .maj vil jeg gerne kunne løbe 10 km.

Det er der ca 10 uger til. Lige nu løber jeg 5 km uden at dø og det er mere mine benmuskler end det er min form der sætter begrænsningen, er det ikke realistisk at kunne løbe 10 km om 10 uger? min plan er at løbe ca 3- 4 gange pr uge, men passe på med ikke at få lagt for hårdt ud. Jeg løber mest på løbebånd pga vejret men vil gerne ud og løbe så snart det bliver lysere og sneen er væk :bigsmile:

Jeg er 48 år.

Jeg er ligeglad med tempoet i først omgang handler det kun om at gennemføre i løb...

Min plan ser ca sådan her ud:

fra uge 6 til uge 8= 3 x5 km pr uge(2uger)

fra uge 8 til uge 10= 3x5 + 1x7 km pr uge(2uger)

fra uge 10 til uge 12= 2x5 + 1x7 + 1x10 pr uge(2uger)

fra uge 12 til uge 14= 2x7 + 1x5+ 1x10 pr uge(2uger)

fra uge 14 til 15= 3x5

uge 15. til 16 2= x5

Er det realistisk?

De dage hvor jeg ikke løber spinner jeg men det har ikke den store betydning i forhold til musker til løb, men betyder noget for formen og så skal jeg også være i form til cykelsæsonen starter.

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun

Ud fra din log og din egen beskrivelse at dømme burde det da slet ikke blive noget problem at gå fra 5 til 10 km løb de kommende 10 uger. Du er jo i fin grundform og skal bare passe på med at øge mængden af løb i forhold til spinning på en fornuftig måde, så du ikke render ind i skader undervejs.

Din plan over den gradvise optrapning af løb ser da også fornuftig ud, men du skal naturligvis være opmærksom på, at løb trætter på en anden måde end spinning, så du skal huske restitutionen. Og frem for alt variation i stor stil – løb forskellige ruter, forskellige tempi, lystbetonet fartleg, rolige ture etc.

Da du har cyklet meget, har du sikkert lagt mærke til, at man kan få sådan lidt "trælår", når man går over til at løbe, fordi man bruger musklerne på en helt anden måde. Men det går altså over efter et stykke tid. Her kan god udstrækning efter min mening også være med til at gøre det lidt lettere.

Hvis du vil have et godt 10 km løb, når det gælder, kunne du også overveje at komme ud på endnu længere distancer de kommende uger. Er formen til det, kunne du prøve at komme ud på 12-14 km. Så føles 10 km kortere og lettere bagefter, når hegnspælene er flyttet længere ud oppe i hovedet.

Just my 5 cents ... :-)

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun
De dage hvor jeg ikke løber spinner jeg men det har ikke den store betydning i forhold til musker til løb, men betyder noget for formen og så skal jeg også være i form til cykelsæsonen starter.

Det kan i øvrigt være en god idé at have fokus på én ting ad gangen. Du kan sagtens tage nogle spinningtimer indimellem løbetræningen for at holde "cykelbenene" ved lige. Men hvis jeg var dig, ville jeg nok bare gøre det med lav belastning og bruge krudtet på løb. Når du har løbet din 10 km bliver det næppe svært at få gang i cyklen igen. Overgangen fra løb til cykling er lettere end den modsatte.

Link to comment
Share on other sites

Det kan i øvrigt være en god idé at have fokus på én ting ad gangen. Du kan sagtens tage nogle spinningtimer indimellem løbetræningen for at holde "cykelbenene" ved lige. Men hvis jeg var dig, ville jeg nok bare gøre det med lav belastning og bruge krudtet på løb. Når du har løbet din 10 km bliver det næppe svært at få gang i cyklen igen. Overgangen fra løb til cykling er lettere end den modsatte.

Tak for de super konstruktive input- det er nok "trælår" jeg oplever og det vare højest en dag eller to. Min plan er at køre spinning alene for at "lige få rørt mine ben" så bare en puls på 78-82%.

Rigtig god ide at prøve at løbe længere, min største forhindring er nok at jeg selv har svært ved at tro på at jeg kan.

:bigsmile: Tak for hjælpen

Link to comment
Share on other sites

Super uge med masser af overskud til træning :bigsmile: Jeg havde planlagt helt rigtigt og jeg fik nået det jeg skulle. I næste uge står den på en del mere løb og som vejrudsigten er så tænker jeg at det nok bliver på løbebånd, men jeg vil rigtig gerne nå en enkel tur udendørs. I går var jeg til karatestævne og så min søn i kamp ( for første gang) det var ganske nervepirrende, men fantastisk at opleve hvor glad og koncenteret han var. Moren var meget stolt da han fik en medalje og han var mega stolt. En dejlig dag :bigsmile:

Jeg er beyndt at sove meget bedre og jeg tror at det har en stor betydning for mit overskud og så er dagen tiltaget med TO TIMER - og i dag da jeg kørte hjem fra spinning lød der fugle-forårsagtige-lyde... Så selvom verden stadig er hvid, så venter alt det grønne lige om hjørnet :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun
og så er dagen tiltaget med TO TIMER

AMEN to that! Det kan kun gå for langsomt med at blive forår :mad:

Held og lykke med løb i de kommende uger. Måske du skulle blæse på vintersneen og forsøge dig udendørs. Der er ryddet ganske fornuftigt, og det giver så meget mere at komme udenfor. Løbebånd er altså ikke den ægte vare :nonono:

Link to comment
Share on other sites

AMEN to that! Det kan kun gå for langsomt med at blive forår :mad:

Held og lykke med løb i de kommende uger. Måske du skulle blæse på vintersneen og forsøge dig udendørs. Der er ryddet ganske fornuftigt, og det giver så meget mere at komme udenfor. Løbebånd er altså ikke den ægte vare :nonono:

Du har helt ret i at det giver mere, især ømme lårmuskler.... Men er kombinationen af ude-løb og løbebånd ikke meget fornuftigt i en opstartsfase? sådan 2 gange løbebånd og 1-2 gange undendørs?

Link to comment
Share on other sites

Guest OnTheRun
Men er kombinationen af ude-løb og løbebånd ikke meget fornuftigt i en opstartsfase? sådan 2 gange løbebånd og 1-2 gange undendørs?

Jo, jo. Jeg må tilstå, at jeg selv tyede til løbebånd fra tid til anden i efteråret, hvor jeg forsøgte at komme i gang med at løbe igen. Min venstre ankel driller, når jeg løber, så jeg forsøgte mig med forsigtig optræning fra september til november. Og da blandede jeg faktisk turene rundt om Utterslev Mose med nogle løbepas på bånd i nærmeste Fitness World.

Man løber nok lidt mere kontrolleret på båndet og er ikke udsat for helt så mange vrid i foden. Det forekom mig også, at belastningen i det hele taget var lidt mindre, og typisk kunne jeg skyde en lidt hurtigere fart på båndet end ude i virkeligheden. Det er som om, at det giver lidt ekstra tempo, når underlaget "bliver serveret" for en, som det går på løbebånd.

Nu er jeg bare så old-school, at jeg mener, at det giver råstyrke at komme ud at slås med vejr og vind, skiftende underlag, skiftende temperaturer og forskellige stigningsgrader. Alt det bidrager til ens udholdenhed, og så giver det frem for alt den variation i træningen, der er så vigtig. Plus at man bare kan løbe hjemmefra i stedet for at pakke taske etc.

På den anden side kan man kombinere sine træningspas på løbebåndet med lidt indledende styrketræning i centrets maskiner og på den måde slå to fluer med ét smæk, så det har også sine fordele at rykke inden døre. Derfor er konklusionen på dette meget lange korte svar vel, at en kombination kan fungere ganske udmærket :smile:

Link to comment
Share on other sites

Mandag fri og det var tiltrængt, så i biografen og den slags er jo også dejligt.

Tirsdag 1 times cykling/spinning+ 50 minutters løb (løbebånd)

Onsdag 5 km løb udendørs med sne og is, jeg er altså lidt bange for at falde...

I dag(torsdag) spinning

Så indtil videre er jeg godt igang og følger min plan :innocent: og jeg har ikke de der ømme lårmuskler efter løb i går, men er desværre blevet en smule forkølet ..øv

Edited by nannas
Link to comment
Share on other sites

Forkølelsen er ikke gået væk, men har tværtimod også sat sig i min hals, så siden torsdag har jeg ikke trænet og jeg jeg tror jeg snupper et par dage mere uden træning så jeg kan blive helt frisk. Det er irriterende, men jeg øver mig i at tage det positivt og få slappet af og tænke på at jeg så når jeg er frisk vil have masser af energi igen.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share