Stines motionslog


Stinelykke
 Share

Recommended Posts

Opdatering

Det er ved at være længe siden, at jeg sidst har smidt noget her i loggen, så jeg må hellere se, om jeg kan huske, hvad jeg har lavet siden sidst :blush:

Den manglende aktivitet i loggen afspejler til dels min manglende aktivitet på træningsfronten, men heldigvis også kun delvis. Forrige uge stod på svøm, yoga og lidt styrke.

Sidste uge var ret stille, da vi var på forlænget weekend på Fyn for at brænde en julegave fra mine svigerforældre af: to dages hotelophold med middag. Dejligt, afslappet og romantisk. Og ved at være sidste chance for par-hygge/romance i meget lang tid :wub::smile:

Weekendens eneste egentlige form for aktivitet (udover at æde og sove og ligge i badekar) var en lang tur i Odense Zoo. Fantastisk sted som varmt kan anbefales :w00t: Ellers var vi ubeskriveligt dovne og fik sovet og sovet, og sovet.

Min krop har åbenbart været fuld af dovne hormoner, for der gik et par dage inden jeg kom lidt op i omdrejninger. Så først fredag aften (d. 23) fik jeg taget mig sammen til at lave lidt yoga og låne mine forældres motionscykel til at få pulsen lidt op.

I går skulle der så tages revanche, og jeg kom afsted i svømmehallen i Sønderborg. 1500 dejlige meter i lækkert vand og godt selskab med min lillebror. Herligt.

Fra i morgen skal træningen så lidt i system igen, for jeg kan VIRKELIG mærke det i kroppen, især bækkenet, når jeg er for inaktiv. Det gør virkelig ONDT :cry:

Desuden begynder graviditeten at efterlade nogle sjovere spor i kroppen: vand i anklerne (meget ømt at se på) og underlige susende og hylende lyde i mit højre øre, som kommer og går :mad: ) Jeg har en mistanke om, at det skyldes at mit blodtryk er steget lidt, eller også er det noget så banalt som en prop af ørevoks :dry:

Men ellers er det skønt at være gravid og med kun fem uger igen er det til at holde ud :wub:

Link to comment
Share on other sites

Mandag d. 26. marts

Det var oprindelig planen at svømme med team naboerne, men min middags-tur med hunni udviklede sig til at vare en hel time, og kombineret med et mindre flip med oprydning på altanen, viste det sig at være lidt for hårdt for mit stakkels bækken :nonono:

Lige som jeg skulle ud af døren fik jeg en mindre storm af plukkeveer og mit bækken gik helt i ged, så jeg endte med at bruge aftenen på at sladre med den skønne Spinderella og min mutti. Hyggeligt. Desuden fik jeg lavet lidt afspænding og venepumpeøvelser til ankel-basserne, plus trænet vejrtrækning. Så alt i alt en skøn aften :4thumbup:

Tirsdag d. 27. marts

Svømning på svømmestadion, kortbane

Efter den missede svømmetræning i går var det afsted i formiddag til en gang svøm.

Jeg var ikke helt frisk, da jeg ikke havde sovet nok, og jeg syntes godt nok at bruseren var noget dejligere end bassinet, men i kom jeg da. Kørte lidt forskellige stilarter for at varme kroppen igennem, og tog så fat på "programmet", der bestod af lidt blandet plus skiftevis ben og arme for at træne de forskellige muskelgrupper isoleret.

Kunne mærke trætheden under svømningen, og blev også ret kold, så efter 45 min smuttede jeg op igen. Nu er jeg rimelig brugt, men skal afsted lige om lidt for at besøge fødegangen på Skejby, hvor min helt egen lille Challenge er programsat om præcist en måned (give and take et par dage....) :superman:

I alt svømmet 1450 m, 45 min

Edited by Stinelykke
Link to comment
Share on other sites

31. marts

Svømning @ svømmestadion, langbane

De sidste par dage har stået i "restitutionens" tegn (læs: dovenskabens og et bækken, som har stået af indimellem :blush:). Derfor var det ekstra tiltrængt at komme afsted i svømmeren i dag. Programmet så ca sådan ud:

Opv.: 400 m blandet

500 (eller 600, mistede overblikket) m blandet, inkl. arme og ben isoleret med finner, plade og pull buoy

500 m arme m. pull buoy (for at skåne mit stakkels bækken)

I alt: 14-1500 m

50 min

Var ikke helt oplagt da jeg stod i omklædningen inden træningen, jeg frøs lidt og det var så koldt udenfor, men jeg fik taget mig sammen og kom i vandet. Og så endte det med at blive et vildt lækkert svømmepas :4jumpy: Især på de sidste 500 m kom jeg ind i det dér skønne flow, hvor kroppen bare kører som den skal, og rytmen føles helt naturlig og flydende. Kombineret med lyden af vandet og mit eget åndedræt var det ren zen :hippy: Jeg måtte næsten tvinge mig selv op af vandet, da jeg følte at jeg kunne fortsætte i en uendelighed, men jeg tror egentlig mine skuldre og arme vil takke mig i morgen :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Det er efterhånden blevet slået fast med syvtommersøm for mig, at træning og bevægelse er vejen frem til større velvære og overskud, både fysisk og mentalt. Og de sidste uger har så gjort dette endnu tydeligere ved, at jeg får rigtig mange smerter i mit bækken når jeg er inaktiv og at disse smerter forsvinder når jeg træner. :pumpin::headphonedance:

Så der er ikke rigtig nogen vej udenom - jeg skal holde mig i gang. Vel at mærke med de rigtige aktiviteter, for jeg får rimelig ondt af at gå og løfte. Og jordemoderen har i dag forbudt mig at støvsuge og vaske gulv :innocent: Derfor står den på yoga, styrke og svømning (helst dagligt :innocent: ) frem til fødslen.

I dag var logistikken ikke til en tur på svømmestadion, og efter en hurtig konfereren med Spinderella blev der planlagt et pas i morgen i stedet :4thumbup: Derfor kørte jeg en god gang styrketræning hjemme i dag, og det var dejligt :4flex:

Jeg lagde ud med en nogle små yoga-øvelser som opvarmning, inden jeg kørte et lille styrkepas med fokus på bækkenet og skuldrene. Desuden fik jeg trænet bugpresse, nakke, armstrækkere og lænd. Super dejligt og lindrende for mit ømme bækken.

Dagens højdepunkt var dog besøg hos jordemoderen, der kunne konstatere at lillepigen ligger med hovedet fint nede i bækkenet og at hun er en meget fin og aktiv lille én. :cheer: De anslår at hun vejer godt 2700 g nu, så hun har også en fin størrelse :heartpump::wub: Der er jo også kun en måned til termin nu, så vi glææææder os :cheer:

Link to comment
Share on other sites

Svømning @ Svømmestadion, langbane

Mødtes med den dejlige Spinderella til en gang svøm. Og sikke et skønt pas, det blev til i dag. Endnu en gang. HURRA :cheer:

For det første var der ekstraordinært lagt om til langbane i dag og alle baner var åbne for offentlig svømning - så der var masser af plads til at boltre sig på :cooldance: For det andet var vandet dejlig lunt og (ved godt det lyder mystisk) føltes ekstra blødt mod huden :bubblebath: :hippy:

Programmet så ca sådan ud:

Opv. 400 m. blandet

600 m ben m. finner (både med plade og forskellige drills)

100 m blandet

400 m. arme m. pull buoy

200 m. ben (plade uden finner samt 50 m aqua jog :smile: )

Samlet 1700 m

Fedt, fedt pas. Min vandføling er god for tiden (måske fordi jeg har ekstra køl :smile: ) og fordi jeg ikke kan presse tempoet alt for meget i vejret pga. graviditeten, har jeg masser af tid og overskud til at fokusere på balance, afslapning og pæn teknik. Og det kan altså mærkes. Samtidig får jeg pulsen godt op når jeg træner ben, så det giver en god gang all round træning.

Efter svømningen var der tid til en chai latte og økologisk daddel-bombe på GLAD og så hjem og spise stegt flæsk med persillesovs :4mewantfood:

Link to comment
Share on other sites

Har haft en god dag i dag. Træningen stod på stand by, i stedet blev det til en times afspænding/meditation, yoga og fødselsforberedende øvelser. Rigtig dejlig lille session som efterlod mig nærmest svævende :wub: Så der er sat ind på kontoen til en gang træning i morgen. Der er sociale og hyggelige ting på tapetet, så jeg tror ikke det bliver til svømning før fredag - i stedet bliver det nok til en gang yoga og styrke som i mandags...

Link to comment
Share on other sites

Fik ikke liiige taget mig sammen til noget aktivt i går efter vi kom hjem ud på eftermiddagen efter påskehygge. Så det meste af aftenen fandt sted på sofaen med de sidste to afsnit af Sopranos. Det var næsten for hård kost for mine sarte, hormonplagede nerver, :freaked: men sikke en fed slutning. Kommer helt til at savne alle de sociopatiske skiderikker, som man jo er kommet til at holde helt af :crybaby::4goodbye:

Tog revanche i dag på svømmestadion, hvor jeg var så heldig at have en hel bane sammen med en enkelt anden svømmer. Bevæbnet med alverdens udstyr fik jeg mig et rigtig godt svømmepas med masser af variation for at få pulsen op:

Opv: 400 blandet

200 m. ben m. finner og plade

200 m. arme m. pull buoy

200 m. ben: flyben på ryg og balanceøvelser

200 m. ben m. finner og plade

200 m. arme m. pull buoy

50 m aquajog (rigtig sjovt, men lidt for langsomt)

Udsvøm: 200 m. blandet

I alt 1650 m. på 60 min.

Det var ca sådan det så ud (men husker ikke helt rækkefølgen i detaljer) Fedt pas med masser af overskud. :smile:

Link to comment
Share on other sites

Jeg synes simpelthen at du er ALT for sej, når du forsat formår at holde dig i gang til trods for din svulmende mave4thumbup.gif

Tak søde wub.gif

Maven er faktisk ikke så meget i vejen nu, som den var tidligere i graviditeten, da lillepigen har lagt sig længere ned i maven nu og derfor efterlader lidt plads til at jeg rent faktisk kan trække vejret shades.gif

Link to comment
Share on other sites

Motion søndag og mandag

Det er lykkedes mig at være fysisk aktiv både i går og i dag, selvom der var påskefrokost på programmet her mandag.

Søndag tog jeg en gang styrke med fokus på bækken og core plus lidt skuldre og arme. Rigtig dejligt at få varmet musklerne igennem og at få gang i bækkenet, som helst skal bevæges godt igennem dagligt for at forebygge smerter og ubehag.

I dag, mandag, fik jeg pumpet cyklen og sat styret op, så der var mere plads til maven og så tog jeg en tur ned til Brabrandstien. Det blev til 45 skønne minutter med fuglesang og en vidunderlig duft af forår i luften. Tempoet var meget stille, fordi det var lidt hårdt for lænden (har jo hvad der svarer til en 10 kg vægt på maven, som tynger godt nedadhehe.gif) Alligevel kom jeg til at svede lidt, pulsen røg op og jeg blev lidt stakåndet, og det var FEDTheadphonedance.gif Var i et fantastisk humør da jeg kom hjem, for det er længe siden, at jeg rigtig har været ude og blive blæst ordentligt igennem.

Nu er jeg så vel hjemme efter en dejlig påskefrokost og føler mig rigtig godt træt og mæthappy.gif

Link to comment
Share on other sites

I dag, mandag, fik jeg pumpet cyklen og sat styret op, så der var mere plads til maven og så tog jeg en tur ned til Brabrandstien. Det blev til 45 skønne minutter med fuglesang og en vidunderlig duft af forår i luften. Tempoet var meget stille, fordi det var lidt hårdt for lænden (har jo hvad der svarer til en 10 kg vægt på maven, som tynger godt nedad :hehe:) Alligevel kom jeg til at svede lidt, pulsen røg op og jeg blev lidt stakåndet, og det var FEDT :headphonedance: Var i et fantastisk humør da jeg kom hjem, for det er længe siden, at jeg rigtig har været ude og blive blæst ordentligt igennem.

:1356: :wootdance: :4thumbup:

Simpelthen så imponerende, at du får trænet trods smerter og ekstra vægt på maven. Fortsat rigtig god vind :hippy:

Edited by Bjergtrold
Link to comment
Share on other sites

:1356: :wootdance: :4thumbup:

Simpelthen så imponerende, at du får trænet trods smerter og ekstra vægt på maven. Fortsat rigtig god vind :hippy:

Tak søde wub.gif

Har fundet frem til at den eneste måde at undgå ømhed og smerter + den værste træthed er ved at få både motion, afspænding og hvile. Har faktisk meget mere overskud nu end tidligere i graviditeten, hvilket jeg dels tilskriver, at lillepigen har lagt sig på plads langt nede i maven, dels at jeg er kommet ind i en rigtig god rytme4thumbup.gif

Link to comment
Share on other sites

Opdatering

Den sidste uges tid har ikke rigtig stået i motionens tegn, da vi har været temmelig ophængte på hjemmefronten. Vores hund er blevet opereret i benet og har haft nogle ret voldsomme smerter som følge. Derfor har vi været vågne hele og halve nætter med en hylende, urolig og stresset hund, som kun kunne finde hvile liggende i vores arme med benet hængende i den helt rigtige vinkel. Det har været rigtig hårdt, især at undvære nattesøvnen, men hvad - det kan jo kaldes generalprøven på det, der venter lige rundt om hjørnet :happy:

Graviditeten forløber helt planmæssigt, med vand i benene, et meget træt bækken og problemer med nattesøvnen pga. maven, men det er stadig dejligt, og jeg kan stadig (næsten) ubesværet komme rundt til fods og på cykel. Men, nu er der også kun 8 dage til termin, så det ville være underligt, hvis jeg ikke begyndte at føle mig lidt tung.

Det er helt vidunderligt at mærke hvordan vores lille pige sparker og trives. Vi fik en ekstra scanning i tirsdags, da jeg havde lidt forhøjet protein i urinen, og dér skamroste fødselslægen hendes hjerteslag og forskellige værdier. Så moderen fik helt tårer i øjnene af stolthed. :wub:

Jeg har trods stress og jag forsøgt at holde lidt fast i motionen, og har fået cyklet nogle enkelte ture, passet min fødselstræning, lavet venepumpeøvelser og alt det andet graviditets-halløj, så jeg føler ikke at jeg er gået helt i frø. I dag skal jeg til noget hyggeligt komsammen på mit arbejde i Viborg, så der tager jeg svømmetøjet med og får en tur i deres svømmehal - inklusive varmtvandsbassinet :bubblebath::cheer: Dét glæder jeg mig majet majet til :biggrin:

Link to comment
Share on other sites

5 dage til termin...

Og nu kan det virkelig mærkes, at kroppen er ved at gøre sig klar til at føde et lille barn. :bigsmile:

Havde plukkeveer hele dagen i går og hen under aften gav det en masse mærkelige jag i lænden og ned i lårene. Så jeg var ude i, om det var ved at udvikle sig til veer??? Men efter en god gang massage og en lang nattesøvn er det gået i sig selv igen. Så indtil videre bliver lillepigen hvor hun er.

Dagene er gået med at få de sidste ting på plads og sove rigtig meget. Og det er dejligt at få sovet længe da jeg ikke rigtig ved, hvornår det kommer til at ske igen (sikkert først om mange år :dropjaw:) Så nu er vi bare klar til at blive forældre.

På motionsfronten har den stået på cykling de sidste par dage. Vejret har været helt fantastisk, så det har været en nydelse at komme afsted og få frisk luft og sol på næsen :wub:. Og fordi jeg slæber rundt på så megen ekstra "baggage" får jeg faktisk en del sved på panden og pulsen ryger fint op. Dog er tempoet også RET adstadigt, da jeg ikke kan træde særlig hårdt i pedalerne pga. maven og plukkeveer. Men, men, men jeg overhalede faktisk en mand i går nede ved Brabrandsøen :smilerock:

I dag er det planen at få styrketrænet lidt, det har ligget stille i over en uge og jeg trænger i den grad til at få lidt blod ud i musklerne i overkroppen.

Link to comment
Share on other sites

Update

Så har jeg termin i overmorgen....

Det er så vildt at tænke på, og det føles som en uge siden, at vi stod og kiggede på de røde plusser på graviditetstesten(-e). Om et par uger har vi en lille datter. Så vildt. :wub:

Har også holdt mig i gang. Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi, for mine bækkengener er gået i sig selv, så jeg har både støvsuget(!!) og gået ture med hunden. I går løb det op på en times tid samlet. Helt vildt dejligt! :yahoo:

Ellers har jeg lavet en masse gravid-træning; bækkenbundsøvelser, venepumpeøvelser, yoga og lidt styrketræning af bækken, core og skuldre. Desværre har min stakkels mand slæbt en ordentlig forkølelse med hjem fra sit nye arbejde :ill: , så dagen i går gik mest med at drikke kamillete, spise suppe, tage varmt karbad :bubblebath: og sove længe (selv om jeg fik taget mig sammen til ovennævnte træning).

Ellers står den bare på råhygge, masser af gode bøger, søvn, og VENTEN!

Link to comment
Share on other sites

Update

Så har jeg termin i overmorgen....

Har også holdt mig i gang. Miraklernes tid er åbenbart ikke forbi, for mine bækkengener er gået i sig selv, så jeg har både støvsuget(!!) og gået ture med hunden. I går løb det op på en times tid samlet. Helt vildt dejligt! :yahoo:

Ellers står den bare på råhygge, masser af gode bøger, søvn, og VENTEN!

Masser af god vind og gode tanker herfra til dig og hele familien :hippy:

Link to comment
Share on other sites

Hej i loggen Stine.

Har lige pløjet hele din log igennem (Noget skal man jo lave når man ligger som en slatten karklud) Og vil da lige starte med at sige STORT TILLYKKE MED BEBS PROJEKT!! Krydser fingre for at alt går som det skal og du ikke kommer til at vente alt for længe på den lille prinsesse..

Udover det er jeg imponeret over din træning og tidligere trænings mål. Meget inspirerende læsning. Synes du er sej.

Held og lykke med det hele. Glæder mig til at følge med i alt det nye spændende der kommer.

Link to comment
Share on other sites

Så er det terminsdag! :cheer:

Håber I begge er kommet over dum forkølelse - prøver at fange dig på telefonen i eftermiddag. :4winkkiss:

Ja, det er så spændende.

Er stadig sløj, og ved at være liiiidt træt og irritabel af at gå til lægeundersøgelser i tide og utide, så nu må den lille snuske gerne snart melde sin ankomst...

Dejligt at høre, at du er tæt på mål nu! :happy:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share