Copenhagen IM - sub 10


N Gadegaard
 Share

Recommended Posts

Hvem der bare havde tid til formiddags svømmepas. Der er bare så meget mere plads i bassinet, sammenlignet med tidlig morgen, eftermiddag og aften......

Ja, sådan en dag med skemafri, er ikke helt ved siden af. Desuden har jeg lige bestilt skiferie i uge 4 samt træningslejr til Lanzarote i uge 11. Det er sgu hårdt at være studerende :4thumbup:

Link to comment
Share on other sites

Løb og Core

Her til eftermiddag blev det til en omgang coretræning i FDK. Jeg bor ca 2 km derfra, men valgte at cykle derhen i dag i stedet for at løbe. Det var dumt. Lige da jeg sætter mig op cyklen, begynder det at styrtregne, og jeg er gennemblødt da jeg kommer derhen 5 min efter. Det resulterede i våde bukser og jakke, da jeg skulle hjem igen. Lorte vejr!

Men det blev til en 30 min core træning, hvorefter jeg hoppede i løbeskoene og løb fra centeret. Havde egentlig tænkt mig en restitutionstur, men der var sgu gange i benene, så det blev til et ok pace alligevel.

Rolig: 10 km @ 4:24, 65% HRR.

Link to comment
Share on other sites

Spin 'n Run!

Da uret ringede 05h45 i morges, var det ikke fordi det var gejsten der drev mig for at komme op. Men jeg kom til at tænke på en video, en af mine kammerater sendte mig sidste uge, og det fik mig afsted "because I'm training for an Ironman...

Så op på cyklen og afsted mod FDK Viby. Her stod den på en times spinning øvet. Jeg tror, det er de samme der kommer hver gang, der var i hvert fald meget snak på holdet. Meget hyggeligt, men knap så seriøst. Jeg tog den nogenlunde med ro, da jeg efterfølgende havde planlagt en lille løbetur.

Timen forløb således:

Tid: 48 min

Puls: 74% HRR

Hurtigt af cyklen, ind i omklædning og skifte fra det svedige spinningstøj til løbetøjet. Det var halvkoldt (jeg skal åbenbart finde løbehandskerne frem igen), men fedt at løbe samtidig med, solen stod op. Jeg ville gerne have løbet med lidt lavere puls, men det var nok spinning som gjorde udslaget, og gad ikke til at løbe endnu langsommere. Det blev en fin tur, og nu er jeg klar til resten af dagen!

Restitution: 10 km @ 5:11, 70% HRR

Link to comment
Share on other sites

Er der en P2 på tegnebrættet?

Det afhænger af flere faktorer. Hvis jeg får solgt min racer til en ordenlig pris, og vi får hele vores depositum tilbage for lejligheden (flytter her i weekenden), så har jeg fået et rigtig godt tilbud på en P2'er, som jeg ikke kan sige nej til :smile:

Nå, men der blev også trænet her til formiddag:

Svømning

300 m opv.

4 x 100 m teknik (Catch-up - Fishtail - Jesus - Kildecrawl)

8 x 50 m, 5 sek pause

4 x 200 m, 30 sek pause

200 m udsvøm.

I alt: 2100 m.

Jeg troede egentlig ikke, jeg kunne nå svømning med FDK i morgen tidlig, derfor svømmede jeg selv. Nu kan jeg så se, det måske lader sig at gøre alligevel - det ser vi på i morgen :smile:

Link to comment
Share on other sites

Opturstest!

Som nogen af jer måske ved, er jeg løbecoach i FDK. Her til eftermiddag skulle jeg ud og løbe med det hold de kalder "Øvede". Men da der lige er startet et "elite" hold op, som har enten en halv eller hel marathon som mål næste år, var der 25-30 løbere på eliteholdet og 1 på mit. Så jeg hørte hende, om vi ikke skulle løbe sammen med elite i stedet. Det gik hun med på, på den betingelse at jeg ikke løb fra hende.

Hun havde siden januar tabt 33 kg og var fortsat på vej nedad (selvom hun ikke var en lille dame). hendes hurtigste tid på 5 km var 31:15, løbet til DHL. Da vi løb på en rundstrækning á 2,5 km, aftalte jeg med hende, hun satte pace den første omgang og så ville jeg holde det på den anden. Vi rundede første omgang i 13:55, hvilket hun var meget imponeret om. Anden omgang pressede jeg hende til sidst, og vi kom ind i 13:54. Da jeg fortalte det hende, faldt hun i favnen på mig, og begyndte at græde af glæde. Jeg blev ret overrasket, men det var superfedt at have hjulpet hende til så stor en milepæl som det tydeligvis var for hende. Hun kom hen og takkede mig flere gange under udstrækning, og gik hjem med armene i vejret - det var fedt!

Lidt løb blev det også for mig med transport til centeret, opvarmning og afjog.

10 km @ 5:34, 59% HRR.

I morgen tidlig står den på svømning igen. Det er første gang i denne uge med træner på - så må vi se, om hun synes jeg har gjort ligeså store fremskridt, som jeg selv synes :cool:

Link to comment
Share on other sites

Morgenplask!

Er du sindsyg, det er blevet koldt! Jeg har 4 min på cykel over til svømmestadion, og mine tænder klaprede, da jeg stod ved indgang 07h00 i morges. Heldigvis kom der hurtigt varme i kroppen, så det var ok. Passet i dag var ikke super godt. Vi trænede rigtig meget ben, hvilket jeg (åbenbart) har utrolig svært ved at gøre ordenligt.

Jeg har ikke styr på, hvor langt det var, men vil skyde på en 1500 m.

Håber på at jeg kan nå en spinningstime senere i dag. Jeg skal hente nøgle til min nye lejlighed nu, og så står hele weeekenden egentlig på flytning. Nu må vi se, om jeg ikke får presset et enkelt træningspas eller to ind alligevel.

Link to comment
Share on other sites

Back to Basic

Jeg er en materiale spiller! For mig er det super fedt at få nyt udstyr, nye sko, nyt tøj og i det hele taget er jeg vild med nyt grej! I går aftes var jeg på besøg hos mine forældre, og det blev senere end beregnet, og jeg valgte derfor at overnatte hos dem.

Da den skulle stå på flytning hele dagen i dag, kunne jeg ikke se andre muligheder end at løbe fra morgenstunden.

Jeg har et par "sikkerheds"løbesko stående hos dem til nødstilfælde, og det blev det så i morges. Jeg lånte et par gamle tights af min far, hoppede i løbeskoene og fik en oversized løbejakke på og kom afsted. Normalt når jeg løber er det med musik, GPS-ur, puls osv. I dag var der ingenting - og det var fedt nok, selvom jeg foretrækker mit normale udstyr :smile.

Det blev til 12 km ifølge rutemåleren, og det tog mig ca. 52 min på uret i køkkenet.

Løb 12 km @ 4:20ish, ingen pulsdata.

Link to comment
Share on other sites

Super morgentræning!

Først stod den på en times svømning på Svømmestadion hvor der gik et lys op for mig. Jeg har åbenbart ikke brugt mine ben tidligere, når jeg svømmede. Det fik jeg sammen med træneren styr på i dag, så nu er der super meget at arbejde med. Hun påstår, det bliver nemmere når jeg får styr på det, selvom det er meget hårdere nu. Men som hun sagde, brugte jeg jo slet ikke mine ben før :smile:

Programmet kan jeg desværre ikke huske, men det blev omkring 11-1200 m. med fokus på teknik.

Derefter hurtigt i bad, på med cykeltøjet og afsted til FDK Frisko, hvor vi var fem fra triholdet som skulle ud på cykeltur. Det var første gang jeg kørte sammen med andre, og er du gal det er fedt! Normalt når jeg har kørt alene, har jeg holdt det samme pace nogenlunde steady, men her kørte vi ud for Århus og gik amok på nogle bakker. 1-2 km lange intervaller op af bakkerne, det var fedt!

Tid: 1:49

Dist: 50 km

Gns. Puls: 56% HRR.

Link to comment
Share on other sites

Her er en tanke. Har du sat din Max-Puls for højt på dit ur? Det lyder underligt med så lav en gns. puls du altid render rundt med.

Det er fordi jeg skelner mellem pulsreserven og bare gennemsnitsprocent af max. Hvis jeg har skrevet HRR bagefter er det pulsreserven, hvis ikke, er det bare gennemsnitspuls.

Jeg kan oplyse dig om, min gennemsnitspuls på turen i dag var 66% af max :smile:

Link to comment
Share on other sites

Trænings x 2

Morgenstund har guld i mund, men om mandagen smager det nu mere af klor...

07h00 og Svømmestadion kalder. Jeg kæmper stadig med mine ben efter det gik op for mig i går, man faktisk også kan bruge dem til svømning. Sidste uge kom jeg i baljen 4 gange, og håber på det samme denne uge. Lad os nu se :smile:

Når jeg svømmer med FDK gar vi kun en time fra vi bliver lukket ind om morgenen til vi skal være oppe, dvs omkring 50 min svømning. Det bliver derfor aldrig til så mange m. som når jeg tager et pas selv eller sammen med trikammeraterne.

Dagens træning:

200 m opv

4 x 50 m kildecrawl m. overdrevet rotation

4 x 50 m rolig crawl

4 x 50 m ben m. plade

4 x 30 sek lodret ben

2 x (50 - 100 - 150)

Og så var timen gået...

I alt: 1400 m.

Her til aften stod den så på løb. Jeg var først hjemme fra arbejde omkring kl 20, så jeg var ikke super oplagt, da det selvfølgelig var blevet mørkt. Men jeg fandt refleksvesten frem, spændte mit diode-bind om låret og kom afsted. Jeg løb Ringgaden rundt for at holde mig til gadebelysningen. Samtidig går det jævnt op af bakke halvdelen af turen, så det er en fin rute.

Løb: 8 km @ 4:27, 81% HRR.

I morgen overvejer jeg lidt en hviledag. Jeg har en del på programmet, og mine ben var ret tunge til svømning i morges. Til gengæld var jeg meget godt flyvende med løbet her til aften :blush:

Det kommer nok an på, hvor meget jeg får lavet på arbejde - jeg har en del praktiske gøremål med den nye lejlighed også...

Link to comment
Share on other sites

Travlhed på arbejdet gjorde, jeg ikke nåede at logge gårdagens træning, so here we go:

Onsdag 19.10.11:

Morgenspinning 06h15 i Frisko. Jeg kender ikke så mange af instruktørene til spinning, men ham som kørte morgentimen var faktisk ganske udemærket. Han prøvede mange nye ting af, nogle fungerede, nogle fungerede ikke. Men han havde ikke lavet et 100% fast program, men kørte efter, hvad vi gerne ville. Det fungerede fint!

Tid: 50 min.

Gns. Puls: 67% HRR

Derefter hurtigt i løbeskoene og ud i kulden. Benene var meget tunge i starten, og jeg ville ikke forcere noget, så det blev til en langsom (og dermed også kort) tur, da jeg skulle nå ud på arbejde.

Løb: 8 km @ 5:16, 73% HRR.

I dag håber jeg på, jeg kan nå en eller anden form for træning i aften - lad os nu se, hvordan det går i dag på kontoret.

Link to comment
Share on other sites

Opturs-træning!

Jeg var åbenbart foran på arbejdsfronten, for lige pludselig opstod der et hul, hvor jeg ikke kan komme videre, før jeg får nogle filer fra design afdelingen. Det betød et hul på ca tre timer, så jeg skyndte mig hjem, hoppede i løbeskoene og fik den første lange tur efter Berlin. Da jeg var lidt tidspresset, blev jeg nødt til at løbe igennem, men det var fedt! Ingen synderlige problemer med hverken knæ eller led på trods af både distance og tempo. Fedt, fedt, fedt! Oven i købet kan jeg ordne resten af mit arbejde i dag hjemmefra, så hvis alt går som planlagt får jeg også luftet cyklen lidt i aften!

Løb: 20 km @ 4:32, 81% HRR

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share