Morten D

Velkommen tilbage  

Sweet lord, du ror dig selv helt ind i sivene... 4 børn! :-D
Men stort tillykke. :-)

Hov, så gik der lige små 2 år igen. 
Jeg har allernådigst fået tilladelse til at hænge mine EFX-ringe op inde i stuen (vi har loft til kip).
Har nogle måneder eksperimenteret med Intermittent Fasting og decideret vandfaste (ikke længere end 48 timer, men har en 4-5 døgns snart). 
Kombineret med nogle gode artikler på T-Nation om træning som +40-årig har det ændret min træning ret så meget med gode resultater.
Stadig push/pull-split, der alternerer mellem vertikal og horisontal. I praksis 5 gange træning per uge, typisk kun 30-45 min. inkl. mobilisering.

Hov, så gik der lige små 2 år igen. 
Jeg har allernådigst fået tilladelse til at hænge mine EFX-ringe op inde i stuen (vi har loft til kip).
Har nogle måneder eksperimenteret med Intermittent Fasting og decideret vandfaste (ikke længere end 48 timer, men har en 4-5 døgns snart). 
Kombineret med nogle gode artikler på T-Nation om træning som +40-årig har det ændret min træning ret så meget med gode resultater.
Stadig push/pull-split, der alternerer mellem vertikal og horisontal. I praksis 5 gange træning per uge, typisk kun 30-45 min. inkl. mobilisering.

Bare det virker! Hvilket vel er det væsentlige, hvis man vil blive ved med at bevæge sig.

Ja velkommen tilbage og glæder mig til at følge med kh Bjergtrold (tidligere Spinningsilden)

Her små 2 år senere kan jeg fortælle, at min flirt med cross skates stoppede brat efter et jævnt træls styrt + mtb-sæsonen gik i gang, og mtb er altså ca. 11 gange sjovere end cross skates.
Den gode nyhed er, at ingen af mine skavanker driller mig (ej heller har gjort det længe). Fornuftens insisterende stemme vil sige, at det er fordi jeg i et års tid har været disciplineret med mobilisering/opvarmning og at jeg virkelig har pakket egoet nederst i rygsækken.
Min træning består af push/pull 3 gange/uge - horisontalt (weighted pushups, fatman pull ups + div.) den ene dag og vertikalt den anden (ring dips, ring pull ups + div.).
Jeg har også fået vandret en del, fordi jeg var med en flok gutter på Mallorca (som har overraskende fede bjerge til vandring) på en 5 dages tur med læderstøvler, tynde uldtrøjer og en drone.
Om lidt starter mtb-sæsonen for mit vedkommende. Mine faste træningsmakkere kørte godt nok sig selv i hegnet sidste sæson, så er spændt på, hvor meget det bliver til...

Her små 2 år senere kan jeg fortælle, at min flirt med cross skates stoppede brat efter et jævnt træls styrt + mtb-sæsonen gik i gang, og mtb er altså ca. 11 gange sjovere end cross skates.
Den gode nyhed er, at ingen af mine skavanker driller mig (ej heller har gjort det længe). Fornuftens insisterende stemme vil sige, at det er fordi jeg i et års tid har været disciplineret med mobilisering/opvarmning og at jeg virkelig har pakket egoet nederst i rygsækken.
Min træning består af push/pull 3 gange/uge - horisontalt (weighted pushups, fatman pull ups + div.) den ene dag og vertikalt den anden (ring dips, ring pull ups + div.).
Jeg har også fået vandret en del, fordi jeg var med en flok gutter på Mallorca (som har overraskende fede bjerge til vandring) på en 5 dages tur med læderstøvler, tynde uldtrøjer og en drone.
Om lidt starter mtb-sæsonen for mit vedkommende. Mine faste træningsmakkere kørte godt nok sig selv i hegnet sidste sæson, så er spændt på, hvor meget det bliver til...

Jeg kører nu komfortabelt 3'ere i Bar Muscleups med lilla elastik. Tror ikke den rigtige er langt væk...
I dage så jeg en ældre veltrænet herre som jeg tippede til at være sidst i 50'erne. Han er så 72!
Dipper i fin stil med de unge. Der er noget at stile efter.

Fandt min gamle MOL profil her igen...
det er mange år siden jeg har brugt den, men.. Det er sundt for mig at holde lidt mere styr på træningen igen :)
 
Status +40 ;) Og det kan ses på de grå hår ;)
Vægt: 103
Skader.. stadig lidt drillerier fra nakken, men det kan holdes nede med omtanke
Arbejde: får løn for at nørde videnskab og træning :)
 
Træning: Mest et åndehul i hverdagen, men det er også rart af og til at trække noget halvtungt. Har nået et par gode  højde mål for friluftsnørden (kilimanjaro og Kophra ridge i nepal) og fik 210 fra gulvet i trap bar del forleden. Så, man er ikke død bare fordi man runder de 40 ;)
Træning er 1-2 cardio sessioner pr uge, vægttræning når der er tid og 1 session kampsport. Prøver at holde mig over de 10.000 skridt hver dag (og holder det næsten altid) kampsport kommer til at fylde mere de næste år, så mobilitet skal fylde mere-
Kost: 5:2 med fokus på nok protein og grøntsager.
 
Dagens træning:
Opvarmning & Mobilitet
 
Frontsquat:
3r med 50kg
3r med 50kg
3r med 60kg
3r med 60kg
1r med 70kg
1r med 80 kg
1r med 80kg
1r med 90 kg
1r med 100kg
1r med 100 kg
 
Military press med 60kg
3,2,1,3,2,1  (Dan John Inverse ladders)
 
supersættet med hanging lat stretches.
 
Goblet squat:
2s af 10 reps med 40kg
Seated cable rows:
op til 5r med 90 kg
 
Dumbell laterals:
20r med 12kg
15r med 14 kg
 
Spurt på SPARC
3 omgange af  1 K
bedste omgang omkring de 290 watt
 
 
 
 
 
 

Jeg slap overraskende helskindet gennem 2 skiture denne sæson og mine hæle har det super godt; takket være nogle Bauerfeind indlægssåler (og Birkenstock-sandaler), som jeg bruger konsekvent.
Til gengæld har mine håndled drillet så meget, at min vægttræning har været på lavt blus længe (og vægten ret så nedadgående).
Og nu er det så tid til noget nyt!
Cross-skating.
Jomfru-tur i går. Det er sq sjovt. Hvis min usle krop kan holde til det er planen at stille op til et langrendsløb næste vinter (f.eks. Birkebeinerrennet eller Vasaloppet)

Jeg slap overraskende helskindet gennem 2 skiture denne sæson og mine hæle har det super godt; takket være nogle Bauerfeind indlægssåler (og Birkenstock-sandaler), som jeg bruger konsekvent.
Til gengæld har mine håndled drillet så meget, at min vægttræning har været på lavt blus længe (og vægten ret så nedadgående).
Og nu er det så tid til noget nyt!
Cross-skating.
Jomfru-tur i går. Det er sq sjovt. Hvis min usle krop kan holde til det er planen at stille op til et langrendsløb næste vinter (f.eks. Birkebeinerrennet eller Vasaloppet)

I dag var jeg hjemmefra fra 7-19.20 og jobbede den ligeledes fra 20-21.30... så jeg kunne ikke rigtig få mig selv til at løfte noget.
Så efter at have hugget brænde, båret høballer til krikkerne og båret brænde ind, gik jeg en 20 min. tur med hunden og en 24 kg. Kettlebell, som jeg enten pressede eller farmerwalkede på vejen.
Undervejs blev det til lidt gående enarmspres:
5/5
8/8
9x5/5
Det gælder om at liste det ind i hverdagen.
I MamboMads' tilfælde gælder det selvf. at liste det ind med penis i hverdagen, som man siger.

Og hvad så nu?
Umiddelbart efter et velgennemført løb - hvad det her jo i princippet har været på trods af den evighed, jeg befandt mig på strækningen - så er man jo fyldt med gåpåmod og planer for, hvad der nu skal ske. Og jeg har egentlig mest lyst til at skifte spor i den nærmeste fremtid og begynde at løbe lidt kortere distancer. Måske med henblik på at løbe nogle 5 og 10 km løb næste år.
Jeg tror, at jeg lige skal have genlæst Matt Fitzgeralds Brain Training for Runners, for han har nogle pointer plus en del gode træningsforslag. Så sent som i går på de sidste kilometer fik jeg et levende bevis for, hvor meget hjernen styrer vores adfærd.
Tidligere troede man jo udelukkende på "katastrofeteorien" - det vil sige, at når man bliver træt som fx til sidst i et langt løb, så er det fordi man begynder at mangle bl.a. kulhydrater, kroppen går i iltgæld, og det hele begynder at lukke ned.
Meget tyder på, at man har undervurderet hjernens betydning. For det er snarere hjernen, der registrerer, at man er ude i noget hårdt og derfor "lukker ned" for at beskytte kroppen og sørge for, at man ikke dør af det.
Ellers er der mange fænomener, som det bliver svært at forklare.
Han har nogle eksempler som fx drømmemilen (det vil sige en mile på under 4 minutter). Den havde man forsøgt at nå i årtier, og ingen var lykkedes. Så lykkedes for Roger Bannister og inden for et år havde en lang række andre også løbet under 4 minutter på en mile.
Tænk også på, hvordan man være ved at dø på et langdistanceløb for alligevel at finde kræfter til en hurtig sidste spurt med ærkerivalen.
Det sidste så jeg et fantastisk eksempel på i går til Jungfrau Marathon. Det blev bare hårdere og hårdere, og især km 37-40 var fuldstændig umenneskelige. Ruten gik stejlt direkte mod den blå himmel og ville ingen ende tage. Alle var nede at gå, og vi var en del, der måtte tage pauser fra tid til anden for overhovedet at komme videre, skridt for skridt.
Omkring ved 40,250 km kan man se den fantastiske morænesti, der fører op til 40,5 km punktet, hvor der - traditionen tro - altid står en sækkepibespiller (spørg mig ikke hvorfor, schweizerne har mange mærkelig traditioner).
Ved 40,5 km punktet slår stien et skarpt sving og så går det ned i en lille lavning, før man ved 40,9 km punktet når rutens absolut højeste punkt. Derfra går det nedad de sidste 1,3 km til målstregen.
Der sker det fantastiske, at deltagerne - inklusive yours truly - pludselig sætter farten op det sidste stykke op til sækkepibespilleren. Og ned i lavningen løber alle som kåde forårslam, op på den sidste top og hele vejen ned til målstregen. Folk er slet ikke til at styre, selv de minutterne forinden havde været ved at opgive alt for bare at lægge sig ned og dø i alpesolen.
Hvor filen kommer de kræfter fra? De kommer fra hjernen. Pludselig kan man se hjem. Målstregen er lige dernede, og dine lidelser er overstået om kort tid. Hjernen giver kroppen lov til en sidste spurt, for den føler sig ikke truet på livet længere.
Den vinkel gav virkelig meget mening for mig i går. For hvis man abonnerer på den gamle teori, så burde alle kun lige med nød og næppe kunne slæbe sig over til målstregen.
Alt dette og meget mere vender jeg tilbage til :)

Jungfrau Marathon
Nu har jeg skrevet om det her løb i umindelige tider her på MOL, så jeg skylder måske en kort opdatering, mens jeg stadig sidder i Schweiz og har dagens løb i benene. For jeg kom faktisk igennem - for nu lige at fjerne spændingen - men det var godt nok både hårdere og smukkere, end jeg havde drømt om.
Som tiden er gået, løb jeg jo efterhånden tør for undskyldninger, for der dukkede ikke de sædvanlige skavanker op, og jeg har tilmed haft noget af en tonsersæson, så nu skulle det være. Fredag morgen tidlig gik turen til alpelandet, og jeg fik både hentet startnummer og gjort alting klar.
Jeg har indlogeret mig på et hotel lidt nord for byen oppe i bjergene, da det prismæssigt var til at komme i nærheden af. De billige i Interlaken var taget, og de dyre, ja, de er virkelig dyre i sådan en schweizisk lille luksusby. Det har nu fungeret godt nok, selv om de først serverer morgenmad klokken 7. Det var simpelthen for sent, når nu starten til løbet skulle gå klokken 9, så jeg måtte selv ud at improvisere lidt i den lokale købmandshandel, der kunne fungere som morgenmas.
Det blev til to kyllingesandwich, noget juice, en masse frugt og så naturligvis to Rivella (schweizisk sodavand) til at skylle efter med. Plus to Landjäger for proteinens skyld - det er schweiziske, firkantede røgede pølser, som jeg altid har haft en svaghed for.
Det fungerede alt i alt meget godt, så klokken 7 satte jeg kursen mod Interlaken, smed bilen i en p-kælder og gik hen il starten. Så sent som i går havde de lovet mulighed for byger, men vejret var klaret op her til morgen, og det har været høj solskin hele dagen. Dog ret koldt, ikke mindst på toppen, hvor den højst ville snige sig op en 6-8 grader.
Jeg valgte derfor 3/4 tights, der er et godt kompromis, en T-shirt, en langærnet trøje og yderst min klubtrøje. Det skulle vise sig at passe fint på nær enkelte stedeer, hvor det for varmt, så jeg måtte tage den langærmede af og bruge den som solbeskyttelse på hovedet (formodentlig et ømt syn).
Når man står ved starten i Interlaken kan man se ned i dalen mod syd, hvor Jungfrau, Mönch og Eiger toner side om side i al deres storhed som et et hvidt bagtæppe. Mont Blanc er en bønne højere, men netop de tre har altid været mine favoritter i Alperne. Det er en imponerende trio, og da jeg kiggede på dem i morges, gik det pludselig op for mig, at det var lidt af et projekt, jeg havde kastet mig ud i. Jeg vi ikke sige, at jeg stod og sked grønne grise, men det var tæt på.
Nuvel, efterhånden blev alle 4500 deltager linet op, og der var prægtig musik med alpehorn, og kantonens faner blev svunget i luften efter alle kunstens regler. Det var lige, som det skulle være. Til sidst kom nationalmelodien, og før vi vidste af det, var vi sendt af sted.
Ruten tager først en rundtur i Interlaken, hvor man kommer tilbage på startlangsiden. Det foregik vældig festligt, og der var utroligt mange ude at heppe. Så løber man lidt langs Brienzer See (Interlaken ligger mellem to kæmpe øser, deraf navnet), før man sætter kurs ind i dalen. Den er en anelse større end Grejsdalen. Den er faktisk meget stor og mange steder med totalt lodrette klippesider, hvor gale schweizere kaster sig ud i frit fald, styrter mod jorden med jubelråb, hvorefter de folder faldskærmen ganske kort tid, før de rammer jorden. Der kom faktisk to hen over hovederne på os, da vi løb der.
Ved 10 km spurgte jeg en om tiden, og ed 50 minutter må man sige, at jeg ramte det valgte udgangstempo lige i øjet. Derefter begyndte det dog at gå ganske meget opad, så ved 21 km, som var helt ind i bunden af dalen sagde den 1:55. Det skyldes dels bakkerne og så det forhold, at jeg havde lagt en meget konsekvent depotstrategi: Jeg stoppede ved dem alle sammen og drak og spiste.
Efter en vending inde i bunden af dalen, går turen nogle kilometer tilbage til Lauterbrunnen, og så starter festen.
Lidt uden for byen ved 25,5 km drejer man skarpt til højre, og så står muren der. En skovsti, der går lige op i himlen med 28 hårnålesving, før man rammer Wengen længere oppe. Alle går. I hvert fald nede i den tunge ende, hvor jeg befandt mig. Og den gåtur tynger benene så meget, at man trygt kan kalde Jungfrau Marathon for 25 km løb med 17 km bjergvandinrg bagefter.
Der er enkelte plateauer, hvor der kan løbes, men stort set alle rutens 1829 højdemeter falder på de sidste 17 km. Det er "ret" stejlt. Og det fortsætter og fortsætter i det uendelige, så på den led var løbet langt hårdere, end jeg havde drømt om.
Det var også om muligt endnu smukkere. For når man er inde i dalen og kommer så højt op, så ligge de tre majestætiske bjerge (som alle er omkring 4000 meter) nærmest, så man kan række ud efter dem. Og i dag var de selvlysende hvide med blå himmel og enkelte lammeskyer som baggrund.
Til allersidst går ruten via en morænekam op til det højeste punkt ved 40,5 km. Her begyndte det at knibe med ilten for mig, og jeg måtte ind imellem lige sætte mig og få ny luft. Det var egentlig ikke nogen straf med den bjergvæg lige overfor :)
Hvorom alting er, var jeg lige ved at blive en smule bevæget, da jeg cruisede den sidste kilometer i mål, hvor det går nedad. Det lykkedes sgu. Med hiv og sving og en tid på 5:22, der gav med en plads som nr. 1697, det vil sige nærmest midt i det hele. Men taget i betragtning, at der var en god portion vandring involveret, og at det tog mig tre kvarter at komme fra km 38 til 40, ja, så er det sgu OK. Ikke mindst fordi det har været en kæmpe oplevelse, der har overgået mine forventninger. Og sådan nogle skal man samle på :)
Skriver ikke mere nu, da jeg skal finde en restaurant, der kan servere en stor kalvesteak med en ordentlig fadøl til. Og i morgen går turen hjem. Så jeg poster noget mere en af dagene. I mellemtiden kan du jo se filmen fra sidste år, hvis du har lyst:

De bjerge, de bjerge ...
Pokkers også. Nu satser jeg jo - endnu engang - hele butikken på at komme ned at løbe Jungfrau Marathon her i september. Min tanke er, at hvis jeg endelig får løbet det, så kan bjergene pakkes væk et stykke tid.
Og så opdager jeg lige, at de i samme region har noget, der hedder Inferno Halbmarathon, som lige er afviklet. Det starter i Lauterbrunnen og går lige op i himlen helt op til Schilthorn! Det er over 2000 højdemeter. På et halvmaraton.
Jeg kender mig selv godt nok til, at drømmen om at løbe det en dag nok skal dukke op, hvis jeg overlever Jungfrau. Damn! Og så slutter det på Schilthorn med Piz Gloria, hvor selveste Ernst Stavro Blofeld havde sit hovedkvarter i Bond-filmen On Her Majesty's Secret Service. Hvor cool er det lige?!!

Supersæt m mega pauser
A1: Dødløft
60 x 3
80 x 2
100 x 2
120 x 2
140 x 2
160 x 2
Dødløft fra gulvet slider efterhånden for meget. Givet man ikke er styrkeløfter, er de ikke obligatoriske og jeg går over til at køre fra let elevering på 7-10 cm.
A2: D. Bænkpres
30 x. 5
36 x 5
42 x 5
48 x 5
54 x 5
60 x 5 PR
Jeg bad en ishockeyspiller om at stå bag mig i sidste sæt, bare så han kunne hjælpe mig op, hvis jeg ikke kunne få den sidste rep op. Han ville SÅ gerne give mig forced, men fik ikke lov ;)
Chins
Kv x 5
Kv x 15, 12
Bulgarian split Squat
Kv x 10
Kv+20 x 10
Jeg hader den øvelse, men bør køre den én gang per uge i stedet for Squats, for at spare ryggen. Nu er jeg i gang :)
D. Laterals
10 x 10
15 x 12, 3, 1 (20 sek pause)
Push-downs
Stakken x 10
Stakken+25 x 12, 3 (20 sek pause)
Myo-reps virker ikke umiddelbart for mig. Bør nok kombinere de korte pauser med en let reduktion i vægt.
Udemærket træning :)

I Danmark har vi et sundhedsvæsen der behandler og forebygger når der er rimelig evidens for at forebygge. Sundhedsvæsenet er ikke beregnet til at "lige nappe et par forebyggende blodprøver bare fordi". Det er dyrt og meningsløst fordi det er en formålsløs søgen.
I Japan hvor jeg bor er det lovpligtigt med udvidede helbredsundersøgelser for alle i arbejde, hvilket er fuldstændig hovedløst. Alle de gange det er undersøgt (i DK i hvert fald) er der fundet endog meget lille evidens for at det rent faktisk redder liv ud fra en samfundsbetragtning.
Hvis du har en venlig læge, og det har de fleste dog trods alt, tager han vel dit blodtryk, og måske har han en kolesterolmåler baseret på fingerpriktest, og så skal han vistnok nu stille en række spørgsmål om risikofaktorer.
Medmindre du har en arvelig sygdom i familien eller risikofaktorer, såsom rygning, overvægt osv osv er du ikke "et job" for den praktiserende læge, sålænge du kun er 35. Det er en rigtig god ide at tage din sundhed i egen hånd. Så gør det, sæt dig ind i sagerne, og så gå lige til et af de private firmaer og host op af din egen lomme, istedet for at belaste andre (altså sundhedsvæsenet og lægens tid). Det koster sikkert kun en 2-4000 kr, så får du syn for sagen. Blodprøverne udgår vel en 3-1500kr af det, afhængig af hvad du lige har lyst til.

39 er da ingen alder!

Nürburgring Lauf 2014
Så blev det tid til den første test af mit øgede fokus på bakkeløb. Det årlige Nürburgring Lauf skulle løbe af stablen, og denne gang var arrangementet rykket fra september til lørdag den 26. juli. Det er den årlige weekend, hvor den legendariske racerbane er lukket for biler, men til gengæld helliget motionstosser af enhver art. Programmet var det sædvanlige: Lørdag morgen og formiddag kan man løbe 5, 10 eller 24,4 km. Klokken 13 lørdag går starten til cykelprogrammet, hvor man kan køre 3 eller 6 runder à 24,4 km eller stille op som hold til 24 timers løbet. For at det ikke skal være løgn, kan man også køre det på MTB på en separat rute. Læs eventuelt mere her.
Nuvel, i 2010 - mit sidste år som cykelmotionist - var jeg nede og prøve kræfter med cykelmotionsløbet. Dvs. 6 omgange x 24,4 km med ikke mindre end 500 højdemeter pr. omgang. Året efter var jeg begyndt at løbe og ville løbe den lange omgang, men blev skadet umiddelbart før, så jeg måtte ændre det til en 5 km. Jeg svor dog, at jeg ville komme tilbage for i det mindste én gang at få løbet hele den klassiske omgang. Det kan jeg så hakke af nu, heldigvis.
Turen gik til Frankfurt med et billigfly fredag, og overnatningen foregik på Hotel Lindner lige ved 'Ringen. Alting klappede som efter et urværk, og det skulle blive betegnende for hele weekenden. Som tidligere skrevet har jeg haft virkelig tunge ben de seneste 3-4 uger og har ærlig talt været temmelig uoplagt. Jeg har dog holdt fast i at få min bakketræning klaret, ligesom jeg har holdt fast i nogle længere ture. Begge dele viste sig at være guld værd lørdag.
Jeg skal ikke trætte med hele 'Ringens historie, derfor ganske kort: Den fantastiske bane er bygget helt tilbage i 1927. Den hedder også Nordsløjfen, fordi der oprindeligt også var en lidt mindre Sydsløjfe. Når man kørte på hele anlægget var den samlede bane næste 30 km - utænkeligt i dag. Sydsløjfen forsvandt, men man kørte Formel 1 på Nordsløjfen helt frem til 1976, hvor Niki Lauda forulykkede og blev brændt til ukendelighed. Der blev senere bygget en super moderne - og kortere - Formel 1-bane i tilknytning til den gamle Nordsløjfen, som dog stadig bruges til touring cars. Og så kan man i øvrigt selv få lov til at køre en omgang på den gamle del af banen.
Nürburgring ligger midt i Eifelbjergene, som er fuldstændig ligesom et modeljernbanelandskab. Bakker, bjerge, skove og den gamle motorbane, der snor sig rundt i et utal af sving med nogle virkelig seje bakker. Når der er cykel- og motionsløb, så tager man en lille runde på den nye Formel 1 bane og tager dernæst hele den gamle bane. Det er 24,4 km og 505 højdemeter.
Jeg var ærlig talt lidt usikker på rigets tilstand, så jeg tænkte, at jeg ville lægge langsomt ud. Det gik sådan set OK, men allerede på Formel 1-banen kunne jeg mærke bakkerne (nej, sådan en moderne bane er heller ikke flad), så jeg fortsatte det forsigtige trav, da vi svingede ud på den gamle Nordsløjfe. Her fandt jeg egentlig en meget god rytme - eller rettere tre: En til ligeud (lige under 5 min/km, en til opad (langsommere) og en til nedad (hurtigere, men kors, hvor jeg stinker til at løbe hurtigt nedad).
Efterhånden gik det godt, men nu kendte jeg jo banen på forhånd. Og selv om det går op og ned hele tiden, så vidste jeg også, at første halvdel går mest nedad, så man rammer det laveste punkt halvvejs, hvorefter der er 300 uafbrudte højdemeter opad, som kulminerer med et stykke på 18 % op til Hohe Acht, som er højeste punkt. Så jeg gik til den med respekt og stoppede op for at drikke ved samtlige depoter (som der var 9 af).
Til min store glæde fandt jeg en fin rytme, da vi begyndte på den lange opstigning, og jeg kunne virkelig mærke, at jeg havde fået nogle bakker i benene. Faktisk var jeg ikke nede at gå på noget tidspunkt og kunne overhale en pæn portion deltagere på det lange stykke opad. Efter nogle flere sving og bakker kommer man ind på den afsluttende langside - Döttinger Höhe. Den er ganske vist lige, men den har stadig nogle onde stigninger. Efterhånden smed jeg dog forsigtigheden over bord og kunne slutte af på den sidste kilometer med noget, der nærmest lignede en slutspurt.
Så jeg kom i mål med stort overskud og havde egentlig bagefter rigtig gode ben. I dag er lægge og lår ganske vist ømme af bakkerne, men ikke noget kritisk. Og det kan slet ikke sammenlignes med ømheden efter mit maraton i Hannover. Min beskedne, officielle tid på 2:06:59 rakte til en plads som nr. 177 ud af en 1100-1200 stykker, men lige nu tænker jeg da, at jeg skal ned og løbe under to timer næste år. Vinderen løb i øvrigt på lige under 1:30, og det fatter jeg ganske enkelt ikke kan lade sig gøre.
Det er en super udfordrende rute, men det foregår altså i et gudesmukt landskab. For at det ikke skal være løgn, så var det køligere dernede end herhjemme. Og vi lagde ud i tågedis, som solen begyndte at brænde af, så bjerge og dampende skove kom frem af disen. En stor oplevelse, som blev lettet af de lavere temperaturer. Normalt bliver man kogt, når man kommer sydpå for at løbe eller cykle, men her var det nærmest omvendt.
Turen findes her

Tjae, jeg skulle vel lige vænne mig til at ignorere sulten, men det gik ret hurtigt.

Mandag 26-05-2014
Jeg har arbejdet på at komme tilbage i en træningsrytme på det seneste - med svingende succes. Kettlebells herhjemme i stuen er supernemt, der er kort til træning så minimal spildtid - det er bare svært at få gjort.
En ting jeg kan konkludere er at det hjælper når jeg skal stå til ansvar for andre end mig selv - du ved hvem du er.
Andre ting der hjælper er at det er en overskuelig mundfuld, og at det helst skal overståes om morgenen, så der ikke kan komme ting i vejen - dovenskab eller andet.
Lang historie kort - jeg er nu medlem hos Butchers og vil få etableret en fornuftig træningsrutine.
Kroppen er stiv og slap, men teknikken sidder derinde et sted, og ego'et er pakket godt væk, så det er ok at der går et stykke tid inden der står Rx'd specielt tit.
Mandag bød på intro-time, fordi det passede med tiden, og jeg tænkte det nok var meget fornuftigt til at starte et nyt sted med deres intro.
Det var en velbesøgt intro-time - sikkert fordi de kører noget tilbud for tiden.
Opvarmning
Opvarmning med makker.
Én løb, og den anden lavede diverse øvelser med en let 50mm skive.
Rotationer, overhead press, lunges, situps. Altså 4 runder løb (~150-200m) og én øvelse i hver runde.
WOD
Fight-gone-bad agtig ting
4 runder af:
- 1 min Airsquats
- 1 min Situps
- 1 min Pushups (på knæ)
- 1 min Burpees
- 1 min pause
Ingen anelse om rep-antal, hvilket nok er meget godt. Jeg stod forrest i gruppen så så ikke så meget af hvordan de andre kørte, men mindst én anden muskuløs fyr kørte pushups på knæ, så det går nok
Burpees var helt til hest med pre-udtrættede triceps - meget ondt!
Puha - så er jeg da igang, og har haft gode doms i mave, quads og i særdeleshed triceps hele ugen af den lille omgang.
Fredag 30-05-2014
Morgen-WOD med Tina.
Opvarmning
400m løb
Ledopvarmning
Pulsen op halløj - 2 min sprint på stedet med ned/op kommandoer i stigende frekvens.
Noget hofteopvarmning annonceret som en Rippetoe ting. Ned på alle fire og benet ud, benet tilbage, benet i cirkler. 4x15 reps hver side.
WOD
21 - løb - 15 - løb - 9 format med:
Backsquat (30kg)
Boxjumps (lav)
Toes to bar (hængende knæløft)
- Mine skaleringer i parentes. Hver løbetur var 400m
Tid: 16:14 men who cares
Det havde jeg dælme ikke lige fundet på selv, men pulsen var godt høj og ingen led brokkede sig, så det er altid godt.
Bagefter lokkede Tina og en anden med prowler, men jeg modstod fristelsen og nøjedes med en enkelt tur med tom prowler, så det var lige til at overskue.
Cykelturen hjem forekom meget lang, men det var også modvind.

Jeg tror min krop er ved at have grejet Muscleups. Trods ferie og for få træninger rykkede jeg for et par dage siden igen et par pæne reps. Glæder mig til at blive så skarp til den, at jeg kan bruge den som decideret træning i stedet for en målsætning.

Ja sgu!
På hvad der startede med at føles som lidt en off-day (havde stadig lidt sygdom i kroppen), kunne jeg mærke, at der var uventet power i Muscleup-bevægelsen.
Og efter et enkelt miss sad den der sq! :4thumbup:
Det er godt nok lykkedes før, men det har været nogle grimme, krængende bevægelser. Denne gang sad specielt 2. succes lige i skabet. Det har så også taget lidt over et halvt års målrettet træning at lære mine lange lemmer det.
Ellers en god enkel træning i går: Bar Muscleups og TGU + lidt pump.
Nu rykker jeg i sommerhus en uges tid, så det bliver nok kun til lidt leg i ringe.

Så gik der lige et par måneder!
Nå, men træningen kører glimrende. Jeg bliver stærkere og pænere for hver dag. Jeg kommer også tættere og tættere på at kunne lave Bar Muscle-Ups med overbevisning.
Jeg er sågar begyndt at løbe igen.
I går var en god dag: Vinterbadning kl. 7, hvorefter jeg løb på arbejde. Var helt oppe at køre, da jeg nåede frem.
Efter arbejde løb jeg tilbage til bilen, men nåede desværre ikke vinterbadning. Ærgerligt, for det er super fedt lige nu - alting er dækket af et tykt ispanser.
Min hælskade arter sig okay. I går var første gang jeg løb en længere tur i umindelige tider, men indtil videre kan jeg næsten intet mærke. Jeg vil løbe 2-3 gange om ugen, korte ture, og se, hvordan det går. Hvis ikke, så har jeg fundet mig godt til rette med crossfit-inspireret solo-træning (primært af den bæredygtig slags, naturligvis)