Henrik S.

Til orientering for dem uden adgang til Kenneths FB, så tog han en flyvetur til gårsdagens åbne landevejsløb og kunne bagefter bl.a. notere sig et brækket kraveben. Det er derfor, vi sender gode tanker i den retning.

God og hurtig heling ønskes. Er vi ikke enige om, at nu har vi prøvet dét, og det behøver vi ikke at prøve igen

Halløjsovs, en sand maratontur i dag på over 65 km ... woop, woop! Det er så tæt på 70 km, at jeg kan begynde at tage ture til fritidshuset, som egentlig var det beskedne mål for turene i maj. Det går jo ikke hurtigt, men der er en smule mere vejgreb i trådet, og jeg sidder bare perfekt på den ramme. De nye hjul ruller også, som de skal, så alt er godt. Har også jogget frem og tilbage til Puregym en enkelt gang, så nu skal jeg egentlig bare ud at prøve at løbe lidt hurtighed igen, før følgerne fra min saltomortale for en uge siden kan endeligt afskrives.

Nå, de gamle carbonhjul blev skudt af sted til en yngre knægt, der skulle køre cykelløb. Han kom sammen med sin far og hentede dem, og det blev næsten en nulløsning rent økonomisk for mig i forhold til det nye sæt. Det er jo fint. Til gengæld opdagede jeg, at jeg kun fik købt ét sæt nye bremseklodser fra Cykelgear den anden dag, så jeg har lige bestilt et sæt mere. De gule klodser til carbonfælge bremser ikke vildt godt på stål og alu (og omvendt). Apropos den tidligere snak om tubular, dæk, slanger og indlæg, så læste jeg, at flere professionelle ryttere skyder skylden for (nogle af) de mange styrt på brugen af tubeless. De vrider sig åbenbart af fælgen ved punktering i høj fart. Det lyder sgu da foruroligende. Fy for pokker.

Jeg var faktisk ikke klar over, at Strade Bianche udsprang af l'Eroica. Der kan man bare se. Så lærte jeg også noget i dag. Men det giver mening, for det var på de samme veje, det allerførste l'Eroica blev afholdt.

Apropos tidligere opslag, så kunne det være fristende at gå tilbage til lukkede ringe, hvis der en dag skal sammensættes en cykel til l'Eroica, men det kan sgu blive en dyr fornøjelse. Navnlig, hvis arrangørerne vælger ruter med grus, hvad de vist altid gør ... https://www.cykelgear.dk/reservedele/daek/racerdaek?37[]=Tubular&sorting=price_asc&page=1&products_per_page=90

Har løbet en lille joggingtur hen og rundt om Damhussøen i dag. Er stadig godt øm i venstre side ved løb, men det var alligevel rart at løbe 'en rigtig tur', om end den var kort og langsom. I morgen står på en lille joggingtur hen til PureGym for at træne lidt styrke, så det er ikke den store udfordring. Så må vi se, hvad der skal ske onsdag. Torsdag skulle den gerne stå på en lidt længere cykeltur - helst uden styrt

Det var helt klart mere held end forstand. Jeg er ikke ligefrem nogen stuntman. Men cyklen røg til højre, og jeg blev smidt af sted til venstre, og så blev det til en slags rullefald. Jeg tror slet ikke, jeg kunne nå at tage fra med hænderne, og det er jeg selvfølgelig glad for. Ud over at slippe for hudafskrabningerne har man da hørt om folk, der kan brække håndleddet på den konto

Det kan man sikkert også, men indlæg fungerer helt OK, og jeg synes da ikke, det er så besværligt. Det er velsignet lang tid siden, jeg er punkteret, når man lige ser bort fra kørsel på kantsten EDIT: Jeg tænker tit på, hvor anderledes det var back in the day, hvor alle - fra ungdomsryttere og op - kørte på lukkede ringe. Der var almindelige dæk på den tunge havelåge, man kørte på om vinteren. Men fra raceren blev fundet frem i marts, til den blev stillet væk i september/oktober blev alle løbs- og træningskilometer tilbagelagt på lukkede ringe. Sammen med licensen og startnummeret var det simpelthen symbolet på, at man var 'rigtig' cykelrytter. Jeg husker det egentlig ikke som særlig dramatisk, og så tit punkterede de altså heller ikke. Og man kunne med lidt fingersnilde godt åbne dem, lappe, sy sammen og bruge dem til træning.

Jeps, jeg har altid indlæg i mit setup. Jeg gør hvad som helst for at undgå at stå med en punktering. Jeg hader det. Og med den sølle power, jeg præsterer at presse i pedalerne både ligeud og i sving, kan jeg ikke mærke forskel alligevel. Sidst, jeg kørte med sådan nogle GP5000, oplevede jeg, at de var ret sarte, så jeg tager ingen chancer.

Godt at høre, at hele mylderet af helligdage om foråret stadig er højsæson for licensløb.

Ja, jeg kan sgu ikke anbefale det. Men det gik så tilpas langsomt, at 'krigsskaderne' er til at overse. I dag er der kun en smule ømhed tilbage på siden af benet, det er alt. Jeg kan muligvis mærke det, når jeg tager en lille løbetur senere, men jeg kan sagtens cykle og gå, ingen problemer. Jeg har i øvrigt valgt at beholde det gamle styrbånd på cyklen, selv om jeg egentlig havde købt nyt Lizard Skin til at sætte på. Eneste skade på cyklen var, at styrbåndet blev flået lidt på venstre side af styret, men jeg lader det sidde som en reminder om, at jeg skal huske at se mig for

Har prøvet det med intermittent faste over et par gange, og jeg fandt også ud af, at en kop te uden noget i egentlig var fint, når man springer morgenmaden over. Så er det ikke så dramatisk.

Ugen er sådan nogenlunde tilbage på sporet efter luftakrobatikken torsdag. Den forløb jo normalt til og med min saltomortale, men fredag var jeg så øm i kadaveret, at der ikke kunne blive tale om andet end gåture med hunden. Lørdag forsøgte jeg mig med en lille løbetur, men det var lige en dag eller to for tidligt. Siden af mit venstre lår havde det stadig som efter god omgang bank med et boldtræ (ikke at jeg har prøvet det, men gad vide, om ikke det er nogenlunde noget i den retning). I dag har jeg så taget en tur på Brutus til Avedøre Holme med et par runder, og det gik fint. Jeg kan intet mærke ved cykling mere, så jeg regner med, at jeg kan løbe den kommende uge i gang mandag eller tirsdag. Det glæder jeg mig til, selv om jeg i øvrigt stadig har appetit på at supplere med noget cykling. Mit solostyrt har heldigvis ikke haft den fjerneste indvirkning på cykellysten, og det var rart at komme af sted i dag. Det er stadig mit mål at kunne cykle frem og tilbage til fritidshuset, før maj er omme. I øvrigt skal Brutus skifte navn, for langt om er pakken med min højt elskede Tune-hjul landet på matriklen. Her i anden omgang præsterede Postnord tre gange at køre pakken til samme Pakkeboks, selv om pakken var for stor. Det skulle så prøves tre gange, før den i forgårs blev afleveret til Posthus Føtex på Nordre Fasanvej. I går blev hjulene monteret med indlæg og spritnye GP5000-dæk. Og vupti, sagde vægten kun 7,3 kg. Ganske godt skuldret med et 20 år gammelt stel og ret billige standardkomponenter. I forhold til tidligere har den nu fået fine dansesko i stedet for brutale støvler, så jeg må finde et andet navn. Men hold nu op en forskel. Den er langt livligere at køre på, er bedre i svingene og fuldstændig upåvirket af sidevind. Og så er den blevet 100 % lydløs uden den der enerverende 'rumlen' fra carbonfælgene. De her standardhjul er langt mere mig, og så blev der også lige skåret en luns af vægten.

Mnjaeh, billedet snyder, for alt inventaret er væk, og der er kun kantstenen tilbage. Jeg er ikke stolt af at have været uopmærksom, men hvis læskuret stadig havde stået der, havde jeg nu nok svinget udenom ;)