Henrik S.

Solid træningsmængde

Uge 5
Endnu en uge med fornuftigt volumen. Akillessener er lidt stramme om morgenen, og mobiliteten ved den venstre hæl er stadig lidt nedsat, men det bliver ikke værre og er ikke på noget bekymrende niveau, så jeg tøffer nok bare videre som hidtil i de kommende uger. Det skal vel også kunne mærkes på en gammel, gigtplaget krop, at der bliver bestilt noget :)
Mandag
Fuldstændig fridag. Ikke det, der ligner træning. Traditionen tro blev jeg bare endnu mere uoplagt af det.
Tirsdag
En 15 km tur i nabolaget i ensartet tempo. Ikke noget at skrive hjem om. Stjernekoldt!
Onsdag
Fællestræning i Herlev med 6 km progressivt løb som tidligere beskrevet. I alt 16 km.
Torsdag
Vinterruten fra 2010. Nordpå, rundt om Bagsværd og hjem via Mosen. I alt 17 km.
Fredag
17 km igen. Præcis samme tur som torsdag. Gad ikke finde på noget nyt. Snestorm ...
Lørdag
17 km Med Herlev med 6 x 1000 m intervaller løbet progressivt. De første lidt over 4, de sidste nede på noget 3:40-3:45. Har ikke de nøjagtige tider.
Søndag
Stille og rolig lidt længere tur på 24,3 km i ensartet tempo 4:50 min/km. Turen kan ses her
På vej gennem Østerbro på dagens tur kom jeg igennem 'resterne' af dagens 10 km testløb, som Sparta arrangerede i dag. Det ville jeg jo normalt have løbet, da jeg var medlem af Sparta, men i denne vinter har jeg nok af andre 10 km løb, så jeg stod over og var på langtur i stedet.
Jeg krydsede ruten lige ved 7 km skiltet, og da var der altså stadig nogle løbere på vej i spredt orden. Jeg kunne regne ud, at de må have været af sted i 1 time og 5 minutter. Så er der altså lang vej hjem på en 10 km. MEN de gør det sgu! På en måde er jeg mere imponeret af dem end af de hurtige gazeller, der lige tager en 10 km på 35 minutter.
Glad for, at ugen på trods af en fridag landede på den gode side af de 100 km. Hvis ikke jeg stadig var så varsom med mine akillessener, så skulle den altså have endnu flere kilometer over nakken, men jeg holder igen, holder vejret og satser på, at de kan holde til det. Ellers må cyklen jo bare graves frem :)
Det begynder at ligne noget med et efterhånden pænt antal uger over 100 km. Jeg kan begynde at mærke en forskel. Selv om jeg siden onsdag har haft lidt 'låg på vejtrækningen' (måske en smule astma?), gik det ganske afslappet med at løbe knap 25 km på to timer i dag. Så jeg vil tillade mig at konkludere, at grundformen er ved at være der.
Næste uge byder på lidt blandede bolcher og knap så meget volumen, da jeg sandsynligvis skal løbe Sankt Valentinmilen søndag. Så det bliver lidt hurtighed og ikke nogen lange ture. Men det er nok også meget sundt.
Efter Sankt Valentinmilen er der så nogle uger til fri leg, før der igen er konkurrence: sidste afdeling af Frost Cup, som er på 'hjemmebane' i Herlev den 2. marts.
Hep!

Så gik der lige et par måneder!
Nå, men træningen kører glimrende. Jeg bliver stærkere og pænere for hver dag. Jeg kommer også tættere og tættere på at kunne lave Bar Muscle-Ups med overbevisning.
Jeg er sågar begyndt at løbe igen.
I går var en god dag: Vinterbadning kl. 7, hvorefter jeg løb på arbejde. Var helt oppe at køre, da jeg nåede frem.
Efter arbejde løb jeg tilbage til bilen, men nåede desværre ikke vinterbadning. Ærgerligt, for det er super fedt lige nu - alting er dækket af et tykt ispanser.
Min hælskade arter sig okay. I går var første gang jeg løb en længere tur i umindelige tider, men indtil videre kan jeg næsten intet mærke. Jeg vil løbe 2-3 gange om ugen, korte ture, og se, hvordan det går. Hvis ikke, så har jeg fundet mig godt til rette med crossfit-inspireret solo-træning (primært af den bæredygtig slags, naturligvis)

17 km med 6 x 1000 meter intervaller undervejs. Så er lørdagen skudt godt i gang

17 km med 6 x 1000 meter intervaller undervejs. Så er lørdagen skudt godt i gang

Onsdag d. 29/1-14
Idag har på alle måder været en glimrende dag Først og fremmest har jeg været sindssyg lettet over at have meldt offentligt ud, at min tri karriere er slut. Det gælder ikke kun her på MOL, men også overfor venner og familie. Jeg ved ikke hvorfor det gør så stor en forskel, men et eller andet sted har det vel noget at gøre med at man nødigt vil skuffe dem der står en nært og som regner med mig.
Derudover havde jeg sidste arbejdsdag på jobbet, og jeg indrømmer gerne at det er en dag jeg har set frem til i længe. Der er ikke meget jeg kommer til at savne ved den gamle arbejdsplads, så det var med en god fornemmelse i kroppen at jeg sagde farvel og tak.
Sidst men ikke mindst, så har jeg fået monteret min SRM wattmåler, og dagens træning var således første test af det nye gear

Sammenlignet med min gamle Quarq og den endnu ældre Power2Max, så er det her en skønhed! Et sleek design uden en eller anden batteri dims stikkende ud - der er intet der springer i øjnene og gør udseendet klodset at se på. Men bedst af alt, så fungerer det, og dagens træning bekræftede mig således i at den seneste Quarq viste 15-20 watt under niveau. Atter kunne jeg holde zonerne uden at træde mig selv halvt ihjel, og pludselig var der igen harmoni ml. power og pulszonerne. Det har der ikke været siden jeg fik min Quarq ombyttet medio december
Dagens træning bestod af en potent omgang på hometraineren:
10 min opvarmning
2,5 min gul zone
2,5 min hvid zone
2 x 40 min blå zone -> 5 min hvid zone ml. hvert interval
2 min hvid zone
2 x 5 min blå zone @ 50 rpm -> 2 min hvid zone ml. hvert interval
6 min afrul
Cykling - 2 timer @ 156 watt i avg.
Hvad angår hoften, så er der klar bedring at spore og jeg har således ikke mærket noget til den siden i mandags :walking:

OK, here it comes…..
Alle tri-planer for 2014 er skrinlagt og fokus rettes 100% mod cyklen. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at blive mindet om at det udelukkende er cyklerne jeg brænder for. Egentlig burde jeg vil bare have læst lidt i min log tilbage fra aug 2012 for at blive mindet om det
Det er selvfølgelig ikke en beslutning der er truffet over night, og selvom jeg ærgrer mig over at trække stikket, så føler jeg at det er det rette at gøre.

Nu hvor tri hører fortiden til, så kommer min 2014 sæson til at se nogenlunde således ud:
16/3 MTB løb i Silkeborg (76 km)
26/4 MTB marathon i Aalborg (100 km)
10/5 Grejsdalsløbet, enkeltstart
30/5 Gran Fondo Helsingør, enkeltstart
14/6 Race24, Ring Djursland - 3 mands hold
5/7 La Marmotte
Og så kommer det nye, nemlig Alpenbrevet i Schweiz som køres d. 23/8. Lidt detajler om ruten:

Distancen og profilen taler vist for sig selv, og mon ikke også at jeg får min sag for dernede i ostens hjemland
Udover ovenstående races, så er licensen indløst og jeg satser derfor på at tilføje forskellige races som det lige passer ind i kalenderen. Lige netop licensdelen glæder jeg mig faktisk rigtig meget til

Mandags MorgenSang™
Det er stadig mørkt, hammerkoldt, og nu falder der isslag over alt. Så trænger man til at blive muntret lidt op. Ikke med en sang denne gang, men med Dara O'Briain, som har en sjov lille ting om at forklare moderne opfindelser for renæssancens største personligheder. Det er ikke helt nemt. Men til gengæld sjovt

That feelin´

Kender I følelsen af at have sagt A uden at have lyst til at sige B? For mig står den ganske friskt i erindringen……..
Det er ikke mange måneder siden at jeg meldte stort ud med et 2014 program spækket med tri - et program der nu står for fald, eller i hvert fald kommer til at gennemgå en del ændringer.
Sagen er den at jeg nok lidt havde glemt hvorfor jeg tilbage i 2012 kvittede tri-sporten. Jeg havde glemt bagsiden af medaljen, det hårde slid i vandet, presset på kroppen når løbet ikke hænger sammen og alle de timer der skal bruges på at vedligeholde samt ikke mindst opbygge en form i tre forskellige discipliner. Jeg havde glemt at have anerkendt mig selv som passioneret bikerider og intet andet!
I´m not a quitter! Eller det er i hvert fald hvad jeg forsøger at fortælle mig selv i dette moment, hvor jeg netop har trykket på sendknappen og bedt arrangørerne af IM Mallorca om at refundere de obligatoriske 50% af mit startgebyr. Det er faktisk ikke helt let, men pyt, life goes on og nye udfordringer venter.
Og MOL, I kender mig efterhånden. Nye udfordringer er på tegnebrættet! En af dem smed jeg allerede op igår, mens I må vente lidt yderligere på de resterende.

En god gammel traver er blevet opdateret til den nye, politiske virkelighed:

Hvor mange SF'ere skal der til at skrue en pære i?
- To. En fra folketingsgruppen der gør det. Og en fra landsledelsen der udtrykker bekymring over handlingen.

Hvor mange LA'ere skal der til at skrue en pære i?
- Nul. Det klarer markedet selv.

Hvor mange socialdemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Ingen. Højredrejningen sker helt af sig selv.

Hvor mange konservative skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vores filipiner!

Hvor mange DF'ere skal der til at skrue en pære i?
- Skifte en pære? Hvorfor? Den har jo altid siddet der. Den er en del af vores kulturarv!

Hvor mange radikale skal der til at skrue en pære i?
- Det klarer arbejdsudbuddet. Sådan er det jo.

Hvor mange Venstre-folk skal der til at skrue en pære i?
- Fire. En polak til at skifte den. Claus Hjort til at betale ham 40 kr./timen. En spindoktor til at gemme bilaget. Og Søren Pind til at indkalde enhver i samråd som spørger ind til sagen.

Hvor mange Enhedsliste-folk skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vi kollektivt. Johanne til at holde pæren. Og resten af partiet til at dreje sig om hende.

Hvor mange kristendemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Begge to.

Hvor mange fra Alternativet skal der til at skrue en pære i?
- Hvem?

Goodbye, Pete
Det er pinligt at indrømme, men jeg troede, at den gamle folkemusiker, borgerrettighedsforkæmper, aktivist og meget mere Pete Seeger for længst var død. Men det var han ikke. Før i dag. Han blev stolte 94 år, den gamle, blide kæmpe.

Goodbye, Pete
Det er pinligt at indrømme, men jeg troede, at den gamle folkemusiker, borgerrettighedsforkæmper, aktivist og meget mere Pete Seeger for længst var død. Men det var han ikke. Før i dag. Han blev stolte 94 år, den gamle, blide kæmpe.

Frost Cup, nu med fotografering fra drone ...

En god gammel traver er blevet opdateret til den nye, politiske virkelighed:

Hvor mange SF'ere skal der til at skrue en pære i?
- To. En fra folketingsgruppen der gør det. Og en fra landsledelsen der udtrykker bekymring over handlingen.

Hvor mange LA'ere skal der til at skrue en pære i?
- Nul. Det klarer markedet selv.

Hvor mange socialdemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Ingen. Højredrejningen sker helt af sig selv.

Hvor mange konservative skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vores filipiner!

Hvor mange DF'ere skal der til at skrue en pære i?
- Skifte en pære? Hvorfor? Den har jo altid siddet der. Den er en del af vores kulturarv!

Hvor mange radikale skal der til at skrue en pære i?
- Det klarer arbejdsudbuddet. Sådan er det jo.

Hvor mange Venstre-folk skal der til at skrue en pære i?
- Fire. En polak til at skifte den. Claus Hjort til at betale ham 40 kr./timen. En spindoktor til at gemme bilaget. Og Søren Pind til at indkalde enhver i samråd som spørger ind til sagen.

Hvor mange Enhedsliste-folk skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vi kollektivt. Johanne til at holde pæren. Og resten af partiet til at dreje sig om hende.

Hvor mange kristendemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Begge to.

Hvor mange fra Alternativet skal der til at skrue en pære i?
- Hvem?

En god gammel traver er blevet opdateret til den nye, politiske virkelighed:

Hvor mange SF'ere skal der til at skrue en pære i?
- To. En fra folketingsgruppen der gør det. Og en fra landsledelsen der udtrykker bekymring over handlingen.

Hvor mange LA'ere skal der til at skrue en pære i?
- Nul. Det klarer markedet selv.

Hvor mange socialdemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Ingen. Højredrejningen sker helt af sig selv.

Hvor mange konservative skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vores filipiner!

Hvor mange DF'ere skal der til at skrue en pære i?
- Skifte en pære? Hvorfor? Den har jo altid siddet der. Den er en del af vores kulturarv!

Hvor mange radikale skal der til at skrue en pære i?
- Det klarer arbejdsudbuddet. Sådan er det jo.

Hvor mange Venstre-folk skal der til at skrue en pære i?
- Fire. En polak til at skifte den. Claus Hjort til at betale ham 40 kr./timen. En spindoktor til at gemme bilaget. Og Søren Pind til at indkalde enhver i samråd som spørger ind til sagen.

Hvor mange Enhedsliste-folk skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vi kollektivt. Johanne til at holde pæren. Og resten af partiet til at dreje sig om hende.

Hvor mange kristendemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Begge to.

Hvor mange fra Alternativet skal der til at skrue en pære i?
- Hvem?

En god gammel traver er blevet opdateret til den nye, politiske virkelighed:

Hvor mange SF'ere skal der til at skrue en pære i?
- To. En fra folketingsgruppen der gør det. Og en fra landsledelsen der udtrykker bekymring over handlingen.

Hvor mange LA'ere skal der til at skrue en pære i?
- Nul. Det klarer markedet selv.

Hvor mange socialdemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Ingen. Højredrejningen sker helt af sig selv.

Hvor mange konservative skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vores filipiner!

Hvor mange DF'ere skal der til at skrue en pære i?
- Skifte en pære? Hvorfor? Den har jo altid siddet der. Den er en del af vores kulturarv!

Hvor mange radikale skal der til at skrue en pære i?
- Det klarer arbejdsudbuddet. Sådan er det jo.

Hvor mange Venstre-folk skal der til at skrue en pære i?
- Fire. En polak til at skifte den. Claus Hjort til at betale ham 40 kr./timen. En spindoktor til at gemme bilaget. Og Søren Pind til at indkalde enhver i samråd som spørger ind til sagen.

Hvor mange Enhedsliste-folk skal der til at skrue en pære i?
- Det gør vi kollektivt. Johanne til at holde pæren. Og resten af partiet til at dreje sig om hende.

Hvor mange kristendemokrater skal der til at skrue en pære i?
- Begge to.

Hvor mange fra Alternativet skal der til at skrue en pære i?
- Hvem?

Frost Cup 4. afd.
Det blev en stille dag på kontoret til dagens afdeling af Frost Cup. Det gjaldt ellers Kongeetapen, som er afdelingen ude ved Værløse. Et sted med det charmerende navn Sækkemosen :)
Med udsigt til en virkelig bakket trailrute, som ikke alene byder på 4 x 2,5 km, men også på 4 x 30 højdemeter kan man under alle omstændigheder ikke se frem til supertider. Denne uge endte så også med 100 km for mit vedkommende, så jeg valgte at tage det som en god gang træning. Den hårde frost havde oveni forvandlet det sædvanlige mudder til en rute med knolde, fastfrosne riller og is, så jeg skulle ikke nyde noget af at vride om på anklerne.
Men altså bla-bla-bla og en sang fra de varme lande, alt i alt gik det faktisk udmærket, og da der først var lidt spredning på feltet, kunne man løbe ganske frit og uden om de værste riller og is. I år havde de vendt ruten om, så man i stedet for at begynde med et voldsomt nedløb fik en helvedes stejl stigning til sidst 200 meter før mål. 30 højdemeter i ét hug lyder ikke voldsomt på cykel, men fire gange i træk i fuld galop til fods trækker altså tænder ud.
Alle forhold taget i betragtning satte jeg mig det realistiske mål, at jeg bare skulle løbe 11 minutter pr. omgang. Med hhv. 10:58, 10:52, 11:05 og 11:00 ramte jeg det nogenlunde pænt og landede på 43:56 som samlet tid.
Samlet set sniger jeg mig vist lige ind i den bedste fjerdedel som ved de andre afdelinger, så de fleste andre har også løbet noget langsommere tider i dag end ellers. Det var altså også bidende koldt med en stiv vind fra øst/sydøst i dag, så jeg tror nok, at en del af kroppens ressourcer gik med at holde temperaturen oppe på centralvarmen. I klassen for vrisne gamle mænd har jeg lagt mig nogenlunde fast omkring niendepladsen ... der er godt nogle af mine jævnaldrende, der løber seriøst hurtigt!
På vejen hjem var jeg egentlig rigtig godt tilfreds, for det har været endnu en uge med god volumen, og så passer sådan en nogenlunde ensartet løbet 10 km perfekt ind i den tunge vintertræning. Den blev i hvert fald løbet med et fornuftigt overskud, så thumbs up herfra.

Ups…...

Det er da for cool (i mere end én forstand!)

GISTRUP MARATON: 3:52:36HHR%: 74 En rigtig kold dag på kontoret. Termometeret viste -5, men med Windchill faktor føltes det som -16.Ruten var samme tur ud og hjem 8 gange, og var nogle steder rigtig glat. Desuden godt med bakker specielt på udturen, som grafen nok også viser. Den oprindelige ide om at cruise den igennem på 70% blev skippet til fordel for at løbe efter tempo 5.30, og det lykkedes ret god, også uden at presse pulsen alt for meget op. Ramte ikke muren på noget tidspunkt.-De rigtigt langsomme km tider skyldes at depotet var ret overfyldt til tider, og man skulle ned at vende. Desuden skulle isen lige bankes af vande osv. :=)-De 2 sidste rundet trak mentalt tænder ud, da mine baglår var lidt trætte af bakkerne, desuden var en lidt dårlig tapering af min trædepude skyld i en vabel lige bag trædepuden. Den får jeg nok glæde af de næste dage, men mon ikke compeed klare det. Under alle omstændigheder er jeg tilfreds med min 4 maraton. Og det 2 jeg løber i år. Tror lige der går nogle uger før jeg overvejer det næste. Og gerne en flad en af slagsen.

Lørdagstræning i pivende modvind

Efter 5 hviledage hvor det kun er blevet til lidt lette ture på hjemmetræneren hvor der har været fokus på kadanceøvelser, var det tiltrængt at komme ud på landevejen igen. Temperaturen lå på -4,5 i morges, og i snit har den vel ligget omkring de -4 og -3,5 grad.

For en gangs skyld var jeg tids nok ude af døren, så jeg ikke behøvede sprinte hele vejen. Jeg var endda også heldig nok til at ramme en grøn bølge på turen ned til klubhuset. Jeg tror vi var 10 i dag, og kulden har helt sikkert haft noget at skulle have sagt ift. fremmødet.

Turen gik op til Stumpedyssen, og undervejs var vi over Søllerød Slotsbakke. Uden egentlig at køre for den, fik jeg den helt for mig selv. Der blev snakket godt i gelederne og oppe ved Stumpedyssen blev vi så delt op i grupper af 2, som bare skulle køre et opvarmningsinterval. Det endte med at vare ca. 12 minutter.

Så gik turen op af Stumpedyssen mod Kongevejen, her skulle vi køre et 2 minutters all-out interval, fortsætte ned til Kongevejen, retur og så køre endnu et 2 minutters all-out interval. Ham jeg kørte med havde åbenbart kørt til i løbet af ugen, så allerede efter 45 sekunder var han sat. Så kunne jeg så få lov til at køre solo ud mod Kongevejen.

Opsamling og så retur. Igen kørte vi intervallet, og her gik der ikke mere end 20 sekunder, så gav han op. Her kan man så indsætte en note om formålet med at komme til træning hvis man ikke er frisk nok til at fuldføre intervallerne, eller som minimum bare ligge på hjul?
Anyhow, nede ved forsamlingshuset var der opsamling for os alle, og vi blev delt i grupper af 5 der skulle køre et sub-AT rulleskiftinterval ind mod Karlebo. Det fungerede egentlig fint nok, men ham jeg havde kørt med i all-out intervallerne, er en klaphat til rulleskift. Han får det ALTID at vide at han ikke bakker nok af når han slår ud, og så laver han hele tiden huller.

Nå, oppe ved Karlebo kørte vi så endnu et interval, i alt på 30 minutter, rulleskift. Op af Kulsviervej og for enden til højre, ind mod Fredensborg, og så dreje ind mod Grønholt, og retur til Karlebo. Med andre ord et område jeg kender særdeles godt. Det gik også ganske fortrinligt.

Tilbage ved Karlebo skulle vi køre en omgang Keirin hvor turlederen agerede motorpace, og så med en 4 spurter undervejs når han sagde til. Jeg fik tildelt et handicap så jeg skulle hele tiden ligge som bagerste mand. Første sprint var ind mod Avderød hvor jeg kunne udnytte vejens bredde til at komme forbi dem alle og snuppe spurten. Næste var i modvinden på den smalle vej ind mod Fredtoften. Her måtte jeg zigzagge mig igennem dem der lå foran mig, og nåede aldrig at eksplodere fuldstændig igennem. Derimod fik jeg god træning i at komme forbi de andre. Jeg endte alligevel med at snuppe en 2. plads.

3. gang var op af bakken mod Gunderød. Jeg lå desværre helt skidt, og kunne ikke komme ordentligt forbi de andre. Sidste sprint var ind mod Karlebo efter Gunderød bakken. Jeg lå egentlig ganske fint da sprinten blev givet fri, men havde en mand foran mig der lå så jeg hverken kunne komme venstre eller højre om. Han havde ok fart på, men slet ikke nok. Heldigvis kom jeg på mystisk vis forbi, men havde ikke distance nok til at kunne hente Timo der tog sprinten.

Herfra kørte vi så rundt en gang til, men bare i et roligere tempo. Da vi nåede rundkørslen ved Hørsholm kørte de andre over Høsterkøb hjem, og jeg valgte at give den lidt ekstra gas. Så jeg kørte igennem Hørsholm og ned til Rungsted, opad Strandvejen og så kørte jeg af Folehaven. Et sæt intervaller hvor der blev kørt max i 10 sekunder på de 3 bakker der er.

Ved Hørsholm igen ud til Strandvejen og så ellers bare i den pivende modvind hjem. Jeg valgte at se det som en god måde at få trænet lidt "bjergkørsel", og satte mig derfor oprejst, og fandt bare ind i min egen rytme. Det fungerede ganske fint, og jeg endte med at fortsætte hele vejen op til Café Jorden Rundt, retur af vejen der kører parallelt med Strandvejen, og så ind til Klampenborgvej og hjem.

I alt en tur på 121 km og 4 timer og 21 minutter i sadlen.


Det kolde vejr var også den perfekte test af min Castelli Espresso Due jakke, og jeg må sige at jeg fortsat er imponeret. På trods af en pivende modvind, og koldt vejr på turen hjem, så var min krop ganske varm. Indenunder havde jeg en langærmet svedundertrøje på samt vores trikot. Jeg bliver mere og mere begejstret for den jakke!

På sporet i Jylland
På trods af min jyske baggrund kender jeg mindre end ingenting til Aalborg. Som sønderjyde er Aalborg mentalt længere væk end Hamburg, så jeg valgte det sikre, da jeg i går havde lidt tid til overs i forbindelse med arbejdsbesøg i limfjordsbyen: Ind i en FitnessWorld, klæde om, løbe ud, vende og løbe i samme spor tilbage igen til et varmt bad. Så det blev til 16,2 km med vendepunkt ud for Salon Hårlokken i Klarup. Der stod en stiv østenvind ind over de jyske stepper, så det var godt nok en kold fornøjelse

På sporet i Jylland
På trods af min jyske baggrund kender jeg mindre end ingenting til Aalborg. Som sønderjyde er Aalborg mentalt længere væk end Hamburg, så jeg valgte det sikre, da jeg i går havde lidt tid til overs i forbindelse med arbejdsbesøg i limfjordsbyen: Ind i en FitnessWorld, klæde om, løbe ud, vende og løbe i samme spor tilbage igen til et varmt bad. Så det blev til 16,2 km med vendepunkt ud for Salon Hårlokken i Klarup. Der stod en stiv østenvind ind over de jyske stepper, så det var godt nok en kold fornøjelse

På sporet i Jylland
På trods af min jyske baggrund kender jeg mindre end ingenting til Aalborg. Som sønderjyde er Aalborg mentalt længere væk end Hamburg, så jeg valgte det sikre, da jeg i går havde lidt tid til overs i forbindelse med arbejdsbesøg i limfjordsbyen: Ind i en FitnessWorld, klæde om, løbe ud, vende og løbe i samme spor tilbage igen til et varmt bad. Så det blev til 16,2 km med vendepunkt ud for Salon Hårlokken i Klarup. Der stod en stiv østenvind ind over de jyske stepper, så det var godt nok en kold fornøjelse