NAVYSOLDIER

Efter weekendens løb valgte jeg at tage en komplet off-dag om mandagen, men var så igen på cyklen i går. Tanken var egentlig simpel nok – tilvænning af TT positionen, og så prøve at køre 25 kms enkeltstart. Jeg skulle egentlig have været meldt til Chrono Cuppen, men valgte at prioritere finanserne en anelse anderledes.

Så op på cyklen og afsted mod Bregnerød. Turen derud bød ikke på det helt store, bare en stille og rolig opvarmning.

Da jeg nåede Bregnerød var der en trilliard andre ryttere. Ved ikke lige hvad der skete, men der var i hvert fald mange der lå og trænede på rundstrækningen. Men jeg gik ned i bøjlen og satte i gang. 5 omgange for fuld drøn – eller så meget drøn det nu kunne blive til.

Som en klassisk enkeltstart startede jeg hårdt ud, hvilket mine data også bekræfter. Jeg fandt dog ind i en rytme, og så var det ellers bare at bide igennem. Efter første omgang var jeg næsten klar til at kaste håndklædet i ringen, og bare køre nogle kortere intervaller, men jeg blev enig med mig selv om at det var en god idé at have kørt noget der var sammenligneligt med enkeltstarten på lørdag.

Så jeg bed det i mig, og fortsatte. På et tidspunkt begyndte jeg at syre til i højre ben, lige over knæet. Ikke det mest behagelige, men jeg fik på en eller anden måde klaret mig igennem det. En ting jeg dog bemærkede, var at alle andre funktioner blev sendt i baggrunden. Jeg både savlede og snotten løb ud af næsen på mig, og jeg bemærkede det som sådan ikke.

Da jeg kørte ud på sidste omgang forsøgte jeg lige at hæve den en ekstra gang, men der var ikke så meget tilbage at skyde med. På opløbsstrækningen begravede jeg mig selv, og det føltes faktisk ikke som om jeg kørte særlig hurtigt. Jeg kunne dog klokke 5 omgange, svarende til omkring 25 km på 37 minutter og 53 sekunder. Et snit på 39,5 km/t.


Derfra var jeg også bare sol og stjerner. Jeg trillede derfor stille igennem Farum, og gav den så lidt mere gas igennem Hareskoven. Fra AB’s baner og hjem var det ren og skær trilleri i håbet om at benene ikke ville være for medtaget resten af aftenen.

I alt en tur på 52 km på 1 time og 30 minutter.




Jeg er egentlig ganske tilfreds med testen i går. Jeg ville selvfølgelig gerne have trådt endnu flere watt, men taget i betragtning af min sparsomme opvarmning hvor jeg ikke gik i dybden, og rutens beskaffenhed, så er jeg egentlig tilfreds. Det tegner i hvert fald godt til på lørdag. Til den tid er der forhåbentlig varmet bedre op, der vil være knap så mange forhindringer(biler og heste på vejen), og derudover vil jeg være mere aero med pladehjul, enkeltstartshjelm, skoovertræk og hele pivtøjet.

Avs, for en lørdag :-)

7 timers cykling er vidst godkendt herfra

En brugt ferie, øm bum bum og debut med HCK

En dejlig lang ferie er nu desværre slut, så mandag var dagen hvor jeg igen måtte stille vækkeuret og slæbe mig afsted til kontoret. Da jeg cyklede afsted igår morges var det da også i lettere depressiv tilstand. Ikke fordi jeg ikke kan lide mit arbejde, men mest af alt fordi det bare gik så skide godt med at holde ferie;-)

Kort fortalt om ferien, så blev der virkelig kørt nogle fine ture - lange og rolige såvel som korte og intensive. Efter at være gået helt amok påsken over samt tirsdag og onsdag i sidste uge, løb jeg dog ind i et mindre siddesår, og uden at gå i detaljer med det, så lagde det en lille dæmper på min cykellyst;-)
Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at jeg efter 648 km på 6 dage pludselig - men måske ikke så overraskende - begyndte med at føle mig noget udbrændt. Jeg tror så heller aldrig, at jeg har kørt så mange kilometer på så få dage før, så det kombineret med årstiden var det måske ikke så sært at jeg brændte lidt ud.

Nå, men som I ved, så har jeg gået med lidt tanker omkring mit valg af cykelklub. Jeg forsøgte mig som bekendt med en tur med Hammerum/Gjellerup Cykelmotion, men jeg var ærlig talt ikke helt oppe at ringe efter turen. Tempoet var såmen fint nok, men gns. alderen på deltagerne var tættere på mine forældres end min..... Et andet alternativ skulle derfor findes, og her ville Herning Cykelklub selvfølgelig være oplagt. Jeg snakkede lidt med en bekendt som kører derinde (en tidligere prof), og han berettede om fællestræninger med deltagelse af licensryttere i alle klasser. Den beretning skræmte mig noget, da jeg på ingen måder ser mig selv som værende god nok til at køre med sammen med en blandet flok licensryttere. Men Nicki insiterede på at jeg I det mindste gav det en chance, så det var præcis hvad jeg gjorde igår aftes.

Jeg troppede op ved klublokalerne, og allerede efter 30 sek var jeg ved at luske ud af bagdøren og lave et forsvindingsnummer. Ca. 25 toptrimmede cykelryttere stod i deres teamtøj - de fleste i HCK tøj, men også en god håndfuld i Blue Water tøj med tilhørende Specialized hjelm, sko og team cykel - og så mega proffe og hurtige ud. Shit, tænkte jeg..... Det lignede slet ikke noget jeg kunne hamle op med..... At luske ud af bagdøren ville dog også være en tand for pinligt, for som eneste pige var der selvfølgelig straks blevet lagt mærke til mig, så jeg besluttede mig for at knibe ballerne sammen og stramme mig an.

Og jeg fik mit at se til..... Især på de første 5 km som blev kørt i et hæsblæsende tempo ud af byen gennem sving med MASSER af accelleration.
Jeg er og bliver LANGSOM starter, så den agressive start på kolde ben bekom mig ikke godt. Faktisk måtte jeg flere gange bruge meget energi, power og vilje på at lukke huller. Et kort sekund var jeg tæt på at dreje fra og give op, men synes alligevel at det var sølle nok, så jeg forsatte. Heldigvis faldt der kort derefter ro på, og derfra blev træningen en lang optur for mig.

Da vi var kommet lidt ud af byen delte træneren feltet op i 3, så vi var ca. 10 i hvert felt. Vi kørte med et hul på ca. 50 m. mellem felterne, i et meget diplomatisk tempo der klart bevidnede om at der snart ville falde nogle intervaller. Og ganske rigtigt.... Efter ca. 15 km blev der givet instrukser til første set - 5 x 40/40 intervaller. 40 sek all out sprint - 40 sek. rul.
Jeg blev straks lidt nervøs forud for intervallerne, for eksplosioner er ikke min force, så jeg frygtede at blive kørt grusomt agter ud. Det skete bare ikke:-)
Jeg gik all in, præcis som vi skulle, og kørte intervallerne stående mens jeg pressede alt den energi jeg kunne finde ned i pedalerne. Det gik ganske glimrende og jeg formåede faktisk at hente et par af juniordrengene undervejs. OK, jeg blev så også sat voldsomt til vægs af nogle af de "store" drenge, for hold nu k*** hvor kan de accellerere!

Med 5 veloverståede intervaller i rygsækken rullede vi videre mod nye udfordringer. Og der var virkelig tale om rul, for her er mentaliteten blandt licensryttere vist noget anderledes end blandt motionisterne. Ingen bekymrer sig om at holde et højt snit - det eneste det handler om er at give gas når det er nødvendigt. Den holdning kan jeg godt lide!

Næste udfordring blev 5 intervaller på en bakke af ca. 300 m længde. Tur 1, 3 og 5 skulle køres som max eksplosion stående i et tungt gear, mens tur 2 og 4 skulle køres i kadence +100 - stadigvæk med en god agressivtet i trådet. Turen ned ad bakken skulle være ren og skær rul.
Igen gik jeg all in og fik pulsen banket langt op i det røde felt i intervallerne. Syren boblede i lårene, men eksplosionerne var kortvarige så det var bare om at forsætte.

Efter endnu et veloverstået interval sæt rullede vi ind mod Herning igen. Tempoet var fornuftigt og der blev sludret godt igennem. Et af emnerne var selvsagt weekendens løb, hvor både HGC og Blue Water leverede nogle ganske pæne resultater. Med ca. 12 km igen blev løbet givet frit over en 3 km strækning. Nu skulle der køres race! Nicki (tidligere prof) var den første der stak, og jeg skal da lige hilse og sige at der var bund i hans tråd. Frederik Thalund (A rytter) gik efter, og de to var der aldrig nogen der så igen. Yderligere 5-7 ryttere rev sig løs i et vildt ryk, og først herefter fandt jeg et godt hjul bag en rytter der ikke rykkede voldsommere igennem end at jeg formåede at sidde med. Ham blev jeg bag mere eller mindre hele vejen, og kom med ind siddende i den bedre halvdel.
Derfra rullede vi videre mod Herning. Jeg sludrede lidt med Frederik, og fik lidt info om hvordan træningen normalt bliver sat op. Han virkede som en cool fyr, der trods hans "stjerne status" i flokken ikke var for stor til at give et skub bagi, når nogle af juniorerne begyndte at hænge lidt.

De sidste 2 km ind mod Herning skiltet blev der igen åbnet op og kørt race. Jeg fandt igen et godt hjul, og sad overraskende godt med. Faktisk langt bedre end jeg på forhånd havde turde håbe på:-) Afslutningsvis fik jeg da også flere kommentarer med på vejen, og adskillig opfordringer til at komme igang med noget licens. Selvom jeg tidligere konsekvent har afvist at det skulle ske, så er begynder det nu at rykke lidt i mig.... Første step er i hvert fald taget, for jeg har netop meldt mig ind i Herning Cykelklub.

Cykling - 59 km

I så fald er "nogen" galt på den Sweet Spot intervaller er hvor du rammer din aerobe motor. Det er intervaller som godt nok ikke ligger på din syregrænse, men er samtidig heller ikke så lav at du udelukkende kører tempo. Det er jo netop splittet mellem tempo og FTP. Det er ikke så hårdt som FTP træning, og kræver ikke lige så mange timer som Tempo træning, men effekten er tæt på den samme, dog med lavere tidsforbrug.
Junkmiles relaterer som oftest til endurance, da det er mange timer på landevejen uden nogen intensitet. Så sæt du bare intervallerne igang igen.

En uge opdatering kan læses her: http://lund.trilab.dk/blog/lunds-log/
Efter at have fulgt de danske atleter i aktion i dag, kom jeg til at tænke på to ting.
1) Triatleten med Ben Powell i spidsen (Helle F's kæreste af hvad jeg kan se), har tydeligvis mere travlt med at opdatere folk omkring Helle Frederiksen i hendes race end de havde/har da Michelle Vesterby kørte Abu Dhabi og nu også IM Los Cabos.
Det kan godt være, at det er en tilfældighed, men jeg synes det kan virke uprofessionelt.
2) Da Lance Armstrong trådte ind i IM-serien, der var der livestreaming af IM-stævner. Det er meget muligt, at flere folk har et dårligt syn på manden, men hans deltagelse medførte livestreaming, hvilket er noget federe at følge en det live-coverage de kører nu.

Hmm. Ser ikke ud til at det der løben helt vil slippe mig….
Eller også er det mig der ikke helt kan slippe løbet. Men det viste jeg jo også godt. Slipper aldrig helt løbet.

Og så var man lige så heldig at vinde et startnummer til GöteborgsVarvet 2013. :banana3:

Deltog jo i løbet sidste år, men det var ikke med i løbsplanerne for 2013 (Hvor cyklen jo er i centrum) men når man nu ligefrem får smidt startnummeret i nakken, så takker man da bestemt ikke nej.

Så vi skal have danmarkstrøjen på igen. :4thumbup:

Det er jo et kæmpe event, og en fed folkefest / stemning.

Verdens største ½ maraton 62.000 løbere. :banana3:

Er egentlig ikke så meget for Specialized, men her er da alligevel en ny S-Works på CykelGalleri, hvor ejeren har gjort lidt ud af det. Den er sgu' meget cool
http://www.cykelgalleri.dk/galleri/19495-specialized_s_works_venge_2013?utm_source=systemmails&utm_medium=e-mail&utm_campaign=ugemail_CykelGalleri_10&utm_content=galleri_topbillede

Tror vi skal indføre begreberne "Relativ Maxpuls" og "Absolut Maxpuls".
RM = Højest mulig puls i en sportsgren
AM = Maximal mulig puls uanset sportsgren
RM er den interessante da den kan opnåes hyppigst og derfor bruges ved forskellige sportsgrene. Ved træning med pulszoner i en bestemt sport, skal RM bestemmes for denne sportsgren og ikke en AM målt engang for 1000år siden.

Træning tirsdag:
30 min 80%
Har en træls ting i højre underben og har booket mig til en ben.mand med tid til på mandag. Jeg ville sikkert kunne løbe med skaden eller irritationen, men trapper ned og går over på løbe specifikke styrkeøvelser og MTB i skoven indtil det ikke gør ondt mere i lægmusklen.

Ingen træning i dag, det var der heller ikke i går. Til gengæld er jeg i fuld gang med del 2 af min årlige træningsplan. Nu skal jeg til at finde ud af hvornår jeg skal ramme topformen, og hvornår jeg skal begynde at skrue på mængden af træning. Det er lidt svært når man har løb man gerne vil vinde i starten af foråret, og løb man gerne vil vinde i starten af sommeren. Det må jeg lige se om jeg kan få styr på.

Til gengæld har jeg endelig for alvor forstået reverse periodization systemet. I virkeligheden er det den måde jeg træner på. Fokus på FTP og VO2max i løbet af vinteren, korte træningspas hvor man til gengæld har god intensitet på, og så bruger man foråret til at få km i benene. Med andre ord en omvendt version af den klassisk periodisering hvor man bruger vinteren til at få km i benene, og foråret til at få intensitet på.

Den omvendte model er genial for os der bor steder hvor det bliver koldt om vinteren. Det er ikke sjovt at træne 5 gange om ugen af 2-3 timers varighed om vinteren, kontra 3-4 gange af en times varighed, og så en lang tur i weekenden(hovedsagligt for at få lidt variation).

Er La Marmotte for tøset for dig?
Så var det måske noget med Endura Alpen Traum, der er hele 254 km lang og med 6100 højdemeter. Ruten bringer dig blandt andet over det utroligt smukke Stelvio pas, som endda kun er næstsidste udfordring. Det er ikke før 14. september, så du kan sagtens nå at træne dig op til denne beskedne udfordring. Det er i hvert fald en ruteprofil, der vil noget!
http://www.alpen-traum.com/en

Så er der købt startnummer til Rad am Ring 2013 (RaR)
Det skulle efter sigende være et af de hårde af slagsene, med en del højdemeter.
”ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skrappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.”
Så det bliver nok noget af en debut jeg får inden for denne type af løb.
Men glæder mig helt vildt, og ser frem til udfordringen, og ikke mindst træningen der til.
Skal så lige finde ud af hvordan jeg skal gribe denne an.

Men mit medlemskab ARD og ikke mindst planen om at deltage i diverse ”Breveter” skal jo nok give nogle kilometerture i benene i løbet af foråret og sommeren.
IT'S A LONG ROAD! but it's worth it.

Sejt
Noget af en satsning og mål
Men efter vi jo nu har fulgt dig gennem noget tid, så tror jeg ligesom Henrik heller ikke at det virker helt urealistisk med 2014.
Go for it!!!

Så er der købt startnummer til Rad am Ring 2013 (RaR)
Det skulle efter sigende være et af de hårde af slagsene, med en del højdemeter.
”ikke bare et almindeligt 24 timers løb. Den skrappe 26 km lange rute på Nürburgring og Nordsløjfen med sine 500 højdemetre, gør hver omgang til en fysisk udfordring. Bl.a. den skrappe fire km lange stigning op til ”Hohe Acht” med op til 17% stigning.”
Så det bliver nok noget af en debut jeg får inden for denne type af løb.
Men glæder mig helt vildt, og ser frem til udfordringen, og ikke mindst træningen der til.
Skal så lige finde ud af hvordan jeg skal gribe denne an.

Men mit medlemskab ARD og ikke mindst planen om at deltage i diverse ”Breveter” skal jo nok give nogle kilometerture i benene i løbet af foråret og sommeren.
IT'S A LONG ROAD! but it's worth it.

Member of “Audax Randonneurs Denmark”
Da jeg jo pt. satse på distancen, har jeg valgt at melde mig ind i Audax Randonneurs Danmark.
Hvad er der at fortælle om denne ”klub”… Hmmm. Ja det er en klub for folk der kører langt.
Det er måske ikke lige min stil / koncept for kørsel, men nu giver vi det en chance. Hvem ved, det kan måske gå hen og blive meget sjov og hyggeligt, og ikke mindst udfordrende teknisk.

Kender jeg kun alt for godt. Det er klart at i de meget store løb / felter kan ALLE løbere jo ikke løbe i højre side eller holde til højre. Men der er virkelig folk der ikke forstår at begå sig i sådan et felt, eller tage hensyn til andre og hurtigere løbere :annoyed:
Ellers et imponerende 2012 du har haft i løbeskoene Det er da godt nok blevet til en del km og løb :4thumbup:
Også et godt nytår til dig.

Så blev det et farvel til MTB’en. René fra Silkeborg kom i dag og hentede min Trek 6700 2011.
Som jeg har givet udtryk for ved flere lejligheder så blev det der MTB slet, slet ikke mig. Det er alt for teknisk og FARLIGT for mig. Jeg har bestemt ikke noget imod at det er hårdt, slet ikke det må det jo faktisk meget gerne være. Men det skal ikke være svært, det ”gider” jeg ikke. Og har ski heller ikke modet til at give den gas der ude på sporene. Man vælter jo hele tiden. Av Av Av!!!
Købte cyklen i slutningen af 2010 da 2011 modellerne kom frem, men det gik faktisk ret hurtigt op for mig at det her MTB nok aldrig rigtig ville blive mig.
Har da gjort nogle lidt halvhjertede forsøg på at sælge den, men det blev aldrig rigtig til noget. Blev ski for nærig/grådig når folk bød på den, for var egentlig glad nok for cyklen, og den var jo stort set ikke brugt, så……
Så den har groft sagt bare hængt på væggen siden jeg købte den, bort set fra nogle ”kortere” ture hovedsagelig på landevejen og brede vandrestier.
Overvejede så i år at så ville jeg bare bruge den som ”vintercykel” Købte nogle andre dæk, og nogle skærme til den. Det er da også blevet til nogle ture. MEN… Sådan en MTB er altså ikke bygget til at køre landevejskørsel. Så besluttede, nu skulle den altså ”skydes af”. Så hellere få lidt penge for den, og så smide dem i en vinter racer som jeg forhåbentlig vil få meget mere glæde af. :bike:
Så nu er Trek 6700 flyttet til Silkeborg. Tak for de sidste par år Trek MTB. Ved ikke om man kan sige ”du gjorde det godt” for du er jo næsten ikke blevet brugt.
Håber du får lov til at komme mere ud i dit ”rette” element i din ”anden ungdom” sammen med René.

Jeg må hellere få skrevet lidt om min tur til Irland for deltagelse som crew i Ultra Cykelløbet ”Race Around Irland” (RAI) Efter sigende Europas hårdeste ultra cykelløb.
Er jo som tidligere nævnt blevet en del af Palle Nielsens (Danish RAAM Rider)crew.
Såvel Palle som crew er newbis og helt grønne inden for dette ultracykling. Eneste erfaring med denne ”sport” Palle eller vi andre havde, var fra da Palle deltog i Melfar24 i år, hvor han kvalificerede sig til ”Race Across America” (RAAM) som han planlægger at køre næste år (2013)
Så RAI var tænkt som en prøve for både Palle og Crew. Hvad er dette Ultracykling og hvad kræver det? Så vi kunne drage en masse erfaringer inden RAAM næste år.
OG DET FIK VI!
Da det hele jo var så nyt for os, og for at sikre os at vi havde alt med som vi skulle bruge, og ikke mindst undgå stress, havde vi valgt selv at køre til Irland, og ikke mindst selv medbringe biler, mad osv. Så tirsdag aften blev jeg afhentet hjemme af Palle, for at vi kunne begive os mod Esbjerg hvor resten af crewet er bosiddende. Det var også første gang jeg mødte de andre i crewet. Omkring midnat havde vi fået pakket de sidste ting i bilerne (en autocamper og Palles Mondeo) og vi begav os sydpå. Turen gik mod Frankrig hvor vi skulle med en færge til Irland.
Torsdag sidst på aftenen ankom vi til vores hotel, godt trætte og klar til en god nat søvn, så vi kunne komme op i ordentlig tid næste morgen og i gang med diverse forberedelser.
Noget af det jeg havde frygtet mest ved denne tur, var at min træning jo måtte komme i anden række, da Palle og løbet selvfølgelig havde første prioritet. Så for at være sikker på at få trænet bare lidt inden løbet blev skudt i gang, stod jeg op kl. 06 om morgenerne for at løbe en tur.
Fredag og lørdag gik med div. Forberedelser, indkøb og ikke mindst godkendelse af cykler, biler og udstyr.
Lørdag aften var der officiel præsentation af rytterne og en lille fremvisning / smagsprøve på den nye dokumentarfilm om Ultracykling ”It´s All About” der bl.a. også handler om Race Around Irland. Så der fik vi en lille forsmag på hvad der ventede os, og specielt Palle.
Søndag var mest ventedag, nu ville vi gerne bare i gang. Så efter at vi havde tjekket ud af hotellet kørte vi ind til byen Trim som var start by for at slå lejer, og så bare vente… Palle fik hvilet sig lidt, mens vi andre gik lidt på sightseeing. Starten foregik foran Trim Castle som for os der måske ikke er så historie interesseret nok er mest kendt for, at det var der Braveheart blev indspillet.
Som vi nærmede os starttidspunktet begyndte de andre ryttere og crews at ankomme. Og der fik vi virkelig set at vi var et amatørhold og hvor ”grønne” vi var, for hold da op et setup nogle af de andre kom med. Både grej, biler, opsæt og ikke mindst deres fremgangsmåde, rutiner og adfærd viste tydeligt at det her havde de prøvet flere gange før. Så vi sugede bare til os, for at lære og få ideer til hvordan vi fremover skulle gribe tingene an.
Kl. 19:30 blev det første hold sendt af sted. Der var et 8 personers hold, fire 4 personers hold og 13 soloryttere, de blev sendt af sted med 3 minutters mellemrum. Kl. 20:03 var det Palles tur.
Endelig var vi i gang.
Palle lagde hårdt ud fra starten, han havde gode ben syntes han. Så efter 1½ - 2 timer førte han faktisk RAI 2012. og det første døgn lå han skiftevis på en første og anden plads. MEN så begyndte det desværre at gå galt.
Ved sådanne ultraløb / events, om det er så er inden for løb, adventure eller som her cykling eller lignende er det ofte ikke bare en enkelt ting eller et enkelt uheld der gør at hele ”korthuset” vælter, men flere små eller større fejl eller misforståelser. Men når ”huset” først begynder at vælte, så kan det pludselig gå meget stærkt.
Det samme skete her, der var flere ”mindre” ting der gik galt, hovedsagligt grundet vores manglende erfaring, men det var jo også derfor vi var der, for at få erfaring med hvordan og hvorledes med sådanne ultraløb. Men den overordnede grund til at korthuset for alvor begyndte at vælte var at Palle blev ramt af ”død nakke” For de folk der ikke ved hvad dette er, så er det når nakkemusklerne bliver så trætte / overanstrengte at de simpelthen bare ”slipper”. Og ja, så kan du bare ikke holde dit hoved oppe. Så var gode råd dyre. Vi prøvede så i begyndelsen at binde hovedet op. Det første vi binder under hagen er fem lags pap der støtter ned på brystbenet og op på hagen, men det kvalte ham alt for meget, en ting er selvfølgelig at det er utrolig ubehageligt at føle man ikke kan få luft, men det er heller ikke nemt at eks. cykle op af en 4 km. lang ”bakke” med stigninger op til 30 % når man ikke kan få luft. Men på trods af det, så gav vi Valerio (sidste års vinder) så meget baghjul at han knap nok fandt ud af hvem der overhalede ham.
Nå men vi måtte jo gøre noget, for dette var jo ikke en holdbar løsning, så kl. ca. 02:30 onsdag morgen, efter at vi havde stoppet et utal af gange for at prøve at rette på det pap og tørklædet vi havde bundet nakken op med, gik der for alvor Storm P. i den for at finde en løsning. Der blev prøvet med køkkenruller, toiletruller ja endda en parasolstang, damebælte og hvidkålshoved. Til sidst fandt vi sådan en svømme-skumgummiplade som man typisk finder i en svømmehal. Den skar vi så i stykker, så den passede under hagen, og igen blev hovedet bundet op. Tiden gik jo og vi måtte videre, så måtte vi se om vi ikke kunne finde en bedre løsning når det blev lyst. Om onsdagen fik vi så fat i en blød hals krave, men det virkede heller ikke rigtig. Så var der kun en mulighed tilbage, det var sygehuset, men første skulle han omkring den lokale læge, for at komme på sygehuset. På sygehuset ville de i første omgang ikke gå med til at han fik halskrave på. Den måtte man ikke cykle med i Irland. (Vi fik dog tilladelse af løbs ledelsen fordi der hele tiden lå en følge bil bag Palle) Vi fik dem overtalt til at udleve kraven, men hvis han fik mén eller styrtede, så kendte de os ikke og havde aldrig udleveret noget til os. Tilbage på cyklen gik det godt i starten. Under hele forløbet havde Palle også synsforstyrrelser, men de blev forværret og til tider kunne han ikke se selve vejen, men kun omridset af vejen. Specielt nedkørslerne var svære da hastigheden var på 60 til 70 km/timen. Halskraven gav ham der ud over lammelser i munden, og både lammelser i munden og synsforstyrrelserne blev værre og værre. Samtidig skulle han side i oprejst cykelstilling som er stort set umuligt i modvind, han kunne heller ikke spise eller drikke, med mindre han stoppede og vi andre hjalp ham. Vi var efter hånden også ved at være utrolig presset på tiden. Så grundet tidsfaktoren og selvfølgelig ikke mindst af helbreds og sikkerhedsmæssig årsag tog Palle torsdag morgen den beslutning at stå af cyklen og stoppe Race Around Irland.
En meget fornuftig beslutning, som hele crewet selvfølgelig bakkede op om.
Selvfølgelig var det ærgerligt at Palle ikke gennemførte, men hoved formålet med turen var jo at lære, og få en masse erfaring inden næste års RAAM. Og det har vi virkelig fået, så set med de briller, så var turen virkelig en succes. Men kunne selvfølgelig have været rart med ”fløden på kagen”
Status er nu at Palle stadig har problemer med nakken, men synet er ved at være normaliseret, og han har igen fuld bevægelighed i munden. Benene er i topform. De har slet ikke været mærket af turen. Så det lover godt for RAAM.
Nu skal Palle og crewet lige fordøje alle indtryk og tænke tanker, og så mødes vi inden for den nærmeste fremtid, og udveksler tanker og ideer så vi kan være endnu mere klar til den store tur næste år.
Til sidst skal selvfølgelig lige nævnes at Jan Larsen (den anden dansker der deltog i RAI) gennemførte løbet, og dermed blev den første dansker der har gennemført RAI og endda kom på en rigtig flot tredje plads.
Et stort tillykke til Jan. Rigtig godt kørt, stor respekt til dig og dit crew.

Dagens Træning:
1,5 time 7 hurtige km mikset op med 7 langsomme.

GöteborgsVarvet 2012.
Allerede torsdag d. 10 drog vi af sted mod det svenske (Mor, lillebror og undertegnet) Da vi jo har familie i Göteborg, blev turen jo til dels også brugt som familiebesøgs / hygge tur.
For ca. 14 dage siden fik min morfar desværre den besked at han skulle have fjernet sit andet ben, fik fjernet det ene for 10 år siden. Det sidste ben blev så fjernet for lidt over en uge siden, dette gav selvfølgelig turen og omstændighederne lidt en anden vinkel. Da fokusset og klargøringen til løbet selvfølgelig blev ændret en del til fordel for sygebesøg og div. Så hverken det ernæringsmæssige, hvile og ikke mindst den mentale forberedelse blev ikke lige som planlagt.
Men sådan er det jo en gang imellem, det er jo ikke altid tingene køre lige efter en snor, eller som man havde håbet / planlagt.
Men lørdag ved 14:15 tiden (Også senere end jeg havde planlagt) tog vi så sporvognen ind til Slotsskogen hvor løbet jo både starter og slutter. Vejret havde været lidt gråt hen over formiddagen og op af eftermiddagen, men med det samme vi tråde ud af døren kom solen.
Vi ankom til Slotsskogen ca. en time senere, og der var der selvfølgelig godt gang i løbefesten.
Min mave havde været lidt urolig i løbet af dagen, sikkert grundet den ikke helt fornuftige og planlagte kost de foregående par dage. Men jeg fik klaret de sidste toiletbesøg, og varmet lidt op inden jeg begav mig hen mod min startgruppe. (Gr. 23. Start.: 16:08) Man blev sendt af sted i grupper af 500 stk. Opvarmningen havde måske ikke den største effekt, når man nu skulle stå der og vente i ca. 20 min. Inden vi blev sendt af sted.
Nå men starten gik, og vi kom der ud af. I starten løber man lidt rundt i slotsskogen inden man begiver sig ud i byen.
Men shit hvor var der mange mennesker/løbere, og de kunne bare ikke finde ud af at holde til højre, selv om det fra løbs ledelsen både tidligere i mails, på deres hjemmeside og ikke mindst flere gange inden starten gik, blev nævnt, væskedepoter til højre, og langsommere løbere skulle holde til højre, så man så vidt muligt kunne holde en ”overhalingsbane” til venstre. Det er selvfølgelig klart, at med så mange løbere, så vil der jo selvfølgelig altid være nogen der løber hurtigere end andre, og alle folk kan jo ikke være helt til højre, så selvfølgelig vil der blive lidt ”kø/problemer” men når folk virkelig løber langsomt, eller ligefrem er helt nede at gå, så kunne de nu godt trække helt ind til højre. Så det var altså en lang kamp for at komme frem, og hele tiden være opmærksom, og prøve at læse løbet så man kunne forudse hvordan man kom hurtigst muligt frem uden at komme alt for meget i klemme.
Men sikke en stemning, på hele ruten var der fyldt med tilskuere der virkelig støttede løberne med råb, sang, dans Hi-Five osv. Tumps-up til vort svenske broderfolk for at skabe en god stemning og oplevelse for løberne.
Nu har man så prøvet et af de rigtig STORE løb, med MANGE deltagere. Og nu når man lige har fået det lidt på afstand, så var det da en rigtig fed oplevelse, men er man en af de lidt hurtigere løbere, eller konkurrence menneske som jeg, så skal man nok vælge at løbe dette løb som et oplevelses løb. Gå ikke så meget op i din tid, for det er som sagt en kamp for at komme frem gennem rækkerne, løb hellere og nyd stemningen og den faktisk rigtig hyggelige tur gennem en af nordens største byer ved vandet.
Organitorist vil jeg også give løbs ledelsen stor ros, helt fra tilmeldingen og frem til løbet, er man blevet godt orienteret enten via nyhedsmails, på Facebook eller vi private mails. Men okay, de har jo nu også prøvet dette en del gange/år.
Skal jeg dog finde et par små øf, bare for at det ikke skal være rosenrødt det hele. Så vil jeg nævne at jeg syntes deres Seedningssystem enten ikke er til at gennemskue eller også ikke helt fair for udenlandske deltagere.
Som første gangs løber i GöteborgsVarvet, så kom jeg i en af de sidste startgrupper (De langsomste) og dette har selvfølgelig også lidt at gøre med min kamp om at komme frem under løbet)) Men for at komme op i en hurtigere startgruppe, så skal man åbenbart deltage i et seedningsløb, hvilke der blive afholdt flere af op til løbet, og ud fra disse løb, og din tid vil du så blive placeret i en startgruppe der passer til dit tempo. Men jeg rejser jo ikke lige en tur til Sverige for at løbe et motionsløb ”bare” for at blive seedet til GBV. Har dog hørt senere at der er danskere der har sendt tider over fra løb de har løbet her i DK, og så er blevet placeret i startgrupper ud fra denne tid. Men dette har jeg ikke opfattet hvor og hvordan man kunne gøre, og i så fald burde løbs arrangørerne gøre dette mere tydeligt på deres hjemmeside.
Hvis jeg nu deltager igen næste år, ja så vil jeg så blive seedet ud fra den tid jeg løb i år. Men det kræver jo så at folk løber et ”prøve år” i GBV. For at få en mere passende tid næste år. Dette syntes jeg ikke kan være helt rigtig, for det er jo ikke helt gratis at deltage i sådan et løb når man tager startnummer, rejse og evt. ophold i Göteborg med i overvejelserne. Plus at hvem siger at den tid man løber det ene år passer med den tid du kan løbe året efter. Du kan jo være blevet endnu hurtigere eller meget langsommere for den sags skyld.
Så dette kunne godt være bedre.
En anden ting, men som kun er en bagatel, er at de fylder krusene helt op med vand og energidrik i depoterne. Ud over at det selvfølgelig er et spild af vand og energidrik, så gør det også at man spilder en masse når man lige skal have noget at drikke i farten. Der ville det være en fordel hvis de nøjedes med at fylde bægerne ½ eller 1/3 op, og folk drikker jo alligevel kun en enkelt eller to mundfulde (Eller det er i hvert tilfælde tilstrækkeligt) og smider kruset fra sig. Så resten er spild. Men dette er som sagt bare en bagatel, men syntes bare det er underligt de gør det, da det jo er et løb der efter hånden har en del år ”på bagen” og de derfor burde ”vide bedre”
Men alt i alt et rigtig godt løb og arrangement, som jeg kun kan anbefal til andre. Men ligesom ved de andre store verdensløb, skal man være hurtig ude for at sikre sig startnummer, for de er hurtig væk. Salget til 2013 starter allerede 1 juni.
Min tid blev.: 01:35:44. Ikke nogen rekord tid, men efter diverse omstændigheder er jeg okay tilfreds.

Lovede hvis blandt andet Kenneth (Kermit) på et tidspunkt først på året at jeg ville uploade nogle billeder af min nye racer når den kom ud af vinterhiet
Det har jeg da helt glemt SORRY Men her er der så nogle stykker, kvaliteten (På billederne) Er desværre ikke helt gode.