Joe´s Corner

JohnJohnson
 Share

Recommended Posts

Det lyder som om du virkelig godt kunne bruge et job i stedet for at gå og pusle sådan med cyklen :laugh: Men alt andet lige er det altså bare lækkert når man har tid til den slags, og virkelig får gjort den helt og aldeles klar.

Yup det skal jeg ikke afvise men som du selv skriver, så nyder jeg det også så længe det varer! :ninja:

Link to comment
Share on other sites

OK. Nu har jeg forsøgt at kigge på ruten til Roskilde og jeg kan ikke gennemskue den. Den har mange sving tror jeg, men deres forklaring giver ikke megen mening, det er sgu for ringe, hvor svært er det lige at lave en ordentlig rute vejledning? Men jeg tænker at den med sine 19 km mere eller mindre midt i byen ikke kan have de store stigninger på og er derfor en fladbane rute

Link to comment
Share on other sites

Du kan bare kalde mig for Sherlock

Roskilderute.png

Det har så også kun taget mig det meste af ugen at finde frem til hvordan ruten var. Heldigvis var der en tegning af ruten ifbm. motionsløbet de afholder, så den er blevet kopieret og indsat her. Den minder dog SLET ikke om det der står under propositionerne!

Det ligner en meget hurtig afslutning hvis spurten kommer til at ligge på Holbækvej! Og en sindssyg afslutning hvis den kommer til at ligge udenfor kongreshallen.

Link to comment
Share on other sites

God fornøjelse og knæk og bræk, begge to!

Btw, bruger HvidovreCK to-tre bakker til bakketræning: (ADA-bakken), Herstedhøje og Frederiksborgvej??? i hjertet af Roskilde.

Og så er det i mine øjne ret absurd at det ikke fremgår tydeligt hvor man skal køre henne, men det er måske min "ordnung muss sein"-baggrund i DSB der gør det :unsure:

Edited by Gregers TF

Det er meget absurd at der ikke er lavet en mere udførlig beskrivelse af ruten, så man har en mulighed for at sætte sig ind i hvor man nogenlunde skal hen. Det er lidt det samme med enkeltstarten i næste uge, hvor der bare heller ikke er nogen info.

Link to comment
Share on other sites

God fornøjelse og knæk og bræk, begge to!

Btw, bruger HvidovreCK to-tre bakker til bakketræning: (ADA-bakken), Herstedhøje og Frederiksborgvej??? i hjertet af Roskilde.

Og så er det i mine øjne ret absurd at det ikke fremgår tydeligt hvor man skal køre henne, men det er måske min "ordnung muss sein"-baggrund i DSB der gør det :unsure:

Tak skal du have Gregers :bigsmile: Så kan det jo være at ruten ikke er helt pandekage som jeg regnede med! Det må jeg lige tjekke ud...

Og typisk når man brokker sig over sådan noget, bliver det lagt tilgængeligt så man kan se ruten.

Haha touché!

Link to comment
Share on other sites

Xtreme løbet i Roskilde

Idag blev der endelig taget hul på anden del af sæsonen og det var med løb i Roskilde. 95 km fordelt på 5 omgange á 19 km. Mit mål inden løbet var, som jeg også skrev efter sidste løb, at angribe så meget jeg nu kunne for at pudse formen af.

Jeg kom i OK god tid og fik varmet fint op. Jeg havde monteret et kamera under sædet men desværre måtte jeg afmontere det fordi velcroen sled mine cykelbukser, kunne ellers havde været fedt med lidt action video her til aften men det må vente til næste gang. Der var også ved at gå lidt panik da jeg under opvarmningen farede vild og måtte spørge nogle om vej! Men jeg kom til start og fik da lige et par minutters ro på.

Starten gik og med det samme kom jeg afsted med tre andre, vi holdt et fint forspring men fik aldrig mere end 20 sekunder før vi blev hentet ind. Jeg loggede det på min computer og vi sad derude i knap 5,4 km med 41 i snit. Jeg var lidt bange for at knække nakken men må sige at jeg havde overraskende fine ben idag, det giver altså lidt ekstra med et nummer på ryggen!

Jeg husker ikke så meget fra selve løbet, det flyder lidt ud men den første halvdel var præget af anarki og udbrudsforsøg. Jeg havde lidt den mindset at jeg ligeså godt kunne lide i front og være en af dem som gav de andre ondt i benene såvel som at sidde nede bagi og lide, så jeg kørte med i så meget jeg kunne, og lå da også på egen hånd en kilometers penge på et tidspunkt, men der var ikke rigtig nogle forsøg som var alvorlige. Feltet havde simpelthen for gode kår på den hurtige rute der kun havde 129 højdemeter. Efterhånden så tæredes mine kræfter også, og noget jeg husker specifikt var omkring lidt over halvvejs, hvor jeg havde været med i et udbrudsforsøg og havde 190 i puls. Der kører jeg ind på den eneste stejle knop som den første, og kom op som den sidste! Der var jeg godt nok stegt, og da feltet rykkede på vej op måtte jeg bevare roen og ikke gå i panik. Pulsen skulle ned og under kontrol. Heldigvis gik den i stå igen efter bakken hvor jeg næsten var dumpet hele vejen igennem feltet, men jeg tror at hvis der havde været et stærkt ryk efter bakken og jeg ikke var kommet på hjul så var jeg blevet sat! Det var en advarsel jeg tog alvorligt, og med tanke på alle de mange forsøg og dét at feltet stadigvæk var samlet tydede på een ting. Massespurt! Så jeg ændrede min taktik og besluttede at holde mig til og spare alle kræfterne til spurten, det var alligevel ikke en rute til udbrud.

Så jeg skjulte mig i feltet hvor jeg holdt mig til i fronten, spiste en tør muslibar og skyllede ned med en lidt for stærk saft som jeg næsten fik sidestik af. Positionskamp var der ikke meget af, men ok der var også kun 39 til start, dog måtte jeg en enkelt gang lige bruge albuen da en svensker kom lidt for tæt på, men det var en kørefejl fra hans side af. Jeg syntes egentligt at der blev kørt utroligt pænt idag, ingen svinske manøvre, masser af signalering og råb når der kom forhindringer og sammen med det velkoordinerede arrangement med politieskorte så gik det op i en højere enhed hvor jeg faktisk følte mig rigtig tryg. At vejret så også var perfekt, næsten ingen vind og høj sol, gjorde virkelig dagen til en god dag at være cykelrytter på.

Nå men afslutningen begyndte egentligt omkring 20 km fra mål. Fra de 55 km til ca 75, tabte jeg lidt fokus, der kom ro på og jeg tog mig selv i at være ufokuseret enkelte gange. Ikke på den måde at jeg var til fare for andre, men jeg fulgte ikke med i løbet, kun med feltet. Det rettede jeg op og som sagt begyndte der at ske ting igen med tyve km til mål. Folk stak men ligeså lidt hjalp det, ruten var bare for hurtig. Jeg begyndte at mærke træthed i mine ben når jeg stod op og skulle med på hjul o.lign så jeg håbede bare at benene ville holde hele sidste omgang. Forbi mål sidste gang fik jeg kastet min tomme dunk ind til kæresten som kvikt (og vel oplært) samlede den op og så var der dømt fokus! Fokus på at holde mig fremme, undgå styrt og spare kræfter.

Det er meget lang tid siden jeg har kørt en massespurt, men den spænding der langsomt kommer og som stiger proportionelt med afstanden til mål der formindskes er noget særligt. Adrenalinen pumper, sanserne er på og man mærker ikke benene på samme måde. Man gør sig tanker om opløbet, hvordan tackler man rundkørslen et par hundrede meter før mål, hvor kommer vinden fra, hvornår SKAL jeg sidde helt fremme... Man forsøger at holde sig til planen så godt som muligt og for alt i verden ikke sidde nede bagi. Det er helt friskt i mine erindringer!

Den sidste stigning blev taget i rask fart og det gjorde at jeg ikke een gang under løbet var på den lille klinge, omkring 500 meter fra mål er der een der kører afsted og jeg som havde sparet mig var tæt på at køre med, af ren og skær ivrighed. Man sidder med "friske" (læs: ikke syrede) ben og tror man kan køre væk, men ak jeg har gjort det før og ALTID brændt nallerne sådan. Jeg holdt mig i skindet og fulgte hjul men pludselig under en acceleration efter sidste rundkørsel mærker jeg krampen som rammer mit venstre baglår og både højre og venstre lår foran. Jeg kan ikke træde igennem og må lige ned og sidde og skifte gear og der taber jeg hjulet på forankørende. Jeg forsøger at holde farten men mine krampende ben er helt færdige og jeg får kæmpet mig ind på en 20 plads.

Mine sparsomme data fra løbet er således:

post-22151-0-66164100-1344717364_thumb.p

No.1 og 2 er fra første omgang hvor no.1 er fra udbruddet.

No.3 er fra anden omgang.

No.4 fra tredje omgang.

No.5 er fra fjerde

og No. 6 og 7 er fra sidste omgang.

Man kan godt se at min taktik ændredes på pulsen, den går ned efter no.4 fordi jeg ville spare kræfterne. Jeg endte med at være i puls zone 174-189 i 27 minutter, hvilket tyder på at min form har rykket sig et nøk denne uge for jeg havde godt nok regnet med en tre kvarter.

Lidt efter målgang møde jeg i øvrigt Kermit som stod i vejkanten med resten af sit hold. Vi fik lige en sludder for en sladder inden jeg kørte tilbage til kæresten der havde en liter mathilde klar (endnu engang, godt oplært :smilerock: )

Efter jeg fik skiftet tøj mødtes jeg med Kermit igen. Han, min kæreste og jeg selv, satte os så i græsset og nød solen og hyggesnakkede et godt stykke tid. Altid en fornøjelse at være i selskab med den gode frø :bigsmile: Jeg tror i øvrigt at han snart kommer i min klasse hvilket kun vil putte ekstra krydderi på løbene!

Alt i alt en super god dag, med godt cykelløb, godt selskab og ikke mindst fantastisk vejr. I dag var bare een af de dage hvor der var top lækkert at være cykelrytter!

Link to comment
Share on other sites

Lyder som om I har haft en god omgang cytkelløb :smilerock:

Sjovt nok har I været ude at køre på præcis de veje, jeg løbetrænede på, i den periode, hvor jeg løb allermest, så jeg kender dem som min egen bukselomme. De må være udmærkede at køre væddeløb på ...

Ja det var fedt, ganske enkelt. Specielt fordi mine forventninger var så lave og jeg så stadigvæk formåede at være så aktiv og ja, dø med sværdet i hånd Det er sgu et super godt område syntes jeg, lidt fladt men bestemt ikke kedeligt, der var mange steder hvor det var ret teknisk. Kommer du fra Roskilde? Kæresten og jeg overvejer at flytte derop så det kunne jo være du havde nogle input til hvor det er godt at bo?

Link to comment
Share on other sites

Kommer du fra Roskilde?

Nej, jeg boede på kollegium i Roskilde, da jeg gik på RUC i tidernes morgen. Og ja, jeg mener tidernes morgen, for vi er tilbage ved 1981-1983 :4disguise:

Jeg synes, at Roskilde er en fabelagtig by at bo i. Den minder lidt om Århus' beliggenhed med masser af vand, skov og landeveje i det umiddelbare opland. Der sker masser af ting i byen, og hvis det ikke er nok, så tager det 20-30 minutter med tog til København H. Det var i hvert fald en super god overgang for mig, da jeg skulle flytte fra en jysk provinsby og herover. Jeg endte så med at flytte helt ind til København, men kunne sagtens bo i Roskilde den dag i dag.

Tak for super input. Jeg elsker Århus så det må jo være noget for mig (og kæresten). :bigsmile:

Link to comment
Share on other sites

Nå.... Nu må jeg lige give en update på træningen osv. Sidst jeg skrev om en træning var den 6 august og der er jo sket lidt siden. Jeg har fået kørt en del i denne måned, har kun haft 5 dages fri og syntes efterhånden at formen er ved at indfinde sig hvilket jo kun er super lækkert. Jeg har et lille mål om at gøre en rigtig god figur til sorgenfri løbet om en måneds tid og føler nu at jeg er ved at være godt på vej!

Den sidste uges træning er foregået således:

I torsdags kørte jeg en ok lang tur på 3,5 time. Jeg søgte efter lidt bakker og kørte nordpå indtil jeg næsten nåede kalundborg men der var fladt som en pandekage. Det var uden egentlig struktur, men fik da presset 2 små intervaller ind.

I fredags kørte jeg en lille rulletur på en 1:15, det var ren aktiv restitution efter kalundborgturen.

Lørdag stod den på Xtreme løbet som er beskrevet i tidligere indlæg.

Søndag restituerede jeg med en god stener dag hvor jeg fik besøgt de gamle oppe nordpå.

Mandag (igår) fik jeg 2,5 times god træning. Først tre intervaller på mellem 6 og 14 minutter, og dernæst kørte jeg 6x 40/20 intervaller. Jeg ville have kørt 10 men mit tråd var helt svampet til sidst så jeg stoppede ved 6.

Idag kørte jeg så endnu en god tur på ca 2,5 time. Lagde ud med en times tons og så kørte jeg et interval på samme strækning som gårsdagens længste, men var næsten et minut langsommere på de 9 km som blev kørt på 14:27 (13:21 igår ) med en puls der ikke ville op idag. Snitpulsen var således 169 (82% af reserveren), en klar indikation af at kroppen er ved at være en smule træt. Herefter kørte jeg en runde og knap 34 minutter efter kørte jeg endnu engang ind på den 9 km lange strækning og klokkede en tid på 14:30. Herfra kørte jeg så hjem hvor jeg fik lidt motorpace et par km af en traktor der lå omkring de 42 km/t. Vel hjemme stod den på lidt Classica San Sebastian hvor vores egen Mads Christensen kørte meget flot og fik en 7´ende plads.

Nu står den så på en eller to dages restitution så jeg lige kan superkompensere og så skal jeg også lige finde ud af om jeg kan nå at lime en ny ring på mine højprofiler eller om jeg bare skal køre på træningshjulene...

Jeg har i øvrigt meldt mig til ACTAS løb på søndag ude på Værløse flyvestation, 87,5km står den på. Lidt kort syntes jeg men planen er at jeg skal se om jeg kan komme af sted ligesom i lørdags så det skal nok gøre ondt alligevel, indtil videre ser vejrudsigten jo suveræn ud, årets varmeste dag siger de så det er bare helt perfekt. Bliver ellers også sjovt at køre løb ude på flyvestationen. Sidst jeg var dér var da jeg blev student inde til optagelsesprøve som pilot, og før det var en uge i praktik så det er lang tid siden efterhånden.

Link to comment
Share on other sites

Jeg er så irriteret over at jeg ikke kan køre ACTAS løbet, men har desværre planer om lørdagen. Glæder mig i øvrigt til forhåbentlig at skulle køre nogle løb med dig her i efteråret. Hvis du i øvrigt synes de 87,5 km er lidt sløvt, så skal du se på CK Kronborgs løb. C klassen kører 105 km, mens D skal køre, og hold nu fast.....63 km! Det er jo helt til hest.

Ja 40 års fødselsdag og så løb dagen efter går vidst ikke helt godt i spænd, medmindre man hiver stikket ud tidligt men man skal sgu også leve en gang imellem :bigsmile: Ser også meget frem til at du stiller op i C, så skal vi sgu lave noget ravage, og du kan kun glæde dig, det er på alle måder mere udfordrende end D-klassen. Har du skrevet til DCU omkring din oprykning?

Det er jo nærmest til grin især fordi at omgangene er 10,5 km, så kunne de da godt lige have smidt to mere på. 63km er næsten ikke værd at forberede sig til og sidst men ikke mindst, at stå op til! Men CK Kronborgs løb... Uha, det er et løb jeg har glædet mig til, og den må lige være kommet på for jeg har spejdet efter den. Sidst jeg kørte den var i 2010 hvor jeg blev sat i finalen, de 2:15 timer jeg sad på havde jeg en snitpuls på 175! Jeg led som et svin den dag. Så der har jeg et regnskab der skal gøres op :gun2: Det er et mini Amstel Gold Race, op og ned hele tiden, små veje, hurtige nedkørsler. Man kan ikke rigtigt slappe af.

post-22151-0-51041300-1345108422_thumb.j

Den står på restitution disse dage, kan mærke at benene lige skal have et hvil. Så står den på en god hård tur i morgen (skal se om ikke jeg kan lokke kæresten til at køre en times pace i bilen!) og så skal der køres en lille trilletur lørdag inden den står på Actas løbet her søndag.

Link to comment
Share on other sites

Ha, ha, jeg får pludselig et flashback til mine egne cykelløb. Jeg hadede de korte løb af et godt hjerte. Der blev altid startet som et hul i jorden, der var ryk konstant, total panik hele vejen. Det var altid en oplevelse oppe i det røde felt med masser af styrt. Så hellere en mere langvarig affære, hvor man bedre kommer ind i en rytme og "vænner sig" til feltet.

Link to comment
Share on other sites

Ja 40 års fødselsdag og så løb dagen efter går vidst ikke helt godt i spænd, medmindre man hiver stikket ud tidligt men man skal sgu også leve en gang imellem :bigsmile: Ser også meget frem til at du stiller op i C, så skal vi sgu lave noget ravage, og du kan kun glæde dig, det er på alle måder mere udfordrende end D-klassen. Har du skrevet til DCU omkring din oprykning?

Jeps, fik det flinke svar at man ikke kunne rykke op med mindre man havde point nok. Så det er jo bare herligt.

Ha, ha, jeg får pludselig et flashback til mine egne cykelløb. Jeg hadede de korte løb af et godt hjerte. Der blev altid startet som et hul i jorden, der var ryk konstant, total panik hele vejen. Det var altid en oplevelse oppe i det røde felt med masser af styrt. Så hellere en mere langvarig affære, hvor man bedre kommer ind i en rytme og "vænner sig" til feltet.

Og hvor løbet er så kort at selv dem med den dårligste form kan sidde med til slutningen fordi løbet aldrig når at skille folk fra.

Ja man kan ikke sige det er kedeligt når distancen er så kort. Jeg er en langsom starter så det du beskriver er ren pinsel for mig! Jeg husker at det i særdeleshed var slemt i mine ungdomsår, der startede alle løb sådan, og min taktik var som regel at jeg bare skulle overleve starten så skulle det nok gå!

Jeps, fik det flinke svar at man ikke kunne rykke op med mindre man havde point nok. Så det er jo bare herligt.

Og hvor løbet er så kort at selv dem med den dårligste form kan sidde med til slutningen fordi løbet aldrig når at skille folk fra.

Aaarg men altså hvor er det ærgeligt, har lige siddet og kigget på reglerne og der siger den også at man SKAL have 24 point. Du har jo indtil videre 4 så det er 20 tilbage = lad pistolen for nu skal der rulle hoveder i D :gun2:

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share