Joe´s Corner

[JohnJohnson]

Der har været en kende stille på loggen på det sidste, har simpelthen bare ikke haft tid eller overskud til at logge. Først så skulle påsken med dens besøg og frokoster overståes, og så skulle man også lige hjem, dernæst så har skolen også lige krævet lidt opmærksomhed. Derudover så har det sgu også knebet lidt med motivationen...

Men jeg har da fået trænet lidt. I påsken fik jeg kørt to ture hvoraf den ene står beskrevet herinde. Det blev desværre ikke til flere ture på sjælland denne gang, tiden var simpelthen ikke til det.

Vel hjemme var jeg til fællestræning i torsdags. Her kørte jeg ind til cykelbanen og på vej derind begyndte det at regne og så stod det ellers ned i stænger! ØV!!! At jeg så kom et kvarter for tidligt og derfor skulle stå under et halvtag, dyngvåd i 5 graders kulde og vente hjalp ikke på meget. Da gruppen så endelig kom afsted var jeg for alvor blevet kold og jeg kunne med det samme mærke at det der føltes som gode ben da jeg kørte ud var blevet til kolde tunge ben der ikke havde nogen power. Så jeg hang nede bagi i intervallerne. Der var virkelig intet at skyde med. Koldstarter er bare ikke lige mig.

I mandags kørte jeg så ud selv med det formål at køre en god tonser tur hvor jeg gav den fuld gas over bakkerne i Mols Bjerge. Det var også ved nærmere eftertanke ved at være længe siden jeg havde kørt en solotur og ville gerne ud og mærke glæden igen. Jeg lagde ud med at køre over den 1400 meter lange Rønde Bakke og savede så 50 sekunder af min hidtige PR! Jeg tror at rygvinden havde stor indflydelse, men benene var også gode og ikke mindst friske. Herefter kørte jeg den 2100 meter lange Agrivej i 4;42 hvor jeg til sammenligning i februar kørte den i 7;06. Men så var benene også ved at være ret syrede til. Jeg kørte videre rundt i bjergene og nød den afvekslende scene der kun blev afbrudt af lidt finregn, der blev til sne og endte i hagl. Dog heldigvis forbipasserende. Kæden forblev stram og næsten hjemme var det tid til dagens sidste prøvelse. Vosnæsbakken, min faste test bakke. Jeg havde dog ingen ambitioner overhovedet for havde rimelig meget syreophobning i benene, men ville bare køre til jeg gik ned. Halvvejs oppe af den 3300 meter lange strækning kunne jeg mærke at nu ramte jeg muren og jeg kørte nærmest ind i bakkerne og ikke hen over. Jeg kværnede den op i mit laveste gear og specielt mit højreben var godt mærket da jeg rejste mig og forsøgte at spurte de sidste 200 meter. Der var fuldstændig udsolgt! Min tid blev 10;02. Kun 3;06 dårligere end min PR på 6;56! Men det var sgu lækkert at køre sig helt ud og da jeg havde fået pulsen lidt ned så kunne jeg godt mærke at jeg også var gået sukkerkold. Godt jeg næsten var hjemme!

Mht sæsonstart så har jeg stadigvæk årets debut til gode, men min licens er lige gået igennem og nu venter jeg bare på tøjet der gentagne gange er blevet forsinket. Formmæssigt mangler jeg stadig lidt syntes jeg, specielt på vægtsiden hvor jeg er alt for tung, 77-78 siger vægten. Men det skal nok ryge af, skal bare fokusere lidt mere på det og droppe al slikket

[Kermit]

Formmæssigt mangler jeg stadig lidt syntes jeg, specielt på vægtsiden hvor jeg er alt for tung, 77-78 siger vægten. Men det skal nok ryge af, skal bare fokusere lidt mere på det og droppe al slikket

Velkommen i klubben. Føler egentlig at formen er anstændig, men der skal høvles et par kg af.

[JohnJohnson]

Sæsondebut

I torsdags der sad jeg og kiggede lidt på DCU´s propositioner og tænkte på hvornår jeg skulle køre årets første licensløb. Hvornår ville jeg være kampklar? Med de seneste fællestræninger samt min vægt in mente så ville der gå lang tid hvis jeg skulle være 100 % fit for fight. Men da jeg så at Skives løb havde stadig åbent for tilmeldinger tænkte jeg at jeg måtte bare lade form være form og kaste mig ud i det, og se hvor det bar hen. Nu er det jo engang sådan at den bedste træning er jo løb! Så jeg tilmeldte mig løbet, og lånte en cykeltrøje af en fra klubben (Det nye tøj er endnu ikke kommet) og så var der ellers bare at sige go-go-go!

Jeg trænede så alene i fredags og fik kørt noget god syretræning for det har jeg følt at jeg skulle arbejde på når jeg har været til træning med klubben. Jeg kørte i 2 timer og ca 40 min og det var een af de ture hvor man bare nyder vinden i ansigtet, omgivelserne og ikke mindst gode ben. At jeg også lige klokkede 75 km/t på en nedkørsel øgede bare køreglæden. Det var en fed tur og noget jeg havde brug for efter flere fællestræninger hvor jeg havde ligget nede bagi og pustet "balloner".

Lørdagen gik så med at sætte cyklen op med mine højprofiler med lukkede ringe, teste bremser og så lige køre en lille tur for at prøve setup´et. Cyklen var klar, og lige for sjov prøvede jeg at veje den i race setup og vægten lød på omkring de 7 kg! Jeg spiste så en tidlig aftensmad bestående af et par grillede hakkebøffer med urter i, og en salat og masser af fuldkornspasta. Benene blev barberet og tasken pakket. Nu var jeg klar! Klokken 22:30 gik jeg så i seng hvor jeg var så spændt at jeg lå i nogen tid inden jeg faldt i søvn.

Vækkeuret ringede så idag klokken 04:30 og jeg var ret søvnig, men glædede mig også meget. Da jeg kiggede ud i mørket så kunne jeg dog se at det stod ned i stænger. Tanken om at blive hjemme strejfede mig, men den blev hurtigt manet til jorden. Jeg var klar til race og vejret skulle ikke have indflydelse på det! Nu havde jeg jo sat mig op til det og alt var klart, så jeg spiste morgenmad bestående af fuldkornspasta, en banan, kaffe og musli med mælk og så var det ellers bare ud af døren.

Da jeg kom frem var jeg i god tid og fik skrevet mig ind og gjort klar. Starten gik 0821 og da jeg klokken blev 0747 kørte jeg ud og varmede op. Det regnede stadig men kun en smule, det så ud til at klare op! Dér var jeg godt nok glad for at jeg trodsede regnen.

Jeg fik varmet rigtigt godt op og syntes at både benene, pulsen og ikke mindst hovedet var klar, og efter knap 20 minutters opvarmning kørte jeg til start.

Der var 50 ryttere til start og vi skulle køre 6 gange á 18km. Det regnede stadig da løbet gik i gang men jeg koncentrerede mig om løbet så bed ikke så meget mærke i det. Løbet startede på traditionel facon. En masse ryk men ingen afgørende ryk hvor en gruppe kom afsted. Tilfældigvis kom jeg med i det første rigtige split da feltet knækkede på tredje omgang, hvor man drejer ind på en vej med grov asfalt og sidevind men da vi ikke kunne finde ud af at arbejde sammen så fik vi max 20 sekunder og lå ude foran i omkring en halv omgang men det var halvhjertet så vi blev hentet ind igen. I det næste ryk var der så en gruppe på en tre-fire mand der ryger af sted og de fik opbygget et pænt forspring og der gik et par omgange inden de blev hentet ind igen, tror faktisk først det var på femte omgang eller lignende.

Halvvejs inde i løbet kiggede jeg mig omkring og så at der egentligt havde været et rimelig stort mandefald. Vi var måske 25-30 stykker tilbage. Nogle var punkteret, andre sat af. Jeg selv havde været fuldt fokuseret på at spare mine kræfter ved at køre mig frem på nedkørsler og i sving og så ”fire” på bakkerne og efter svingene så jeg havde ikke lagt mærke til så meget men det gav et moralsk boost. Jeg kunne sagtens mærke at jeg manglede en del når det gik opad. De ekstra kilo på sidebenene tynger lidt. På de flade stykker kunne jeg sagtens sidde med så det er tilfredstillende rent formmæssigt! På 4 omgang syntes jeg at min saddel giver sig lidt, jeg kigger ned på mit bagdæk men der er ikke noget at se så jeg slog det hen. Jeg syntes dog at det bliver hårdere og hårdere at sidde med men jeg tænker at det er min egen træthed der begynder at spille ind fordi jeg kan godt mærke at jeg er lidt ramt. Jeg har en snigende krampe på vej og må flere gange lige give en meter op til forankørende så jeg ikke ryger op i det røde.

Da vi passerer mål og kører ud på femte omgang skal vi kort efter stregen op ad rutens største stigning. Her bliver der forceret kraftigt og jeg må virkelig presse mig selv, og bliver også hægtet af. Jeg formår dog heldigvis at holde hovedet koldt ikke gå helt op i rødt men kører mig op igen efter bakken, og priser mig lykkelig for at jeg ikke gik for meget i bund op ad bakken. Jeg tænker at det er ved at være slut for mit vedkommende hvis det er at jeg begynder at blive hægtet af. På næste bakke sker det samme men heldigvis er der en nedkørsel efter stigningen. Tænker dog at jeg ikke har meget igen for kan ikke blive ved med at bruge kræfter på at kæmpe mig tilbage efter hver bakke.

Da vi så kører ud på sidste omgang finder jeg så ud af at jeg er punkteret! Min ”bløde sadel” har simpelthen været grundet en siver som jeg så eftertrykkeligt mærker nu. Måske har den været medvirkende til at jeg har sværere og sværere ved at følge med for nu mærker jeg rigtigt ”affjedringen” i cyklen! ”Satans også” tænker jeg. ”Her sidder jeg, efter 90 km blandt de forreste 12 man med udsigt til point og punkterer jeg kraftedme!” Jeg håber dog på at jeg lige kan nå i mål men på den sidste stigning med omkring 9 km tilbage er trykket i baghjulet for lavt til at jeg kan køre med og jeg bliver sat for tredje og sidste gang. Nu kan jeg ikke holde cyklen kørende på lige fod med de andre længere. Jeg sakker bagud og håber alt jeg kan på at jeg kan nå i mål inden den løber helt tør for luft. Heldigvis er det en lukket ring så den kan lige trækkes lidt længere end en åben! Men med sølle små 3 km til mål kan jeg ikke længere ignorere lufttabet. Nu er der vitterligt ingen luft tilbage og jeg må stoppe ved en post og vente på fejebladet!!!

Mens jeg står og venter på fejebladet kan jeg lige nyde A-rytterne passere, to gange endda, så jeg fik da ventet lidt! Så også Stefan Schumacher inde i feltet. Syntes godt nok det er lidt vildt at bronze vinderen fra Salzburg pludselig kører rundt i Post cuppen!

Jeg bliver så samlet op af fejebladet og smidt af omkring 150 meter før mål, og her er jeg så fræk at hoppe og på cyklen og langsomt trille hen over mål så jeg lige kommer på listen. Resultat var en 17 plads, 35 minutter efter vinderen som sidste mand.

Nu sidder jeg så og ærgrer mig lidt mens jeg studerer resultaterne. Så vidt jeg kan se var jeg minimum sikret en 15-plads hvis ikke jeg var punkteret, og hvem ved måske var det blevet til mere. Med andre ord kunne jeg have fået point med hjem fordi at præmierækken gik op til 15 pladsen. Det er bare så ærgerligt! Men så igen, så er jeg rigtigt godt tilfreds, især fordi at jeg fik testet mig selv, samt bekræftet at formen i hvert fald god nok til at sidde med frontgruppen hjem når udskilningen er stor som den var i dag. Jeg har i hvert fald fået et moralsk boost af dimensioner

Ialt fik jeg kørt lige over 100 km med en snitpuls på 165 og en maxpuls på 189.

[Henrik S.]

Det er sgu' surt at gå glip af en præmie. Men hallo! Formen lader til at være ganske god, og sæsonen er lang. Bliver spændende at følge fremover

[Kermit]

Flot kørt alligevel hvis du ikke føler formen er 100% endnu Bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå fremadrettet. Hvad gør du med ringen? Er den død nu eller kan det fikses?

[JohnJohnson]

Det er sgu' surt at gå glip af en præmie. Men hallo! Formen lader til at være ganske god, og sæsonen er lang. Bliver spændende at følge fremover

Ja det er dejligt at få bekræftet at formen er rimelig i øjeblikket! Jeg glæder mig ihvertfald til at bygge videre på det herfra, tabe et par kilo så jeg kommer lettere over bakkerne og så også arbejde lidt mere med min komfortzone så jeg kan gå dybere under træning. For syntes min smertetærskel er meget anderledes når jeg har et nummer på ryggen.

Flot kørt alligevel hvis du ikke føler formen er 100% endnu Bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå fremadrettet. Hvad gør du med ringen? Er den død nu eller kan det fikses?

Tak tak! Tror den er død, for jeg kørte på den indtil at den ikke længere havde mere luft, så den skal ihvertfald limes lidt på fælgen hist og pist. Men har længe tænkt på at skifte til conti 4000 dæk så måske det er nu det skal gøres!

[JohnJohnson]

Så er min 12 år gammel ITM Millenium saddelpind efterhånden ved at være færdig med sin vagt. Under vask faldt der lige et stykke af der hvor bolt-hovedet sidder. Heldigvis kan den stadig bruges men nu er det nok på tide at jeg ser mig om efter en ny...

[Kermit]

12 år er også en seriøs levetid på en saddelpind. Den vejer vel også på den forkerte side af 300 gram?

[JohnJohnson]

Den vejer vel også på den forkerte side af 300 gram?

Den vejer under 200 gram

[Kermit]

Den vejer under 200 gram

Den havde jeg ikke lige set komme.

[JohnJohnson]

Den havde jeg ikke lige set komme.

Det er også lidt vildt syntes jeg, og blandt andet een af grundene til at jeg ikke har udskiftet den. Da jeg i sin tid vejede den blev jeg godt nok også overrasket, men okay, den var også dyr, dengang i 2000! Kan så også afsløre at den vidst nok ikke er længere en 270mm, så det er nok hemmeligheden! Men folk løfter som regel også øjenbrynene når de griner af den og derefter hører vægten

[JohnJohnson]

Efter en lidt stille uge hvor der kun er blevet kørt en tre timers tur på Fyn i onsdags stod den på en højintens træning i dag. Planen var at varme op i en halv time og så ellers give den gas i Mols bjerge op og ned af bakkerne i en times tid, for at simulere de lange ryk med efterfølgende pauser der kommer i løbene.

Efter den halve times opvarming blev der kørt sådan:

4;01 minutter med gns puls på 178. Maxpuls 187

-Fulgt af 16 minutters rulle med lav intensitet da jeg skulle hen til den næste bakke. Snitpuls på 157. Dernæst:

5;01 med gns puls på 179 og maxpuls på 186

-Herefter 6;04 min rulle med nedkørsel. Snitpuls på 149.

6;21 min med gns puls på 176 og maxpuls på 182

-8;19 rulle med nedkørsel hvor jeg ramte knap 77 km/t. Snitpuls 160

5;38 min med gns puls på 180 og max på 186. Her var jeg ved at være rigtigt godt stegt og følte at jeg havde syre helt op til ørene. med andre ord rigtigt trær. Heldigvis var det så dét. Nu var der gået 1time og 23 minutter og i det korte tidsrum havde jeg haft min puls i zone 174-188 i knap 22 minutter!

Herfra kørte jeg hjemad og restituerede så meget som muligt inden jeg skulle køre en test på vosnæsbakken. Efter 38 minutter var jeg fremme ved bakken og satte igang. Tiden blev på 6;10, hvilket er hele 36 sekunder bedre end min hidtige PR som jeg satte i god medvind den 31 januar. Grunden til at jeg ikke har sat en god tid før nu, her tre måneder senere er til at der samtlige gange i det mellemliggende tidsrum har været modvind. Men dejligt at se at tiden blev så god selvom jeg lidt mistænker vinden for at være lidt for gunstig men formen har da nok også rykket sig en smule siden.

Vel hjemme kunne jeg klokke knap 2,5 times træning med pulsen i zone 174-188 i 25 minutter samt 712 højdemeter.

Edited April 29, 2012 by JohnJohnson

[JohnJohnson]

Løbet i søndags bød i øvrigt på en debut til mine Dura Ace 7850 C50 TU fælge. Det er første gang jeg kører med højprofiler og ikke mindst, med lukkede ringe.

Jeg syntes faktisk at der var en markant forskel ift mine træningshjul, Dura Ace 7850 C24 CL.

Først og fremmest er C50´erne langt stivere. Jeg har godt været klar over hvor bløde C24´erne var, især i forhold til mine gamle håndbyggede mavic open pro. Men løbet og så de efterfølgende træningspas har virkelig udpenslet deres mangel på styrke. Jeg lægger rigtigt meget mærke til det nu.

Desuden så syntes jeg virkelig at i accelerationerne der excellerede C50´erne. De var hurtige at få op i fart når man gav den alt og især ude i sidevinden på de lange lige stykker hvor feltet virkelig blev trukket ud og hvor man kører helt ude i kanten for at få så meget læ som muligt følte jeg faktisk at de lige gav 2 km/t mere.

Ud over det var det også en oplevelse at køre med lukkede ringe. Jeg lod især mærke til at kontaktfølelsen mellem asfalt og dæk føltes finere. Jeg kunne nemmere mærke hvor grænsen ift at bremse hurtigt ned var. Derudover så rullede de virkelig godt, jeg lod især mærke til at på den grove asfalt hvor jeg normalt tydeligt kan mærke modstanden med mine åbne ringe der var modstanden ikke så stor som den plejer at være!

[JohnJohnson]

Idag der kørte jeg en rulletur, vejret var helt i top, og benene skulle lige blødes op efter gårsdagens tur. Det blev til en ud og hjem tur til Ebeltoft, uden de store forceringer og med en snitpuls på 149. Turen blev lige over 2 timer.

[JohnJohnson]

Dagens træning var en hård een af slagsen. Den stod på fællestræning med klubben og med to dages træning i benene var jeg allerede i minus på vej ud til mødestedet.

Vi lagde ud med at køre 2x10 40/20 intervaller, hvor man kører 100% procent i 40 sekunder og så restituterer i 20, og så 40 sekunder all out igen. Bagefter kørte vi lige et kvarters tid inden vi kørte 3 intervaller med rulleskift og frit løb på de sidste par km. Det var så dagens træk, og et langt et. Da jeg kom hjem havde jeg kørt i 4 timer!

Så nu er jeg godt træt og har fået kørt mig godt og grundigt i smadder med tre dage i træk, nu står den på ren afslapning hvor jeg håber at kroppen kan superkompensere lidt og så håber jeg på et godt løb i Ørbæk på fredag!

[Kermit]

Haha, sjovt som i også kørte 40/20 i går. Vi holdt os dog til 1x8 af dem. Men seriøs mængde alligevel med 4 timer i sadlen på en tirsdag!

[JohnJohnson]

Ja har lige læst dit indlæg og tænkte også at det var da noget af et finurligt sammentræf Specielt også sjovt fordi du også lige giver en forklaring på hvad det er! Nu ved folk det ihvertfald!

Jeg var også meget træt da jeg skulle hjem. Grunden til at det bliver så langt er at jeg lige har 18 km derud, og hjem, så får man sig lige lidt ekstra. Det gør så også at det ikke er altid jeg gider at køre derud, men igår var planen at køre mig ned, så der passede det meget fint!

[JohnJohnson]

2012 status

Har lige samlet lidt op på 2012 og indtil nu ser det således ud:

Jeg har kørt 42 gange, det er så 41 træningspas og 1 løb. Sammenlagt har jeg kørt i 93 timer og det giver i alt 2400 km.

Indtil videre er jeg ret godt tilfreds. Jeg havde en lille down periode her i april hvor jeg lige skulle nulstille hovedet og det virker til at kroppen også fik et tiltrængt hvil fordi jeg føler mig bedre kørende nu.

Til sammenligning har jeg ikke kørt så meget nogensinde. Jeg har derfor taget mine forrige år og sammenlignet og det ser således ud:

1. Januar indtil 2. Maj:

Hhv. 2011: 33 ture, 54 timer og 1450 km.

Hhv 2010: 34 ture, 63 timer og 1657 km

Hhv 2009: 33 ture, 70 timer og 1892 km

Hhv 2008: 15 ture, 33 timer og 959 km

Det er især tydeligt at se at jeg i mangel af en hometrainer har fået kørt en del på landevej da tiden er markant større ift. antallet af ture.

Hvor står jeg så?

I øjeblikket er jeg lidt usikker. Jeg burde ihvertfald være bedre end i de foregående år og det syntes jeg også selv jeg er og helt skidt kan det ikke være, fordi da jeg blev sat på stigningerne i Skive så kunne jeg stadig køre mig op efter stigningerne hvilket altid er et godt tegn. Jeg har desværre ingen kvantitative data som f.eks watt at måle efter men jeg føler mig bedre. Kan også mærke at jeg restituerer hurtigere efter at have været i rødt.

Jeg er dog sikker på een ting og det er at jeg er "for" tung. Der skal lige et par kg af sidebenene men det skal nok komme.

[JohnJohnson]

Nordea og Toyota løbet

I Fredags kørte jeg Nordea Toyota Løbet ved Ørbæk på Fyn, har dog ikke haft tid før nu til at logge grundet familiebesøg men her kommer altså en ”lille” beskrivelse.

Ruten var en gammel kending på 30 km som jeg har kørt to gange før. Meget kuperet og uhyre teknisk. Den skulle vi køre 3 gange. Der var også forbavsende megen vind så jeg var sikker på at det ville blive en hård omgang.

Starten gik kl 1050 og der blev kørt stærkt, det var fuld gas, måske 55-60 km/t hele første halvdel af ruten når det ikke lige gik opad og det var mega hektisk. Jeg mindes ikke at have kørt et så nervøst løb siden min junior tid. Der var en del styrt og jeg var lige ved at ryge med i et hvor en gut efter lidt positionskamp røg ud i gruset og styrtede ind på vejen, men heldigvis var det en ti meter foran mig så jeg kunne nå at reagere. Jeg selv kæmpede lidt med at holde mig fremme især fordi jeg først og fremmest forsøgte at spare så meget på kræfterne som muligt. Ved omgangens afslutning var jeg dog varm og følte mig godt kørende, det var hårdt men jeg følte overskud. Jeg havde løse ærmer på og havde fået varmen så planen var at smide dem ind til min kæreste der stod ved mål.

Så en km før mål ved lidt stilstand i feltet tog jeg dem af og lagde dem under trøjen på maven, og ved den manøvre røg jeg lidt bagud i den tunge ende af feltet. Vi passerede mål og jeg fik kastet dem fra mig samtidig med at der blev rykket i medvinden lige da vi kørte ud på anden omgang. Omkring en 300 meter efter mål stod en bil parkeret til venstre. Ikke langt ude på vejen men måske 20 cm. Nok til at man ikke kan køre langs vejkanten uden at skulle undvige. Da det udstrakte felt kørte forbi var der folk der var uopmærksomme og som lige måtte undvige bilen, og så var der en der fik klippet forhjulet, og pludselig et par pladser før mig var der styrt. Rytteren der blev klippet røg i jorden og en anden bragede ind i ham med fuld knald og lavede en kolbøtte, landede og skreg. Jeg selv nåede at blokke bremserne og undvige så jeg nærmest stod sidelæns. Bag mig var der kaos, og andre der væltede og foran var der nu kæmpe hul til feltet der upåvirket bragede af sted. Jeg var mildest talt rystet over at have siddet på første parket til et så voldsomt styrt og utroligt lykkelig for at jeg ikke var indblandet!

Jeg fortsatte, og flygtigt tænkte jeg at det var dét løb og at jeg måske bare skulle holde ind og køre tilbage så kæresten og min søster ikke skulle stå og være bekymrede for mig, de havde jo trods alt stået et par hundrede meter længere nede af vejen og set styrtet. Men så igen, nu var jeg kørt hele vejen til Fyn så jeg måtte bare kæmpe det jeg kunne og ikke give op.

Så jeg kæmpede mig tilbage igen, og nåede op inden vi drejede ind på en landevej hvor sidevinden trak feltet ud og så knak feltet igen fordi en rytter ikke kunne holde hjul i sidevinden. Det var den klassiske elastik og den knækkede tre ryttere foran mig og da den knækkede havde forankørende ikke mulighed for at køre det ind. Jeg selv var ramt af min kørsel tilbage og havde ikke overskuddet til at køre feltet ind så jeg håbede på de andre ville lukke hullet. Det skete bare ikke.

Så her sad jeg, endnu engang med hul op til feltet, og i rødt felt.

Jeg måtte ikke gå i panik, for jeg kunne simpelthen ikke køre hurtigere uden at eksplodere, så jeg måtte restituerede og lige komme til kræfter. Jeg holdt kæden stram og hentede en rytter og råbte "kom så", vi kørte rundt og efter et par km kom en gruppe på en 6-7 stykker op bagfra. Her var vi dog lidt uden moral. Løbet var jo slut for vores vedkommende og feltet var long gone, ude af syne. Vi kørte så først bare sammen, uden struktur eller noget. To ryttere nåede at tage et par føringer hver. Jeg selv skulle lige have pusten. Jeg gik så op og tog en føring og slog demonstrativt ud. Rytteren bagi fortsatte i samme dur og sådan fandt vi ind i et godt samarbejde. Vi kørte godt rundt og selvom at vi måske var ude af løbet fortsatte vi. Føringerne blev hårdere, alle kørte med rundt og sådan fortsatte vi. På en lang lige strækning kunne vi se feltet, de var faktisk ikke så langt væk. Måske et minuts penge. De måtte have kørt elevator kørsel. Det gav os et håb, og masser af moral. Måske kunne vi køre dem ind igen? Så vi gav den alt hvad vi havde og kom op til en hale af biler der lå efter feltet og i ren Tour de France stil kørte vi op til feltet igennem "karavanen" af personbiler der pludselig måtte finde sig i at være en del af vores cykelløb. I en halv omgang havde vi været ude af løbet men pludselig var vi inde i løbet igen takket være et godt samarbejde hvor alle kørte rundt og hvor vi virkelig gav den alt hvad vi havde! Helt utroligt, og et bevis på at man aldrig skal give op. Hvilket drama!

Løbets udvikling og vores kørsel havde dog kostet mig mange kræfter og jeg må indrømme at jeg virkelig hang i en tråd når der blev rykket! Jeg havde syre i benene og måtte flere gange grave dybt bare for at hænge på. Jeg kunne også mærke at en krampe lurede så jeg var godt mærket, især på bakkerne hvor jeg måtte fire. En enkelt gang måtte jeg endda slippe på en stejl bakke og lå så en 15-20 meter bagefter. Et par af de andre fra den gruppe af ryttere jeg havde kørt op til feltet med, lå også og hang. Da vi kom ud på opløbsstrækningen og kørte ud på tredje omgang blev feltet trukket ud igen og jeg hang på. Kunne godt mærke at de hektiske 60 km havde gjort indhug og min snitpuls som lå på 172 vidnede også om at det havde været et hårdt løb.

Farten gik dog lidt ned her på tredje omgang, heldigvis for det gav mig lige tid til at komme til mig selv. Men det var bare stilhed før stormen for på bakkerne blev der givet fuld gas. Endnu engang måtte jeg fire det jeg kunne og trods det lå jeg på grænsen og følte nærmest at jeg blev ved med at grave dybere og dybere bare for at komme med op over. Det var bestemt ikke holdbart, og med seks kilometer igen på den berømte regisse-bakke måtte jeg slippe. Regisse bakken er en virkelig dræber. Stejl de første par hundrede meter og så kommer der et langt falsk plateau hvor de stærke virkelig kan afgøre løbet.

Jeg måtte kaste håndklædet i ringen og rullede herefter ind mod mål. Helt og aldeles færdig. Jeg spiste de to musli-barer jeg ikke havde nået at spise og reflekterede over at det hele havde været så hektisk at jeg ikke havde fået spist dem! Da jeg kom i mål tømte jeg fluks en hel liter Mathilde. Jeg vidste ikke hvad nummer jeg var blevet, men har senere fundet ud af at jeg blev nummer 36. Sjovt nok samme resultat som i 2010! Men I år havde det bare været så anderledes. Hvor jeg sidst blev nummer 36 efter at have været blandt dem der animerede løbet og hele tiden kørte med i udbruddene, var jeg her i den anden ende af feltet.

Jeg føler at jeg har kørt løbet ”bagfra” og ikke ligget godt nok i feltet. Fysisk syntes jeg at jeg har præsteret langt bedre end hvad resultatet siger, og jeg tror ærlig talt godt at jeg kunne have kørt i top ti hvis jeg havde kørt klogere og ikke hele tiden været så udsat ved at ligge bagi. Mentalt prioriterede jeg dårligt når det galt, og hvis ikke hovedet er med så kan man altså have nok så gode ben, det bliver bare ikke bedre!

Alt i alt kom jeg igennem de 90 kilometer på 2 timer og 20 minutter. Min snitpuls endte på 170 og maxpulsen på 187. Jeg lå i alt i zone 174-189 i knap 58 minutter så hvorom alting er, må det have rykket lidt på formen!

Edited May 6, 2012 by JohnJohnson

[Henrik S.]

Hold da op. Sikke et drama. Det ville have lunet med en præmie, for ud fra beskrivelsen har du jo slidt som en hest. Men mon ikke, den venter i nogle af de kommende løb? Hold kæden stram! :-)

[Gregers TF]

Fyffor pyffer! Det er sq ligefør jeg ikke er misundelig over ikke kunne køre løb. Det der med styrt på den måde, det er altså ikke lige mig

Sejt ikke at give op og fedt at det lykkedes Jer at komme op selvom det glippede til sidst.

Også tomlen op for en fed beretning - let at leve sig ind i den hektiske stemning.

[Kermit]

Fed beretning, og der er ingen tvivl om at du virkelig har fået rykket formen efter den omgang. Husk på at cykelløb afhænger en del af held, og nogle gange er man bare uheldig. Generelt lyder det som et løb hvor der har været masser af uheld for mange.

Så op på hesten igen, kan sagtens forstå du er "skuffet", men se positivt på det:

- Du styrtede ikke selv

- Du tog styring i den gruppe og var med til at komme tilbage i kampen

- Du fik fantastisk god træning man ikke kan få til træning

[JohnJohnson]

Hold da op. Sikke et drama. Det ville have lunet med en præmie, for ud fra beskrivelsen har du jo slidt som en hest. Men mon ikke, den venter i nogle af de kommende løb? Hold kæden stram! :-)

Det ville have lunet gevaldigt, men jeg tror på at den kommer snart! Formen føles ihvertfald god nok så jeg er fortrøstningsfuld!

Fyffor pyffer! Det er sq ligefør jeg ikke er misundelig over ikke kunne køre løb. Det der med styrt på den måde, det er altså ikke lige mig

Sejt ikke at give op og fedt at det lykkedes Jer at komme op selvom det glippede til sidst.

Også tomlen op for en fed beretning - let at leve sig ind i den hektiske stemning.

Jeg mindes heller ikke at have set så mange styrt og "nærved ulykker" i et løb før, men så på den anden side så ser man også meget meget når man sidder nede bagi!

Fed beretning, og der er ingen tvivl om at du virkelig har fået rykket formen efter den omgang. Husk på at cykelløb afhænger en del af held, og nogle gange er man bare uheldig. Generelt lyder det som et løb hvor der har været masser af uheld for mange.

Så op på hesten igen, kan sagtens forstå du er "skuffet", men se positivt på det:

- Du styrtede ikke selv

- Du tog styring i den gruppe og var med til at komme tilbage i kampen

- Du fik fantastisk god træning man ikke kan få til træning

Ja nogle gange er man bare det forkerte sted det forkerte tidspunkt. Jeg er trods alt også glad for at det lykkedes at komme op til feltet igen, og ja træningen har været uvurderlig. Med en snitpuls på 170 må det have været godt for formen Jeg må også indrømme at jeg skænkede Frank Schleck en lille tanke ifm det med at skille sig af med tøj på dårlige tidspunkter!

Jeg har i øvrigt fundet et foto fra fredagens udskejelser. Billedet er taget fra anden omgang, helt i tråd med mit indlæg, og er fra hvor jeg fik en puster lige inden der kom skub i tingene. Syntes også at man kan se at de nedtrykte miner og manglen på struktur.

Det er mig yderst til venstre

[Henrik S.]

Meget godt billede, men shit, det er en smal vej til et cykelfelt

[JohnJohnson]

Meget godt billede, men shit, det er en smal vej til et cykelfelt

Jo tak. Det er faktisk også et ret farligt sted. Man kommer ned af en lile nedkørsel og har ret meget fart på og så snævrer vejen vildt ind samtidigt med at der er det røde hegn du kan se i baggrunden. Tidligere var det pakket ind i halmballer men ikke i år...