Popsugar har sammensat en playliste med gode træningshits ifølge dem. Listen blev udgivet i starten af året, og jeg giver mit besyv med – med en lille kommentar til hvert nummer.

Husk, at der udover Spotify, som de har delt listen på, findes mange forskellige steder, hvor du kan streame din træningsmusik. Sammenlign musiktjenester i Danmark her.

  1. “Delicate” med Taylor Swift

Taylor Swift har udgivet nummeret “Delicate”, som er et nummer, du kan bruge som opvarmning til din egentlige træning eller som første nummer i et længere sæt.

  1. “God Save Our Young Blood” med Børns feat. Lana Del Rey

Igen et godt opvarmningsnummer, men hvis du i forvejen er flad på energi til dagens træning, så ville jeg personligt hoppe nummeret over, da man bliver lidt søvnig af det.

  1. “Wolves” med Selena Gomez

“Wolves” starter stille, men så bliver det enormt eksplosivt senere i nummeret. Så det er ideelt til noget intervaltræning.

  1. “Dirty Sexy Money” med David Guetta og Afrojack feat. Charli XCX og French Montana

Alene nummeret titel bliver man forpustet af. Tempoet i sangen er højt, når den først kommer i gang, så igen er der lagt op til et nummer, hvor der kan løbes, trænes eller på anden måde blive trænet igennem.

  1. “Anywhere” med Rita Ora

Et nummer, der passer godt med i et træningssæt, hvor du har brug for at gå lidt ned i tempo for at lade op til resten af træningsmenuen.

  1. “Bodak Yellow” med Cardi B

Tempoet i “Bodak Yellow” er på et middelniveau, og personligt bliver jeg lidt træt af at høre kvindelig rapmusik, mens jeg træner. Jeg kan bare bedre relatere til en mandestemme, såsom L.O.C. eller Suspekt. Intet ondt om Cardi B. Hun gør det godt, hun er bare ikke lige min favorit.

  1. “Filthy” med Justin Timberlake

Det er generelt svært at sidde stille til Justin Timberlakes dansable numre. “Filthy” er ingen undtagelse. Tempoet er meget svingende i nummeret, så alt efter din form kan du placere det, hvor det giver bedst mening for dig i sætlisten.

  1. “This Is Why We Can’t Have Nice Things” med Taylor Swift

Taylor Swift er igen med på listen. Denne gang med nummeret “This Is Why We Can’t Have Nice Things”. Tempoet er en anelse hurtigere end Timberlakes.

  1. “Ric Flair Drip (& Metro Boomin)” med Offset

Endnu et rapnummer, som jeg personligt ville have svært ved at placere på min playliste til et træningssæt, fordi det hverken er hårdt, hurtigt eller langsomt. Egner sig nok bedst til en kort pause.

  1. “Bartier Cardi” med Cardi B feat. 21 Savage

Cardi B har også sneget sig ind på listen igen. Jeg er heller ikke fan af dette nummer, men det er som så meget andet smag og behag.

  1. “My My My!” med Troye Sivan

“My My My!” er et fint træningsnummer, der kan bruges i mange forskellige sammenhæng. Det ville klart finde vej til min playliste.

  1. “IDGAF” med Dua Lipa

Hun er kendt for sin stemme, der rummer meget attitude, og det er altid godt at høre noget musik, der vækker nogle dyriske instinkter i én, så man giver den ekstra gas til træningen.

  1. “End Game” med Taylor Swift feat. Ed Sheeran

Når du er ved at køre træt i din træning, så sætter du “End Game” på, så minder du dig om, at du er tæt på at være færdig med træningen, men lige skal brænde den sidste energi og kalorier af, før du kan klappe sig selv på skulderen.

  1. “Havana” med Camila Cabello

Megahittet “Havana” er også med på listen, og tempoet i nummeret egner sig også fint til diverse træningssæts. Det kan bruges både i starten, midten og slutningen af træningen.

  1. “Finesse” med Bruno Mars feat. Cardi B

“Finesse” er et rigtig pop-basker, og her synes jeg at Cardi B tilføjer nummeret noget balance, så man ikke får decideret huller i tænderne, når Bruno Mars hælder noget pop-fløde udover tracket. Bør klart være på de fleste træningsplaylister.

  1. “All The Stars” med Kendrick Lamar and SZA

“All The Stars” er et positivt og opløftende nummer, der igen kan placeres på alle steder i din playliste, da det både kan få dig op i tempo og ned i tempo.

  1. “Lemon” med N.E.R.D og Rihanna

Det er svært ikke at skabe et hit, når man kombinerer N.E.R.D og Rihanna. Det er også tilfældet her. Den gentagende lyrik bliver dog lidt for irriterende til min smag, og så kommer jeg til at fjerne fokus fra træningen. Derfor anbefaler jeg ikke dette nummer.

Similar Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *